Dune

Drømme er budskaber fra dybet.

Min planet, Arrakis, er så smuk, når solen står lavt.

Hen over sandet...

danser krydderiet i luften.

Ved aftentide lander krydderihøsterne.

De fremmede er i kapløb med tiden for at undgå dagtimernes hede.

De plyndrer vores land for øjnene af os.

Deres mishandling af mit folk er det eneste, jeg kender til.

Harkonnenerne kom hertil, længe før jeg blev født.

Krydderiproduktionen gjorde dem modbydeligt rige.

Rigere end kejseren selv.

Vores krigere kunne ikke få bugt med Harkonnenerne,

men en dag, på kejserens befaling, forsvandt de.

Hvorfor traf kejseren det valg? Og hvem bliver vores næste tyranner?

DEL 1

ÅR 10191

CALADAN HUSET ATREIDES' HJEMVERDEN

Det er godt, du er tidligt oppe.

Du bedes stille i galla, når kejserens herold ankommer.

Galla? Militær?

Ceremoniel.

Hvad skal det til for, når det allerede er bestemt?

Ceremoni.

Tak.

Få mig til at række dig det.

- Brug Stemmen. - Mor, jeg er lige vågnet.

- Ræk mig vandet. - Det er mig, du skal befale.

Ræk mig vandet.

- Det var ligeved. - Ligeved?

Bene Gesserits teknikker tager mange år at lære, Paul.

Du ser træt ud. Flere drømme?

Nej.

Ekstreme temperaturer og uberegneligt vejr

gør livet uden for Arrakis' byer livsfarligt.

Sandstormene er så voldsomme, at de kan skære i metal.

Kun de indfødte fremenere er i stand til at overleve der.

De bebor de mest afsondrede dele af Arrakis

deler den dybe ørken med de enorme sandorme,

som fremenerne kalder Shai-Hulud.

Flittig brug af krydderi har givet folket karakteristiske blå øjne,

Ibads øjne.

Meget andet vides ikke om fremenerne,

men de er farlige og upålidelige.

Fremenernes angreb gør krydderihøst uhyre risikabelt.

For dem er krydderi et helligt hallucinogen,

der forlænger livet og styrker helbredet.

I Imperiet bruges krydderi af Rumfærdslavets navigatører

til at beregne sikre ruter mellem stjernerne.

Uden krydderi er interstellare rejser umulige,

hvilket gør det til universets mest værdifulde råstof.

Smil, Gurney.

Det gør jeg også.

Hvad koster det dem at rejse helt hertil til denne højtidelighed?

Tre lavsnavigatører og i alt 1.460.062 solaris tur-retur.

På vegne af Shaddam IV af huset Corrino,

den fra Guldløvetronen regerende Padishahkejser af Det Kendte Univers,

står jeg her som skifteherold.

Til stede er medlemmer af det kejserlige hof,

repræsentanter for Rumfærdslavet og en Bene Gesserit-søster.

Kejseren har talt:

'Huset Atreides skal øjeblikkeligt overtage styringen af Arrakis

og tjene som dens forvalter.'

Takker I ja?

Vi er huset Atreides.

Ingen bøn lader vi hånt om. Ingen tillid svigter vi.

Kejseren beder os skabe fred på Arrakis.

Huset Atreides takker ja.

Atreides!

Deres segl.

Er det så bestemt?

Det er bestemt.

- Hvordan gik det? - Stabilisatorerne er for løse.

- Vi får det ordnet. - Tak, min ven.

- Duncan. - Min dreng!

Paul, min dreng.

Tager du til Arrakis i morgen sammen med fortroppen?

Ja, det gør jeg.

- Jeg vil gerne med. - Vil du det?

Det var en skam, for nej.

Duncan...

Vil du have mig stillet for en krigsret? Hvad handler det om?

- Må jeg betro dig noget? - Altid. Det ved du da.

Jeg har drømt.

Om Arrakis og fremenerne.

Okay, og hvad så?

Jeg så dig.

Sammen med fremenerne.

Så finder jeg dem altså? Det er da et godt varsel.

Lanville!

Du var død. Faldet i kamp.

Jeg fik følelsen af, at havde jeg været der, ville du være i live.

For det første skal jeg ikke dø. Så er det derfor, du vil med.

Hør her. Drømme er fine fortællinger,

men det vigtige sker, når vi er vågne, fordi vi får det til at ske.

- Du har søreme fået muller. - Har jeg det?

Nej.

Vi ses på Arrakis, min dreng.

Far, jeg vil gerne have lov at tage med Duncan Idaho til Arrakis i morgen.

Jeg kender fremenernes sprog...

Ikke tale om. Du rejser til Arrakis sammen med os andre.

Jeg har trænet hele mit liv...

Du ved godt hvorfor, Paul. Du er huset Atreides' fremtid.

