Spoiler Alert

Det var ikke sådan her, vores historie skulle slutte.

Men at jeg overhovedet mødte dig, var den mest uventede drejning.

Hvad har du, Mike?

For 14 år siden var det en ganske almindelig tirsdag.

Jorden kalder Mike.

Ja, undskyld.

Jeg arbejder på en artikel med titlen

'Alle Gilmore Girls-karakterer rangeret fra bedst til Rory.'

- Hvem er Rory? - En af Gilmore-pigerne.

- Hvilken? - Den yngste.

Jeg forstår den ikke.

Kan du ikke skrive noget om Fear Factor?

Jo, det kan jeg sagtens.

Jeg havde drømmejobbet på TV Guide.

Især for en, der forestillede sig sin barndom som en 80'er-komedieserie.

Familien Ausiello!

Med Michaels lillebror

og Michaels storebror.

Og Michael Ausiello i hovedrollen som Michael Ausiello.

Så er jeg hjemme, drenge.

Mor!

Og med fru Ausiello.

Vores serie starter om lidt.

Jeg kan huske, jeg så serier om dagen med mor.

- Hvordan går det med patienten? - Ikke så godt, dr. Underwood.

Alle de triste mennesker på hospitaler.

Min historie skulle være lykkelig.

Og det var den i et stykke tid.

Jeg så mig selv som stjernen i min egen arbejdspladskomedie.

Hej, prinsesse.

Lidt Liz Lemon og en masse Will Truman.

Hold da kæft.

Det er Nick.

Han overtaler mig til ting som at tage på klub på en hverdag.

Der er sportsaften på Nublu.

Så tag noget lignende på, og så går vi.

- Jeg hjælper dig med at score. - Det lyder sjovt,

men min artikel om Fear Factor skal være færdig i morgen.

Du arbejder for meget. Du skal noget mere ud.

Kom nu.

Ja! Vi gør det!

Jeg hører ikke til her.

Jo da.

Det er sportsaften, og du løber jo.

Jeg løber ikke, jeg jogger. Og det er ikke en sport.

Er du allergisk over for at have det sjovt?

Og der var du. Som et andet idol med svedbånd.

Nu tier jeg stille.

- Ham der kan altså lide dig. - Han er sammen med en kvinde.

Ingen her på klubben har været sammen med en kvinde i årevis.

Gud, han kommer herover.

- Ignorér mig. - Lad være med det der, Nick.

Jeg er bare en tilfældig bøsse.

- Hej. - Hej.

Hvad så?

Hvad så?

Du kiggede og vinkede og lavede det der ansigt…

Ja, vi smilede jo til hinanden.

Du smilede til mig, ikke?

Faktisk hentede min ven Nina en drink til mig,

- så det var egentlig hende. - Åh gud.

- Så du så faktisk bag mig. - Nej, jeg…

- Hvor ydmygende. - Hej med jer.

Hej.

- Du er fuldstændig hans type. - Okay, hun har fået for meget.

Nej, jeg har ej.

Jo, det har jeg. Men du er stadig hans type.

Fordi du er sådan…

Du ligner en nørd.

- Hvad? - Hun mener høj.

- Du mener høj. - Ja. En høj nørd.

Det var det, jeg mente.

Du skal ikke være flov. Alle har en type.

Min type er meget flotte bøsser.

Og derfor er jeg håbløst single.

Og nu danser jeg.

En sand tragedie.

- Ja, for mig. - Nok lidt for os begge.

Men… Ville du danse?

Nej, jeg danser ikke.

- Okay. Du ser bare på? - Ja, det kan jeg godt lide.

Sig til, hvis du skifter mening.

De danser!

- Du er god til at danse. - Du er dårlig til at lyve.

Har du været her før?

- Det er ikke rigtig min stil. - Hvad er så din stil?

Jeg er mere typen, der arbejder sent og går tidligt i seng.

- Hvad med dig? - Jeg har været her en del.

Og er ved at blive lidt træt af det.

Måske skulle du prøve noget i en anden stil.

- Det skulle jeg måske. - Ja, måske.

Friskt.

Måske skulle vi vende den kasket.

Skal vi tage hjem til mig?

- Jeg ved ikke engang, hvad du hedder. - Kit.

Hedder du virkelig Kit? Jeg hedder Michael.

Ligesom Michael og KITT fra Knight Rider.

En serie med David Hasselhoff fra 80'erne. Der var 90 afsnit.

- Er det her så skæbnen? - Ja.

Men KITT var en talende bil, og det var ikke en god serie.

Nå, der var du. Hej.

