Take My Hand (Tag min hånd)

Det her er vores hus. Der er varme i gulvet på badeværelset.

Vi købte huset, da jeg var gravid med Magnus. Jeg kender hver en krog af det.

– Værsgo. – Tak. Tak for turen.

Du beholder bare resten.

Det er min mand. Ja, altså ham, der har svært ved at holde balancen lige nu.

Tak, tak.

– Kan du ramme døren? – Ja, ja, hvis jeg kan få øje på den.

Årh, for fanden! Jeg tror, jeg har glemt nøglerne.

Du sagde, du havde dem, så jeg har heller ikke taget mine med.

Vi mødtes, da vi var helt unge, og har været gift i snart 25 år.

Claes ville så gerne have børn –

– men var tålmodig nok til at vente, til jeg var færdig med mine studier.

Claes arbejder med it–løsninger, og vi har lige været til firmamiddag.

Hvorfor ligger den der?

– Der ligger så nogle brædder. – Fik du ikke fat i tømreren?

Jo, det er en uge siden. Han har vist en selektiv hukommelse.

Vi har været i gang med en tilbygning i snart et år. Et anneks til vores søn.

– Magnus? – Hey, hey. Claes ... lad ham sove.

Han er teenager, og det kan få ham til at blive boende hjemme et par år mere.

– Hans vindue er åbent. – Jeg går op og venter.

Claes finder også kreative løsninger i det virkelige liv.

Jeg har glemt nøglerne. Bare sov videre.

– Far! – Ja, undskyld. Sov godt, skat.

Og han finder som regel en god løsning.

Der var ikke låst.

Søndag. Jeg elsker det ord. Fred. Ro. Fuglefløjt.

Frihed til at være sammen og gøre noget sjovt.

Familie. Tid til at være der for hinanden.

– Er det en pil? – Ja.

Claes er en god far. Han er god med Magnus.

De er altid i gang med noget på nettet.

De fordyber sig og finder klip af de mest besynderlige eksistenser derinde.

Når jeg ser på dem, tænker jeg altid, jeg er heldig.

Så fortæller du historien om lakridserne igen.

Den er da sjov.

Jeg anstrenger mig ikke for at grine ad min mands vittigheder.

Enten er de sjove, eller også er hans begejstring det hele værd.

Nogen skal jo peppe det selskab op –

– når det er lige så underholdende som ... dild.

Jeg er læge og er ved at skrive doktordisputats.

Det kræver disciplin, hvis man også skal have overskud til familien.

Det er altid mig, der vækker huset.

Det er længe siden, jeg er holdt op med at blive irriteret over det.

Den er over halv. Kom nu.

Godmorgen, Magnus, skat.

Op med dig.

Jeg havde da hørt, hvad der sker i den alder –

– men det er ufatteligt, hvor meget et menneske kan sove.

Jeg burde vise ham frem på afdelingen som et særligt medicinsk tilfælde.

Så ... Magnus, du er ikke i tøjet. Jeg har morgenkonference, kom nu.

– Okay, mor. Jeg er næsten klar. – Nå ...

Skulle du ikke til møde? Du har en kæmpe plet på din skjorte.

Hvad?

– Du har en kæmpe plet på din skjorte. – Hvor?

Jeg vil ikke sige, jeg er perfektionist, men ...

– Snakker du om den prik der? – Ja.

Vi ser ikke meget til Magnus. Han har fået andre interesser.

– Kan pigerne holde sig fra dig? – Mor ...

Jeg frygter hver dag, at han siger, han selv kan tage i skole.

For jeg elsker den tur i bilen, hvor vi har lejlighed til at sludre om ingenting.

– Tager du i klub i dag? – Ja, efter konfirmationsforberedelse.

Den skal jeg lige have igen.

– Hvad? – Skal du konfirmeres?

Det skulle gå hurtigt med at melde sig til, ellers fik man ikke den fede præst.

Det håber jeg på går over, når han opdager, hvad det kræver.

– Stor krammer til mama. – Ja, vi ses, mor.

God dag, ikke?

Jeg glæder mig altid, når jeg er på vej til arbejde.

Jeg skal være koncentreret, og jeg kan godt lide, der er forventninger til mig.

Jeg er invasiv kardiolog og beskæftiger mig med sygdomstegn ved hjertet.

Det er min opgave at sørge for, det bliver ved med at slå.

Nu har vi ført kateteret op via arteria radialis til aorta ascendance.

Signe er min frokostmakker og gode veninde.

Du sidder og glor på min frokost igen.

Så lad os bytte. Det var dog utroligt.

Hun er en sindssygt dygtig læge og lever et liv, jeg slet ikke kan begribe.

Ser du stadig onsdags–Kim? Jeg forstår ikke det arrangement.

Hvad er det, du ikke fatter? Det passer mig da perfekt.

Han kommer efter arbejde hver onsdag. Så spiser vi god mad. Hygger. Boller.

Næste morgen kører jeg til mit arbejde, og han til hans.

– Hvad hvis han finder en anden? – Det skal du ikke regne med.

En smådellet mand på 50 –

– der bruger al sin tid på at tælle fugle? Det tror jeg sgu ikke.

Sådan kunne jeg aldrig leve.

Jeg elsker hverdagen.

– Sagde du noget? – Hvad?

– Sagde du noget? – Nej.

Ja, sådan er livet også. Men det generer mig ikke.

Vi har valgt hinanden.

Kan det blive kedeligt en gang imellem? Ja, selvfølgelig.