Farfar fægtede med tyre.

Ja, og hvad endte det med?

Jeg har brug for dig ved min side. På Arrakis vil vi være i stor fare.

I fare for hvad? Fremenerne? Ørkenen?

Politisk fare.

Storhusene bakker op om os, og det er en trussel mod kejseren.

Ved at overdrage Arrakis fra Harkonnenerne til os

gøder han jorden for en krig, der vil svække begge huse.

Men hvis vi holder stand og udnytter Arrakis' potentiale,

kan vi blive stærkere end nogensinde.

Hvordan? Ved at udvinde krydderi

og underkue fremenerne ligesom Harkonnenerne?

Nej. Ved at indgå et forbund med fremenerne.

Det er det, jeg har sendt Duncan Idaho ud for.

Her på Caladan har vi hersket ved luftmagt og sømagt.

På Arrakis må vi skaffe os ørkenmagt.

Du skal sidde med til rådsmødet og tage ved lære.

Hvad hvis jeg ikke er det?

Ikke er hvad?

Huset Atreides' fremtid.

Jeg sagde også til min far, at jeg ikke ville have den.

- Jeg ville være pilot. - Det har du aldrig fortalt.

Din farfar sagde: 'En stor mand stræber ikke efter lederskab.

Han kaldes til det, og han svarer.'

Og svarer du nej...

er du stadig det eneste, du behøver at være.

Min søn.

Jeg fandt min egen vej dertil. Måske finder du også din.

Til deres ære...

bør du gøre et forsøg.

Aldrig stå med ryggen til døren.

Hvor tit skal vi sige det?

- Jeg genkendte dine fodtrin, Gurney. - Nogen kunne imitere min gang.

Jeg kan høre forskel. Er du den nye våbenmester?

Nu, hvor Duncan er rejst, må jeg klare mig efter bedste evne. Vælg et våben.

Jeg har haft en hård dag. Syng en sang i stedet.

Det var uforskammet.

Kom an. Kom.

Gamling.

Den langsomme klinge gennemtrænger skjoldet.

- Jeg er ikke rigtig i humør i dag. - Hvad har humør at sige?

Du kæmper, når nøden byder det, uanset dit humør. Kæmp så!

Kom an!

- Jeg har dig. - Ja.

Men kig ned. Du ville være død sammen med mig.

Så kom humøret alligevel.

- Bliver det så slemt? - Du forstår det vist ikke.

Du begriber ikke alvoren i det, der er ved at ske for os.

I 80 år har Arrakis tilhørt huset Harkonnen.

Firs års kontrol over krydderifelterne. Kan du forestille dig den rigdom?

Jeg vil se det i dit blik. Du har aldrig mødt Harkonnenerne.

Det har jeg. De er umennesker!

Du må være beredt.

GIEDI PRIME HUSET HARKONNENS HJEMVERDEN

Deres Nåde.

Rabban.

De sidste af vores skibe har forladt Arrakis. Det er afsluttet.

Udmærket.

Hvorfor tillader vi det, onkel? Hvordan kan kejseren

tage alt, hvad vi har opbygget, og give det til ham hertugen?

Du skal ikke være sikker på, det er nogen gunstbevisning.

Hvad mener han?

Hvornår er en gave ikke en gave?

Atreides' indflydelse vokser,

og kejseren er en skinsyg mand.

En farlig, skinsyg mand.

Paul...

Paul, vågn op.

- Hvad er der i vejen? - Kom i tøjet, og følg med.

Hvad foregår der?

Saligmoder Gaius Helen Mohiam er her. Hun var min mentor hos Bene Gesserit.

Hun er nu kejserens sandsiger. Hun vil gerne møde dig.

- Hvorfor? - Hun vil høre om dine drømme.

Hvorfra kender hun til mine drømme?

- Og hvad skal dr. Yueh her? - Det tager kun et øjeblik.

Goddag, unge herre. Deres mor har bedt mig tjekke Deres helbred.

Hvad foregår der?

Bene Gesserit hævder at tjene almenvellets sag.

Men med al respekt for Deres mor

tjener de også deres egen dagsorden.

Hvad er det, du siger?

Tag Dem i agt.

Hans hjerte er stærkt som altid, nådigfrue.

Ikke et ord til nogen.

Paul...

Kom din træning i hu.

Hvem er du?

Trodsigt blik ligesom sin far. Lad os være alene.

Gør alt, hvad saligmoderen forlanger.

Du ringeagter min mor i hendes eget hus.

Kom her. Knæl.

Hvor vover du at bruge Stemmen mod mig?

Anbring højre hånd i kassen.

Din mor befalede dig at adlyde.

Ved din hals holder jeg en gom jabbar, en giftnål lig med øjeblikkelig død.

Prøven er enkel. Trækker du hånden ud af kassen, dør du.

Hvad er der i kassen?

Smerte.