Love and Monsters

Jeg havde ikke en typisk barndom.

Det havde jeg i starten, men så endte verden.

Det chokerede vist ingen.

Vi tænkte altid, det måske ville ske, og så skete det.

Men det er måden, det skete på, der er interessant.

Agatha 616.

Jep, en asteroide på vej mod Jorden.

Ja. Så typisk.

Vi mennesker gik sammen og gjorde det, vi gør bedst.

Vi sprængte den med raketter! Og det var fedt!

Men det var det ikke. Det, der gør dem til raketter,

er en masse kemiske stoffer.

De regnede ned på os, og alt ændrede sig.

Og med "alt" mener jeg koldblodede væsner.

Og med "ændrede sig" mener jeg, at de muterede og åd os.

Myrer, øgler, kakerlakker, krokodiller.

Alt. Der er mange.

UDE AF KONTROL

PRÆSIDENTEN DRÆBT AF KÆMPESVÆRMER

Jeg kendte en gut, der blev spist af en guldfisk, han vandt i et tivoli.

Todd elskede den guldfisk.

Og katten.

Førhen, hvis man ville dræbe en kakerlak, brugte man bare en sko.

Nu krævede det et haglgevær og indimellem en kampvogn.

Og det virker ikke altid.

Især, hvis du ikke bliver i kampvognen, Bob.

Til sidst dræbte de store af dem og militæret hinanden.

Vi mistede 95 procent af befolkningen på et års tid.

Det er mange Bob'er.

Og mange Todd'er.

Dem, der overlevede, vi gemte os, hvor vi kunne.

I bunkere, huler og panikrum overalt i verden.

Så i de sidste syv år har jeg boet i en underjordisk bunker.

Det er ikke så slemt, som det lyder.

Folk er fantastiske, og vi elsker hinanden.

Det er lidt, som jeg forestillede mig college.

Er du sikker på, han sover?

Hvem?

- Joel. Hvem ellers? - Ja. Han sover.

- Vent. - Han er ikke vågen.

- Er du sikker? - Det er ba r e dig.

Jeg vil bare ikke…

Joel.

Se. Han er ikke vågen.

Det er bare dig.

Kære Aimee. Jeg er spilvågen.

Jeg er bare blevet god til ikke at bevæge mig eller trække vejret.

At sidde fast i en bunker

med en masse, der har fundet deres sjæleven, er ikke ideelt.

Karen og Ray har været sammen i et par måneder,

så de er stadig nyforelskede.

Det er vildt fysisk.

Godt for dem. De er begge tiltrækkende og ret fleksible.

Og livet er kort, især hernede.

- Hej, Joel. - Hej, Ava.

- Joel. Hvordan går det? - Det går godt, Tim.

- Hvordan går det med dig? - Godt.

Fedt.

- Jeg kunne ikke sove. - Det kender vi.

Ja. Sikkert ikke af de samme grunde.

Jeres dør står åben.

Vidste I det?

- Ja. - Vi ved det.

Okay.

Efter termitter åd Tims forældre, blev han og Ava uadskillelige.

Okay. Godnat.

- På alle måder. - Godnat.

Det er den asteroide, de gav navnet 616 Agatha.

Og det er de kemiske bomber, de sendte op…

Så stort set alle er i parforhold hernede.

Vores første baby blev født i vinter. Det var vildt rørende.

Velkommen til apokalypsen.

Maden stinker, men det kan du jo ikke vide.

Kala og Connor fandt sammen, efter Carol døde.

Carol var en ko, der åd en pakke vaskepulver.

Og nu har vi kun én ko.

Hun hedder Gertie.

Gertie er fantastisk.

Hun er ikke den eneste fødekilde.

Vi har jægere, der henter, hvad de kan, fra overfladen.

Det var lettere i starten, før vi løb tør for kugler.

At bekæmpe væsnerne med de simple, håndlavede våben er ikke barnemad.

Det har jeg hørt.

Jeg går ikke på jagt.

De har brug for mig i køkkenet. Jeg er bunkerens kok.

Alle elsker min minestrone.

At være den eneste single har også sine fordele.

Jeg hænger ud med Mav1s.

Hun er dog ikke så snakkesalig mere.

Hendes batteri er dødt ligesom hos alle andre Mav1s'er.

