The Man in the Iron Mask

Ingen må besøge fangerne, men har Fouquet sagt det, så...

Pinebænken, den bedste måde at løsne tungebåndet på.

Hvorfor vil en ung hofdame besøge en som de la Valliere?

Hun er hans datter. Fouquet ser helst, at det forties.

Vi er diskrete her.

Hvorfor er jeg her? Hvem anklager mig? Hvornår stilles jeg for retten?

De bedyrer alle deres uskyld.

Alene, som jeg blev lovet.

Fem minutter, ikke længere.

Far..?

-Hvem er det? Hvad vil du mig? -Det er Louise.

Louise..?

Gå din vej... jeg drømmer jo bare.

Nej, far! Du drømmer ikke.

Mit barn...

Mit kære barn! Tilgiv mig, jeg ser så dårligt herinde.

Lad mig se på dig.

Hvor smuk du er!

Så elegant! Du trives med hoflivet.

Nej. Hvis du bare vidste...

-Kære far, kan du tilgive mig? -Hvorfor bebrejde dig selv?

Havde jeg ikke afvist Fouquets tilnærmelser...

Den nederdrægtige Fouquet!

Stille! Jeg burde have forblevet hans elskerinde, så var du fri.

Aldrig! Hellere at jeg rådner her!

-Men hvis jeg giver mig til ham... -Nej, aldrig!

-Jeg må acceptere ham. -Nej!

Mademoiselle!

Min far og jeg...

Tak... for venligheden.

Hvorfor stirrer De sådan på mig?

Det er bare... at De ligner...

Hvem?

En bekendt.

Vær ikke bange! Jeg kunne ikke skade Dem.

Men De må fortælle mig det. Jeg må vide det!

Tiden er ude.

Kom her med lidt lys.

Du der, kom her!

Hvad er det, du ser?

Lad ham være!

LUDVIG XIVs SLOT FONTAINEBLEAU

Se, hvor høgen og falken laver planer.

Hvad mon de pønser på?

Fouquet, mesterjongløren, der plyndrer staten.

Han overfører landets rigdomme til sig selv i Vaux.

En dag kommer opgøret nok.

Men landets værste plage er vores stakkel af en konge.

Vær tålmodig, D'Artagnan, Ludvig er stadig konge.

-Udfald mod ham er sidste udvej. -Jeg kan knapt vente.

Fouquet hører alt. Intet må lækkes, før vi er klar.

Jeg tæller minutterne...

Han lever, siger jeg!

-Hvor? -I Bastillen.

-Et under at jeg fandt ham. -Et under? Nej.

De, der misunder min magt over kongen, står bag.

Jeg har længe mistænkt Colbert for at konspirere mod mig.

-Men det gælder ikke kun mig. -Det kan være forræderi.

Jeg skal nok få den gamle ræv hængt.

Er du sikker på, at det er ham, ikke bare en der ligner?

Han ligner ham for meget.

Men vi må være sikre... ikke sandt?

Hvem er I?

Hvad vil I?

-Hvem bragte fangen her? -Ordren blev udstedt i Bourgogne.

Ingen må se ham uden min tilladelse. Vogt ham, eller du halshugges.

Bare rolig, minister.

Den slår De ikke, Montfleury!

-Hvis De tør. -Og vække raseri? Jeg vil misse.

Så skamløst de la Valliere flirter med Deres ægtemand.

Og hvor tydeligt Deres søn opmuntrer hende.

Åh, hvor ærgerligt!

Spillet er slut. Vi har fundet Os et nyt legetøj.

Må jeg tale med Deres Majestæt under fire øjne? Det er vigtigt.

Uden at spørge hvordan spillet gik?

Deres Majestæt spillede vel så strålende som altid?

Vi vandt alle runder. Kom til Vore gemakker senere.

Meget senere.

Hvordan kan De holde sådanne ydmygelser ud?

-Let. Det holder ham fra min seng. -Med en pige fra landet?

Det er ikke kun Dem, der plages af det. Se på Fouquet.

-Jeg beundrer Deres værdighed. -Intet offer er for stort...

...hvis man glæder sin hersker.

Hvad mener De?

Vores lille Ludvig har fundet sin øjensten.

Udsøgt!

Men vi må sørge for nye klæder.

Hans Majestæt er alt for venlig.

Det er en skam at skjule de fordele.

De fortjener at blive fremhævet, så Vi kan få et glimt af paradis.

Hvorfor så genert? De ved vel, at jeg giver hvad som helst til Dem?

-Bed om det, og De skal få. -Jeg kan ikke benytte...

Benytte? De skal udnytte! Forlang mere, end jeg kan give!

Det bliver min pine og fryd.

Sådan er kærlighedens spil, som De synes uerfaren i.

-Jeg lærer nok aldrig de regler. -Vrøvl. Jeg vil vejlede Dem.

Fx når jeg overøser Dem med gaver, skal De ikke straks takke.

Surmul lidt, vis misfornøjelse.

-Men det må da såre Dem, herre. -Ja, nu begynder De at forstå.

Jeg ville krybe for Deres fødder, sådan.

Kysse Deres kjole, sådan, og trygle om tilgivelse.

Deres Majestæt!

-Vi har ventet i tre dage! -Kongen tager imod, når tid er.

