Second Victims (Det andet offer)

Godmorgen.

- Godmorgen. - Godmorgen, Esben.

Skål.

Måske du lige skulle...

Jeg ved ikke, hvorfor det bliver ved.

Det er lidt uden for min ekspertise, så...

- Kan det passe, jeg hørte dig i P1? - Ja.

- Du var god. Meget saglig. - Tak.

Hej. Sorry, sorry, sorry.

Hvorfor siger man "sorry", når man ikke har gjort noget forkert?

- Undskyld. - Det var da utroligt.

- Hvad er det nu, du hedder? - Emilie. Og Alex, ikke også?

- Jo. - Ja.

Kan det passe, du er bagvagt i neurologisk modtagelse i dag? Jeg er forvagt.

Esben er neurokirurg oppe ovenpå. Deres omklædning er under ombygning.

Okay, fuck. Undskyld. Det vidste jeg ikke.

Jeg går lige herover.

Det kunne du ikke vide.

- Der stod, det var en, der hed Christian. - Har du set Christian i dag?

Nej.

Hvem skal jeg så spørge, hvis jeg er i tvivl?

Spørg Birgitte. Hun har styr på det.

- Det er første gang alene i forvagten. - Spændende.

Ja. Ja, spændende. Jeg er også en lille smule nervøs.

- Det skal nok gå så fint. - God dag.

- I lige måde. - Tak. I lige måde.

Forresten... Drop lipglossen.

- Ellers tror folk, du er sygeplejerske. - Ah, okay. Klart. Tak.

- Godmorgen, Trine. Er du i trombolysen? - Ja.

Fedt.

- Trombolysevagten, det er Alexandra. - Det er Aske fra A22.

Jeg har en Winnie, 59 år. Hendes søn ringede til os, fordi hun lød underlig.

Hun har svært ved at tale og udtalt slaphed i højre side.

Hvor lang tid siden er symptomdebut?

Det er svært at sige, men han siger, hun var frisk i aftes.

Det kan lyde, som vi har travlt. Hvor langt væk er I?

- Vi er ti minutter væk. - Godt. Har du nogle tal til mig?

Blodtrykket er 180/80. Pulsen 99. Respirationsfrekvens 18. Blodsukker 6,2.

- Tak. Ses. - Hvornår er de her?

Ti minutter. Det er et wake up, så vi har et vindue på maks. 30 minutter.

- Okay. Og hvad hedder hun? - Winnie.

Winnie.

Åh! Jeg kan ikke komme ind i patientportalen.

- Den plejer at komme op igen om lidt. - Okay. Jeg smutter ind til konference.

Yes. Alex? Du bliver nødt til lige at få udskrevet nogle patienter.

Jeg tror, nattevagten har leget bed and breakfast.

Jeg spurgte: "Hvad er forskellen på Gud og en læge?"

Gud ved godt, han ikke er læge.

Undskyld? En mand på gangen laver alle mulige underlige lyde.

- Jeg ved ikke, om nogen burde se til ham? - Han skal bare have klopoxid.

Lad os komme i gang. Som I måske har lagt mærke til, så er Christian syg i dag.

Det betyder, at der ikke er nogen bagvagt i akutten her til morgen.

Er der nogen, der kan holde telefonen i et par timer?

Nej, jeg har været her hele natten.

Jeg er alene på sengeafsnittet. Hvem er forvagt?

- Det er Emma. - Emilie. Tæt på. Det er mig.

- Hun har været her i hvad? To uger? - Uh, det får jeg lidt ondt i maven af.

Jeg kan tage den fra klokken ti.

Det er stadig to timer uden bagvagt i akutten.

- Den klarer Emilie da fint. - Siger Otto god for det, er jeg glad.

At Otto siger god for det, ændrer ikke på, at det er et skrøbeligt vagtgrundlag.

- Nej, men hvad føler du, vi skal gøre? - Jeg føler ikke så meget på arbejdet.

Men det kunne være dejligt at høre, om I vil ansætte en ekstra speciallæge?

Vi kan jo ikke fyre ham, bare fordi han er syg.

