Prehistoric Planet

Et af de mest bemærkelsesværdige dyr, der nogensinde har levet,

og i hvert fald et af de mest berømte, er dinosauren.

Tyrannosaurus rex.

Et dyr, der sætter gang i fantasien hos os alle.

Hvilken slags dyr var det?

Hvordan så den ud? Hvordan levede den?

Videnskabelig forskning har nu besvaret disse spørgsmål

og ikke kun om T. rex,

men om de andre arter, der levede samtidig med den.

Og den nyeste billedteknologi giver os mulighed for at vække dem til live.

Planeten Jorden for 66 millioner år siden.

Himlen er fyldt med flyvende kæmper.

I havene patruljerer kæmpemæssige reptiler i dybet.

Og på landjorden lever alle slags dinosaurer

i evig kamp for overlevelse.

Vi ved nu en masse om den verden, som blev regeret af dinosaurerne.

Her er deres historie.

I millioner af år er landjorden på planeten blevet formet af vand.

Floderne, der flyder her, former stadig de enorme slugter.

Den slags områder er hjemsted for flyveøgler.

Pterosaurer.

Deres vinger af hud strækker sig fra fingre til ankel.

Og de kan flyve hundredvis af kilometer om dagen.

Hver aften kommer enorme flokke til denne slugt for at sove på de smalle afsatser.

Det er sikrest at være mange.

Og kun få jægere fra landjorden vover sig herop.

Men én gør.

En slags dinosaur. Velociraptor.

Deres krop holdes varm af fjer, men de kan ikke flyve.

De er dog usædvanligt adrætte.

Heldigvis.

Ét forkert skridt her kan være katastrofalt.

Flyveøglerne er urolige.

De går i luften ved det mindste tegn på fare.

Hvis Velociraptor vil have mad, er overraskelseselementet afgørende.

De lette kroppe og fjerklædte arme hjælper dem med at styre nedstigningen.

Og deres brede haler gør, at de kan holde balancen.

Flyveøglerne i udkanten af kolonien vil være de letteste mål.

Brølet fra vandfaldet overdøver lyden af de rullende sten.

Hunnen går højere op.

De to hanner holder sig forneden.

Nogle af flyveøglerne er næsten inden for rækkevidde.

Hun fik en, men nu er hele kolonien advaret.

I kaosset ryger hendes bytte ud over kanten.

Hunnen afprøver effektiviteten af den fjerklædte hale.

Og til sidst får hun sit måltid.

Hannerne står tilbage med alle flyveøglerne.

Ferskvandets kræfter er tydelige over hele planeten.

Temperaturerne er høje.

Der er voldsomme storme og skybrud.

Meget af Nordamerika er dækket af tyk og frodig skov.

Her lever nogle af de allerstørste planteædere, der nogensinde har fandtes.

Og de er selv bytte for de mest glubske jægere.

Tyrannosaurus rex.

Denne gamle han har lige nedlagt en Triceratops.

Men undervejs er han blevet såret.

T. rex er bygget til at jage store planteædere...

...men mange af dem har udviklet tunge forsvarsvåben.

Årtier i kamp mod pansrede byttedyr har efterladt ar på hans krop.

Én kamp har endda kostet ham halespidsen.

Disse nye skader er mere alvorlige.

I hans høje alder er en infektion en reel risiko.

Flodvandet kan rense hans sår.

Han har gode chancer for at opleve endnu et slagsmål.

Men den dag kan komme, før han venter det.

En anden T. rex.

En fremmed.

Men den nytilkomne har en anderledes duft.

Det er en hun.

Hun er yngre og mindre.

Ikke desto mindre er hun måske en rival.

Han viser dog tydeligt, at han ikke er interesseret i at slås.

Han vil hellere parre sig.

Det går hun med til.

Ansigtet på en tyrannosaur er meget følsomt over for berøring,

og de gnubber snuder.

Hans størrelse og ar efter kampe er bevis på, at han er en overlever.

Og måske gør det ham i hendes øjne til en attraktiv mage.

Så de bliver sammen.

Og de følgende uger parrer de sig ofte.

På et tidspunkt vil hun lægge op til 15 æg.

Med dem kommer løftet om næste generation.

Levesteder, der afhænger af ferskvand, kan ændre sig hurtigt og markant.

I dele af Centralasien

fylder den voldsomme nedbør i regntiden floderne, til de går over deres bredder.

De omgivende sletter oversvømmes.

Og gennem vandet vader en af de mærkeligste af alle dinosaurer.

Deinocheirus.

Den er endnu højere end T. rex.

Og dens kraftige næbformede snude er meget effektiv til at samle vandplanter.

Denne han æder grådigt efter at have spist meget lidt i tørtiden.

Vandplanter er rige på næringsstoffer.

Og hans kæmpestore, krumme kløer, 20 centimeter lange,

kan trække dem op fra langt under overfladen.

Han er selv en kilde til føde for mindre dyr.

Blodsugende fluer, som angriber hans pelsdragt.

De er irriterende og gør ondt.

Og selvom de enorme kløer er gode at kradse med...

...er der altid steder, han ikke kan nå.

For at nå derom har han brug for hjælp.

Et dødt træ. Det kunne være løsningen.

Meget bedre.