The Beach House

De renoverer stadig huset. De bliver vist aldrig færdig.

Der har ikke været nogen her i flere måneder.

Sæsonen begynder ikke før Memorial Day.

Det ser ud som om, at vi har hele nabolaget for os selv.

Hør her...

Jeg har virkelig tænk over det...

Du har ingen anelse.

Jeg har savnet dig.

Så...hvad så nu?

-Hvor skal du hen? -Jeg skal bare på toilettet.

Jeg er straks tilbage.

Ved du hvad? Der er ikke så slemt her i januar og februar.

Okay?

Jeg tænkte, at vi måske kunne bo her året rundt.

Huset står jo tomt alligevel.

Det er spild.

-Hvad med min uddannelse? -Kan den ikke vente?

Den tager jo år, og det er bare noget vrøvl.

-Det ved du jo godt. -Nej, det ved jeg faktisk ikke.

Tænk over det... Det bliver en permanent ferie.

Er det ikke det, vi ønsker?

Du skal ikke være bange.

-Randall? Op med dig. Der er nogen her. -Hvad?

-Der er nogen i huset. -Det er umuligt.

-Der burde ikke være nogen her. -Der er nogen nedenunder. Kom i tøjet.

-Hvem er det? -Aner det ikke. En kvinde.

Perfekt.

Hun sad lige der.

-Hallo? -Jøsses.

-Hvem er du? Hvad laver du i mit hus? -Dit...

Dit hus? Doc sagde ikke, at der ville være nogen her.

Har du talt med min far?

Er du Randy? Sikke stor du er blevet!

Jeg har ikke set dig siden... Det er mange år siden.

Vi plejede at bo her med din familie.

Jane! Undskyld, at det tog så lang tid.

Den nærmeste butik lå en time herfra.

-Jamen dog... -Det er Randy.

-Docs søn. -Er det sandt?

-Nu om dage hedder jeg Randall. -Hej, Randall.

Mitch Turner. Du har jo mødt min kone, Jane.

Godt at se dig.

Jeg underviste sammen med din far på Brighton High for måske 20 år siden.

-Og hvem er du? -Undskyld. Jeg er Emily.

-Emily Kirk. Randalls kæreste. -Godt at møde dig.

Jeg er virkelig ked af det her. Vi ville ikke ødelægge jeres weekend.

Vi kan tage på hotel. Vi vil jo ikke trænge os på.

Vi bruger kun et soveværelse. Der er masser af plads

Lad os spise middag sammen. Jeg er lidt af en grillmester.

-I hvert fald ifølge Jane. -Det er han.

-Ja, selvfølgelig. Det lyder godt. -Tusind tak.

Jeg går ud og henter taskerne... i bilen.

-Jeg kommer straks. -Undskyld mig.

Hvem er de?

Min fars gamle venner, tilsyneladende.

De har tydeligvis talt med "Doc", før de tog hertil.

-Fortalte du ikke, at vi tog hertil? -Det går ikke så godt mellem os.

Det er ikke min skyld.

Selvfølgelig ikke.

Jeg troede, at det ville være en god ide at tage hertil og rede trådene ud.

-Og det er det ikke længere? -Jeg mener det.

Jeg... Jeg troede, at det gik godt mellem os.

Men så skipper du bare skolen. Du forlader mig.

Ingen opkald. Bare nogle kryptiske e-mails. Tager du pis på mig?

Og nu står vi så her igen... Som om ingenting er sket.

Vi kunne være taget et andet sted hen. Hvor som helst.

Em...

Jeg jokkede i spinaten. Men jeg vil bare være sammen med dig.

Gør det nogen forskel, at de er her?

Vi løser det. Vi har tiden for os.

Det lover jeg. Det skal nok gå.

Okay.

Du ved godt, at jeg elsker dig.

Jeg elsker også dig.

Så kommer den her tre-årige, som ikke vil spise noget af det, vi har lavet,

og propper sig med østers.

-Jeg kastede vist en del op. -Du elskede dem.

Ingen østers i aften?

Okay. For gammelt venskabs skyld.

Ja... Jeg tror, at jeg syntes bedre om dem, da jeg ikke vidste bedre.

Jeg gør ikke engang forsøget. Det er ikke noget for mig.

Man skal lære, at synes om dem.

For mig er stranden en bog og et tæppe. Ikke skaldyr.

-Hvad studerer du, Emily? -Organisk kemi.

-Jeg er færdig med tredje år om 5 uger. -Det er en ambitiøs studieretning.

Ja. Jeg valgte det for at udfordre mig selv.

Jeg tænkte, at jeg kunne studere det meste efter fire år med kemi.

-Overvejer du en master? -Ja.

Jeg vil studere astrobiologi ved University of Washington.

-Hvad er det? Liv på andre planeter? -Ja, sådan cirka.

Men det har faktisk mere at gøre med livet her på planeten.

Hvordan organismer kan tilpasse sig miljøer, hvor vi ikke kunne overleve.

Der er et punkt, hvor kemi bliver til biologi.

Et sted på havets bund, mener vi.

Livet er så skrøbeligt.

Vi har den helt rigtige kombination af omstændigheder.

Den rigtige temperatur og afstand til solen.

