The Dink

Nogle mennesker er født vindere.

Tom Brady.

LeBron James.

Joey Chestnut.

Og også mig.

Mit navn er Dusty Boyd, men de fleste kender mig som Hammeren.

Min far gav mig kælenavnet før mit rigtige navn.

Det er flot, Hammer.

Han trænede mig som en tennisvæddeløbshest.

Cardio, styrketræning, tapede tennisketsjere til mine hænder.

Min far var ikke som andre fædre.

Han lærte mig ikke at læse. Han lærte mig at slå.

Vi er på rette vej!

Og det virkede. Jeg slog alle ungdomsrekorder i USA.

Sejre, esser, rene sæt. Jeg vandt det hele.

Og snart opdagede verden det.

Nej, Dave. Jeg slår ikke hårdt. Jeg slår hårdest.

Før jeg afsluttede high school, udlevede jeg min og min fars drøm.

Jeg blev professionel.

Og det, venner, er min utrolige, men sande historie.

Har I nogen spørgsmål?

- Ja, hvornår fanden skal vi slå? - Det her er røvsygt.

Jeg mente spørgsmål til den historie, jeg lige har fortalt.

- Var det ikke tydeligt? - Meget, og jeg har et spørgsmål, konge.

Sådan skal det lyde. Værsgo, PJ.

Hvorfor får jeg gåsehud, hver eneste gang jeg hører den?

- Også mig. - Seriøst, du er den bedste…

Hvorfor træner du så niårige børn?

Ungerne skal vist høre Andy Roddick-historien.

- Nå, synes du det? - Åh nej.

- Ikke flere. - Vero Beach Classic.

- Åh gud! - År 2000. Mig mod Andy Roddick.

Teknisk set var han et større navn, men alle kom for at se mig.

Vi elsker dig, Hammer!

Vi havde mødtes før som amatører. Og hver eneste gang gennempulede jeg ham.

- Det kan ikke siges anderledes. - Mon ikke?

Men det her var første gang som professionelle.

Og jeg smadrede ham.

Sådan, Hammer!

Det er min søn!

Og så besluttede onde Andy at bruge beskidte tricks.

Han ville hyle mig ud af den ved at gå på toilettet.

Jeg løb ned for at finde ham.

Jeg gled i noget vand.

- Og smadrede mit håndled. - Av!

Roddick!

Og da jeg gjorde det, smadrede jeg min meget lovende karriere.

- Hvad? - Andy Råddendick

havde smurt noget glat på gulvet.

Det betyder, at alle Roddicks præstationer,

US Open-sejren og ægteskabet med supermodel Brooklyn Decker,

i virkeligheden er Dustys.

Interessant tanke. Det havde jeg ikke tænkt på.

- Hvorfor er hans præstationer dine? - Ja, den fangede jeg heller ikke lige.

- Så skal du måske øve dig i fangning. - Fed sviner.

Nå, ikke mere snak. Jeg keder mig. I lærer vist ikke noget af det her.

- Vil I spille noget tennis? - Ja! Endelig.

Lige et øjeblik.

- Jeg skal lige noget. Hallo! - Nå, undskyld.

Helt i orden. Her er jeres pickleball.

I skraldespanden!

Det er en tennisklub, dame.

- Narrøv. - Det hørte jeg godt.

Godt. Det var også derfor, jeg sagde det så højt.

Okay, pickleballdame. Jeg har en leg.

Du kan godt lide lege. Kan du se den her mønt?

Læg den et sted på banen. Jeg får ét slag til at ramme den.

Hvis jeg rammer, bliver du bortvist.

Hvis jeg ikke rammer, får du et års gratis medlemskab.

Bortvist? Jeg er ligeglad, for jeg er ikke medlem.

- Jeg har bare en time. - Så lægger jeg en bonus oveni.

Hvis jeg rammer ved siden af, får du også den her.

Nej, Dusty. Din Buick LeSabre fra 1999?

Ja. Du får min Buick LeSabre fra 1999, som har kørt under 300.000 km.

Nu ved jeg ikke.

Jeg gider ikke snakke med dig, men jeg vil se, om du kan ramme.

- Hvad skal jeg gøre? Okay. - Aftale.

- Hvor som helst? - Hvor du vil.

- Så vælger jeg der. - Svært. I hjørnet.

Ja!

Ud med dig! Ud med dig!

Kors.

- Pickle af med dig. - Men før du går…

Smil, du er bortvist.

Så siger vi det. Altså…

Ja!

- Kan du læse mit navneskilt, Dusty? - Ja, far.

Der står: "Chuck Boyd, formand for tennisafdelingen."

- Hold da kæft. Han lyder ret vigtig. - Ja.

Ikke typen, der ønsker at se sin søn komme for sent og bortvise folk.

Det er ikke kun dig. Hele klubben er kørt af sporet, og det skal der rettes op på.

Jeg holder en middag i aften for hele ledelsen og for dig.

- Ledelsen og mig. - Ja, og du gør mig ikke til grin.

Kom til tiden uden dit åndssvage pandebånd,

og du tager en ledsager med, så du ikke ligner en håbløs taber.

Javel.

- Skal du noget i aften? - Jeg skal tænke over det.

Ikke ham! Tag hende pigen med. Hende den kønne.

- Desværre har Marisa og jeg slået op. - Sig undskyld, og få hende tilbage.

