Dr. Quinn, Medicine Woman

- og til jul fik jeg den største gave, livet kan skænke: Kærlighed.

Jeg var den sidstfødte af fem børn, alle piger.

Min far var overbevist om, at efter fire piger måtte der komme en søn.

Han skulle hedde Michael.

Jeg blev døbt Michaela.

Jeg var besluttet på at læse medicin, men ingen skoler tillod kvinder.

Ti! Slut fik jeg min lægeeksamen fra Det Kvindelige Lægefakultet,

Til min mors store forfærdelse fik jeg en andel i min fars praksis.

Og i syv år arbejdede vi side om side, indtil.

Da han døde, mistede jeg min støtte, min læremester, -

min bedste ven.

Min mor sagde, han havde forkælet mig.

Selv mente jeg, at han havde givet mig råderum til at være mig selv.

Med min fars død sygnede vores praksis hen.

Jeg frygtede, at min lægegerning var forbi, men jeg lovede at fortsætte,

Nu kan det være nok. Din far er borte, og det er hans patienter også.

- De var også mine patienter! - Din far lullede dig ind i en fantasi.

- Jeg er læge! Det er ikke fantasi. - Det er det i denne verden.

Så hører jeg måske til i en anden verden.

I "The Globe" averterede man efter en læge til Colorado-distriktet.

Tak, Laura.

Jeg sendte et telegram, og inden der var gået en uge, fik jeg svar.

Man tilbød mig stillingen.

Det var ved The Frontier, et sted, hvor folk startede nye liv.

Hvor der var brug for min kunnen, -

- og jeg endelig ville blive accepteret som læge.

LILLE DOKTOR PÅ PRÆRIEN

Alt mens vi rumlede af sted, fortog civilisationen sig bag mig.

Den udviskedes mere og mere.

Min far havde lært mig, at forskellige skikke, sprog og hudfarve -

- ikke gav ret til at udøve fordomme og Ijendskhed.

Men da jeg så indianere første gang, ville knuden i maven ikke forsvinde.

Velkommen til Colorado Springs!

Undskyld, hvor finder jeg pastor Johnson?

Nede ved kirken.

- Kan jeg lade min bagage stå her? - Spørger De, om den forsvinder?

- Vi er ikke tyve alle sammen, miss. - Nej, naturligvis ikke.

Jeg tænkte bare på, om den ville være i vejen.

Næ.

Undskyld, er De pastor Timothy Johnson?

- Ja. Hvad kanjeg gøre for Dem? - Michaela Quinn, læge.

Den nye læge.

Der stod Michael Quinn i telegrammet.

Michael plus et "A". Min far ventede en af hankøn.

Det gjorde jeg også. Denne vej.

- Hvad foregår der? - Oberst Chivington og Black Kettle.

Hæren forhandler med indianerne om jorden nord for Sand Creek.

- Skete der noget? - Nej, ikke spor.

- Horace! - Ja? Jeg er heroppe.

- Hvad har De på hjerte, pastor? - Telegrammet fra lægen i Boston.

- Hvordan var det underskrevet? - Hvad mener De?

- Du ændrede ikke noget, vel? - Nej, da.

Kun et forbogstav. Jeg troede, De var ligeglad med mellemnavnet.

- Det var vel ikke et "A"? - Jo.

- Tak, Horace. - Jeg be'r.

Det er frygtelig pinligt, miss Quinn. Vi betaler naturligvis tilbagerejsen.

Det bliver ikke nødvendigt. Her er brug for en læge, og jeg er læge.

De forstår ikke Folk herude har aldrig hørt om en kvindelig læge.

- En gang skal jo være den første. - Her er ingen pæne ugifte kvinder.

Synd. Enhver by burde have mindst en.

Enkefru Cooper tager ikke kvindelige lejere.

- Hent din mor. - Mor!

- Mor? - Kommer!

- Der er sket en frygtelig fejl. - Det er blot en lille misforståelse.

Jeg troede, miss Quinn var mand. Jeg gik ud fra, at hun var læge.

- Jeg er læge. - Nå, så De er den ny doktor?

Ja. Michaela Quinn.

Charlotte Cooper.

Og det er mine børn. Matthew, den ældste.

Det her er Colleen og.

- Brian. - Din kjole er beskidt.

- Jeg sagde, du kun lejer ud til herrer. - Det er ikke en fast regel.

Matthew, hjælp pastoren med damens bagage.

Velkommen.

- Er du en rigtig doktor? - Har du gået i skole og alt det?

- Ja, og alt det. - Værsågod, det er denne vej.

Jeg har nogle soldater boende her under traktatforhandlingerne.

Tak, pastor. Og Matthew.

- Det er ikke Boston. - Her er ganske rart. Tak.

Mine forventninger om en varm modtagelse blev gjort til skamme.

Man havde åbenbart samme syn på kvindelige lægeri Colorado Springs -

som i Boston.

Velsign dette måltid, og måtte alle dine børn nyde samme godhed, Herre.

Kaptajn Chivington, hvordan går det med traktaten?

- Oberst Chivington. - Om forladelse.

- Hvordan går det med indianerne? - Jeg er her kun af en eneste grund:

Fordi Kongressen har hørt på en flok skrog, der aldrig har set en indianer.

De siger jo bare, at indianerne var her først.

- De står i vejen for fremskridtet. - Hvis fremskridt?

Alles!

Kun ved at slå de røde djævle ihjel får vi fred og ro.

Herlig stuvning.

Er De forlovet, doktor?

Jeg har været.

Her er der 20 mænd for hver kvinde.

Jaså?

