Legion

Åbenbart i "Legion":

Vrangforestilling starter som andre idéer. Som et æg.

På skallen ser man ingen fejl.

Det er indmaden, der tæller.

- Du hjælper stadig Skyggekongen. - Det kan ikke nægtes.

Hvordan kan du være virkelig?

- Hvis krop er det? - Farouk fandt vist ikke sin krop.

- Jeg tror, han fandt min. - Nej!

KAPITEL OTTE

MORALPANIK

Moralpanik defineres som almen angst for -

- en oplevet trussel imod samfundets moralske principper.

Vejen til moralpanik har mange stoppesteder.

Den første er bekymring.

Denne bekymring, som i starten er begrænset -

spredes fra person til person.

Den forstærkes af kulturelle kræfter.

Indtil rationel ængstelse bliver til irrationel frygt.

Folk begynder at tro, der sker noget frygteligt.

Noget, som de ikke kan se.

Som de ikke kan kontrollere.

Det er sket for andre. Det vil ramme dem.

- Heks! - Fang hende!

Uanset om truslen er ægte eller ej -

- er reaktionen det i allerhøjeste grad.

Og den er ofte overdreven.

Spørg dig selv: Hvad er mest skræmmende?

Frygt? Eller de frygtsomme?

Amahl Farouk.

Bændelorm, parasit, lortebille.

Jeg udfordrer dig.

Du er vred. Sig noget.

Brug dine ord.

- Amy. - Må jeg være fri.

- Hun fik dig på tosseanstalten. - Jeg var syg.

Du var en spøg, som hun lo ad.

David, den dansende bjørn.

Hun forsøgte at hjælpe mig.

Og du slog hende ihjel.

Gjorde hun det? Hjalp dig?

Eller ønskede du grufulde ting over kære søster Amy?

Frygtelige ting. Ubeskrivelige ting.

Husk: Ingen hemmeligheder.

Det var bare tanker. Det var...

Det var sandheden. Du hadede hende.

Du ønskede hende død, fordi hun kaldte dig skør.

Hun hindrede dig altid i at være den, du var eller kunne blive.

Og nu skal de bøde for det.

- Hvem? - Alle.

Tag masken af. Vis dem dit ansigt.

Du kunne jo være smuk.

Jeg er ikke som dig. Jeg skjuler mig ikke bag masker.

Alle skjuler sig bag en maske.

Jeg er træt af tuderiet.

Gør, hvad du vil. Tag, hvad du vil.

Guder skaber regler. De følger dem ikke.

Jeg er færdig med det her.

Du og jeg... vi er ikke venner.

Jeg vil ikke hjælpe dig mere.

Jeg finder din krop og brænder den.

Og hvis du er heldig -

gør jeg ikke andet. Forstået?

Nå...

Det lader til, at jeg tog fejl.

Du er ikke parat til at sidde hos de store.

Tilbage til børnebordet. Jeg vil savne dig.

Vi ses sikkert igen, når jeg er tilbage i min krop. Mit tempel.

Klar. Parat.

- Farvel. - Løb.

- Hvem er han? - Ignorer ham. Så går han måske.

Amy.

Amy.

Det passer ikke.

Det, han sagde... Det her ønskede jeg ikke.

Jeg...

Undskyld.

Du skal ikke grine.

Hold op!

Hold op!

Nu!

Hold op. Vi må ikke tortere ham. Det er grusomt.

Kan han føle smerte?

Vil du tale om det?

Amy.

Nej.

Farouk vil gøre dig distraheret og følelsesladet.

Jeg ved det.

- Du må ikke lade ham. - Det ved jeg.

Hvad sagde hun om det? Mig i fremtiden.

- Det har vi ikke talt om. - Det bør I nok gøre.

Tal med hende. Hvis du ikke vil tale med mig.

- Generer det dig ikke? - At du taler med mig i fremtiden?

- Hvorfor det? - Ikke for noget.

Jeg vil ikke have, at du skal blive jaloux.

På mig selv? Hvorfor skulle jeg?

- Hvorfor skulle jeg være jaloux? - Det er bare lidt sært.

Du er dig, og hun er også dig, og jeg er ikke...

Der findes jo ingen manual.

- Er du sammen med hende? - Nej.

- David? - Du er jaloux.

Det er jeg ikke.

Jeg er bare... Du har ret. Det er sært.

Lad os...

Vi kan fastsætte nogle regler.

Fint.

Du må gerne tale med hende.

Hvis hun skal have et kram eller noget.

- Jeg ved, at det er ulogisk. - Det er din holdning.

Jeg elsker dig.

- Vil du også sige det? - Klap i.

Jeg elsker dig.

Begynd.

David?

Voilà, gudinde. Mig en fornøjelse.

Hvordan?

Tror du, at David er den eneste, der kan overliste universet?

En skam.

Han har sagt det til dig. Han vil ikke hjælpe.

Tror du, jeg behøver hans hjælp? Mig, Skyggekongen?

Han slår dig ihjel.

I min tid taber du. Så ja. Jeg tror, du har brug for ham.

Spiller du terninger?

Satser du? Terningespil.

Et hasardspil. Sandsynlighed.

- Man kan få sig en fordel. - Du mener snyde.

Hjemfald. Det er et juridisk begreb.

Det betyder, at éns arv, i henhold til loven -

- tilfalder staten, hvis man dør uden at efterlade en arving.

- Jeg forstår ikke. - Jeg siger bare...

Hvem skriver loven? Staten.

Så det er aftalt spil.

Måske er jeg staten.

Så selv når jeg taber...

vinder jeg.

Du kan ikke gøre mig noget her. Det ved du godt, ikke?

Er du sikker?

Men nej, min kære.

Hvorfor skulle jeg gøre dig fortræd?

Vi er allierede. Vi vil begge det samme.

At jeg skal leve.

Jeg ved, hvorfor jeg ønsker det her.

Spørgsmålet er: Hvorfor vil du have det?

- Vi har brug for dig. - Vi?

Jeg har brug for dig.

Til at hindre verdens undergang.

Og hvem skal få verden til at gå under?