Exodus

Cypern, madam.

Verdensberømt for skønhed, og lang tragisk historie.

Er blevet erobret mange gange.

Erobret af fønikere, assyrere, persere, makedonere.

Også erobret af grækere, romere, Byzantinere, tyrkere.

Købt fra Tyrkiet, af dit ærede jeg, det britiske imperium.

Cypern er mest glade for briterne.

Jeg er amerikaner.

Vi også glad for amerikanere. Vi cyprioter er glade for alle.

Skal vi gå til slottet nu?

Nej, jeg har ombestemt mig.

Så måske Othello-tårnet ved havnen i Famagusta.

- Det er inkluderet i turen. - Okay.

Hvad sker der ?

Fængselsskibet er ankommet, fuld af jøder til lejrene, frue.

- Hvilke lejre? - Fangelejrene ude ved Karaolos.

Jøderne, chartrede et skib i Europa, for at komme til Palæstina.

Så fangede briterne skibet, og send hele flokken hertil.

Araberne vil ikke have dem i Palæstina. Briterne vil heller ikke have dem her.

-Men de fik dem. -Stop!

Fang ham!

Måske, du kan køre mig til denne adresse.

Den britiske kommandørs hus.

Så nu.

-Tag hans ben. -Ok.

Op.

Fru Fremont?

Generalen venter på dem, i haven.

Goddag, Fru Fremont?

Jeg er glad for at se dem.

Venligst, tag plads.

Jeg fandt den her i haven.

Ud fra farven, vil jeg sige, at den hører til den byzantinske periode.

Byzantinerne besatte Cypern i århundreder.

Giver en ide om, hvor midlertidigt vores krav på verdens ejendom er.

Jeg skammer mig over at sige, jeg intet ved om arkæologi.

Få mennesker gør.

Har du ikke engang, skrevet noget om de romerske ruiner i Cheltenham?

En smule. Hvordan vidste du det?

Tom nævnte det i et af sine breve. Han var meget stolt af dit venskab.

Som jeg var af hans.

Vil du have te, eller noget stærkere?

Noget stærkere, tak.

-Er det is? -Overrasket?

Tom fik mig til den vane.

Nu bruger jeg is i stort set alt.

Sådan.

Skal vi skåle for Tom?

Selvfølgelig.

Jeg er meget ked af, vi skulle begrave ham på slagmarken.

Jeg beklager, jeg blev overført fra Palæstina, -

før jeg fik chancen, for at se dig.

Det var ikke din skyld. Det tog mig næsten en uge at få tilladelse.

Men dit brev var der, og Toms ting.

Jeg skulle ikke have ladet ham, tage med os.

Det var kun en grænsekontrol.

En af de jødiske oprørsgrupper, havde sprængt en halv snes broer i luften.

Det var ikke vigtigt nok, til at miste livet.

Er noget det?

Efter min mening, ja.

Jeg har kendt mange soldater, fru Fremont, og krigskorrespondenter, -

-og nyhedsfotografer, som din mand.

Men Tom, var den modigste mand, jeg nogensinde har mødt.

Vi har et ordsprog i Indiana:

''Jo modigere fuglen er, jo federe er katten.''

Måske.

Genkender du det foto, General?

Selvfølgelig. Det var hans sidste.

Kan du huske, hvor Tom tog det?

Vi var sammen.

Jeg må indrømme, jeg så ham ikke tage det.

Flyet kom lavt. Vi var begge i lastbilen.

Jeg sprang ud på den ene side, og Tom sprang ud på den anden side.

Tom kunne ikke have taget, det foto, hvis han var i dækning.

Jeg tør godt sige du har ret. Han havde en stærk pligtfølelse.

Han havde også, en stærk følelse af døden.

Jeg følte, jeg var nødt til, at få bekræftet, det sidste billede.

Jeg er dig meget taknemmelig.

Det er over et år siden. Hvordan har du haft det?

- Efter at jeg mistede barnet var jeg-- - Barnet?

Fortalte Tom dig ikke, at vi ventede et barn?

Mænd som Tom er ofte ret tilbageholdende om ting, der ligger deres hjerte nærmest.

Det forstår jeg.

Det var langt henne, da Tom blev dræbt.

Palæstina-turen, var tilsyneladende for meget.

Jeg mistede barnet, på hospitalet i Jerusalem.

Og så begyndte jeg, på mit gamle erhverv som sygeplejerske.

Jeg har lige afsluttet min tjeneste, med US Public Health Service i Grækenland.

Fint. Hvad er dine fremtidsplaner?

Jeg har ikke helt besluttet mig endnu. Jeg rejser måske lidt, før jeg tager hjem.

Jeg har reserveret plads på et fragtskib, der sejler til Istanbul i næste uge.

Derfra kan jeg tage til Lydia.

Jeg har altid ønsket, at se Kashmirdalen.

Det er nok det smukkeste sted på jorden.

Fru Fremont, må jeg præsentere major Caldwell?

- God dag. -God dag.

-Tag en drink. -Tak, gerne.

- Hvordan gik ankomsten? -Glat.

Vi står til halsen i jøder, sir.

Karaolos sprænger i sømmene, og der er flere på vej.

Jeg siger, at vi skal sende dem tilbage, hvor de kom fra.

To skibe blev sendt ud af Haifa, på vej til Hamborg.