- Hvor ligger avis-redaktionen? - Der skal De til Denver.

Nå, men Hvor kan jeg sætte et opslag op?

L Brays butik. Der går alt alligevel igennem før eller siden.

De skulle have hørt på mig. Vi har ikke brug for en læge.

Hun lader sig ikke afvise. Og hvad kan jeg stille op?

Send hende hjem med den næste dilligence.

Mr. Jake Slicker. Han har trukket tænder ud og skåret et par bylder.

- Nu tror han, han er læge. - Javel. Konkurrence.

Ja, og så fra en kvinde. Det eneste, han ikke har monopol på, er fødsler.

Heldigvis erjordemorderen rar.

Det var en lettelse. Jeg kunne godt tænke mig at træffe hende.

- Du har truffet hende. - Dig?

Goddag. Det er herovre.

Hvad er det for noget postyr, Charlotte?

Doktoren sætter bare et opslag op.

Der er ikke plads.

- Mange af dem ser meget gamle ud. - Beklager, de gælder alle endnu.

Hvad skal han her?

HUNDE OG INDIANERE INGEN ADGANG

- Det her er der vist ikke brug for. - Hvad gør De?

Det er privat ejendom, miss.

PERMANENT BOLIG MED MULIGHED FOR PRAKSIS SØGES

Vi må se at få købt den hest, du skal bruge til at komme ud til patienterne.

Nå, den hest. Farvel, d'herrer.

En ting er at være læge, en anden at være kvinde.

At være ugift kvinde er en tredje ting. Du har virkelig oddsene imod dig.

Du må forstå, at de fleste folk behandler indianere som dyr.

Har folk glemt borgerkrigen?

Folk herude tog sig ikke af krigen. De var optaget af at dræbe indianere.

Goddag, Robert E.

Er nogle af de her prægtige heste til salg?

- Hvem vil købe? - Jeg spørger bare.

Den brogede og den brune.

- Godt sadelsted. - Meget godt.

- God stærk ryg. - Vidunderlig ryg.

- Smukke tænder. - De er rådne.

Nå, ja, måske lidt.

- Jeg kan godt lide den her. - For gammel.

Men den ser ud til at have hjerte.

- Kan du ride? - Om jeg kan ride?

Kan du?

Se her.

Mere vægt i stigbøjlen. Hop!

Op!

- De har taget den ned. - Nej, jeg besvarer den.

- Så er det her. - Stands.

De må lære at klare Dem selv.

Nemlig. Vent kom tilbage!

- Hvor meget? - En dollar om måneden.

Jeg tager det.

- Hvad synes De? - Det er et noget uanseligt skilt.

Tænk, at du fandt tilbage alene. Jeg kunne vride halsen om på Sully.

- Hedder han det? - Sagde han ikke sit navn?

Han var ret tavs. Jeg ville ikke presse på af frygt for, at han ombestemte sig.

- Det sker ikke. Sully holder ord. - Hvorfor bor han ikke på farmen?

Sully kom under guldfeberen i '59. Han forelskede sig i Lorens datter.

Manden fra butikken? Han virkede, som om han slet ikke kendte Sully.

Abigail døde i barselssengen med deres første barn.

Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne.

Der skulle en læge til, men da vi kom til Denver, var hun og barnet døde.

Loren beskylder Sully for det. Han vil have en at skyde skylden på.

- Her er godt nok beskidt. - Det er derfor, vi er her.

Her er dit forklæde.

- Har du nogensinde fejet før? - Om jeg nogensinde har fejet?

- Samme historie som med hesten? - Vi havde tjenestefolk.

Øjeblik. Sæt vandet der, Brian.

Man tager en kop

og stænker.

- Hvad er det, doktor Mike? - Læg den tilbage.

- Det er i orden, bare du passer på. - Den ligner en tomahavk.

- Brian er tosset med cheyenner. - Sully har en tomahavk.

Ja, det har jeg set.

Den bruges til at efterprøve reflekser.

- Igen! - Hvad gør reflekser?

- De fortæller noget om hjernen. - Siger hans knæ noget om hjernen?

- Du ved jo ingenting. - Børn! Arbejdet kalder.

- Åh, nej, de løber væk. - Kyllinger kan være ondskabsfulde.

- Hvordan får man fat i æggene? - Man må lokke dem ud af reden.

Så kan man tage æggene uden at blive hakket på.

- Fint. - Kom, vi skal af sted.

- Jeg kan ikke takke jer nok. - Der er ikke brug for nogen tak.

Næ, du har mere brug for held.

Det bliver ikke nemt. Kom, så kører vi.

Farvel.

Hun havde ret. Det eneste arbejde, jeg kendte til, var /ægegerningen.

Jeg kendte intet til de trængsler, som folk her tog for givet.

Den udskårne vugge, de hândgjorte møbler, hver eneste potte og gryde.

Sully havde efterladt huset, præcis som det var, da hans kone døde.

Brudekisten, fyldt med drømme, der aldrig blev.

Barnestøvletter, bryllupsfotografiet.

Jeg følte, at jeg trængte mig på.

Goddag.

- Du er godt nok stadset ud. - Som en rigtig Boston-dame.

Det må gå an.

Kom, så præsentererjeg dig. Goddag, mr. Jim.

Goddag, alle sammen.

- Sig goddag. - Kom, Emily!

Slicker! Der er en fyr, der er blevet skudt!

Han blev ramt af en løbsk kugle!

Undskyld, jeg er læge.

- Få ham over i salonen. - Vi har ikke brug for hendes hjælp.

Se så at komme inden døre, kvinder.

Gør plads.

Er alt i orden, ma'am?