Burning at Both Ends

Juni 1940. Briterne evakueres, og Frankrig overlades til tyskerne

I Frankrig oprettes Vichy-regimet, som styres af nazisterne.

December 1941. De fleste mangler mad, varme og medicin.

Regeringen har sat restriktioner på rejser, medier og samlinger.

Marts 1942. Radioen viser sig at være et effektivt våben.

Lederne påvirker hjerter og hjerner med tale og propaganda.

August 1942 Vichy-politiet og Gestapo-

driver klapjagt på piratradioer.

I tyranniets skygge tør én stemme holde håbet i live.

Godaften, mine venner. Jeg beder til, I har det godt.

I aften fejrer vi vores treårsjubilæum.

I tre år har vi undgået og narret det nazistiske imperium.

I tre år har jeg haft privilegiet af at være jeres stemme i mørket.

Vi, udlændingene, jøderne, de svage og de skrøbelige-

bliver alle jaget. Tro ikke andet.

De steder, vi boede før, de byer, vi engang kaldte hjem...

har vendt sig mod os.

Bygninger, haver og skoler.

Alle de velkendte steder er nu farlige og fremmede.

Det her er fjendtlig jord.

Men I er ikke alene i denne kamp.

Der er andre derude i samme situation.

De deler jeres byrder og glæder sig over jeres sejre.

De holder håbet i live.

Husk at trimme jeres væge, for snart forsvinder mørket-

-og det er vores pligt at holde liv i lyset.

Nej, I er ikke alene.

Alt mørke i verden kan ikke slukke lyset fra et stearinlys.

Pas på jer selv, venner.

Gud være med os.

August 1943 Lyon, Frankrig.

Alex Diuo, du er anholdt.

Dette er min efterforskning, kaptajn.

Jeg har brugt meget tid på den.

Du er ikke kommet nogen vegne.

Jeg overtager efterforskningen.

Vent udenfor.

Han har fortalt alt, hvad han ved om stemmen.

Hvilket er intet. Han er helt ubrugelig.

Godaften, mine venner. Jeg beder til, I har det godt.

Tak, kommissær.

Din elendige kollaboratør!

Vores sag er den samme i dag, som den var i 1940. Overlevelse og modstand.

- Ved du, hvem jeg er? - Fjenden har ikke besejret os!

Trods håbløse odds-

-har vi holdt værdighedens fane højt, og det vil vi fortsætte med.

Jeg er kaptajn Klaus Jäger ved Gestapo.

Du er en løgner.

Pas på jer selv, venner. Gud være med os.

Den, der sender, hedder Jacques.

Endelig! Yanko kom hjem for en time siden.

Måske for 30 minutter siden.

En reichsmark. Dejligt.

- Du stjal den vel ikke? - Jeg fandt den.

Dit bidrag er for lille.

- Mener du min indkomst? - Det er for lille.

- Der er ikke nok! - Reichsmarken er tre brød værd.

- Hvad skændes I om? - Hun tilbageholder penge.

Dæmp jer.

- En reichsmark? - Jeg fandt en under et bord.

Hvis mønten går til købet af legitimation...

kompenserer det forskellen. Ikke sandt? Godt.

Nå, nu prøver vi at få lidt tiltrængt søvn.

Yanko, sluk lysene.

Jeg beklager det med pengene.

Jeg hader denne vind.

- Kan du nå det til tiden? - Ja.

Juliet, vent!

Jeg skal bruge et nyt vakuumrør. Du ved, hvor de er.

Sørg for, at det nye ikke er i stykker.

Bliv ikke for længe og lås døren bag dig.

Far, jeg ved, hvad jeg skal gøre. Jeg klarer det.

Pas på dig selv.

Hej.

Hej.

Hej.

- Hej. - Hej.

Jeg sagde hej, mademoiselle! Jeg hedder Alfred. Hvad hedder De?

Jeg beklager, sir. Jeg må ikke komme for sent igen.

Hej.

Jeg troede ikke, at De måtte komme for sent.

Ingen må være hernede.

Hvad er det?

Stop!

Afskær hende.

Stop!

Kom ned!

Stop!

Løjtnant? Kan jeg hjælpe?

En ung pige, cirka 18 år. Har De set hende?

På mit kontor? Nej.

Spis bare. Tænk ikke på mig.

Undskyld mig, løjtnant. Generalobersten kommer straks.

Var der andet?

Nej. Jeg beklager, sir.

Kom bare.

Jeg hedder André.

Hvad hedder du?

Camille.

Sikke et fint navn.

Hvorfor flygter du, Camille?

Jeg må hellere gå.

Vent.

Tak.

Det her er et lagerrum. Vi vidste ikke, at her var radioudstyr.