Og den tid som er gået...

...med udvikling og forandring gennem milliarder af år.

Hvis den mindste detalje ikke var på plads, eksisterede vi ikke.

Støv eller gas eller sådan noget.

Det har jeg enorm respekt for.

Det går hen over hovedet på mig.

Randall, hvordan har du fundet sammen med en, der er så klog?

-Jeg var nok heldig. -Hvad studerer du, Randall?

Jo... Jeg går ikke i skole lige nu.

-Okay? -Ja, jeg...

Jeg havde fået nok af skolen. Jeg var nødt til at komme væk derfra.

Det var Doc sikkert ikke imponeret over?

Nej. Nej, det var han ikke.

College er anderledes nu om stunder.

Det er som om, at de avler akademikere.

Jeg var ikke klar til skolens tilbud. At hele mit liv var forudbestemt.

Det er ligesom... Hvad er det, jeg lærer?

Hvad er meningen med en uddannelse? Er det bare at få sig et job?

Der må være mere ved det end det? Hvad findes der under overfladen?

Ægteskab, børn, skat, regninger, TV-kiggeri, valg, sport om søndagen...

Rolig nu. Jeg træner et mesterhold i baseball.

Tag det ikke ilde op. Jeg ved det bare ikke.

Jeg er ved at finde ud af, hvad jeg vil.

Det er kompliceret. Men jeg ville ikke affærdige alle, der tænker anderledes.

Du burde være taknemmelig over, at du har tiden til at gøre, hvad du vil.

Det...

Det er... dejligt at høre den entusiasme.

Vi er så heldige at være her sammen med jer.

Det er bare så... Det er bare så hyggeligt.

-Vil nogen have fyldt glasset op? -Ja tak!

-Uha. Dårlige nyheder. -Er vi løbet tør?

Der er en halvtom flaske chardonnay.

Har Doc ikke gemt en flaske et sted? Jeg trænger til et glas whisky.

Nej, og ingenting har åbent så sent.

Og ingen af os kan alligevel køre.

Men der er noget andet...

-Mr. Turner... -Kald mig Mitch.

Mitch, Jane...

-Kender I til spiselige sager? -Randall...

Det er nye tider... Tingene legaliseres.

-Det virker upassende. -Det er uhøfligt ikke at dele.

Spiselig marihuana? Er det det, du snakker om?

-Er du gået fra forstanden? -Hvad?

Jeg købte det på et apotek, før jeg hentede dig.

De sagde, at de fleste af deres kunder er 50-60 år gamle.

-Det er en virkelig dårlig ide. -Hvad skal han gøre?

-Sladre til min far? -Hun tager medicin.

Det gør hende sikkert godt.

-Er det en god ide? -Vi skal jo ikke køre nogen steder.

-Hvor stærkt er det? -Det skal nok gå.

Randall?

Skærer vi det ud i tern?

Så... Fortæl noget mere om astrobiologien.

Det handler om livets oprindelse på jorden.

Det, at studere de grundlæggende byggesten på andre planeter,

hjælper os med at forstå vores egen oprindelse.

-At finde vand er en god start. -Fandt man ikke vand på Mars?

Jo, på en måde. For ganske nylig.

Under planetens tidlige stadier fandtes der kun yderst primitive bestanddele.

Og varmen fra jordens kerne bearbejdede bestanddelene.

Det stod på i millioner af år.

De blev til damp og gas, og nogle hærdede.

Atmosfæren mindede om vanddamp, som rammer en varm sten.

Noget ukendt var nødt til at trænge ind i miljøet,

for at nukleinsyrerne kunne dannes.

Men hvor kom denne bestanddel fra?

Og så begyndte det at reagere og blive til det, som i dag er havets bund.

Blødt vand...

Jeg tager dykkercertifikat, så jeg kan udføre dybhavsstudier.

Nogen af de mest ugæstfri steder på jorden.

Hvis vi finder organismer, som kan leve i et så ugæstfrit miljø her...

-Så... -Som en fremmed planet.

Jeg mener...

Ja...

Så vidt vi ved, er alle planeter for ugæstfri til at huse liv.

Vi er undtagelsen.

Og vi er sårbare.

-Hvordan ville den have set ud? -Hvad?

-Planeten? Hvordan så overfladen ud? -Det ved jeg ikke.

Hvirvlende gasser...

...Ustabilt, kogende...

...kaos.

Det er så smukt.

Randall, har du set det her før?

Nej, det er super psykedelisk.

Det er overalt.

Det er i træerne.

Mikrober, som er ført hertil af vinden måske?

Noget i luften?

-Normalt sker det i vandet. -Det vil jeg se.

-Burde du nu også det? -Mitchell, jeg har det fint.

-Vi hygger os jo sådan. -Okay.

Jeg trænger til en ny sang.

Undskyld. Jeg skulle have spurgt om lov.

-Med din viden... -Jeg ved det godt.

Det må jeg nok sige.

Randall hader det også.

Jeg vil være forsker.

Og alligevel bliver jeg ved med at begå dumheder.

Er du okay, mrs. Turner?

-Kan du mærke det? -Jeg har det bare så sjovt.

Musikken lød...levende.

Synes du? Fedt.