Sorrow and Joy (Sorg og glæde)

Nu kommer han.

Hej.

Hvor er Signe?

O9 Maria?

Johannes, der er sket noget frygteligt.

Signe Signe

Signe har slået Maria ihjel! Hun har skåret hende i halsen med en kniv!

- Hvad siger du? Hvor er Signe? - Jeg vil aldrig kunne se hende igen!

Hvad er det, du siger? Jeg kan ikke forstå det. Hvor er Signe?

Hun ringede og sagde, hun havde slået Maria ihjel.

Vi skyndte os herhen. Hun sad ved telefonen og sagde, Maria var ovenpå.

Og så løb jeg derop. Så lå Maria i Signes seng og var død.

Sæt dig OP-

Sæt dig op, Else!

Jeg vil aldrig se hende for mine øjne igen!

Havde vi ikke aftalt, at du skulle være hos hende hele eftermiddagen?

Jeg skulle hjælpe med at sy gardiner Men så kunne hun ikke finde stoffet.

- Det ligger oppe på hendes værelse. - Jamen vi kunne ikke finde det.

Du havde jo sagt, jeg bare skulle komme hver anden time.

- Hvad med svømmehallen? - Det ville hun heller ikke.

- Og så gik du? - Ja, det havde vi jo aftalt.

Else prøv lige at forklare mig igen, hvad det er, der er sket.

Signe ringede og fortalte, hun havde dræbt Maria.

Hvor er Signe nu?

Vi ringede efter ambulancen, og så kom politiet.

De tog Signe med op ovenpå og spurgte, om hun havde gjort det.

Så kørte politiet med hende, og Falck-mændene kørte med Maria.

Nogen tog sengetøjet og madrasserne og vaskede alt blodet væk.

Også fra telefonen

Så hun er på politistationen?

Ja og vi skulle bede dig om at komme, så snart du kom hjem.

- Og hvor er Maria? - Jeg ved ikke, hvor hun er henne.

- Steen Wallø. - Johannes Lidenius.

- Har De en forklaring på det? - Om jeg har nogen forklaring?

Nej, overhovedet ikke.

Tvangstanke eller sindssyge. Jeg ved det ikke.

- Hvor var De selv henne? - Jeg holdt et foredrag på Fyn.

På Ejby Ungdomsskole.

Hvorfor var Deres kone indlagt på Risskov?

Det er, fordi hun har en depression, men

hun er samtidig meget urolig. Hun har ikke sovet i over en uge.

- Hvorfor? - Fordi hun er urolig.

Men altså, hun var hjemme i eftermiddag, -

- og det var meningen, hendes mor skulle være der.

Men hun gik så desværre igen.

Hvordan er Deres forhold til Deres kone?

Det er godt. Hun er lidt ambivalent over for mig.

- Hvad betyder det? - Ambivalent?

Ja.

At hun elsker mig, og at hun hader mig.

Men hun elsker vor datter over alt i verden.

Hvordan var Deres kone, da De forlod hende?

Hun var ved godt mod.

Hun gav vores datter mad.

Tak.

- Deres datter er ni måneder gammel? - Ja.

- Er det billeder af Maria? - Ja.

Vil De se dem?

Nej.

- Hvor er Signe nu? Er hun her? - Nej, hun er overført til Risskov.

Men De må ikke have kontakt til Deres kone, før De får tilladelse fra os.

Vi skal kontrollere, at det forholder sig sådan, som De oplyser.

Åh, det er dig. Du kommer sent.

Hvordan går det med Signe?

Signe Signe, hun har dræbt lille Maria.

Det passer ikke. Det passer ikke.

Hun har skåret hende i halsen med en køkkenkniv.

Hvad sker der? Er det noget med Signe?

Signe har dræbt lille Maria.

- Jeg har været ude at besøge Signe. - Godt, Else.

Hvordan har hun det?

Hun er meget påvirket af al den medicin.

Hun er næsten helt udtryksløs. Hun kan ikke engang græde.

- Jeg har et brev med fra Signe. - Nå?

Jeg troede ikke, vi måtte have kontakt.

Næ, men der var ingen, der sagde noget. Sygeplejersken så det godt.

Hun har sit eget værelse, men der er vagt ved hende 24 timer i døgnet.

- Har du læst det? - Nej.

Signe sagde, jeg godt måtte, men jeg har ikke læst det.

"Kære Johannes.

Det er meget svært for mig. Maria er død, og det skulle have været mig.

Jeg fatter det ikke. Det må simpelthen være en fæl drøm.

Vi kan godt se vores forhold som afsluttet. Intet binder os sammen.

Du har på det kærligste tyranniseret alt i vores hjem -

- og domineret ud over det tilladelige.

Det her var den eneste måde, jeg kunne frigøre mig på.

Kære Johannes. Lille Maria er død.

Vores kærlighedsklump, som vi kaldte hende.

Og jeg savner hende sådan.

Et mareridt for mine øjne.

Tvangstanker ført ud i virkeligheden.

Ekstremt manisk og depressiv på samme tid.

Min kærlighed til Johannes er død. Og så videre og så videre også videre.

Står der det? Og så videre og så videre?

Ja.

Der er ikke nogen, der må se det her brev. Det er jo fuldstændig logisk.

Der er ikke noget psykotisk i det. Hun har gjort det for at frigøre sig.

- Hun mener det jo ikke. - Men det er sådan, man vil læse det.

På en eller anden måde, 0 sa mener hun det.

Hun vil blive erklæret psykotisk og uden tvivl få en anbringelsesdom.

Hun skal forblive på et psykiatrisk hospital, indtil hun er rask.

Så skal en dommer tage stilling til, om hun kan og bør udskrives.

Men jeg må være ærlig og sige, at fremtidsperspektiverne er dystre.

