Found

EN DOKUMENTAR FRA NETFLIX

De blev efterladt i papkasser,

som blev fundet i nærheden af en bro eller på fortovet.

Man fandt så mange af dem, at der ankom over 30 på en vagt.

Vi barnepiger havde forskellige opgaver.

Nogle gav spædbørnene mælk, og andre vaskede tøj.

Jeg passede dem.

Jeg husker mange af dem.

Det var mig, der opfostrede dem.

Jeg holdt dem og gav dem flaske, som om de var mine egne.

Mit hjerte smertede, når jeg skulle sende en af dem væk.

De blev sendt meget langt væk.

Hvad ville der ske dem?

Velkommen til Sonic. Vil I bestille?

Hvilken sauce?

Det bliver 8,75 dollars. Hav en god dag.

Har vi 50-dollarsedler? Hvad?

Vildt! Jeg har faktisk aldrig set en før.

Hej med jer.

En mellemstor te uden sukker. Hav en dejlig dag.

Hej!

-Hvordan gik det på arbejdet? -Godt.

-Har du spist? -Ja, jeg har spist ostestænger.

-Kun det? -Ja.

ÅRGANG 2018 DIMISSION

Okay, det starter nu. Så er det os.

Danielle Bates.

Lily Catherine Bolka.

Mine damer og herrer, jeg præsenterer hermed årgang 2018.

Afgangselever, flyt kvasterne!

En, to… Nu!

Hej.

-Hej, mor. -Hej, skat.

-Græder du? -Ja.

-Hvorfor græder du? -Jeg er så stolt af dig.

Fra 1979 til 2015 førte Kina en etbarnspolitik

i et forsøg på at bremse befolkningsvæksten.

Man har estimeret, at mere end 150,000 kinesiske børn,

overvejende piger, blev adopteret bort til udlandet.

Så mange har sagt til os: "Heldig pige."

Måske. Det kan jeg ikke sige.

Du kom til os, klar til at blive elsket. Vi var heldige.

Du var glad og tillidsfuld.

Vi er de heldige.

Ingen ved, hvad der foregår på adoptionskontoret i Kina.

Men som dit hebræiske mellemnavn siger: "Min Gud har besvaret mine bønner."

Fra det øjeblik, jeg holdt dig, var jeg den heldigste kvinde i verden.

Da hun sagde det, fik det mig til at tænke på min anden mor.

Jeg tænker på, at hvis hun var her, hvordan ville mit liv så have været,

og hvordan ville det være at vokse op i en anden familie.

Jeg vil gerne lære mere om min kinesiske side.

Jeg vil gerne lære mandarin og rejse til Kina for at se alle seværdighederne.

Jeg tror, det startede, da jeg gik i syvende klasse.

Min far sagde: "Der er det her website, der hedder 23andMe,

hvor du spytter i et glas."

Det er et kemisk forsøg.

Vi gik ind på 23andMe, fordi hver gang vi var hos lægen,

kunne vi ikke svare på alt det, der vedrørte arvelige sygdomme.

Jeg opfordrede Chloe 20 gange til at gå til kinesisk dans.

Der var ingen interesse.

Men så opdagede vi, hun havde en kusine.

CHLOES FORÆLDRE

Hendes kusine boede i Tennessee og var på omtrent hendes alder.

-Og det interesserede hende. -Ja.

Det og det faktum, at hun var i familie med Yo-Yo Ma.

Og sådan fandt jeg Sadie.

Vi har chattet i de sidste par måneder.

-Hey! -Hej!

Jeg blev virkelig overrasket.

Der er så mange mennesker i verden, så da jeg fik kontakt til Sadie,

var jeg helt overrumplet.

Jeg elsker bare dyr. De er kære.

Ja, jeg vil gerne have en hvalp.

Jeg går altid igennem de her faser, hvor jeg vil have en hvalp

eller måske en fugl. Et pindsvin.

Men jeg vil altid have, at de skal være mine bedste venner.

Men jeg får aldrig lov.

Hvorfor har du ikke fortalt om kusinerne?

Det har jeg, men du lyttede ikke.

Okay, her er Lily.

I har også otte slægtninge tilfælles.

Kære Lily, jeg hedder Sadie.

Jeg bor i Tennessee,

og jeg blev adopteret væk

i Guangdong-provinsen.

Det staves sådan.

-Skal jeg sende det? -Ja, gør det.

Jeg troede kun, der var Chloe.

-Hej! -Hey!

Åh Gud! Tænk, at jeg endelig møder dig.

Åh gud! Tænk, at jeg endelig møder dig.

-Jeg kan lide din halskæde. -Tak!

Jeg har altid alle mine halskæder på. Jeg tager dem aldrig af. Så…

-Vis mig billederne. -Okay.

Dine nye kusiner. Ikke dine gamle.

LILYS TANTE

Okay, det er Sadie. Ligner vi hinanden?

-Lidt måske. -Måske?

Jeg kan se en vis lighed, tror jeg.

