The Grand Tour

DETROIT USA

LAS VEGAS LOS ANGELES

DET CARIBISKE HAV - VENEZUELA GUYANA - BOGOTA - COLOMBIA - PERU

BEIJING - KINA - CHONGQING

ULAANBAATAR MONGOLIET

DET KASPISKE HAV - GEORGIEN TBILISI - ASERBAJDSJAN - BAKU

PARIS - FRANKRIG - BOURG-ST-MAURICE

STORBRITANNIEN OXFORDSHIRE - LONDON

SKOTLAND

SVERIGE - OSLO - STOCKHOLM

-Hej! -Goddag, allesammen!

Goddag.

-Går det godt? -Vi har det godt.

Sikken overraskelse.

Mange tak.

-Så. Tak. -Tak.

Mange tak.

Velkommen. Og i denne uges program...

Abbie kører sidelæns på is i en 911 Turbo.

Richard kører i Jim Clarks smukke Lotus 25.

Og jeg falder næsten.

Det ser ud som et godt program.

Ja.

Alt det er på vej. Nå...

Vent, betyder det så, at Howard og Adrian ikke kommer?

Nej.

De har ikke tid.

Vi begynder faktisk med franskmændene.

Nej, de laver ikke sportsvogne så tit, men når de gør,

er der bogstavelig talt ingen, der køber den.

Vi har haft Venturi Atlantique,

og så var der Matra Murena,

og så var der Simca Sport.

Og de faldt alle ned bag historiens sofa.

Ja, men du glemmer belejligt nok at nævne

de bedste franske sportsvognsproducenter.

Det er ligesom at tale om de bedste luftbårne sygdomme.

-Hvilke er de bedste? -Nej.

Nej. Der er én fransk producent, der konsekvent har været god

til at lave sportsvogne,

og de har lavet en ny, og jeg har afprøvet den.

Den hedder A110.

Og den laves af Alpine, et fransk sportsvognsfirma,

der har en fortid med at ramme plet.

Den originale A110, for eksempel, vandt World Rally Championship i 1973.

Og det er den bil, der ikke kun lægger navn til den nye,

men også udseendet.

Så hvad vi har her, er en lille, rendyrket sportsvogn uden nonsens,

der sigter direkte efter Porsche Cayman og Audi TT.

Det er desværre her, problemerne begynder.

Ser I, lanceringsversionen af Alpine koster 51.000 pund.

Enoghalvtreds tusind pund. For tusind pund mere

kan man få TT RS.

Det er den, Clarkson kørte i sidste serie,

og den er kraftigere og hurtigere.

Og den Porsche Cayman, man kan få for 51.000 pund, er også kraftigere

end den her, og det er en Porsche,

mens det her er en Alpine.

Det er noget, man må forklare nede på pubben.

Selv motoren lyder lidt tam.

Jeg mener ikke lyden, men når nogen spørger:

"Hvad har den så?" For svaret på det er:

"En firecylindret 1,8 liters turbo."

For over 50.000 pund? Er det det hele?

Og jeg er ikke vild med udseendet.

Den originale version fra 1960'erne var et mesterværk,

men for mig fungerer den moderne genskabning ikke helt.

Problemet er, at på moderne biler

er der regler for ting, såsom hvor højt forlygterne sidder over jorden,

hvor bøjelig motorhjelmen er, hvis man rammer en fodgænger.

Men når man strækker moderne lovgivning til 1960'ernes designsprog,

ender man med en lidt tam hyldest.

Så er der noget godt at melde?

Ja, heldigvis.

Til at begynde med, selvom Alpine ejes af Renault,

er bilen ikke bare en kvik Megane i et fint jakkesæt.

A110 er faktisk en baghjulstrukket sportsvogn med centermotor,

designet fra bunden.

Karosseriet og chassiset er lavet udelukkende af aluminium,

og årsagen er enkel. Letheden.

Og fra det startpunkt nørdede Alpines ingeniører sig

gennem resten af bilen og fjernede hvert et overflødigt gram.

Sæderne, for eksempel, vejer det halve af dem,

man ville finde i en kvik Renault.

Håndbremsen er bygget ind i bremseskiverne fremfor at være separat,

hvilket sparer endnu 2,5 kilo.

Og selv stereoanlægget er letvægtsdesign.

Og så er der det her bagagerum foran, der kun lige er dybt nok

til en lille kuffert som den her.

Men nu, hvor jeg tænker over det, vil det at lægge kufferten i

bare tilføje vægt.

Så jeg pakker bare min bagage direkte i det.

Den eneste ulempe er, at i morgen tidlig

må jeg gå udenfor, hvis jeg vil have et par rene bukser.

Så takket være Alpines fanatiske slankekur

er bilen 300 kilo lettere end en Cayman eller en Audi TT,

og det har en stor virkning.

Pludselig betyder det ikke noget, at man kun har 1,8 liter

og 248 heste.

Den suser af sted.

