Colony Mutation

Bæstet løb den vej.

Er du sikker på, du vil fortsætte?

Hvis du ikke ser døden i øjnene -

- ser du aldrig, hvad der er på den anden side.

Parsons, fortsæt i din fritid. Pausen er slut.

Jeg har ti sekunder ifølge uret.

Vi er nogle stykker, der tager en enkelt på Del Monaco's.

- Jeg har planlagt et stævnemøde i aften. - Med hvem?

Skæbnen.

- Kommer jeg for sent? - Ikke mere end du plejer.

Smuk aften, ikke sandt? Og iskold.

Vent. Du overholder min værdi for pakningstætheden, ikke?

- Mere eller mindre. - Afvigelsen er forskellen på -

om vi lever eller dør.

Vi er på ukendt territorie, Rich. Forsigtigheden er smidt væk.

- Ad astra... - Per aspera.

- 13,19 meter. - Det kan ikke passe.

Du må gerne se min udregning.

Det er endda dårligere end sidste gang.

Hej. Jeg håber ikke, jeg vækkede dig.

Jeg sover dårligt, når den ene side af sengen er tom.

Hvordan gik det?

Hver gang jeg tror vi gør fremskridt, får vi tilbageslag.

Jeg vil ikke kede dig med detaljerne, men vi kom ca. 300 meter op, før ...

- Det lyder ret højt. - Ikke højt nok.

Vi har nået grænsen, med de ressourcer vi har.

Apropos, så skal jeg låne lidt. Udstyret kostede mere end forventet.

Vi er to måneder bagud. Banken ringede ...

Hold dem hen lidt endnu.

Undskyld.

Nogen flytter ind i Wellers gamle hus.

Vi må hellere få præsenteret os.

Hvem flytter midt om natten?

Undskyld mig, jeg er i tvivl. Hvor er GALCIT?

- Lige der. - Tak.

LUFTFARTS LABORATORIUM

Jack! Hvad fanden laver du?

- Leder efter dig. - Jeg bad dig møde mig udenfor.

Hvorfor al den ståhej? Det er jo bare et rør.

Som frembringer vind med en fart på 300 km/t.

Vindtunnellen må kun åbnes af autoriseret personale.

Det er jeg vel også snart.

Jeg hader, at jeg ikke ved, hvad han vil sige.

- Hvad tænker du? - Det ved du.

Du synes ikke vi er klar endnu, men jeg havde intet valg.

- Susan er træt af at bruge penge på det. - De går bogstaveligt talt op i røg.

- Skide sjovt. - Jeg laver ikke sjov.

Raketten kan enten nå 20 meter op, blive stående eller eksplodere.

Udfaldet er tilfældigt og vi forstår ikke hvorfor.

Er det mundingen, kammeret, brændslet?

- Måske oxidationsmidlet? - Det er projektets formål.

Hvad hvis vi bliver godkendt, og det slår fejl?

Nu kigger min afdelingsleder også med.

De opkalder bygninger efter os, når vi er færdige.

Det er jo absurd.

I vil bygge en raket som kan løfte meteorologisk udstyr op i ionosfæren?

Det var Richards ide.

Han syntes, det lød mere anvendeligt.

Målet er at bygge en raket, som kan bringe et menneske i rummet.

Professor Goddard har løftet sin raket 2.700 meter, maksimum.

Ionosfæren er næsten 100.000.

Husk på hvad jeg siger om floder i førsteårsseminaret?

- Trædesten. - Præcis.

Man skal tage små skridt før de store fremskridt kommer.

Måske vil vi ikke være trædesten for nogen andre?

Richard fortæller mig, at du ikke gennemførte første del af studiet?

Nu forstår jeg hvorfor.

Jeg droppede ud for at forsørge min familie efter Depressionen.

Det er jeg ked af at høre.

Vær ikke det. Et eksamensbevis er blot papir.

Den eksisterende viden tynger mig ikke ned.

I prøver at arbejde i et felt, som slet ikke eksisterer.

Hvis I ikke farer forsigtigt frem, vil I fejle.

Eller værre endnu: Sprænger jer selv i luften.

Hvad?

Det var ikke sådan, det skulle gå.

- Professor? - Lad det ligge, Jack.

- Du skulle komme og se en affyring. - Jeg gav jer mit svar.

Vi har bygget raketter siden vi var teenagere.

- Ord på papir kan ikke rumme vores evner. - Det burde de.

Da du udviklede PUZ-1, nøjedes du da med papir for at demonstrere, at den virkede?

- Nej, men ... - For helikoptere eksisterede ikke.

For folk troede ikke på, at de kunne eksistere.

Det er en mild overdrivelse. Der var forgængere.

Du var nødt til at omvende folk, ved at vise dem det.

Din prototype fløj med tre mænd, og du ændrede flyvningens historie.

- Endnu en overdrivelse. - Jeg beder bare om samme chance.

Du tror ikke på, at vi kan holde hvad vi lover. Lad os bevise, at vi kan.

Hvorfor er du sur? Han lovede at komme.

Meningen var at få støtte til at bygge en raketmotor.