Nej, men det går ud over patienterne, at han ikke møder ind.

- Enig. - Og det skal det selvfølgelig ikke.

Men det ville klæde afdelingen at støtte en kollega.

- Han har haft et hårdt år. - Hvad er der sket?

- Det er en længere historie. - Han kunne ikke lige klare mosten.

Han fik en klage, og det blev til en lidt større sag.

Vi stopper diskussionsklubben der. Vi mangler en bagvagt.

- Jeg skal nok tage den. - Okay. Tak, Alex.

Er det ikke lidt meget at stå med trombolysen og akutten samtidigt?

- Hvis det er Alex, så er jeg tryg. - Det kan hun sagtens.

Jeg må smutte. Ring, hvis der er noget.

Yes, det gør jeg.

- Undskyld. Nogen har ringet efter mig. - Det er ikke mig.

- Er det dig, der er præst? - Ja.

Den vender på vrangen.

- Godmorgen, Kamal. - Godmorgen, chef.

- Winnie Nielsen til trombolysevurdering. - Ja. Tak.

Hej. Det var os, der talte sammen. Er der sket noget nyt?

- Hej. - Hvad er det sidste tryk?

- Sidste tryk var 180/80. - Får hun blodfortyndende?

Sønnen mente ikke, der var noget. Han er på vej.

- Så ikke noget blodfortyndende? - Det var det, han sagde.

Hej, Winnie. Jeg hedder Alex. Jeg er læge.

Du er kommet ind, fordi vi har mistanke om, at du har fået en blodprop i hjernen.

Vi laver nogle undersøgelser. Det går hurtigt, men vi forklarer det bagefter.

Nu tager jeg lige den her af dig.

Winnie, kan du fortælle mig, hvor gammel du er?

Godt. Kan du fortælle mig, hvilken måned vi er i?

Ja... Winnie, kan du kigge på mig? Kan du prøve at lukke øjnene?

Åbn dem igen. Ja, det er godt. Prøv at kigge på hånd her engang.

Ja. Godt.

Okay, godt. Winnie, nu løfter jeg din arm.

Når jeg slipper den, skal du selv holde den. Jeg tæller til fem.

Jeg tæller. En, to, tre, fire, fem. Ja, det er godt.

Vi tager den anden arm og gør det samme. Jeg slipper den, og du holder den oppe.

En, to... Ja, godt, fint.

Kan du mærke det her, Winnie? Ja, det gør lidt ondt.

Hvad med her? Nej. Godt.

Fint. Vi kører til skanning.

Hej, Winnie. Vi kører dig til MR-skanning, og så ses vi lige bagefter.

Godmorgen, Ragnar. Grib.

Åh, tak. Mine labre larver.

- Dem har du fortjent. - Lige et øjeblik.

Ja, det er Ragnar.

Ja.

Jamen hvorfor dog det?

Jeg har ikke tal på de gange, jeg har sagt -

- jeg ikke dækker over jeres inkompetence. Ja, sådan er det. Farvel.

Jeg er fandeme så træt af den skadestue.

De sender deres patienter herop, så vi lige kan skanne dem -

- fordi de ikke undersøger dem ordentligt. Ved de ikke, hvad det koster?

Det kan jeg garantere for, de ikke gør.

Defensiv medicin bliver sundhedsvæsnets endeligt.

Nu kommer billederne.

- Apopleksi med infarkt i venstre side. - Stemmer overens med hendes afasi.

Flair negativ. Tre-fire timer gammel. Vi skal i gang med en behandling. Nu.

Hun vejer cirka 60 kilo, så... 54 mg Actilyse.

5,4 mg gives som bolus. Resten over 60 minutter, tak.

- Det er sgu rigtigt. - Ja.

En rigtig læge. Der er sgu ikke så meget fnidder-fnadder.

Det kan du selv være.

Ja... hashtag MeToo.

- Det hedder bare "MeToo", ikke? - Ja, ja. Så siger vi det.

Alex? Jeg kan stadig ikke få adgang til hendes journal.

- Okay. - Det er helt håbløst.