Hvor er pigen?

Hun er ikke mødt på arbejde siden...

Det siger De ikke?

Hvor bor hun?

Det ved jeg ikke.

Hun sagde, at hun bor hos sin moster.

Tæt på Parc Blandan.

Men ifølge pigerne går hun altid mod Rue Bancel, når hun går hjem.

Tak, monsieur Manuel.

Anhold ham. Han er enten et fjols eller en forræder.

Kaptajn? Kaptajn?

Kaptajn, jeg kan vel få...

Kaptajn!

- Juliet. - Hvad laver du her?

- Du kom ikke hjem. Hvad skete der? - Jeg er uskadt.

Du skylder en forklaring.

Agnes.

Juliet, hvad skete der?

"Herren er min hyrde. Jeg lider ingen nød."

"Han lader mig ligge i grønne enge."

Hold nu op, Bertrand.

Holde op med hvad?

"Han leder mig ad rette stier for sit navns skyld."

- "Selvom jeg går i mørkets... - Bertrand, jeg beder dig! Vi beder.

Godt, jeg stopper. Helt og holdent.

For vi går. Agnes, vågn op. Lad os komme af sted.

- Hvor skal vi hen? - Hvor som helst.

- Det her er vores hjem! - Bertrand, lyt til din kone.

Jeg må forlade dette gudsforladte land!

- Hvis vi bliver her, dør vi. - Bertrand, vi har jo en plan.

Er det vores plan? Vil fire franc række til nye id-papirer?

Nej.

Vi må holde os til planen. Vi er i samme båd.

- Er vi? - Vi gemmer os alle sammen.

Uanset hvad vi siger eller gør, så kan vi ikke gemme os-

-men hvis I tier stille, er I fri som fuglene.

Hvis I ikke vil bo her, kan I blive anholdt som alle andre jøder.

- Juliet! - Hvor vover du!

Du går for vidt.

Gør hun, Jacques?

For jeres folk behøver ikke at have disse på.

Der er hundredvis af Jacques i byen. Hvordan finder vi den rette?

- Heil Hitler. - Heil Hitler.

- Har du trianguleret signalet? - Desværre ikke, kaptajn.

Vi har afgrænset området, men sendingerne er for korte.

Der bor tusindvis i det område.

Er signalet blevet målt op?

Hvis det er stærkt, skal de have en stor antenne.

Kaptajn, det er Berlin.

Ja, major?

Ja, efterforskningen skrider frem.

De lokale har endnu ikke vænnet sig til vores metoder, men det vil de.

Det lover jeg. Tak.

Alt vel, kaptajn?

Hvorfor følger du Der Führer?

- Det er ikke en prøve. Svar. - Ja, kaptajn.

Når jeg hører ham tale, svulmer hjertet af stolthed.

Jeg føler, at jeg må handle og følge ham.

- At efterligne? - Ja.

Denne mand har samme effekt på vores fjender.

De gør endnu hårdere modstand, fordi hans ord opildner dem.

Undervurder aldrig den kraft.

Historiens gang kan ændres af de forkerte ord på det rette tidspunkt.

Du skal markere alle de store antenner i byen på dette kort.

Ring til borgmesteren. Forhør alle Jacques i denne by.

Vi hviler ikke, før denne mand er blevet fanget. Forstået?

Sæt i gang.

Den sidste vin.

Vi skal begge stå foran vores herre.

Fader vor, du som er i himlene. Helliget vorde dit navn-

-komme dit rige. Ske din vilje, som i himlen således også på jorden.

Giv os i dag vort daglige brød og forlad os vor skyld...

Januar 1944 Lyon, Frankrig.

Hendes feber er steget.

Hvad tror du, aspirin koster på det sorte marked?

Meget mere end det her.

Her. Køb medicin, tæpper, noget at lave suppe på... Noget varmt.

Kom nu.

Vi prøver.

Hej, mine venner. Jeg beder til, I har det godt.

Ofte slås vi med følelsen af hjælpeløshed.

Vi sidder fast i nødens kæber-

-og må stole på andre for at overleve.

Er der nok mad til familien? Hvor længe skal vi holde ud?

Men når jeg deler jeres smerte, beder jeg om, I deler min opmuntring.

Der er håb, kære venner, og hvorfor ikke?

Hvis vi deler os, øges chancen for at finde medicin.

Det er ikke let at finde medicin...

Vi må prøve.

Køb medicin, jeg køber mad.

Hvert ord af trøst og opmuntring-

-og hvert håb om forbedring er et lys i mørket.

Vi må alle gøre det, vi kan, uanset hvor lidt det er.

Når lyset aftager-

-skal vi strække hånden ud til dem, Gud har lukket ind i vores liv.