لومړۍ 200 کرښې.
Dengang, for mange år siden -
- havde jeg ikke råd til hemmeligheder. Jeg havde kun mine pligter.
Da jeg var barn, var vi rige -
- og dengang, ja... Det var vi ikke.
Som de fleste under depressionen -
- så levede jeg dag for dag og forventede ikke længere noget.
Jeg ventede, men ikke på noget. Men så...
Hallo?
- Jeg må desværre misbruge din gode person. - Hvad?
Stille!
Bihulebetændelse?
Jeg vil gerne have, at du kommer her i eftermiddag.
- Ja. - Mange tak.
Er der nogen, der er død?
Jeg kommer snart hjem.
Godmorgen, frøken Suckley.
Jeg var ikke det første familiemedlem, hans mor ringede til den dag.
Måske ikke engang det tiende.
Men jeg var der.
Hans mor sagde, han havde brug for én, der kunne aflede hans tanker fra arbejdet.
Hvorfor hun mente, jeg kunne gøre det, havde jeg ingen anelse om.
Han er vel i familie med alle og enhver heroppe?
Han er min fætter i femte eller sjette led. Det kommer an på, hvordan man tæller.
- Cigaret? - Nej, jeg ryger ikke.
Jeg tænkte, jeg ville bruge eftermiddagen der og efter at have kedet ham til døde -
- ville jeg vende tilbage til mit stille liv og passe min tante.
Men det var ikke det, der skete.
Han har det ikke godt. Bihulebetændelse.
Han får det hver gang, han kommer hjem.
Hr. Præsident?
Daisy?
Sikke en dejlig overraskelse.
Jeg håber ikke, min mor har tvunget dig til det.
- Hun sagde, at der ikke var andre her. - Gjorde hun det?
Det skulle hun ikke have sagt.
Det er skønt at se dig. Hvor længe er det siden?
Åh, det er flere år siden.
Det var til hr. og fru Dows bryllup i Rhinebeck, sir.
Var du der?
- Hvor skal jeg sætte mig? - Jeg tror stadig, der er the tilbage.
Vil du...
Jeg kan gøre dette, fordi min mor ikke er her.
Hun tror ikke på medicin imod bihulebetændelse.
- Samler du på frimærker, Daisy? - Nej, det gør jeg ikke.
Kom og se disse.
Skal jeg...
- De har vel mødt alle sammen? - Ikke alle sammen.
Ikke endnu.
Jerry, kan...
Undskyld. Jeg burde have banket på.
Har jeg skrevet dette?
Jeg er for flink, Daisy.
Men vi har vel brug for senatorens stemme.
Hvorfor kan politikere ikke bare være ærlige?
Mød min kusine.
Tak.
De er fra Afrika. Det siges at være det højeste vandfald i verden.
- Skal jeg gå igen? - Nej, bliv endelig.
Det er flot, det her.
- Dér vil jeg gerne hen. - Hvor er det?
For at være helt ærlig, så vil jeg gerne rejse hvor som helst hen.
I Europa ville der med sikkerhed opstå endnu en krig.
En krig, vi ville blive trukket ind i, om vi ville det eller ej.
Her i landet var der stadig depression.
Folk manglede arbejde.
Folk var sultne, og havde brug for hjælp.
Dét forår tilbragte Præsidenten en hel del tid i Hyde Park on Hudson.
Er der ikke én af jer, der vil fortælle min mor, at det er en radio?
Han sagde, jeg hjalp ham med at glemme verdens byrde.
- 30 sekunder tilbage. - Kig på mig.
- Stille, alle sammen. - Han mener dig, mor.
Hans mor sagde, han ville styre landet herfra, hvis han kunne -
- men det kunne han ikke. Ikke sådan som tingene stod til.
Alle kendte nogen, der stod uden arbejde.
Alle var bange.
...for at beskytte den økonomiske velfærd for alle befolkningsgrupper.
Jeg sagde, at hvis den private sektor ikke kunne sørge for arbejde dette forår -
så ville regeringen tage stafetten op.
Vi har alle lært, at regeringen ikke har råd til at vente -
til den har mistet kraften til at agere.
Jeg har derfor sendt en besked af yderste vigtighed til Kongressen...
Alle så på ham.
Alle ønskede noget af ham.
Hyde Park handelskammer, den lokale fagforening -
det tysk-amerikanske venskabsorkester.
Men han ville bare slappe af.
Hver gang han kom hjem, ville han telefonere til mig og spørge:
"Hvor vil du gerne hen i dag, Daisy?"
Til det ville jeg altid svare, "Hvor som helst."
Han sagde, hans kone ikke brød sig om at køre.
Jeg lærte navnene på de træer og fugle, som jeg havde set hele mit liv.
Vi kørte på landeveje, over bakker og gennem skove og marker.
Vi kørte ad veje, som jeg ikke anede fandtes.
Veje, som jeg senere hen ikke kunne finde på egen hånd.
Han havde fået ombygget bilen således at den kunne føres med hænderne.
På mange måder er den blødere end andre biler.
- Vil du køre? - Nej.
Jeg mente, at jeg hjalp ham med at glemme verden.
Lad mig hjælpe.
Som om vi bare... flygtede.
Og så, en skønne dag...
- Hvor skal politibilen hen? - De følger ikke altid efter mig.
De skal vel fra tid til anden ud og fange en forbryder.
Vi har aldrig været her før.
Nej. Jeg har gemt dette.
Jeg kan godt lide denne sang.