Jeg kan ikke se, hvorfor vi ikke kan gøre det samme.

Jeg vil ikke sende, en jøde tilbage til Tyskland.

Saml dem, så godt du kan.

De er for mange i forvejen. De mangler sengeplads, forsyninger, -

- mangel på sygeplejersker, mangel på alt.

Fru Fremont's er sygeplejerske.

Hvorfor giver du ikke en hånd med?

Nej, general. Jeg er bange for, jeg ikke kan.

Jeg har været træt, på det seneste.

Og jeg kender dem ikke.

Om jøder?

Jeg føler mig ikke hjemme, i blandt dem.

På hvilken måde?

Jeg kan ikke rigtig tænke.

Det er en følelse, jeg får.

-Vil du have en drink mere? -Nej tak, jeg må videre.

Jeg rejser rundt på øen, og min guide er meget trofast.

-Jeg følger dig ud til bilen. -Tak for drinken og snakken.

Kør forbi Karaolos på din tur.

Ring til mig, hvis der er noget jeg kan hjælpe med.

Det vil jeg.

Jeg er meget glad, for den gamle. En af de bedste.

Gør det hele endnu sværere at forklare hans lille særhed.

Særhed?

Om jøderne. Du fangede det. Det så jeg.

Man tror næsten, på de historier man hører.

Nok noget sludder, men alligevel.

Hvilke historier?

At hvis du rystede hans stamtræ, ville du finde en jøde deroppe.

Fortæl venligst general Sutherland, at jeg har ombestemt mig.

Jeg vil med glæde, arbejde i Karaolos, i et par dage.

-Farvel, Major. -Farvel.

-Har du brug for hjælp? -Nej, tak.

-God nat. -God nat, og tak for I stoppede.

Ari! Ari Ben Canaan!

-Reuben. Hvordan går det? -Fint.

Bilen er deroppe.

Godt. Vi tager direkte til Mandria.

Det kan vi ikke, Ari. Han er på den anden side af øen.

- Han kommer først tilbage i morgen. -Han burde være på denne side af øen.

Britisk kontrolpost, jødisk kontrolpost.

Vi tillader ikke vores soldater, i lejrområdet, -

medmindre der sker noget ekstraordinært.

Vi håndterer det udenfor. Indenfor er op til dem.

-Løjtnant, det er Katherine Fremont. -Goddag, Fru Fremont?

Amerikaner. Hun har General Sutherland's tilladelse til altid at passere.

-Javel, sir. -Tak.

Disse zionistiske organisationer, eller hvad de kalder dem, -

- sender deres egne folk over fra Palæstina for at administrere disse lejre.

Jøder synes, at høre bedre efter deres egne.

Det gør vi måske allesammen.

Vi giver dem endda privilegiet at godkende alt ikke-jødisk personale.

- Jeg håber ikke, du har noget imod det. -Slet ikke.

-God morgen, Ben Ami. -God morgen, sir.

Dette er Fru Fremont, amerikaner, ven af General Sutherland.

-Goddag? -Goddag?

Ben Ami er en af ​​palæstinenserne, der driver denne lejr.

Fru Fremont har et par dage, her på Cypern, hun er en erfaren sygeplejerske,-

- generalen mente, du ville finde hendes hjælp værdifuld.

Vi finder al hjælp værdifuld, major Caldwell.

-Vil du vise ham dit pas? -Selvfølgelig.

En ven af General Sutherland, er altid velkommen.

Overbring min respekt til generalen, og tak ham for os.

Selvfølgelig. Farvel. Held og lykke.

-Kald hvis du behøver noget. -Tak.

-Vil de komme med mig? -Selvfølgelig.

Gårsdagens ankomne, vil fordoble vores hospitalskapacitet.

Det er pænt af dig, at hjælpe os.

-Lad mig være i fred. -Du har høj feber.

Hvis du ikke lader os rense såret, dør du.

Efter at være kommet så langt, vil du dø, uden at have set Eretz Israel.

Jeg vil se Palæstina før dig. Lad mig nu være i fred.

Den dame, prøver at hjælpe dig.

-Gør som hun siger. -Hvem er du?

Han er den palæstinensiske kommandant, derfor.

En jødisk politimand, der arbejder for dem.

Jeg kender din slags fra Auschwitz.

-Du skal ikke fortælle mig, hvad jeg skal. -Vi får at se.

-Jeg holder ham. -Bare prøv.

Dov! Hvis du ikke lader dem hjælpe dig, dør du.

Jeg vil dø.

Du ved ikke, hvad du siger. Jeg tager dem selv af. Det skader ikke.

Bliv væk, allesammen.

Undskyld mig.

Jeg kan bedre kan tale med ham, hvis vi er alene.

Vi ankom sammen, jeg kender ham. Han er genert.

Kom ikke for tæt på glasset.

Dov Landau, du burde skamme dig. Læg det fra dig.

Nej.

Det gjorde ondt.

Ikke halvt så slemt, som det jeg gør. Jeg slår dig over det hele.

Lader du dem hjælpe dig, eller ej?

Ikke dem. Men hvis du gør det.

Tak.

Og spyt aldrig på mig igen. Husk det.

-Det er i orden, jeg gør det. -Hvordan fik du ham til det?

Bare tålmodighed og venlighed.

Yetta vil vise dig rundt. Tøv ikke med at ringe til mig.