Jeg valgte at tage en dna-test,

fordi jeg ville vide mere om, hvem jeg er og min fortid.

Da jeg hørte fra Sadie,

satte det gang i nogle nye tanker omkring vores adoption.

RINGER TIL CHLOE

RINGER TIL LILY

Virker det?

-Sådan. -Hey!

-Hej! -Hejsa!

Gud, det er så sejt. Jeg har aldrig prøvet en gruppesamtale.

Hvordan går det så med jer?

Jeg glæder mig til fredag. Det har været en lang uge,

og jeg kan ikke lide det.

Jeg har også haft det svært. Vi er alle sammen trætte.

Jeg har også tænkt: "Hvor skal jeg begynde min historie?"

-Men vi burde starte med begyndelsen. -Ja.

Ja, vi var alle på et børnehjem i den sydlige del af Kina.

Jeg tror, det er i nærheden af Guangzhao.

Guangzhou. Ja.

Vent, er vi fra det samme børnehjem?

Ja, Chloe, dig og mig.

Ja, det er lidt sejt. Nej, det er meget sejt.

Ja.

Jeg har tit spekuleret over, hvorfor de efterlod mig.

Og jeg har tænkt, at det nok var på grund af etbarnspolitikken i Kina.

Jeg kender ikke den rigtige grund. Det er bare en antagelse.

Ja.

Så det må være din tipoldefar.

Det er onkel Sam, da han gik ind i hæren.

Vi har lagt blomster på hans grav.

Det er din oldemor, da hun var lille.

Hun var fra Irland. Jeg har et tæppe, hun lavede i 1840.

Det er sejt.

James Franklin.

Han må være din tiptipoldefar.

På min fars side kan vi gå tilbage til cirka 900.

SADIES MOR

På min mors side…

Det er lidt mere kompliceret,

men der kan vi gå tilbage til omkring 1600-tallet.

Det må være Anna Fulton, som døde af tuberkulose.

Jeg føler mig ikke særlig knyttet til dem.

De er en del af min familie, men der er teknisk set ingen bånd.

Det er min mor og min moster.

Børnehjemmet fortalte min mor,

at jeg blev efterladt i en kasse nær en travl gade.

Jeg tænker, det var tidligt om morgenen.

Nogen fandt mig og bragte mig på børnehjemmet.

Nogle gange tænker jeg:

"Der er andre derude. Jeg har måske søskende et sted."

Jeg tænker over, at mit liv kunne have været anderledes.

Da Sadie var to-tre år gammel,

besluttede jeg at få taget en dna-test.

Jeg ville finde hendes biologiske familie.

Jeg synes, hun skal have muligheden for at kende sin egen historie.

Men det blev ikke gjort.

Jeg tror, at Sadie kæmper en kamp, hvor hun både vil kende sandheden,

men også være en almindelig teenager.

Jeg vil gerne prøve gedeosten med kirsebær.

At være adoptivbarn er ikke min identitet.

Ligesom dit mellemnavn.

Der er kun få, der kender det, men det er der.

Du holdt din telefon op…

Kan du tale kinesisk?

Du har levet der.

Hvad er din oprindelse? Hvor kommer…

Jeg er latinamerikaner. Jeg boede i Ecuador i to år.

Taler du spansk?

En af mine veninders far er kineser.

En dag talte han kinesisk til mig, og jeg sagde: "Jeg forstår det ikke."

Han så enormt skuffet ud og gik.

Han holdt op med at tale med mig. "Rart at møde dig."

Første gang var…

Jeg føler mig ærligt talt ikke kinesisk.

Mine venner kalder mig en "banan," fordi jeg opfører mig som en hvid indeni.

De har aldrig mødt en så hvid kineser.

Jeg ved det ikke. Jeg har altid identificeret mig som amerikaner.

Hej, og velkommen til vores teater!

DEN JØDISKE SKOLE HVOR STUDIER FØRER TIL HANDLING

Chloe værdsætter sin jødiske skolegang, men hun har fået nok.

Hun har gjort det klart, at hun ikke vil gå på en jødisk skole fremover.

Vi flytter til Phoenix i næste måned, hvor jeg skal gå i high school.

De skulle bare undervise i mandarin.

Jeg tror ikke, jeg havde andre krav.

Jeg har gået på en jødisk skole i ni år eller deromkring.

I en religionstime spurgte læreren, om vi troede på Gud.

Hun bad os om at række hænderne op,

men det gjorde jeg ikke.

Ja, det er svært.

Jeg har altid gået i kirke,

men på det seneste har jeg lidt mistet troen på Gud.

Jeg tror på Gud,

men der er altid en usikkerhed dybt inde i mig.

Jeg tror på Gud, fordi jeg er omgivet af stor kærlighed.

Jeg tror, man kan se Gud gennem andre mennesker.

Jeg føler, at jeg stadig prøver at finde ud af, hvem jeg er.

SOLGT

TOILETSAGER

-Okay, lad os… Er du klar? -Ja.

Jeg tænkte aldrig så meget over,

at jeg var en af de eneste asiater i mit lokalområde.