- Det er indviklet. - Nu.

Okay. Vi har kun talt om mig. Hvordan har du det?

Jeg gør det, du bad mig om.

Du kan godt.

Nå da. Se, hvem der kom krybende tilbage, som jeg vidste, du ville.

- Niks. Jeg gør det ikke. - Vent!

- Jeg kan ikke, Marisa. - Jo, du kan.

- Nej, jeg kan ej. - Kom tilbage. Hvad vil du?

Gør mig en tjeneste.

Lad, som om vi er sammen igen, og tag med til middag hos min far.

Åh gud. I elsker jeres små julelege.

Det ene øjeblik er jeg skrækkelig. Du vil aldrig se mig mere.

Du kaldte mig endda "utro".

Det gjorde jeg, fordi du var mig utro.

Dusty? Det skete én gang.

- Det skete otte gange. - Ja, men med én fyr.

- Det var ni fyre! - Er du Rain Man? Du husker alt.

Vil du ikke nok gøre mig den tjeneste?

- Kom nu. - Okay.

Tak.

Det er sandt.

Har I læst noget af ham Malcolm Gladwell?

Det om, at Beatles var gode, fordi de øvede sig?

Det slog sgu benene væk under mig. Jeg tænker hele tiden på det.

- Virkelig? - Ja.

- Far. Se, hvem jeg har med. - Marisa.

Vi kommer vel ikke for sent, Chuck? Vi forsøgte at lave et barnebarn til dig.

I kommer ikke for sent for en gangs skyld, din frækkert.

Jeg er en frækkert.

Jeg elsker bare følelsen af sex. Med min kæreste.

Det er godt.

Det er godt.

- Værsgo at sætte jer. - Sæt jer.

Tak, fordi vi måtte komme.

Tennis. Elegance. Æstetisk perfektion.

Men tennis er ikke kun en sport. Hun er et levende dyr,

og vi må passe på hende.

En epidemi hærger vores engang så storslåede nation.

Og dens navn er…

…pickleball.

- Sportens coronavirus. - Ja.

Vi gav de klovne Mountain Crests værste bane

som en slags håndsprit/mundbind-løsning.

Og nu vil de have flere baner.

Jeg kan ikke udskyde afstemningen mere.

Hvis vi taber, breder de sig for evigt. Vores klub er en af de sidste bastioner.

Det er vores ansvar at blive vaccinen,

så vi en dag kan holde helt op med at tale om dem.

Selvom de stadig er lige så mange.

Slut.

- Wow. - Det var flot, far.

Metaforen holdt hele vejen, Chuck.

Men hvis de har flertal, hvad kan vi så gøre?

Det skal jeg sige dig, Gary. Vi kan duellere.

- Med pistoler? - Desværre ikke. Med tennisketsjere.

Jeg fandt noget i klubbens vedtægter.

Vi kan forbigå afstemningen med en duel.

Hver side vælger en spiller, og så afgør vi det på tennisbanen.

- Det er en fin regel. - Super.

Hvad duellerede man om tidligere?

- Vedtægter og den slags ting. - Hvilke ting?

Bare ting. Hvad man må og ikke må.

- Hvem der må blive medlem. - Hvem måtte ikke det?

Det ved jeg ikke, Kris.

Det er en gammel klub. Jeg har ikke hele listen her.

Reglen er en god regel. Den hjælper os nu. Okay? Det er en god regel.

- Drop det. - Hvem kunne ikke…

- Som min far siger… Vi spiser. - Vi skal spise.

Nå, lad os tale strategi.

Pickleballfolkene stiller op med Skip.

Han var en dygtig tennisspiller, før han valgte mørkets side.

Så hvem stiller vi med?

- Der er klubturnering i weekenden. - Ja, lad os tage vinderen af den.

Laver I sjov? Meget morsomt.

Jeg skal nok gøre det.

Det bliver ikke dig.

Selvfølgelig bliver det mig. Hvem ellers?

Gary, fortæl min far, at jeg er klubbens bedste spiller.

Jeg skal lige ud i køkkenet og se til min dessert.

- Dessert? - Ja, der er likør i…

Tag det ikke personligt. Vi stoler ikke på dig. Det ved selv Gene.

- Mig? - Sig det, Gene.

- Hvad sagde du, Gary? - Han sagde ingenting.

Gary bad vist om hjælp.

- Hvorfor diskuterer vi det? - Jeg kommer nu.

- Jeg var professionel. - Og hvad fik du ud af det?

Historier om at blive trampet på af spillere, der blev til noget.

Det er vist en ordentlig stor dessert. Man kan aldrig få for meget hjælp.

- Du er ikke en vinder. - Vi går ud og redder den dessert.

- Må jeg lige tale med dig? - Her er da ingen dessert.

Sikke noget pjat. Jeg er den bedste spiller.

Bevis det. Vind turneringen.

Hold nu op. De andre er jo bare en flok tandlæger.

Så burde det være nemt. Vind den, så vælger jeg dig.

- Rimeligt? - Ja, rimeligt.

KLUBTURNERING I DAG!

- Hvordan føler du dig, konge? - Nedgjort.

Jeg kommer snart.

Når Hammeren er sur, er alle søm.

Du smadrer de gamle, Dusty!

- Fandens! - Sådan, konge!