Sønnen sagde, hun ikke får noget medicin.

Den holder jo ikke i retten, så hvad gør vi?

- Vi starter behandlingen. - Det kan vi ikke, Alex.

Vi er nødt til at vente, til systemet er oppe igen.

- Det er der ikke tid til. - Grib!

Hvad laver du? Det er et hospital. Der kaster vi ikke med tingene.

Winnie? Prøv at kigge på mig engang. Kan du pege op på loftet?

Kan du pege op på loftet?

Godt. Tak.

Winnie, nu spørger jeg dig om noget meget vigtigt.

Får du noget medicin? Ja?

Eller nej?

Nej? Du får ikke noget medicin?

Godt. Så kan vi godt give Actilyse.

- Neurologisk bagvagt. - Det er Emilie.

Mand, 18 år, fik hovedpine i går. Jeg er i tvivl om, hvorvidt der er nakkestivhed.

5,4 mg Actilyse.

To sekunder, Emilie. Jeg står midt i en trombolyse.

- Er du sikker? - Ja. Tak.

Godt, Emilie, fortsæt, men lidt langsomt, tak.

Jeg føler ikke, jeg kan vurdere det, og kunne bruge noget supervision. Stue ni.

Okay. Jeg kommer. Jeg går lige ned til Emilie. Jeg er tilbage om fem.

Øh, går du? Nu?

- Ring, hvis der er noget. - Ja.

Hej. Hvordan går det her?

Hej.

Undskyld. Vil du lige tjekke op på hans medicin?

Jeg fik at vide, han skulle have klopoxid.

Det kunne godt være epilepsi. Bare check op på det.

- Godmorgen. - Godmorgen, Elias.

- Er du sikker? - Ja.

Godmorgen. Jeg hedder Alexandra.

- Jeg er neurolog. - Camilla.

- Det var noget akut? - Hvad mener du med akut?

- Mor, slap nu af. - Emilie er uddannelseslæge.

- Så jeg er her for at supervisere. - Så det er ikke noget alvorligt?

- Det hele er lidt underligt. - Du kan være helt rolig.

Oliver har døjet med voldsom hovedpine siden i går.

Det hele ser fint ud -

- men jeg er lidt i tvivl, om der er nakkestivhed.

Lige den er lidt svær, føler jeg.

- Det er ikke så slemt som i går. - Lad nu lige lægen undersøge dig.

- Han har travlt. Han har fødselsdag. - Nå, hvor gammel bliver du?

- 18. - Tillykke. Stort.

- Hvordan har du det? - Fint.

- Har du feber? Kvalme? - Slet ikke. Jeg har det seriøst fint.

Har du drukket meget alkohol på det sidste?

- Lidt. - Du drikker da ikke særlig meget.

Det gør du da ikke. Det har ikke noget med alkohol at gøre.

- Kig på min næse engang. - Ja.

Så lyser jeg dig lidt i øjnene.

Den er smuk.

Kig på spidsen her. Du holder hovedet stille og følger den med øjnene.

- Godt. Så du på noget tidspunkt dobbelt? - Nej.

Så holder du øjenkontakt med mig og tager armene ud til siden.

Du rører din næse med din ene hånd. Godt. Og den anden.

Fint. Kan du holde øjenkontakt med mig -

og så ramme min finger med din?

- Dut. - Så godt.

Godt. Så er det briksen. Du lægger dig ned med hovedet i den her ende.

Herned mod mig.

- Skulle jeg tage skoene af? - Nej, det er så fint.

- Det ordner vi bagefter. - Ja... jamen...

Jeg tjekker lige din nakke, så du slapper helt af. Jeg har dit hoved.

Godt. Sig til, hvis der er noget, der spænder eller gør ondt.

Fint.

Ja, okay, jamen kan vi tage hjem?

Ja. Det virker til, at det er almindelig migræne eller tømmermænd.

- Er du sikker? - Ja. I kan bare tage hjem.

Han kan få Panodil mod smerterne. Hold øje med, han ikke får kvalme.

- Tak. Det var da noget af en lettelse. - Tak.