Jeg har aldrig set en virke.

Bare du var her, Aimee.

Du skulle møde dem alle sammen.

Ja.

Måske kunne vi øve i at skyde sammen.

Det er jeg ret god til.

Undskyld, Mav1s.

Skynd jer. Vi skal af sted.

Venner!

Venner!

Jeg har våbnene.

- Bliv. - Hvad?

- Hent, hvad I har brug for. - Hvad sker der?

- Noget er brudt ind. - Brudt ind?

- Joel. - Hvad mener du?

- Ind i bunkeren? - Det er det, det betyder.

Brudt ind.

Anna Lucia og jeg angriber. Anderson og Tim flankerer.

Okay. Har I brug for mig som bagtrop eller…

- Jeg troede, vi var kommet videre. - Jeg kan hjælpe.

- Lad mig hjælpe. - Skal jeg sige det?

Hvad?

Du klarer det ikke.

- Du bliver bange. - Ja.

Bliver I da aldrig bange?

- Jo, vi gør. - Men du bliver virkelig bange.

- Vi vil ikke såre dig. - Vi elsker dig, Joel.

Men du er farlig.

- En belastning. - Også på forrådsture.

Hvorfor virkede talen indøvet?

Connor.

Tredive meter ude. Af sted.

- Pas på, Connor-bjørn. - Ja, Kala-bi.

Så er der afgang.

Gå med dem.

De nærmer sig.

AKTIV SPORING

Pis.

Du godeste.

- Han har en af dem. - Hvad med de andre?

De kommer tilbage.

- Joel! - De har brug for hjælp. Jeg går.

Joel, vent!

Connor?

Connor.

Skød jeg den, eller gjorde du?

Hvad tror du selv?

Det gjorde du.

Jeg har et ret alvorligt problem med at fryse.

Men jeg arbejder på det.

FOR SYV ÅR SIDEN FAIRFIELD, CALIFORNIEN

- Hvordan ser den ud? - Den er flot.

- Ligner det mig? - Ja.

Er du sikker på, stillingen ser naturlig ud?

- Ja. - Ja?

Den er rigtig god.

Hvad laver du? Sid stille.

- Må jeg se den? - Sid stille. Aimee.

Jeg vil se den.

Må jeg se den?

Okay.

Okay.

Klar?

Hvad synes du?

Hvorfor har jeg skæg?

Nej, det er skygger.

Mit hoved er så stort.

- Du har et stort hoved. - Og min hånd er så lille.

Du har små hænder.

Jeg er vild med den. Det er jeg sgu.

Hvor sødt af dig, for den er elendig.

- Jeg har også noget til dig. - Hvad?

Jeg ved ikke, om det er de rigtige.

Det er løgn.

Det er dem, jeg ville have.

- Virkelig? - Ja.

- Halløj. - Hvad sker der?

- Er du okay? - Ja, jeg danser med mine skuldre.

- Åh ja. - Åh ja.

Det har været mit livs bedste sommer.

Også min.

Hvad laver du?

- Ved du, hvad klokken er? - Jeg tror, den er halv syv.

Aimee, du skræmmer Krokodille Carl.

Okay, kig væk, Krokodille Carl.

Kig væk?

Jeg forstår.

Vi må af sted.

Jeg er bange.

VELKOMMEN TIL FAIRFIELD

Kære Aimee. Denne uge har virkelig været noget lort.

Vi mistede Connor til det, der lignede en stor myre.

Det hjælper mig med at tegne dem.

Jeg forsøger at fange deres essens og notere, hvordan man dræber dem.

Måske magter jeg det kun på den måde.

Det er 7045. Kom ind, 3022.

Jeg gentager, kom ind, 3022. Skifter.

Det er 3022. Hvad er der nu, Ray?

Hej, Janice. Det er faktisk Joel.

- Joel. - Ja.

Okay. Lige et øjeblik.

Aimee, det er Ray!

Det er Joel. Tak, Janice.

Joel, hej!

Hej, Aimee!

- Hvordan har du det? - Jeg har det godt.

- Hvor dejligt at høre din stemme. - Det gør mig ondt.

Jeg hørte på den åbne frekvens, at en mand blev dræbt.

Ja. Den brød ind i bunkeren.

Kom den virkelig ind?