ആദ്യത്തെ 200 വരികൾ.
Jeg hedder Molly Woods. Jeg er astronaut.
Min mand John, en robotingeniør -
- skabte en naturtro robot, som kaldes en humanich.
Vi adopterede prototypen som vores søn. Han hedder Ethan.
Det var det her, vi ønskede os.
Alt ændrede sig, da jeg var på en 13 måneder lang solomission i rummet.
Jeg vendte ikke alene hjem.
- Jeg er gravid. - Hvordan er det muligt?
Barnet, halvt menneske, halvt udenjordisk -
- var ulig noget, verden havde set før.
Hvordan er du blevet så stor så hurtigt?
Og han var farlig.
- Du må sige, at de ikke skal komme. - Det kan jeg ikke. Vi skal overleve.
Vi ved, at dette væsen formår at trænge ind i vores sind -
- og får os til at se og gøre ting, vi ikke kan styre.
Ethan ville stoppe ham.
Jeg ved, at han er din søn. Jeg gør ham ikke ondt igen.
Og ofrede sig selv undervejs.
Løb!
Ethan?
Vi har mistet Ethan. Og min anden søn er stadig derude.
- Du. Hvad er der i vejen? - Skift scenarie.
- Lad os få lidt is. - Hot fudge sundae?
- Med flødeskum og drys. - Og pistacieis.
Pistacie.
- Jeg savner dig, skat. - Jeg er jo lige her, mor.
Molly Woods, din VR afsluttes.
Det er tid til din medicin.
Molly Woods, det er tid til din medicin.
Molly Woods, dette er min tredje og sidste anmodning.
ET HALVT ÅR TIDLIGERE
Kan vi give dig et lift hjem? Det er okay.
Det er ret koldt udenfor, du må da fryse.
Vi vil ikke gøre dig ondt.
Vi kender ikke hans alder, 10-11 år?
Han har ikke sagt et ord endnu.
Mellem 1,25 og 1,35 høj.
Han er iført en rød hættetrøje, jeans og gummisko.
For omkring en time siden.
Tak for det, betjent. Hvor hurtigt kan I komme?
Ja. Farmdale Road nr. 2087.
Ed.
Ed!
Justin! Justin, mor og far er lige her, skat!
Åbn nu døren, dreng.
- Hvad hulen sker der? - Mor kommer nu, skat!
Mit barn!
Lille skat. Min skat.
Hvad i ...?
FIRE UGER SENERE
Og da, hr. senator -
- med ingen kommunikation med kontrolcentret -
- velvidende, at sporerne var begrænset til "Seraphim" -
valgte jeg at tilintetgøre stationen.
Jeg undslap i redningskapslen blot 18 sekunder -
før stationen detonerede.
Og derefter vendte De og Deres kollega Sean Glass -
- tilbage til Jorden. - Javel.
- Og mr. Glass? - Han døde.
Kort efter vi vendte tilbage.
Men I blev jo ikke påvirket af sporerne?
Nej, sir.
Disse mikrober, eller sporer, som De kalder dem -
- er de blevet endeligt bekræftet som udenjordiske livsformer?
Ja, senator. Der er ingen tvivl om, at der er liv derude.
Hvordan ved De, at truslen mod Jorden er dæmmet op for?
Da Seraphim eksploderede, tilintetgjordes mikroberne i rummet -
- og udgør ikke længere en trussel mod os.
Så efter Deres bedste skøn -
- har ingen udenjordiske livsformer sat fod på planeten Jorden?
Ingen ET'ere, der render rundt og forsøger at ringe hjem?
Det er korrekt.
Takket være jeres indsats, dr. Woods -
- skylder vi Dem stor tak for at udvise ekstrem tapperhed -
- under skræmmende omstændigheder.
Høringen er hermed hævet.
Bravo for Molly Woods.
Er du okay?
Jeg løj lige under ed, Toby, så nej, gu er jeg ej okay.
Molly, hvad ville det gavne at skræmme offentligheden?
Især når vi nu ved, at truslen er blevet inddæmmet?
Hvad tror du, der sker, hvis de fik sandheden?
- Anarki. - Lige præcis.
Jeg har ledt Det Globale Sikkerhedsråd -
- i seks meget lange måneder nu.
Jeg har lært mere om pandemier, terrortrusler -
- og rumvæsner end nogen bør vide, hvis de gerne vil sove om natten.
Den vigtigste lektie har været, at folk skræmmes meget nemt.
Og når de skræmmes, gør de irrationelle ting. Farlige ting.
Hr. general?
Bilen kan køre Dem og dr. Woods til lufthavnen nu.
Tak.
- Kom. - Toby.
Er du sikker på, at han er død?
Han fik et eller andet anfald -
- lige efter parret fandt ham for nogen uger siden.
Vi har liget, hvis du har brug for at se billeder.
