Georgie & Mandy's First Marriage

I dag står solen op kl. 6.39, altså om en time.

Så alle jer damer, der går den skamfulde vej hjem ...

Godt for jer, men skynd jer.

- Jim, vågn op. - Hvorfor?

Amanda er i fjernsynet.

Fedt. Der er hun.

Skal vi hente CeeCee?

Væk ikke en sovende baby.

- Mor vækkede far. - Det er vejrudsigt kl. 5.30.

- Flere ser hende arbejde på cafeen. - Det er kun første skridt.

Snart bliver hun en kvindelig Al Roker.

Gal Roker?

Når I er mere vågne, vil I dø af grin.

Stille, vi går glip af det.

Himlen bliver blå hele dagen.

Jeg hedder Mandy McAllister og er vikar for Cassidy Rains -

som er hendes rigtige navn.

Og vi er færdige.

Godt arbejde.

- Tak, fordi jeg måtte gøre det. - Det var så lidt.

Hvad siger du til at gøre det permanent?

Seriøst? Er der sket Cassidy noget? Jeg er faktisk ligeglad. Ja.

Hun tog et job i Fort Worth. Vi har en ledig stilling.

- Det er fantastisk. Tak. - Godt.

Jeg vidste ikke, hvad du ville sige til at arbejde sammen igen.

San Antonio er længe siden, og jeg er gift.

Du er forlovet. Det er okay.

- Siger din mand ja? - Ja.

- Det skal ikke være akavet for dig. - Det er ikke akavet.

Han har det fint med det. Jeg har det fint med det.

- Okay, godt. - Godt.

Jeg skal bare fortælle ham det.

Der er en tv-stjerne i mit soveværelse.

Så du det?

- Det gjorde alle. Du var utrolig. - Hvor sødt.

- Jeg har en nyhed. - Hvad er det?

- De tilbød mig et fuldtidsjob. - Fantastisk.

- Ja, det er spændende. - Ved dine forældre det?

Jeg ville først sikre mig, at det var okay med dig.

- Hvorfor skulle det ikke være det? - Det er der ingen grund til.

- Jeg er så stolt af dig. - Det er jeg også.

- Lad mig hjælpe dig med dem. - Tak.

Gæt, hvem jeg så i supermarkedet? Susan Marcus.

- Hun så dig i fjernsynet i morges. - Hvordan har hun det?

Hul i det. Hun så dig i fjernsynet.

Efter alle de år med at høre om hendes søn, fodterapeuten.

Der fik hun den.

Jeg er så stolt af dig. Et fuldtidsjob.

- Tak, mor. - Hvorfor virker du ikke glad?

- Jeg er glad. Se selv. Glad. - Amanda.

Det er jeg altså. Jeg skal bare ordne noget.

Skat, du kan fjerne det med voks.

- Hvad? Nej, jeg taler om min chef. - Hvad med ham?

Han var også min chef, da jeg arbejdede i San Antonio.

- Vent. Scott? - Ja.

- Er Georgie okay med det? - Jeg har ikke sagt det endnu.

- Er du og Scott stadig ... - Nej.

Hvorfor har du så ikke sagt det?

Jeg har ikke sagt noget, fordi jeg bare var vikar.

Men nu virker det, som om jeg skjulte noget.

- Fordi det gjorde du. - Ja.

- Jeg har altid kunnet lide Scott. - Det ved jeg.

Han var god for dig. Han gik på Duke. Hans forældre var rige.

- Det ved jeg. - Jeg var ked af, han droppede dig.

Ellers havde jeg aldrig mødt Georgie.

Det har jeg også tænkt på.

- Hvis Corvette er det? - Fred Fagenbachers.

- Fagenbacher? Skændes de? - De snakker bare.

Hvad har de at snakke om? De hader hinanden.

Jeg taler med dig, selv om jeg ikke er fan.

Tak for din tid. Gutter.

