Legion

Vær nu ærlig, du savner ham.

Hver dag.

Og så fik du denne her ide.

Den frosne mand.

Han ældes ikke. Han ændrer sig ikke.

Du kan ikke lide forandringer.

Det har jeg ikke noget imod.

Helt ærligt, skat.

Du har fortalt mig om dit hus.

At han stadig er på svareren, samt hans tøj i skabet.

- Må jeg ikke savne min mand? - Skån mig, Dr. Bird.

Du har været, hvor jeg er.

Hvis jeg sad og talte, om hvorledes min mand gik bort for 20 år siden, -

- uden at ændre noget, bare for at holde fantasien i live om at han ikke er død.

Men han er faktisk dybfrossen i et kryokammer

Han vender tilbage.

Du kan godt se det?

At det er dig, som er den frosne?

Lad mig høre om din mor.

Hun døde, mens hun fyldte opvaskemaskinen.

Torsdag d. 2. Januar. Jeg var fem år gammel.

Vi var i det gule hus på Potsdamer Platz.

Det var, mens far var udstationeret i Tyskland.

Jeg havde korte bukser og en dinosaurus trøje på, -

- mens jeg sad på gulvet og legede med silly putty.

Kan du huske, man kunne trykke det ned i avisens tegneserier -

- og kopiere det? Som Marmaduke samt andre.

Klokken var 9:15, og det regnede.

Så holdt det op, og solen brød frem.

Jeg sad og pressede silly puttyen ned i avisen på gulvet.

På det her sort- og hvidbølgede linoleum.

Køkkenet er opvarmet af dampen, der kommer når du åbner opvaskemaskinen.

Hun havde sat tallerknerne på plads og tog bestikkurven ud.

Vidste du, den hed det, en bestikkurv?

Nej.

Hun tømmer den for middagstallerkner, -

- og synger med på "99 luftballons" i radioen.

Hun havde en dejlig stemme.

Du tilbringer en del tid i dette minde.

I fortiden.

Jeg vil gerne se mig selv som en tidsrejsende.

Jeg tager tilbage, tilbage, tilbage.

Men det eneste jeg kan, er at se på.

Kan du ikke se, hvor skadeligt båndet mellem jer er?

Jeg ved, hvorfor du tror det, men vi er faktisk...

Ens.

- Basalt set. - Basalt set.

- Måden vi går på og sådan at vi... - Næsten afslutter hinandens sætninger.

Ikke at vi er. Jeg ved, at vi ikke er ens bogstavligt talt, altså den samme krop.

- Det ville være... - Vi er ikke skøre.

- Vi elsker bare... - Elsker at være sammen.

Ikke elske, men...

Hvad gør den... Hvem gør den fortræd?

- Det er min... - Det er det, jeg vil vide.

Jeg fornemmer en del modvilje.

Sagde du ikke til mig, at du var den sidste dreng i klassen, der udvikledes?

Fik dybere stemme og hår forneden.

Det er ikke et kapløb. Det en dreng gennemgår.

Han fysiske og følelsesmæssige vækst.

Det er resultatet, der tæller.

Ser jeg nu mindre mandig ud for dig?

Forsøger bare at få dig til at se sandheden.

Denne konstante vrede.

Du føler dig isoleret fra verden, men det ikke verden, der isolerer dig.

Det gør du.

Jeg ved bare, at du...

Prøver på at hjælpe.

Men det gør det ikke, af en eller anden grund, føles det rigtigt.

Fortæl om det.

Jeg ved ikke. Der er -

noget galt.

Næsten som en drøm, du ved? Men ikke interessant.

Mere som en, hvor du folder vasketøj.

Eller spiser. Alt virker normalt, men på en måde så ved du besked.

Godt så.

Det gamle ur på væggen siger, det er tid til din medicin -

så vi fortsætter i morgen.

Okay?

Sydney Barrett, til sygeplejerskens kontor. Dette er advarsel nummer et.

29 har du. Og du har 14.

Din serv.

Stikprøve. Ud med armene.

Skal jeg...

Det er bare... at, jeg ikke kan lide at blive rørt ved. Der er en note i...

Det er bare spyt, ikke?

Menneskeligt spyt?

Måske har han spist yoghurt. Som en cremet...

Hvad er han på? Klonopin? Ja, klonopin, eller...

Hold da op. Yoghurt og klonopin. Det er...

En cocktail.

Tænker du aldrig over, hvordan han var, inden han kom her?

Havde han en bankkonto eller en kæreste?