Nej, jeg behøver ikke se det. Jeg måtte bare spørge dig en sidste gang.
- Han var farlig, Molly. - Det ved jeg godt.
Nu har du ikke længere den byrde på dine skuldre.
Få hvilet ud. Tag dog en ferie, for himlens skyld.
Og efter den byder jeg dig og John på middag -
- og så kan vi mindes min fordrukne tale til jeres bryllup.
Da du friede til mig?
Man skal jo prøve.
Kom. Jeg troede helt sikkert, at John ville være her.
- Hvor er konkurrenten i dag? - Hvor han altid er.
Okay, så prøver vi igen.
Bedre?
Noget begrænser hans sensorbaner.
Reaktionen stemmer ikke med stimulus.
Kalibreringen af håndreceptorerne må være forkert
Det er nok hans opgraderede legeme.
Hans reaktion virkede tæt på det normale.
- Tjek din. - Det er ikke håndfladen.
Hans fingerspidsfornemmelse er svag.
Dine fingerspidser reagerer da.
Julie ...
Molly.
Hej. Jeg havde ikke ventet dig før i morgen.
Jeg tog det sidste fly. Jeg ville overraske dig.
Jeg har en endnu bedre overraskelse til dig. Kom.
- Hej, Molly. - Julie.
- Han er klar. - Hvad, klar?
- Ja. - Jeg troede, det tog måneder.
Nej, hans nervebaner og bevidsthed var intakte.
Det tog langt mindre tid end forventet.
- Okay. - Her. Gør det.
Ethan.
Mor.
Du gode Gud.
Ethan.
Du er tilbage.
- Det føles underligt. - Hvordan underligt?
At være tilbage i min krop igen, men større.
Det er jo fordi du vokser.
Kan du beskrive, hvor du har været?
Det var som om jeg var en fugl, der kunne flyve hvor som helst hen -
og nu er jeg ikke. Døde jeg?
Nej. På en eller anden måde uploadede du dig selv -
til skyen lige før eksplosionen.
Du kan ikke just dø, faktisk.
- Fordi jeg ikke er menneske. - Nej, du er så meget mere.
Ethan, du reddede mit liv på "Seraphim".
Du ofrede dig selv for mig.
Det var modigt og meget uselvisk af dig.
Du er måske ikke et menneske teknisk set.
Men du har mere menneskelighed i dig end de fleste mennesker på planeten.
Og det er det eneste, der betyder noget.
- Forstår du det? - Det gør jeg.
Godt. Du er min søn og jeg holder af dig.
Uanset hvad der sker.
- Gina? - Ja, Molly?
Jeg vil gerne se overvågningsoptagelser -
fra ugen fra tiende juli.
Fra ugen før du vendte tilbage fra rummet?
Ja, lige præcis.
Beklager, Molly, men kameraerne var slukkede i den periode.
Gina ...
Peter Robot har et bevægelsesudløst kamera, ikke?
- Ja, Molly. - Kan du gå på det drev?
- Samme tidsperiode, tak. - Hvad vil du gerne se?
Alle optagelser af John.
Og Julie.
Gina, kan du gå til sidste tidsangivelse?
- Er der lyd? - Beklager. Peter Robot er kun video.
Kan du anvende ansigtsgenkendelse til at analysere og oversætte?
Jeg skal forsøge, Molly.
"Ikke det her længere. Hun kommer hjem."
"Det her er forkert. Vi har noget særligt."
"Molly har været væk i et år. Har stiftet familie."
Det kan du ikke bare forkaste, som det ikke betyder noget ...
Elsker du mig?
Stop afspilningen.
Molly, det har været forbi i noget tid, jeg sværger.
Det var en fejl.
En fejl?
En fejl ...
... er at kode forkert ...
... eller smadre en tallerken.
Det, du har gjort her er at lyve igen og igen og igen.
Ja, jeg gjorde. Jeg løj, men det kom ikke ud af ingenting.
- Du var her ikke. - Jeg er astronaut. Det er mit job.
Det handler ikke om at tage ud i rummet, Molly. Der er en del af dig -
- der ikke er med i det her ægteskab og aldrig har været det.
Hvis du ikke var tilfreds, så skulle du have sagt noget -
- ikke knalde din laborant i vores hus!
- Er du John Woods? - Ja.
Jeg er retspålagt at skulle beslaglægge humanichen.
Hvad taler du om?
Humanichen er blevet erklæret USA's regerings ejendom -
- jævnfør nationens sikkerhed. - Far!
Han er ikke nogen ejendom, han er vores søn!
- Mor! - Ethan!
Ethan! Slip mig!
- Ethan! Ethan! - Ethan!
Bare rolig! Vi kommer og henter dig!
- Mor! Mor! - Ethan!
Marko, øg hastigheden med 25 kilometer i timen.
Det vil overstige lovens hastighedsgrænse med 32 procent.
No comments yet. Be the first to leave one.