Der findes mange måder at leve på. Så mange muligheder.

– Undskyld. – Hej, Maja.

– Hej. Jeg skal til morgenkonference. – Hej ...

De må jo synes, jeg er verdens mest stramtantede forstadsfrue.

Sov godt.

Men jeg elsker det liv, vi har skabt sammen.

Man skal have overskud til de små overraskelser –

– og sørge for at holde det hele lidt i live.

Men Claes rejser meget med sit arbejde.

Jeg savner ham, når han er væk –

– selv om jeg har vænnet mig til det igennem årene.

Sådan da.

– Hej, det er bare mig. – Mor, hvad fanden laver du?

– Jeg ligger bare her. – Lad nu være, mor.

Hold nu op!

Jeg glæder mig altid, til Claes kommer hjem.

– Hej, skat. – Hej. Velkommen hjem.

– Ja tak. – Skal vi spise noget frokost?

Nej, jeg bliver nødt til at tage forbi kontoret.

Men det var en god tur?

Ja ...

Ja, ja.

– Hold ind her. – Skulle du ikke på kontoret?

– Jo, men ... – Hvad skal vi?

Okay, Claes. Kan du ikke lige fortælle mig, hvad fanden der foregår?

Jeg vil skilles.

Du vil skilles?

Tag det roligt. Vi har været gift i 20 år.

Vi har et barn sammen. Magnus. Vi har alting sammen.

Så kan man ikke bare skride fra det hele. Du vil skilles ...!

Skat, det er også ...

Jeg er også virkelig ked af det, men det er, fordi ...

Fordi ... vi er bare kommet dertil, hvor jeg ikke elsker dig mere.

Så, så, så. Shh, shh. Skat ...

Du har en krise. Ikke?

– Forstår du? – Nej, ikke rigtig.

Jo, det er helt normalt, men vi fikser det.

Vi tager en god snak over en flaske rødvin eller går til en parterapeut.

Det vil jeg ikke.

Hvad forestiller du dig, skat?

Ja?

Ja, for helvede! Ding–dong hvad?

Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til Magnus.

– Hvor er du henne? – Jeg går bare.

Jeg kørte rundt, indtil bilen løb tør for strøm.

– Skal jeg komme over? – Nej. Jeg må lige have fat i Magnus.

Hej, skat.

– Claes, er du sikker på, du vil det her? – Ja, ja.

– Kunne vi lige snakke ... – Magnus, har du to minutter?

Sæt dig lige ned.

Claes ...

Ja ...

Nu er det sådan, at din mor og jeg, efter nogle meget lange snakke –

– er blevet enige om, at vi skal skilles.

Ja ... Det er vigtigt, at du forstår, at vi ikke er uvenner.

Vi elsker dig lige så højt, som vi altid har gjort. Ikke?

I bliver selvfølgelig boende her.

Så finder vi en fin ordning, hvor du bor hos mig hver anden weekend –

– så snart jeg har fået ordnet min boligsituation. Ikke? Ja.

Ja ... sådan er det.

Men ... hvorfor skal I skilles?

Ja ...

Hvad skal jeg sige?

Nogle gange er det bare sådan, at to voksne mennesker vokser fra hinanden.

For eksempel har mor i den seneste tid brugt rigtig meget tid på sit arbejde.

Det har så ført hende i en retning, hvor det har fyldt rigtig meget.

Det vigtigste er, at vi alle er konstruktive.

Det vil jeg rigtig gerne prøve at være.

Så, øhm ... ja.

Vi ringes ved, ikke?

Det er virkelig konstruktivt af dig –

– at skride fra din familie, fordi du har fundet en billig ...

– Hej, Elin. Morten. – Hej.

Det må du undskylde, skat.

– Det er okay, mor. – Skat ...

Ved du hvad? Far har bare en lille krise.

Det skal nok gå.

Vi skal af sted, Magnus. Kom nu.

– Jeg synes, han er et røvhul. – Han har ikke været lykkelig.

Glem ham.

Hvis man ændrer sin Facebook–profil til "separeret" ...

– Hej, Maja. – Hej.

– Kan man så ændre den tilbage igen? – Det tror jeg nok. Hvorfor?

Jeg får venneanmodninger fra alle mulige mænd. Også ham Sebastian.

Ham dér? Han er da lækker. Er han ikke oppe fra endokrinologisk?

Ham ville jeg da hoppe på.

Du ved ikke, hvor mange mænd jeg har været i seng med i hele mit liv.

Én. Claes.

Der var lige Christopher fra efterskolen, men ellers ...

Så har du ikke været sammen med én, men to.

– Okay, Signe. Det er lige meget. – Undskyld. Det er ikke lige meget.

Tror du ikke, at en eller anden dag ...

... så kommer der en lille solstråle dér, og så ...

Så får du noget ny energi, og så ...

Ja ...

Men jeg savner Claes.

Det er da i hvert fald D–vitamin.

– Har du husket en varm trøje? – Ja.

Jeg kan også smøre en madpakke, du kan få med.

Hvad skal du egentlig lave, mens jeg er hos far?

– Få lidt tid til mig selv. – Så du skal arbejde?

Nej, skat. Jeg skal hygge mig.

Hvor skal I være henne?

Far henter mig, så kører vi over i huset.

– Nå, i huset? – Ja, Susannas.

– Hvor er det henne? – Jeg synes, far sagde Skovbrynet.

Jeg kommer til at savne dig.

Vi ses. Du ringer, hvis der er noget.

Hej.

Hej, skat. Skal jeg tage tasken?