Coco

Nogle gange tror jeg, at jeg er forbandet.

På grund af noget, der skete, inden jeg blev født.

For længe siden levede en familie.

Faderen var musiker.

Han og hans familie sang og dansede og så på livets lyse sider.

Men han havde også en drøm om at spille for verden.

Og en dag rejste han med sin guitar og vendte aldrig tilbage.

Og moderen ... Hun havde ikke tid til at græde over den bortløbne musiker.

Efter at have bandlyst al musik fra sit liv fandt hun en måde -

at forsørge sin datter på.

Hun smøgede ærmerne op og lærte at lave sko.

Hun kunne have lavet slik eller fyrværkeri -

- eller satinundertøj til brydere, men nej, hun valgte sko.

Så lærte hun sin datter at lave sko.

Og senere lærte hun sin svigersøn det.

Så kom hendes børnebørn med.

Hendes forretning voksede med familien.

Musik havde splittet hendes familie.

Men sko holdt dem sammen.

Ser I, den kvinde var min tipoldemor, Imelda.

Hun døde, længe inden jeg blev født.

Min familie fortæller hendes historie på Día de los Muertos, de dødes dag.

Og hendes lille pige er min oldemor, Coco.

- Hej, oldemor Coco. - Hvordan har du det, Julio?

Jeg hedder faktisk Miguel.

Oldemor Coco har problemer med hukommelsen.

Men det er rart at snakke med hende, så jeg fortæller hende stort set alt.

Før løb jeg sådan. Nu løber jeg sådan, og det er meget hurtigere.

Og vinderen er Superheltinden Coco!

Jeg har et smilehul her, men ikke her. Smilehul, intet smilehul.

Miguel, spis din mad.

Min bedstemor er oldemor Cocos datter.

- Du er så mager. Tag lidt mere. - Nej tak.

Jeg spurgte, om du ville have flere tamales.

- Ja? - Det syntes jeg nok, du sagde.

Bedstemor styrer huset, præcis ligesom tipoldemor Imelda gjorde.

Ingen musik!

Ingen musik!

Ingen musik!

Jeg tror, vi er den eneste familie i Mexico, som hader musik.

Og det har min familie det fint med. Mig derimod ...

- Kom hjem til frokost. - Jeg elsker dig, mor.

Jeg er ikke ligesom resten af min familie.

- Hej, Miguel. - Hej.

- Mange tak. - Det var så lidt, Miguel.

Dante!

Sit. Dæk. Rul rundt. Ryst dig.

Håndkartoffel. Dygtig hund, Dante.

Jeg ved godt, at jeg ikke må elske musik.

Men det er ikke min skyld. Det er hans.

Ernesto de la Cruz. Alle tiders største musiker.

Netop på denne plads tog den unge Ernesto de la Cruz de første skridt til -

- at blive den mest højtelskede sanger i Mexicos historie.

Han begyndte som et nul fra Santa Cecilia ligesom mig.

Men når han spillede musik, blev folk forelskede i ham.

Han havde hovedrollen i film.

Han havde den sejeste guitar. Han kunne flyve!

Og han skrev de bedste sange.

Men min favorit er ...

forglem mig ej

selvom jeg må sig' farvel forglem mig ej

jeg er her alligevel og du skal ikke græde

for mit hjerte bor hos dig jeg synger dig en hem'lig sang

der altid finder vej forglem mig ej

dette bli'r min afskedssang forglem mig ej

når en vemodig guitars klang

si'r at jeg er kun mig selv når jeg er her hos dig

til du er i min favn igen

Han levede sådan et liv, man drømmer om.

Indtil 1942.

Hvor han blev knust af en kæmpe klokke.

Jeg vil være præcis ligesom ham.

Når jeg ser på de la Cruz, føler jeg nogle gange, at vi er forbundet.

Hvis han kunne spille musik, så kan jeg måske også en dag.

Var det ikke for min familie.

Helt ærligt, knægt. Jeg ville have pudset sko, ikke høre din livshistorie.

Nå ja. Undskyld.

Jeg kan bare ikke snakke om det derhjemme, så ...

Hvis jeg var dig, ville jeg sige til min familie:

"Jeg er musiker. Lev med det."

- Det kunne jeg aldrig sige. - Du er musiker, ikke?

Det ved jeg ikke. Jeg spiller kun for mig selv.

Blev de la Cruz verdens bedste musiker ved at skjule sine store evner?

Nej! Han gik ud på pladsen og spillede højt.

Se, de stiller op til i aften. Musikkonkurrencen på de dødes dag.

DE DØDES DAG TALENTSHOW PLAZA SANTA CECILIA

Hvis du vil være som din helt, så meld dig.

Min familie ville flippe ud.

Hvis du er for bange, så hyg dig med at lave sko.

- Hvad sagde de la Cruz altid? - Grib chancen?

Vis mig, hvad du kan, knægt.

Jeg bliver dit første publikum.

Miguel!

- Bedstemor! - Hvad laver du her?

- Lad mit barnebarn være. - Jeg fik bare pudset sko.

Jeg kender dine numre. Hvad sagde han?

- Han viste mig bare sin guitar. - Skam dig.

Mit barnebarn er en lille, sød engel fra himlen.

Han vil ikke have noget med din musik at gøre. Hold dig fra ham.

Din lille stakkel. Det skal nok gå, min dreng.