-Må jeg møde Hans Majestæt nu? -Hans Majestæt har brug for lidt tid.

-De ser bedre ud end nogensinde. -Og De rigere.

Nu har jeg ventet i fem dage!

-Hvor længe må vi tåle dette? -Vi må ikke være vrede.

Vrede! Vore kyster er truede, folket skriger efter brød-

-imens Ludvig digter og danser! Hvad skal der blive af landet?

-Døren! -Tag det roligt, de forsvinder.

Kom ind!

Fouquet, De kom hurtigt.

Tilgiv mig, at jeg forstyrrer, men mit ærinde kan ikke vente.

Ak, sådan er en konges byrder. Lad os være alene.

Nej, denne dør. Den fører til dine nye gemakker.

Her kan vi komme og gå uset af dronningen... og min mor.

Farvel så længe, min elskede.

Hvilken fryd hun er, Fouquet!

Så åben uskyldighed, så strålende en skønhed!

-Hun virker ærbar. -Ja, for ærbar. Vi er rådløse.

Måske... jeg kan hjælpe Dem med at overtale pigebarnet.

Har De hendes tillid? Hvis De kunne få hende til-

-at sætte sin lid til Os, var Vi Dem dybt taknemmelig.

Til tjeneste, Deres Majestæt.

Og nu til Deres vigtige ærinde.

Hvordan kunne du være så kold?

Ansigtet kunne jeg let elske, men manden, jeg anede bag det...

-Jeg glemte min vifte! -Dronningen må ikke finde den der.

Vores tvilling døde ved fødslen!

Jeg forsikrer Dem, han lever.

Det dødsfald var det pure opspind, opfundet af Mazarin.

Han løj for kongen, som accepterede, at barnet var dødfødt.

Men barnet levede og blev opfostret et hemmelig sted.

For at spare Deres mors følelser-

-holdt de begravelsen hurtigt, og en kiste blev lagt i graven.

-Gud ved, hvem der lå i den. -Det var ikke Deres bror, Philippe.

Hvad kan Mazarins motiv have været?

Deres Majestæt...

-den førstefødte er tronarving. De er den anden søn.

Med tronarvingen i sin vold, kunne han styre Dem.

Vores egen mor lod sin elsker, Mazarin, udnytte Os.

Ludvig, en marionet! Selve jorden ryster under Os.

Heldigvis døde Mazarin, før han nåede at afsætte Dem-

-og tog hemmeligheden med sig i graven... Troede vi.

Er det med sikkerhed Vor bror?

Jeg har selv set modermærket.

Tilgiv mig, det er identisk...

...med det Deres Majestæt har.

Hvilket fjols Ludvig har været, som troede, at hans trone var tryg.

Herre, de skal ikke frygte.

Jeg har bedrageren i sikker forvaring.

Hvad har du gjort med Philippe?

-Er han i sikkerhed? -Hvad er sikrere end Bastillen?

Der er han skjult for Fouquets spioner.

-Har han mistanke om noget? -Nej, mysteriet piner ham.

Af barmhjertighed bør vi sige det. Han skal vide, hvem han er.

Vi planlægger højforræderi. Vi må tie for hans og vores skyld.

Pinebænken kan løsne alle tunger, selv på en prins.

Hvem planlagde dette komplot?

-Navn? -Jeg er ikke sikker uden beviser.

Find det! Når Vi har det, skal Vi tage Vores hævn.

-Har Vor bror nogen ejendomme? -Et lille gods i Bourgogne.

Beslaglæg det.

Og... bedragerens skæbne?

Ikke en dråbe blod skal spildes i denne sag, Fouquet.

Vi vil ikke udfordre skæbnen med et brodermord.

Meget klogt, herre.

Denne bedrager er mere end Vor bror, han er Vor tvilling.

Vort spejlbillede... Vort andet jeg...

Hvis Philippe skades, kan Ludvig så ikke også bløde?

Hvis Philippe dræbes, så dør Ludvig måske?

Nej, Vi må finde på noget andet.

Jeg kender til en fæstning, afsidesliggende og utilgængelig.

Valget af sted overlader jeg til Dem, men husk...

Nævn aldrig hans navn igen.

Og ingen må nogensinde se hans ansigt.

Det er ikke nok at spærre ham inde. Vi må finde på...

Noget...

Specielt!

Kom med.

-Hvor fører I mig hen? -Til øen St. Marguerite.

St. Marguerite...?

-Hvilket slags sted er det? -Et sted med hvile og ro.

-Så roligt som det, jeg forlod? -Mere. Ensomhed og absolut ro.

-Jeg mærker det allerede. -Det er bare midlertidigt...

...i tilfælde af, at De fandt på noget. Jeg lover at fjerne dem.

- De lover? -På ære.

Hvad er De?

- Hvad er De? -En minister.

-Ikke en kirkens mand. -Måske overså jeg mit kald.

Kirken burde takke sin Gud.

Måske overså De Deres kald?

Jeg beundrer Deres vilje. De er af god slægt.

Hvad vil De mig?

Jeg vil ikke plage Dem med pinefulde tanker om natten.

Føl Dem beæret. De er en vigtig brik i et spil.

Et historisk spil.

Giver det noget at tænke over?

Jeg kan lugte havet! Snart skal vi ud på en kort sørejse sammen.

Få fat i ham, idiot!