- Måske elskede han hunde. - Alle elsker da hunde.

Ikke mig.

Jeg mener, hvem var han før dette.

Hvem var du? Hvem var jeg?

Der er ikke noget før.

Ikke efter at sygdommen starter.

Det er løgnen, den ondeste joke.

På en eller anden måde, med den rigtige dosering, den rette terapi -

- stå på et ben, røre din næse -

- så kunne alle gå tilbage til... Hvad?

At elske hunde?

200 på at den går i stykker før den rammer gulvet.

Den går aldrig i stykker.

- Aldrig sige aldrig. - Hej.

- Der er tærte til frokost. - Jeg har oplysninger indefra.

Fiskefingre, broccoli buketter, og tærte.

Kirsebær.

Paul kender en fyr fra cafeteriet.

Det er... Jeg ved, at du elsker det.

Har I lagt mærke til, at der er en anderledes dør på sydgangen?

- Hvordan anderledes? - Som en værelsesdør, som fra en...

David, hej. Tid til din session.

Nå, hvordan har du det?

Godt, Jeg har været... Meget klar, faktisk

Jeg føler virkelig at jeg har fundet mig selv.

En rytme.

En følelse af fred.

Har læst en del, og malet.

Og er blevet rigtig god ven med Syd.

Verden begynder at give mening.

Godt.

Og de spørgsmål du plejede at stille...

Følelsen af adskillelse, en forskellighed, fra resten af verden?

Jeg har en nu, ikke?

Et forhold, og det... jeg ved ikke. Jeg føler jeg har styr på det.

Som mine forventninger. Jeg prøver ikke at gøre mere, end jeg kan klare, -

men samtidig har jeg så meget mere end...

Frygter du nogensinde at miste det?

Det gjorde jeg.

Hele tiden.

Tænk på det fatamorgana, eller hvordan den følelse, klarhed...

At det måske bare -

- er et symptom på den anden side af sygdommen, der viser sig.

- Du taler om mani. - Ja.

Folk taler altid om den depressive side, -

- men det er den anden side, følelsen af usårlighed -

der...

Der er farlig.

Jeg vil ikke ødelægge det, forstår du?

Nu hvor jeg har balance.

Stop.

- Ingen tærte til dig. - Hvad? Hvorfor?

- Her. Tag min. - Nej.

Spis.

- Nej. Ikke hvis du ikke må få. - Gør det bare. Det er kun tærte.

- Der er insekter! Insekter! Insekter! - Hvad er der galt?

Bøh.

Kors.

- Må du være her inde? - Vær ikke en kylling. Flyt dig.

- Hvad? - Ingenting.

Det er bare... Har du haft den følelse -

som om at noget er sket før?

Men på en anden måde.

Så... Som déjà Vu, men anderledes.

Er du lykkelig? Her?

Se på os.

- Hvorfor skulle jeg ikke være lykkelig? - Det ved jeg ikke.

Men skulle vi ikke prøve at få det bedre, komme ud?

Jeg har det ikke godt "derude".

Det er for meget, for larmende.

Det er livet. Hvad livet er.

Den sidste gang jeg prøvede "livet", -

- endte jeg med en ledning rundt om halsen, så...

Jeg siger ikke...

Jeg ved det ikke er nemt, men alligevel.

Du kan ikke være her for evigt, sluge piller fem gange om dagen.

For det første, er det to gange om dagen.

For det andet, måske... Hvem ved?

Måske giver de os vores eget værelse. Vi kunne være sammen.

Du ved, simpelt, bare leve en dag ad gangen.

Indtil hvad? Knogleskørhed?

Ønsker du virkelig at blive gammel i et sindssygehospital?

- Dø her, blandt de... - Hvad? De andre tosser?

Måske skulle vi. Måske hører vi til her.

Lenny... Dr. Busker, hun siger -

- at ikke alle er i stand til at klare det virkelige liv, sliddet.

Og jeg med min sensitivitet...

Jeg har brug for rutinen, jordforbindelsen. Jeg har det godt.

Jeg kan ikke blive her.

End ikke for mig?

Abilify.

Brintellix.

Chlorpromazine.

Duloxetine.

- Escitalopram. - Hvilken dejlig dag.

- Flupentixol. - Det er en indsprøjtning.

- Har du nogensinde set en himmel så blå? - Det kan også være en pille.

Det er godkendt. Geodon.

- Vi træner vores hjerner. - Ja, det ser jeg.

- Undskyld. Jeg har sovet dårligt. - Er det drømmen igen?