- Mr. Fagenbacher. - Flot Corvette, du har derude.

Tak. Den eneste dame i mit liv, der bliver bedre med alderen.

Det har du ret i.

- Hvad ville han? - Han tilbød at købe biksen.

Hvad? Du sagde da nej, ikke?

Jeg sagde, jeg ville tænke over det.

- Hvorfor? - Fordi jeg må tænke over det.

- Bør vi være bekymrede? - Ja, det bør du.

Jeg grinede af hans vittighed.

- Hvad er det? - Nye støvler til Georgie.

Skal det få ham i bedre humør, når du har fortalt det?

Nej, han får dem, før jeg fortæller det og sex bagefter.

Af og til synes jeg, at vi står hinanden for nær.

Hvis du føler skyld, kan du skrifte.

Du skrifter aldrig.

Jeg skjuler ikke en eks for min mand.

Jeg fortæller ham det.

Jeg fatter ikke, at du overvejer det.

- Georgie, hold op. - Kom nu, du hader ham.

Hvad foregår der?

- Kan vi tale sammen i enrum? - Selvfølgelig.

Er alt i orden?

Fagenbacher vil købe butikken, og han overvejer det.

- Hvad? - Jeg ved det.

- Den skulle have været min en dag. - Der er ikke sket noget endnu.

- Den var vores fremtid. - Det bliver den måske.

Det håber jeg. Hvad er det?

Jeg har købt en gave til dig -

- men det er vist ikke det rigtige tidspunkt.

- Nej, jeg har brug for opmuntring. - Okay, værsgo.

Hvor er de flotte. Hvad er anledningen?

- Ingen, jeg elsker dig bare. - Du er verdens bedste kone.

Tilgiv mig, fader, for mine synder.

Jeg har ikke gjort det her længe.

Det gør ikke noget. Hvad det end er, vil Gud tilgive.

Der er ikke meget at tilgive.

Jeg fortalte bare ikke min mand, at min nye chef også er min eks -

- og at jeg har arbejdet med ham de sidste par måneder.

Jeg er ikke god til at ære min mor. Men du kender hende, du forstår.

Hvorfor har du ikke fortalt din mand det?

Jeg er bange for, at han bliver jaloux.

Min eks og jeg var ... intime ... før ægteskabet.

- Jaså. - Men det er mange år siden.

- Vi er bare kolleger nu. - Okay.

- Jeg elsker min mand. - Okay.

Og mit barn. Jeg ville aldrig gøre noget for at ødelægge det.

Som at lyve for den mand, du elsker.

Du skal få mig til at føle mig mindre skyldig.

Så er du kommet til den forkerte kirke.

- Hvorfor sidder du ved bordet? - Jeg ville prøve noget nyt.

Hejsa.

- Har du talt ham til fornuft? - Jeg har fornuft nok.

- Har du det? - Det er nok.

Jeg smutter.

- Hej. Undskyld forsinkelsen. - Lad mig opsummere.

Jeg prøvede at sidde ved bordet. Jeg kunne ikke lide det. Nu er du med.

Skal vi ikke tale om det?

Du sagde, hvad du følte, og nu skal vi finde ud af, hvad vi føler.

Det er et familieforetagende. Det bør være en familiediskussion.

- Et McAllister-familieforetagende. - Og min kone er en McAllister.

- Jeg er McAllister. - Giv dit besyv med.

Din far overvejer at sælge butikken.

Ja, overvejer det. Vi har ikke besluttet os endnu.

- Hvis du solgte den, hvad så? - Så går jeg på pension.

Du kan ikke sidde hjemme hele dagen uden arbejde.

- Vi har allerede en, der gør det. - Det er ikke så let, som det ser ud.

- Du lovede Georgie butikken. - Jeg talte om det.

Jeg knoklede for dig. Og det her er takken?

Jeg gav dig et job og et hjem. Det er ikke dit firma, men vores.