Jeg har været involveret i to lignende sager.

En kvinde havde dræbt sin 6-årige datter med en økse.

Hun fik en anbringelsesdom. Hun var indlagt i to et halvt år

Tre måneder efter hun blev udskrevet, druknede hun sig i Vesterhavet.

En anden kvinde kvalte sin seks måneder gamle datter med en pude.

Hun fik også en anbringelsesdom.

Under indlæggelsen hængte hun sig i en elektrisk ledning.

- Ja, det lyder ikke så godt. - Du skal se realistisk på det.

Ja, selvfølgelig.

Alternativet til en anbringelsesdom hedder en behandlingsdom.

Der er det overladt til hospitalet at vurdere, om hun skal udskrives.

Det giver mulighed for en hurtigere resocialisering.

- Kunne Signe få en - En behandlingsdom?

Nej, det er ikke min erfaring.

Når der er tale om en drabssag, . 0 . vil hun fa en anbringelsesdom.

Under alle omstændigheder, så er det lange udsigter.

Jeg går ud fra, I gerne vil være alene?

- Flemming Gregersen. Goddag. - Søren Nauer.

- Dav. - Jeg ved ikke, om du kender os.

Vi har begge to børn i Signes klasse. Vi vil ikke trænge os på, -

- men har du tid til en samtale med os?

Ja, selvfølgelig. Kom ind. I kan hænge jeres tøj her.

- Vil I have kaffe? - Ja tak.

Vi er alle meget berørte af, hvad der er sket.

Så i går aftes mødtes alle forældre i Signes klasse.

Også for at være enige om, hvad vi skal sige til vores børn.

- Selvfølgelig. - Forklare dem, at Signe er syg.

Og at der vil gå lang tid, før hun bliver rask. Men

Vores børn har været meget glade for Signe.

Og vi forældre har følt, at de var i de bedste hænder, når de havde Signe.

Så...

Vi har lavet en erklæring, hvor vi enstemmigt -

- ønsker hende tilbage som lærer for vores børn.

- Og alle forældre støtter det? - De har alle sammen skrevet under.

Og I er klar over, at hun har dræbt vores barn?

Ja.

I tør godt overlade jeres børn til hende?

Ja Hun var jo syg.

Ja.

Jeg har dårlig samvittighed. Vi skulle have sygemeldt Signe.

Jeg kunne godt se, hun havde det forfærdeligt. Sid ned.

Helt ved siden af sig selv.

Hun kom heri onsdags for at få lov til at flytte et sangkor.

Hun kom igen i 11-frikvarteret og spurgte om præcis det samme.

Hun ved det godt. Hun var meget flov over det.

- Jeg har haft besøg af Gregersen - Og Nauer. De har også været her

Det er altså meget stort. Det er du godt klar over, ikke?

- Jo. - Og meget uventet.

Men også en kæmpe hjælp, hvis vi skal have Signe tilbage.

Og det vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at støtte op om.

Det er jeg meget glad for at høre.

- Er du ikke Signes mand? - Jo.

Hils hende fra Lene og Majken og Johanne.

- I har alle sammen Signe? - Kan du huske det?

- Det tror jeg godt, jeg kan. - Tak.

Jeg er nødt til at være ærlig. Det er urealistisk.

Det er meget sympatisk, at de gerne vil have Signe tilbage, men

Det vil ikke gøre nogen forskel. Hun vil få en anbringelsesdom.

Hør nu her!

Og så vil der gå to-tre år, før man overhovedet kunne overveje det.

- Der vil det ikke være samme klasse. - Prøv lige at forklare mig igen.

Hvad afgør, om hun får en behandlings- eller anbringelsesdom?

En retspsykiater skal skrive en erklæring.

Så det afhænger meget af, hvad retspsykiateren siger?

Johannes

Det er fuldt forståeligt, at du engagerer dig så meget.

Men det er altså også en måde at fortrænge på.

Signe har dræbt jeres barn.

Har du overvejet selv at tale med en psykolog?

Nej, men det har jeg ikke noget behov for.

Det er fuldstændig fortvivlende.

Jeg har talt med den retspsykiater, der skal skrive Signes erklæring.

Jeg spurgte, hvordan Signe havde det. Det kunne han ikke udtale sig om.

Han kunne ikke tage et røntgenbillede af Signes hoved.

- Et røntgenbillede? Sagde han det? - Ja.

Han kunne heller ikke svare på, hvor længe Signe skulle være indlagt.

Men jeg skulle være glad for, hun ikke sad i fængsel.

Det er den mand, der skal afgøre vores skæbne.

- Hvad hedder han? - Birkemose. Jan Birkemose.

- Hvorfor er han så ubehagelig? - Han mener, det hele er min skyld.

Fordi jeg ikke tog mig af Signe, da hun var helt lille.

Så hun er angst for at blive svigtet og har en lav frustrationstærskel.

- Hvor har han det fra? - Fra journalen.

Fra første gang hun blev indlagt for ti år siden.

Men det er jo sandt nok.

Jeg overlod meget Signe til Vera, vores unge pige.

Hun lærte at sige Vera, før hun lærte at sige mor.

- Han vil også gerne tale med dig. - Ja, selvfølgelig.

- Det er Johannes. - Kriminalassistent Steen Wallø.

Vores undersøgelser er færdige, så De må godt besøge Deres kone.

- Nå, okay. Tak skal De have. - Men I må ikke være alene.

Det er de orienteret om på hospitalet.

Det var det. Farvel igen. - Farvel.

Dav. Jeg hedder Johannes Lidenius. Jeg skal besøge Signe Lidenius.

Ja, kom indenfor.

- Det er den her vej. - Tak.

Der sidder en fast vagt på Signes værelse. Hun skal være der.