- Du lød som om, vi har bygget den. - Fordi han afviste os.

- Vi kan overbevise ham. - Hvordan?

Vi har aldrig været over 20 meter. Vi beviser, vi er uduelige.

- Vi finder på noget. - Hvad?

- Noget. - Det her er min karriere.

Topeksperten i aerodynamik vil synes, jeg er en tåbe og en svindler.

Foretrækker du at give op?

Jeg ville bare ønske, at du kunne holde dig til sandheden.

- Du sagde, du ville få svar i dag. - Ja, og det fik vi stort set også.

Professoren skal bare se, at vi kan levere, hvad vi lover.

Og hvis demonstrationen går godt, bliver du godkendt?

Ja.

Det skal gå hurtigt, jeg skal arbejde.

- Vær høflig, måske er de søde. - Tvivlsomt, hvis de er som de andre.

Hej, vi er mr. og mrs. Parsons. Vi er naboer.

Okay.

Vi så dig flytte ind, så vi ville hilse på.

Normalt siger man så sit navn som svar.

Det er Ernest. Den tager jeg.

Det er hjemmebagt bananbrød.

- Så bør jeg vel byde på et stykke? - Nej, det er til dig.

Bor du alene?

- Jeg så din ring. - Min kone er her ikke lige nu.

Vi ser frem til at møde hende.

Vi vil gerne invitere på middag, når I er kommet på plads.

- For at byde jer velkommen. - Det lyder mægtigt.

"Da jagtens sus var aftaget."

"Forsøgte Wan Hu at genfinde følelsen på andre måder."

"Men ekstasen var forbigående."

"Kun én ting gav ham den flugt han så desperat søgte efter."

"Spørgsmålet var nu: Hvordan kunne han opnå det?"

"Som de fleste andre nætter sov Wan Hu alene."

"Hverken rusen fra drabet eller nydelsen fra elskov kunne mætte hans længsel."

Er det ikke fantastisk?

Jomfrubruden eller hans harem med 40 koner?

- Det er ikke pointen. - Nej. Manden jager det sublime.

- Ja, nemlig. - Det kan siges, uden de lumre detaljer.

Ja, men hvem ville så læse det?

- Hvor bliver de af? - Det er næsten en time.

- Han sagde, de ville komme. - Huset er stadig mørkt.

Indkørslen er tom, så vi er vist blevet brændt af.

Fint med mig, jeg er glad nok når vi er sammen.

- Er du ikke? - Selvfølgelig.

Hvad er der?

Det er bare ... Når du er ude med Richard, er jeg ...

Hvad?

Lad os spise, før det bliver koldt.

Skete der noget?

Hold fast.

Så valgte du endelig at komme.

Min kone inviterede jer på middag. Husker du det?

- Jeg taler til dig. - Jeg havde ikke lyst.

Ikke lyst?

Jeg leder efter meningen med livet, så skal jeg ikke sidde og tale om plæneklippere.

- Du har nok ret. - Sig hvad du virkelig tænker.

Hvad jeg tænker?

At du er fuld. Og at du har en skrue løs.

Måske.

Har du været deroppe?

Næ.

Virkelig? Hvor længe har I boet her?

- Fire år. - Jamen så kom.

- Vil du derop nu? - Er det over din sengetid?

Hvad går du og laver, Jack?

Arbejder på en kemisk fabrik.

Det er det værste svar, jeg har hørt.

Det er ikke det eneste, jeg laver. Jeg er også med i et udviklingsprojekt.

- Hvad udvikler I? - Raketter.

- Ligesom Buck Rogers? - Ja.

- Jeg troede ikke, nogen gjorde det. - Vi er ikke mange.

Se der.

Når man bevæger sig ud af sin have kan alt ske.

- Udsigten er bedre heroppe. - Jeg har det fint her.

Fortæl mig mere om raketter.

- Hvad vil du vide? - Hvordan fungerer de?

Kender du Newtons tredje bevægelseslov?

Man brænder noget af i et kammer.

Gasserne fra forbrændingen presses ud af den eneste åbning.

Gasserne går den ene vej, raketten går den anden.

Så den ene del vil kæmpe sig fri, og den anden vil kontrollere den?

På en måde.

Her.

Jeg må hellere komme hjem.

Min lærer sagde altid, at der kun findes to slags mennesker.

Dem der følger reglerne, og dem der vil bryde dem.

Ja? Hvilken lærer var det?

Den eneste som var noget værd.

Se alle husene med deres mure, som skal holde os ude.

Hvorfor skulle vi adlyde det?

- Loven siger vi skal. - Hvis lov?

- Hvad laver du? - Der er ingen lov.

Kun: "Gør som Eder lyster."

Ernest?

Hold op med dit pjat.

Vil du gerne drukne?

Fint.

For fanden!

- Er det sjovt? - Jeg tænkte, du ville redde mig eller ej.

Hvad så? Du er skingrende skør.

Du må da indrømme, at det får blodet til at pumpe.

Der skal mere til.

- Var det, hvad du ønskede? - Det var, hvad du ønskede.