Kit, du er nødt til at køre mig hjem, for hele rummet drejer rundt.

Nå. Det var mit stikord.

Okay.

Det var godt at møde dig.

- Kom så. - I lige måde.

Vent lidt. Her er mit kort.

Der står mit nummer, så du kan ringe engang.

- Fint. - Jeg brækker mig.

Lad os få dig ud.

- Beklager. - Kom.

Jeg troede aldrig, jeg skulle høre fra dig.

Men så ringede du.

Du har vel et fjernsyn?

Det har min sambo, Kirby, vist.

- Er det meget chokerende? - Nej, ikke chokerende.

Jeg har hørt om folk uden fjernsyn, men jeg har aldrig mødt dem.

- Godt at møde dig. - Oplys mig.

- Hvad er din yndlingsserie? - Lige nu? Felicity.

De tænker nyt, men der er også noget traditionelt…

Der er noget trygt over den, og skuespillerne er gode.

Er det hende, hvis frisure næsten fik serien aflyst?

Den er fremragende, og du burde se den.

Okay.

Skal vi have en flaske? Vinudvalget er fantastisk.

Jeg holder mig til cola light. Jeg er ikke så meget til alkohol.

Jeg kan ikke lide smagen. Eller de tomme kalorier.

Hvad med dig? Alkohol eller stoffer?

- Jeg er fotograf. - Så begge dele.

Indtil videre har jeg et job, der betaler regningerne.

- Hvor arbejder du? - På Cosi.

New Yorks fineste fastfoodkæde.

De laver byens bedste fladbrød.

Jeg designer deres reklamer og skiltene.

Har du lavet reklamerne for den vegetariske hummussandwich?

- Ja, det er mig. - Jeg mener helt alvorligt,

at det er den flotteste vegetariske hummussandwich, jeg har set.

Og jeg er vegetar. Så jeg har set mange billeder.

Jeg ved lige, hvordan lyssætningen på brød skal være.

Jeg spiser frokost hver dag i den Cosi, der ligger på 51st og Broadway.

Jamen, så er det din heldige dag.

For nu får du dine næste to fladbrødssandwich gratis.

Hold mund! Gift dig med mig.

Nej, er det for tidligt at fri til hinanden?

- Tak. - Det var så lidt.

Hvad er ellers din holdning til ægteskabet?

- En alvorlig snak. - Nu var vi jo ved emnet.

Tja…

Jeg ser nok mig selv som en håbløs romantiker,

så jeg er vel fortaler.

Og du har det nok anderledes?

Burde vi ikke være hævet over det?

Det har sine rødder i salg af løsøre.

Det ritual tror jeg ikke, jeg vil være en del af.

Jeg synes, nogle ritualer er søde.

Og nogle er faktisk ret vigtige.

Hvad er løsøre?

Pas. En stak mønter?

Kontanter?

Midterbarn. To brødre. Vi er egentlig meget tætte,

men bor i forskellige stater, så vi ses ikke så tit.

Enebarn. Ingen søskende.

Barndomsbesættelser.

Jul og serier og…

Jul og serier og…

Nej, det var det hele. Jul og serier. Din tur.

Barndomsbesættelse.

Magi. Mit kunstnernavn var Kunstneren Kit.

Kunstneren Kit? Med bogstavrim…

Du har lidt…

- Hvad? - Du har noget bag øret.

- Hvor? - Lige… Nej, hov!

Det er jo en bolle. Hvordan kom den derom?

Hvordan gjorde du det?

En tryllekunstner afslører aldrig sine tricks.

Efter highschool stak jeg af til Los Angeles.

Jeg gik på USC, hvor jeg plejede min fjernsynsbesættelse,

og det førte til et job på TV Guide.

Som du sikkert aldrig har hørt om.

Jo jo, mine forældre holder bladet.

Gudskelov.

De er pensionister nu. Min far har altid gang i tusind ting.

En god mand.

Og min mor…

er triatlet.

Din mor er tri… Altså hele det der…

- Svømning, cykling og løb, ja. - Hold da kæft.

Hun er ekstremt målbevidst. Men ikke særlig dygtig.

Er I tætte?

Ja. Det er jo lidt kompliceret.

Men de er gode nok. Det er de.

Hvad med dine forældre?

Jeg er nødt til at nævne, at denne cola light

har det perfekte forhold mellem sirup og kulsyre.

Det er Chipotles perfekthedsniveau. Ingen kan lave cola light som Chipotle.

De er døde begge to.

Min far døde, da jeg var lille.

Min mor fik kræft et par år senere.

Ja, det var noget lort.

Det er jeg ked af.