Second Chance Christmas

Okay.

Buzzy så en smuk pige-dinosaurus.

"Han vil gerne tilbyde hende mad."

"Spillede hans drømmepige musikken?"

"Buzzy håber, hun vender sig. Han har et spørgsmål."

Vil du danse med mig?

Kunne du ikke skrive, du var på dansegulvet?

Jeg skulle finde den rette.

Overlegen og doven. Hvor er jeg heldig.

Kom. Buzzy talte til dig.

Han sagde: "Pyt med din anstand. Mine lege er vigtigere."

Faktisk sagde han: "Caroline, din fest er så fed -

- at du får hulemænd til at lave kunst."

Kender du mit navn?

Min ven Macs veninde Terry er værten Carolines ven.

- Er du Jack Harkin? - De troede ikke, jeg kunne gøre det.

- De sagde, du var forkert for mig. - De kender ikke kunstnere.

- Jeg elsker den sang. - Så er den vores.

Du er hurtig, Jack.

Står du ved misteltenen med vilje?

Kun ved et lykketræf. Du behøver ikke at kysse mig.

Jeg kan godt kysse dig.

Det behøver ikke at føre til noget.

ET ÅR SENERE

- Jeg måtte købe den. - Jeg mangler lyserøde strømper.

Vent. Nu vil jeg. Jeg er lidt nervøs.

Jeg ved, at du kun har kunnet lide at bo sammen med mig.

Og når du taler om at stifte familie, mener du senere.

Men af og til sker der ting, som ikke er planlagt.

Vent. Lad mig gøre det først. Stol nu på mig.

Resten af mit liv skal være præcis som dette år.

- Må jeg lukke den op? - Ja.

Skal vi gifte os?

Betyder det ja?

Ja.

Din gave.

Hvor er han bare sød.

- Hej. Han ligner mig. - Vi har adopteret ham.

Jack? Jeg vil have, at det her øjeblik skal vare evigt.

Det vil jeg også.

Hvad skal vi kalde ham?

FEM ÅR SENERE

- Scotty. - Jeg er vågen.

Vil du ikke nok gøre rent og gå tur med hunden?

Jo. Det skal jeg nok. Hav en god dag.

Scotty. Du får mig i fedtefadet.

- Joey! Kom! - Ja, miss Harkin.

Folk vil ringe om Shoemaker-festen. Men det ordner jeg mandag.

Alt er klar til Westerley. Er der noget, så skriv.

Prøv ikke at ordne det selv. Jeg går tidligt i dag.

Tidligt? Du har aldrig ... Er alt i orden?

- Vil du gerne snakke? - Ja. Men ikke med en ansat.

Det er i orden.

Glædelig jul.

Selv om jeg kunne nå med på søndag, tager jeg ikke gelé med.

Din telefon bliver snart din død.

- Du bad selv om videoopkald. - Ellers ser jeg dig ikke.

Kommer du søndag, kan jeg hjælpe med nytårsfesten.

Ikke i år. Jeg bad Jack om at forbedre sig. Ellers skal vi skilles.

Pjat.

Han sagde, problemet er, at jeg ikke lader problemerne løse sig selv.

Hej, skat. Hvordan gik din dag?

Jeg havde en god dag. Tak.

Han gør, hvad han vil, selv om jeg hader det.

Hvorfor skulle jeg ikke også gøre det?

Jeg orker ikke mere.

Det er ham, der hader en alvorlig snak.

Vi gør, som du vil, Jack.

Kom nu.

Hej.

Har du set vores plakat? Den er ny. Den bliver kostbar.

Ikke for mig, men det vidste du, da du hang den op.

Nå. Hvorfor er du sådan?

- Du er ret strid. - Tænk, du opdagede det.

- Jeg bemærker meget. - Ja, det gør jeg også.

Kan vi nå til et dødvande om rodet? For jeg er elendig til rengøring.

Du er god til at feje ting ind under gulvtæppet.

Nu spørger jeg dig, hvornår du sidst har set Mac og Terry.

Jeg vil ikke overraske folk, og de bagtalte mig.

Vi savner dig.

Vi savner, at du ikke følte dig hævet over os.

- Du har set ned på mig. - Jeg vil bare have, du er glad.

Og du undgår at arbejde med Buzzy.

Du har hyret en assistent, men du styrer alt, hvad han laver.

- Du kan ikke lave mere alene. - Ja. Tak, fordi du så det.

Nu kalder du mig uambitiøs, men det er mig, der vil have børn.

Du siger, at jeg er dit barn, og at jeg ikke vil lege med børn.

Men jeg huskede vores træ med pynten på.

Må jeg ikke selv gøre det?

Du er alt for pernittengryn. Jeg kan slet ikke følge med.

Hvis du gider underskrive dyrlægeregningen ...

Okay.

- Er vi færdige nu? - Ja.

Caroline, jeg ...

Hvor skal du hen?

Hej. Ja. Jeg er på vej med de underskrevne papirer.

