Bonjour Tristesse

Er du død?

Derovrefra lignede du noget, der var skyllet op fra havet.

Cécile.

Cécile.

Sæbeskål.

Træk vejret.

Cécile, spil en sang for os.

Og ikke en trist én, en rigtig levende sang.

FANTASILIV

Elsa?

Skal jeg læse for dig?

- Nej? - Non, merci.

Hvorfor ikke?

Det lyder altid som en god idé,

men det virker aldrig rigtig.

- Gør det vel? - Det ved jeg ikke.

Den, der læser højt, nyder det mere end den, der lytter.

Det er akavet, når et ord udtales forkert.

- Det burde det ikke være. - Jeg elsker at blive læst for.

Virkelig?

Ja.

Lytter du efter, når du bliver læst for?

Selvfølgelig. Jeg prøver.

Handler ikke om at lytte.

Raymond, alt handler om at lytte.

Hvad laver I?

Vi lægger kabale.

Lægger I begge kabale?

Vi har altid lagt kabale sammen.

Hvorfor spiller I ikke et rigtig kort?

Det føles, som om vi gør.

Jeg elsker morgenen.

Der er så mange muligheder før frokost. Jeg føler, jeg kan gøre alt.

Som at lave mad til ti.

- Det lyder godt. - Ja.

Cécile, bare smid den i.

Kom nu, du kan godt.

Hun forestiller sig sit udseende.

- Hvad mener du? - Det er træning.

Træning til hvad?

Til når hun vil ses.

Nej, min datter er ikke én, folk kigger på.

Nej, jeg sagde set, ikke kigget på.

Det er en følelse, Raymond.

Det er som en kraft.

Fra den anden side af lokalet vil hun snart kunne vælge...

- Nej. - ...hvem, der ser på.

Jeg vil ikke vide alt det her.

Det sker heller ikke.

Hendes mors død,

gjorde os tætte på en måde, jeg ikke kunne have forudset.

- Hvor mange år sagde du? - Tolv nu.

Ja, eller måske ændrede min forståelse af, hvad nærhed er, sig.

Alt ændrede sig.

Pludselig vidste vi ingenting.

Og så blev vi meget gode til ikke at vide noget.

Vi bruger bare tid sammen.

Det er I begge dygtige til.

Det bliver ikke længere kun os tre.

Anne kommer.

- Anne? - Anne Larsen.

Designeren?

Hun er en gammel ven.

Hende nævner du aldrig.

Ikke?

Anne har god smag. Hun har altid haft et stærkt synspunkt.

Hendes stole er næppe komfortable.

Smukt tøj kan kun betyde, hun elsker ukomfortable stole.

Bliver hun længe?

Jeg glæder mig til gamle venner.

Vi havde det sjovt.

Vi tre. Vi havde det så sjovt.

Hun smiler sjældent på foto.

Anne har aldrig haft for vane at vise sine følelser.

Tydeligvis ikke.

Sådan opfører folk sig, når de tror, de ved alting.

Men det skyldes tydeligvis en mangel på livsglæde.

Måske er det urimeligt at sige.

Jeg kender hende ikke.

Jeg gør altid det her.

Min fantasi løber fra mig,

når jeg taler om ukendte kvinder.

Din mor var en af de få mennesker,

der lod til at få Annes mere... afslappede side frem.

De havde deres eget sprog.

De sneg sig ind i et andet lokale

og talte i timevis.

Jeg fandt dem liggende på en seng af frakker,

hvor de skjulte sig,

fuldkommen opslugt af hinanden,

og jeg var så jaloux.

Jeg er ikke træt, men jeg har lyst til at ligge i min seng.

Det bliver rart med en fjerde person.

Tror du ikke?

Hvad med Elsa?

Elsa elsker selskab.

Du er irriterende.

Hvorfor er du så oprevet?

Utroligt, Anne ville komme.

Hvornår skrev du?

Vi har mailet lidt.

Sådan er det sommetider. Man skriver sammen en eftermiddag

og så ikke i månedsvis.

Når man bliver ældre,

er at pakke taske

og besøge en gammel ven ved havet spektakulært.

Rart at have brug for lidt...

...og vågne nye steder.

Spektakulært?

Et sjovt ord.

Er det?

Er du nervøs?

Nervøs? Hvorfor?

- Glem det. - Nej, jeg vil vide det.

Fortæl.

Glem det.

Nej...

Har jeg ødelagt sommeren ved at invitere Anne?

Skal vi pakke og tage tilbage til Paris?

Du har nok ret. Det er en forfærdelig idé. Grufuld.

Vi stikker af.

Vil du bare flygte om natten som tyve?

Det nytter ikke at tale med dig.

Min medskyldige.

Hvad gør jeg uden dig?

Hvor mange billeder af månen har du på?

Juletræ?

Ja.

Italien?

Det er en giraf.

Hvorfor sagde jeg dét?

Jeg tegnede ikke noget.

Jeg gør det let.

Det er mit navn.

For hurtigt. Igen?

Dit navn?

Mit mellemnavn.

Hvad er det?

Du dufter så godt.

- Kørte du fra Paris? - Næsten seks timer. For hurtigt?

Toget tager tre.

Sommetider har man bare brug for seks.

Min favorit fra studiet lavede en playliste.

Vil du have den?

I to er så forkælede. Tænk, I nyder alt dette alene.

Elsa Mackenbourg?

Inviterede han hende?

Hvor længe har de set hinanden?

Sidst jeg så Elsa,

rullede hun rundt på gulvet hos Sophie.

En fest for nogen. Jeg husker ikke hvem.

Hun legede med Sophies to børn.

Hun var både malplaceret og hørte til.

Hun tog skoene af indenfor.

Alle ser sårbare ud i sokker.

Selv Elsa?

Raymond er impulsiv.

Du bør pakke ud og hvile dig.

De kommer snart.

Tak.

Jeg så et af dine designs i Le Monde.

Det ville klæde Cécile.

Selvfølgelig.

Hun kunne gå i alt.

Vi talte lige om dig.

Kom. Tag et glas.

Jeg tænkte, du kunne sove hele natten.

- Skal jeg klæde om? - Nej.

Skål.

Skål.

Jeg finder ham...

Du finder Charles Webb charmerende.

- En idiot. - Lad dog være.

Charles Webb er...

Er hvad?

- Upassende. - Upassende?

Jeg kan godt lide ham.

Jeg har arbejdet med ham i årevis.

Han er forretningsmand, Anne. Han er ikke for dig.

En forretningsmand? Hvilket år bor du i?

Kunst og handel.

- Ja, kender der. - Samme her.

Han er simpel. Og hvad så?

Jeg er utilpas med voksne, der ikke kender sig selv.

Jeg kan huske, at du og han plejede at skændes.

Om hvad?

Se.

Han irriterer dig virkelig, ikke?

Jeg er overrasket over din pludselige ild.

Du rødmer. Jeg er imponeret.

Må jeg se?

Tak.

- Jeg synes, Charles er sjov. - Se?

Han kender ikke til kunst og ved ikke, hvad der foregår i verden.

Og hvad så?

Og han er klam. Det ved alle.

- Men klamme mennesker er sjovere. - Præcis.

Jeg kunne falde i søvn her ved bordet sammen med jer.

Der er noget betryggende ved netop dette niveau af livlighed.

Som højlydte familier.