Theorem (Teorema)

Ejeren gav jer fabrikken. Har De nogen kommentar?

Han er hovedpersonen i dette.

Forhindrer han en fremtidig revolution?

Er det en isoleret handling eller en trend i den moderne verden?

En moderne trend.

Hvis man ser det som et symbol på magtens nye vej -

- vil det så bidrage til at gøre menneskeheden til småborgere?

Borgerklassen gør aldrig os alle til borgere.

Den uoriginale hypotese lyder, at selv om I får fabrikken...

- ...så tager borgeren fejl. Korrekt? - Jeg svarer ikke på det.

Borgerklassen forandres på en revolutionær måde.

Ser de alle som borgere, er der ingen klassekamp at vinde -

- hverken med hæren, nationen eller kirken.

De mister alle deres forbundsfæller.

Men de tvinges vel ud i nye spørgsmål i en situation -

- med en anden slags borgerklasse?

Kan De svare på det?

Kan De svare på det?

Gud ledte folket gennem ørkenen.

ANKOMMER I MORGEN

Pietro... sæt lidt musik på.

- Hvem er den dreng? - En dreng.

Går det bedre nu? Der var så lidt.

Tak skal De have.

Kære venner. Velkommen. Hvordan går det?

Goddag.

- Undskyld den spartanske løsning. - Det er fint.

Det er invasionen af gæster...

Jeg sov her som barn.

Godnat.

Tilgiv mig...

Tilgiv mig.

- Lucia! - Jeg er her!

Tilgiv mig.

Tilgiv mig...

Pietro...!

Dine venner kalder på dig.

Du er en rigtig atlet.

- Det er mine venner. - Hej.

Lucia.

- Hvad er klokken? - Det ved jeg ikke.

Hvad gør det?

Klokken er jo seks.

FORTÆLLINGER OG NOVELLER af Leo Tolstoj

Den handler om en syg mand som jeg.

"Selv i denne svære situation fandt Ivan Iljitjs lindring."

"Han blev plejet af Gerasim, en ren og frisk bondeknægt."

Tag den.

Mercutio.

- Hvad læser du? - "Han tilhørte sig selv."

"Og godheden forøgede sig langsommere end en stjerne."

"Det guddommelige er ikke vendt tilbage og gør det aldrig."

Jeg elsker at køre stærkt. Nu skal De se.

Det tror jeg gerne.

Du er ingen Gerasim. Du er svær at tumle.

Der er to grunde til, at jeg vil tale med dig.

For det første min moralske sans.

Og så er der noget forvirret inde i mig.

Det er noget, der kun kan afklares gennem samtale.

Du har forført mig, Herre. Og jeg lod mig forføre.

Du har voldtaget mig og sejret over mig.

Jeg latterliggøres dagligt.

Alle håner mig.

Jeg følte de manges fald, frygten omkring mig.

Anmeld det, og vi anmelder det.

Alle mine venner betragtede mit fald.

Han bliver narret, så vi sejrer og tager hævn over ham.

Angelino.

Angelino.

Hvad sagde du? Du kan jo tale!

Det gør mig så glad.

Farvel, Emilia.

Jeg rejser... i morgen.

Jeg kender ikke mig selv. Det, der gjorde mig som dem, er væk.

Jeg havde fejl som alle andre. Jeg og min verden.

Du har forandret mig... revet mig ud af hverdagen.

Jeg forstod det ikke, mens du var her.

Jeg forstår det nu, da du rejser.

Min viden om, at jeg mister dig, har gjort mig bevidst om forskellen.

Hvad skal der blive af mig?

Det bliver som at leve med et jeg, der ikke er mit rigtige.

Skal jeg søge helt ind i det, der gør mig anderledes?

Min intime og forpinte natur?

Selv om jeg ikke ønsker det -

- så vil det vel vende mig mod alt og alle?

Jeg indser nu, at jeg aldrig har haft -

nogen ægte interesse for noget.

Jeg taler ikke om en stor interesse -

- og end ikke en mindre som min mand og hans firma -

- eller min søns studier eller Odettes familiedyrkelse.

Jeg har intet.

Jeg ved ikke, hvordan jeg kunne leve i det tomrum.

Hvis der var noget -

- en smule instinktiv kærlighed til livet -

- så er den tørret ud som en have, ingen besøger.

Det var et tomrum fuldt af falske og fjollede værdier -

- med et forfærdeligt rod af falske ideer.