Du ved bedre end at være her.

Du kommer hjem nu.

Hvor mange gange har vi sagt det? Pladsen vrimler med musikere.

Ja, onkel Berto. Nej, nej, nej!

- Væk med dig! - Det er bare Dante.

Giv aldrig en gadehund et navn. Den vil følge dig for evigt. Hent min sko.

- Jeg fandt jeres søn på Mariachi Plaza. - Miguel!

Du ved, hvad bedstemor synes om pladsen.

- Jeg pudsede bare sko. - En musikers sko!

Der kommer flest mennesker forbi.

Siger bedstemor, du ikke må komme på pladsen, så er det sådan.

- Men hvad med i aften? - I aften?

De holder et talentshow, og jeg tænkte, at jeg måske ville ...

- Melde dig? - Måske?

Det kræver talent at deltage i et talentshow.

Hvad vil du gøre? Pudse sko?

Det er de dødes dag.

Ingen skal nogen steder. I aften handler det om familien.

Husalteret. Af sted.

Send mig ikke det blik.

De dødes dag er den aften om året, hvor vores forfædre kan besøge os.

Vi stiller deres billeder på husalteret, så deres sjæle kan komme hertil.

Det er meget vigtigt.

Hvis vi ikke stiller dem op, kan de ikke komme.

Vi har lavet al den her mad og stillet de ting frem, de elskede.

Alt det arbejde for at samle familien.

Jeg vil ikke have, du sniger dig væk. Hvor skal du hen?

Jeg troede, vi var færdige.

Du godeste. At være en del af familien betyder, at man er her for familien.

- Jeg vil ikke have, du ender som ... - Oldemor Cocos far?

Nævn ikke den mand! Han skal glemmes.

Men det er dig ... Jeg ville bare ... Men jeg ...

Far? Er far kommet hjem?

- Tag det roligt, mor. - Kommer far hjem?

Nej, mor. Det skal nok gå. Jeg er her.

Hvem er du?

Hvil dig, mor.

Jeg er streng, fordi jeg holder af dig. Miguel? Miguel?

Hvad skal vi stille op med den dreng?

I har ret. Det er lige det, han trænger til.

Nå, det er dig. Kom ind. Kom så, Dante. Skynd dig.

Jeg får ballade, hvis nogen hører mig.

Gid nogen ville høre mig.

Andre end dig. Adr! Okay.

Perfekt!

FORGLEM MIG EJ

Jeg er nødt til at synge og spille.

Musikken er ikke kun inden i mig. Den er mig.

Når jeg bliver nedtrykt, spiller jeg guitar.

Resten af verden følger måske reglerne, men jeg må følge mit hjerte.

Kender du følelsen af, at der lyder en sang, som kun spiller for dig?

Åh gid du var nær

rækker ud for at nå dig

elskede du aldrig før har jeg følt længsel som nu

Find troen, søster.

Men han vil ikke lytte, fader.

Han vil lytte til musik.

Det er kun sangens store kraft der får hjertet på rette vej

Man skal aldrig undervurdere musikkens kraft.

- Men min far vil aldrig tillade det. - Slut med at bede om tilladelse.

Når man får chancen, må man ikke forspilde den. Man må gribe den.

Señor de la Cruz, hvad krævede det, før du greb chancen?

Jeg måtte tro på min drøm. Ingen ville forære mig den.

Jeg måtte selv række ud efter drømmen.

- Og få den til at gå i opfyldelse. - Få den til at gå i opfyldelse.

Slut med at skjule mig, Dante. Jeg må gribe chancen.

Jeg spiller på Mariachi Plaza, om det så bliver min død.

De dødes dag er begyndt.

Nej, nej, nej, der skal være fri bane.

Blomsterbladene fører vores forfædre hjem. Deres sjæle skal ikke fare vild.

De skal komme og nyde al maden og drikkevarerne på husalteret.

- Mor! Hvor skal vi stille bordet? - I gården.

- Skal det stå ved køkkenet? - Ja, ved siden af det andet.

- Ind med dig! - Miguel?

Ikke noget! Mor og far, jeg ...

Miguel, din bedstemor har fået en pragtfuld idé.

Vi har besluttet, at det er på tide, du slutter dig til os i værkstedet!

- Hvad? - Slut med at pudse sko.

Du skal lave dem hver dag efter skole.

Vores lille Miguel fører familietraditionen videre.

Og så på de dødes dag. Dine forfædre vil blive meget stolte.

Du kommer til at lave sandaler ligesom din tante Victoria.

Og herresko ligesom din bedstefar Julio.

Hvad hvis jeg ikke er god til det?

Miguel, du har din familie til at hjælpe dig.

Du er en Rivera. Og en Rivera er ...

En skomager fra top til tå.

Nemlig, min dreng! Berto!

Find de gode sager frem. Jeg vil udbringe en skål.

Dante! Nej, Dante. Stop!

Nej, nej, nej! Nej.

De la Cruz' guitar?

Far? Far?

Oldemor Coco, er Ernesto de la Cruz din far?

Far! Far!

Far! Det er ham! Jeg ved, hvem min tipoldefar var.

Miguel, se at komme ned.

Oldemor Cocos far var Ernesto de la Cruz!

- Hvad snakker du om? - Jeg skal være musiker!

Hvad er alt det her? Har du hemmeligheder for din familie?