- Undskyld, undskyld. - Det er mig, der burde undskylde.
Jeg vidste nu, at vi ikke blot var hinandens fætter og kusine i femte led -
men meget gode venner.
Så snart, jeg kan komme væk.
Vi er bedste venner.
Tiden gik.
Tiden udmåltes nu i forhold til Franklins ophold i Hyde Park.
Hvem var det?
Præsidenten vil se mig.
Han er præsidenten.
Han vil vise mig sit nye frimærke.
- Hvor er vi på vej hen? - Det ved jeg ikke.
Jeg har fået det opført. Det er dér, jeg vil holde mit otium.
Jeg vil skrive de detektivbøger, jeg altid snakker om.
Gå ind og kig engang. Gå bare.
Der lugter stadig lidt af maling derinde.
Det er fantastisk.
- Jeg har tænkt på noget, Daisy... - Hvad?
- Hvad har du tænkt på? - At jeg...
Jeg vil gerne dele dette med dig.
Når jeg er væk... Du ved, at jeg en dag er væk.
Hvis du nogensinde skulle savne mig...
Savner du nogensinde mig?
Det gør jeg altid.
Altid.
Det er et sted, hvor du kan tage hen og være alene og savne mig.
Undskyld!
Undskyld!
Det er i orden.
Nu var alle blevet vant til, jeg var der.
Jeg var kusinen, der altid var på besøg.
Der var aldrig nogen, der spurgte hvorfor.
- Har han læst dette? - Det går jeg ud fra, han har.
"Kunne man mellem alle britiske personligheder -
- vælge de to, der ville gøre det bedste indtryk på amerikanerne -
- ville Kong George og Dronning Elizabeth ikke engang komme på top 10."
Hvor vover de at snakke om de kongelige på den måde?
Ingen engelsk regent havde nogensinde besøgt Amerika -
men nu kom han til Hyde Park on Hudson -
- og det eneste sted, hvor der var fred til at arbejde, var udenfor.
- Hvad skal de til for? - Han har hovedpine.
- Har du det? - Han har bihulebetændelse igen.
- Det får han hvert år på denne tid. - Det ved jeg.
- Du har da ikke nævnt, du havde hovedpine? - Han behøver ikke bekymre dig med alt.
- Du har nok at se til. - Hvad skal det betyde?
Det betyder, at du tager dig meget godt af mig. Det gør du også.
Vi lader til at have for lidt tallerkener, fru Roosevelt.
Hvad?
Vi har ikke nok tallerkener. Der er blevet talt forkert.
- Og det fortæller du mig nu? - Fru Astor har ringet igen.
Franklin havde advaret os om...
Fru Astor har nok tallerkener. Vi låner hendes.
...at vi ikke skulle gå i vejen for mor i dag.
Ved nærmere eftertanke, skal vi indkalde hendes kok.
Fru Astor er så rig, at hun ikke selv ved, hvad hun har.
Franklins kone. Eleanor.
Jeg gør bare, som jeg har fået besked på.
Så vidt din lille hemmelighed.
- Godmorgen, moder. - Godmorgen, Eleanor.
Vi skal ikke servere cocktails for Kongen af England!
De forstår det ikke, fru Roosevelt. Det er ikke til kongen...
Din mor har nu for 10. gang bedt mig om ikke at tiltale hende "Deres Højhed".
- Det har hun også bedt mig om. - Hvilket århundrede er vi lige i?
Daisy? Daisy?
Hvad? Åh, ja. Det har hun også bedt mig om.
Jeg spurgte hende om hvem, hun troede, at jeg var?
- Det tror jeg, hun er klar over. - Hallo, Daisy?
- Du sidder og stirrer. - Nej, jeg gør ej.
- Hvad er der? - Eleanor er lige kommet med kaffe.
Hun spurgte, om du ville have noget?
- Du sidder og stirrer igen. - Nej, jeg gør ej.
Lad hende være, Missy.
Min mand lever og ånder for unge kvinders beundrende øjne.
- Det er almindeligt kendt. - Lad os skifte emne.
Du er vel ikke flov?
- Det vil jeg se, før jeg tror det. - Jeg har ikke sagt, at jeg var flov.
Vi kan da være ligeglade med, hvad en konge eller dronning siger om os.
- Ægte rosentræ. Det dufter stadig. - Er det derfor, det koster så meget?
Hick har haft ringet. I forbindelse med det kongelige besøg, er hun blevet bedt -
- om at finde 5.000 børn. - Hvad? Hvorfor?
Det er for at holde pøblen væk.
- Pigespejderne afviste med det samme. - Godt for dem.
De sagde, at pigerne havde fået sig en ordentlig omgang i Washington.
Hick fik fat i nogle drengespejdere, men da de blev skubbet, skubbede de tilbage.
Der opstod omkring 10 slåskampe.
Da hun kom tilbage til kontoret, tog hun skoene af, åbnede vinduet og råbte -
"Fanden tage Kongen og Dronningen!"
Vi siger måske det samme i morgen.
"Hick" var en forkortelse for Lorena Hickok.
Hun var én af Eleanors veninder, som Franklin kaldte for "drengepiger".
Folk sagde, at deres ægteskab var problemfyldt og ulykkeligt -
- og at de for det meste levede hver for sig.
Men det bemærkede jeg aldrig. Sådan så det ikke ud, når de var sammen.
Vi endte ude i stalden, vores sidste tilflugtssted.
No comments yet. Be the first to leave one.