Nul til 100 på 4,5 sekunder.

Topfarten er begrænset til 249 i timen.

Og når man når et hjørne,

finder man ud af, hvor adræt den her tingest er.

Det er som at køre en fjer.

Det er en tegnefilmsbil.

Den burde komme med en af de små tankebobler, hvor der står...

Men selvom A110 er bygget efter minimalistiske principper,

føler man ikke, at man er i en elendig, spartansk racerbane-bil.

Den har klimaanlæg, GPS, telefonforbindelse.

Alle de moderne ting, man vil have.

Alt det med letheden og størrelsen

vælter ned som et vandfald af ren glæde.

Lavere vægt betyder, at man ikke har brug for så store dæk,

man har ikke brug for så meget vejgreb. Det giver mere føling med bilen.

Lav vægt betyder, at man bruger mindre brændstof, har lavere CO2-udslip.

Det er bare en sejr hele vejen rundt.

Det er faktisk den mest intelligente bil, jeg har kørt i årevis,

og jeg elsker den for det. Jeg elsker den.

Tak.

Så på trods af den almindelige motor,

udseendet, som jeg ikke er vild med, og den høje pris, syntes du om den?

Ja. Jeg elskede den.

Ja, men ville du købe én?

Det har jeg gjort.

Har du købt en af dem?

Det har jeg, og det har Gordon Murray faktisk også.

Jeg har taget et billede med af ham.

Han designede McLaren F1, så han ved besked.

Ja, det er den foretrukne sportsvogn for ældre mænd med grimme skjorter. Se.

Så det er godt at vide.

Tydeligvis, men lad os nu se, hvor hurtigt den når Eboladromen rundt, ikke?

Og hun er i gang.

En hurtig start og et smæld fra udstødningen ved gearskiftet.

Straks ind i Den ikke lige, og den er faktisk ikke sløv.

Måske havde James ret i fordelene ved, hvad det nu end var, han sagde.

Den hyler rundt i Den ikke liges sidste sving.

På vej ned i Dit navn her

mister hun en masse fart.

Dækkene bliver pint, men den ser ret adræt ud.

Og tilbage på Den ikke lige.

Hun øger farten,

et let tryk på bremsen på midtpunktet.

Hårdere på bremsen.

Ned gennem de syv gear til Gamle dames hus. Er der understyring?

Nej, ikke dårligt for en bil med centermotor og ingen vægt i spidsen.

Jeg synes faktisk om stilen, og jeg har ret.

Så mangler vi kun Mark med får.

Sådan.

Og et overdådigt drift til at slutte af på og over mållinjen.

-Det var godt. -Okay, lad os se.

-Godt kørt. God form. -Ja.

Nå.

Lad os se, hvor på omgangstavlen, den ender.

Når den i top ti?

OMGANGSTIDER

Du godeste, nej, det gør den ikke.

Beklager, det er forfærdeligt for en centermotor-bil.

-Det er det. -Det handler ikke

om omgangstider. Det har jeg sagt.

Den første skal blive den sidste.

Og den sidste skal blive den første.

-Ja, men det er en 15. plads. -Det er det, ja.

Det er det.

Og?

Det er bilernes Romain Grosjean.

-Romain hvem? -Grosjean.

-Hvem er han? -En fransk racerkører,

faktisk verdens 15. bedste Formel 1-kører. Du ville synes om ham.

-Det gør jeg allerede. -Godt.

Godt. Så er det på plads.

Det er tid til at gå videre, for lige nu er det tid til,

at vi stjæler et snakkens æble

fra samkvemmets frugthave, der ligger på

Samtalegaden.

Samtalegaden

-Ja, det tænkte jeg nok. -Den synes jeg godt om.

Det er lige dig.

Der er i øjeblikket mange, der køber gamle biler,

og vi tror, at vi forstår hvorfor.

Ja, fordi en gammel Jaguar E-Type eller Alfa Spider er mere interessant

at se på end nogen moderne bil, og den falder ikke i værdi.

Faktisk vil du tjene penge på den.

Men problemet er, at man stiger ind i en gammel bil...

-Og så er den noget lort. -Ja.

Ja. Han har helt ret.

Vi glemmer, hvor forfærdelige gamle biler var.

Hvis man kører over 65 i timen,

skilles vinduesviskerne fra forruden.

Ja.

Og forlygterne er som stearinlys i syltetøjsglas og...

-Rudevarmeren virker ikke. -Nej.

-Og varmen virker ikke. -Nej.

Og alt andet rasler, og bremserne virker ikke.

-Præcis. -Det er gamle biler. De var...

Jeg taler af erfaring. Jeg har en 40 år gammel Ferrari.

En 308. Og den er, foruden alle de ting,

katastrofalt langsom. I ville ikke tro det.

Jeg kører fra mit hus, og folk bag mig dytter, fordi de tænker:

-"Det er en Ferrari, den..." -Ja. De dytter.