Fri mig for det blik. Det kom bag på mig.

Jeg bliver ved. Sig, hvad skrev jeg under på.

Caroline? Caroline! Gå væk! Det er min kone!

Hvad er der sket?

Hvis du vågner, køber jeg aldrig mere en plakat. Undskyld, Caroline.

Jeg vil ikke miste dig. Det kan jeg ikke.

Du er vågen. Har du det godt?

Har du det godt?

- Jeg lover at forbedre mig. - Hvem er du?

Hjælp! Hvem er du? Hvad sker der?

- Hvordan kender du mit navn? - Hvad?

- Vent udenfor. - Jeg er hendes mand.

Du gør hende meget urolig.

- Vær så venlig. - Hvad sker der? Hvem er du?

Jeg har aldrig set ham før.

Jeg er dr. Levitt. Du blev kørt ned.

Tag det roligt, så jeg kan stille spørgsmål.

Okay.

Kig på lyset. Fint.

Jeg hedder Caroline May Gilbert.

- Er det dit giftenavn? - Jeg er ikke gift.

- Hvad farve er den? - Blå og hvid.

Hvad med din yndlingsis?

Det ved jeg ikke.

Jeg ved slet ikke, om jeg har sådan en.

Vent. Vi kommer straks.

Mr. Harkin?

Din kones præfrontale cortex er beskadiget.

Hun har retrograd amnesi.

Nej. Hun reagerede på sit navn.

Hjernen er meget indviklet.

Visse ting husker hun ikke.

Måske fortrænger hendes ubevidsthed visse ting.

Hvordan går ægteskabet?

Intet ægteskab er perfekt, men vi elsker hinanden.

Fint, for det her bliver stressende. Hjælp hende.

- Hvad skal jeg gøre? - Undgå at presse hende.

Fortæl hende ikke alt. Især ikke ubehagelige minder.

Lad hende huske selv, hvis hun kan.

- Så det er ikke permanent? - Det kan det være.

Eller også bliver hun rask om en dag, en måned, et år eller ti år.

Gid jeg havde mere konkrete svar, men vi er vores minder.

Hun er måske et andet menneske nu.

Så jeg har måske mistet hende?

Skyd ikke. Det er mig.

Din mand Jack, som elsker dig.

Må jeg sætte mig?

Hjælper det at se på fotos?

Her er vi til fest.

Det er Scotty.

- Har du glemt ham? - Hvor længe har vi haft ham?

Fem år til jul.

- Hvor længe har vi været gift? - I fire år til nytår.

Fordi du mente, datoen var lettere at huske.

Hold da op. Undskyld, jeg ...

Jeg ved ikke, om jeg har forældre, venner eller børn.

Eller job eller hus. Jeg ved ikke, om jeg har en yndlingsis.

Du må ikke hidses op. Jeg må hellere gå.

Ja.

Vent.

Hvis vi er gift, hvorfor har jeg så ikke ring på?

Du fik den renset.

Jeg har min. Jeg tager den ikke af.

- Beklager, jeg ikke kender dig. - Pyt. Jeg kender dig.

Chokoladeis.

Din yndlingsis er chokoladeis.

Jeg venter herude.

Jack?

Jack? Hvordan har min skat det?

Hun har hukommelsestab.

- Hun kan kun huske sit navn. - Utroligt.

Hun prøver måske at give os en ond lærestreg.

- Det gør man ikke mod sin mor. - Lægerne giver os ingen lærestreg.

- Vi må ikke vække slemme minder - Vi ved det med skilsmissepapirerne.

Det gør hun nok ikke.

Hun behøver ikke høre om sin fejl.

Vi må ikke sige det hele endnu. Hun vil ikke stole på nogen.

Så kun glade minder fra nu af?

Skat. Du godeste.

Scotty, hej med dig!

Ja. God vovse.

Godt, nogen husker, de elsker mig.

Ja.

Skal jeg vælge en at tage hjem med?

- Du har mange, der vil hjælpe dig. - Skal du ikke give råd?

Du kender dig selv bedst. Du kan også bo alene.

Jeg kan ikke bo hos mine forældre for evigt.

Og jeg vil ikke smide mit gamle liv væk.

Han er da sød.

Og lidt nuttet.

- Hun valgte mig af en grund. - Fordi hun intet husker.

Hun var forelsket i mig.

Og jeg så altid hende, jeg forelskede mig i. Jeg elsker hende stadig.

- Det er forkert. Hun forlod dig. - Hun ville nok bare råbe Jack op.

- Og det lykkedes. - Det var godt, du adlød lægen.

Du skånede hende. Det er derfor, jeg sagde, hun ikke har noget job.

- Hvad gjorde du? - Det job gav hende problemer.

Hun havde brug for en pause før, og også nu.

Han sagde ikke, hun gik fra ham. Og hendes far ser ingen bedre udvej.

Vi venter en uge og ser det an.

Top.

Top.

Hej.

Godt.