처음 200줄입니다.
Selve vandtanken var usædvanlig, for den var oprejst...
og lignede en gammel kedel.
Inde i tanken bar personen en tyk glashjelm...
og man skulle mene, hele anordningen var ubehagelig...
mildest talt.
Men den var faktisk effektiv.
Ud af de 23 studenter, der blev testet, følte kun to ubehag ved eksperimentet.
Nogle fandt det endda oplivende.
Nogle af studenterne hallucinerede.
Dr. Jessup fandt især de encefalografiske beviser spændende.
En lørdag eftermiddag i april 1967...
besluttede han sig for selv at prøve.
EKSPERIMENTET
Arthur. Halløj, Arthur.
Er du der?
Kan du høre mig, Arthur?
Arthur, svar mig.
Var det det? Skal jeg komme ind og hente dig?
Ja.
Du skal se nærmere på EEG-sporene.
Kom nu, kammerat.
Hvordan har du det?
Ikke dårligt.
Jeg hallucinerede som bare fanden.
Forskellige drømmestadier, mystiske stadier...
mange religiøse allegorismer, meget fra Åbenbaringen.
Du var i vandet næsten fem timer.
Det føltes som en time.
Jeg vil gerne selv prøve engang.
Det bør du også. Du vil nyde det.
Kommunikerede vi?
Ja. Jeg kontrollede dig hele tiden, som du bad mig om.
Hvordan reagerede jeg?
Meget stille. På et tidspunkt græd du.
Græd jeg sådan rigtigt?
Du hulkede. Du havde tårer i ansigtet.
Da jeg spurgte, hvad der var galt, sagde du, at du...
...genoplevede din fars død.
Tog du notater?
Det hele står der.
Jeg vil prøve igen næste uge, Arthur.
Tror du, du kan igen i næste uge?
Hvad leder vi efter?
Det ved jeg ikke... endnu.
Der er kun meget lidt litteratur om den slags undersøgelser.
Der er enkelte kapaciteter på området, Tart, Ornstein, Deikman...
men det meste er ekstreme sager, et narko-kulturelt forsvar.
Først skal vi naturligvis fastsætte en fornuftig metodologi,
se, om vi kan studere det under kontrollede laboratorieforhold.
Det får ikke indflydelse på det, vi laver med Hobart.
Hvad kigger vi på? En ny slags sanseberøvelse? Isolationsstudier?
Jeg mener, hvad vil vi med denne vandtank?
Vi skal ikke have noget stipendium. Det er bare for sjov.
Når nu vi kan bruge tanken til noget, så lad os lege med den.
Lad os finde ud af, hvor det fører os hen.
Det er fascinerende sager, Arthur. Vi skal forfølge det.
Jeg vidste ikke, at de havde en isolationstank på New York Hospital.
Der er nok en i psykologiafdelingen,
der studerer søvnberøvelse.
Hvad laver Jessup med den?
Godt spørgsmål. Han har taget studerende fra sine klasser og testet dem.
Han har gjort det i tre-fire måneder.
- Vidste du... - Arthur...
...at Jessup var interesseret?
Ikke før du fortalte mig det.
Hvad vil du, skat?
Hvor længe skal det ringe på døren?
Det er i orden. Jeg åbner.
Han er den sidste, jeg havde troet...
ville lege rundt med noget...
så bizart som ændrede bevidsthedsplaner.
Vi må indse, at Jessup selv er lidt bizar.
Det er ham.
Arthur siger, du er meget genert. Han beder mig om at tale med dig.
Tale med mig? Det lyder ikke som Arthur.
Han sagde faktisk, at du er en snobbet, arrogant lort.
Lidt skør, men genial...
...og hvis jeg talte med dig, ville jeg finde dig fascinerende.
Det lyder mere som Arthur.
Han siger, I arbejder sammen
- med Alan Hobart på Payne Whitney. - Ja.
Hvad arbejder I på?
Giftige metaboliske sager.
Vi genskaber Heaths og Friedhoffs strategier,
og leder efter uortodokse substanser hos skizofrene.
Det virker som skruen uden ende. Hvad laver du?
Jeg er fysisk antropolog. Jeg sveder over min afhandling.
- Hvor? - I Columbia.
Holloway og den gruppe.
Du er ung af en Ph.D.-studerende at være, er du ikke?
Jeg er 24.
Det er stadig fint.
Jeg fik ikke min Ph.D., før jeg var 25, og jeg var efter sigende et vidunderbarn.
Det er jeg også.
Antropologi tiltrækker åbenbart de smukke kvinder.
Du mener altså ikke, skizofreni kan reduceres til en enkelt etiologisk agent?
Jeg ved slet ikke, om det er en sygdom.
Mener du, vanvid simpelthen er en bevidsthedstilstand?
Det er der visse ting, der tyder på.
Du bryder dig vist ikke om at tale om dit arbejde.
Generelt ikke.
Jeg har altid været interesseret i indre oplevelser,
især den religiøse oplevelse.
Jeg arbejder kun med skizofrene...
fordi den religiøse oplevelse er så udtalt i skizofreni.
Man kan kun nå et stykke med dyr.
Jeg har brugt aber, men de kan ikke fortælle,
hvad der sker i deres bevidsthed.
Det skal man bruge mennesker til.
Man må ikke amputere mennesker
eller stikke elektroder i kraniet på dem,
så jeg skal bruge en trancefremkaldende teknik,
og isolationstanken virkede mindst risikabel. Hør...
Jeg vil gerne med dig hjem i nat. Er det i orden med dig?
Jeg har en sambo. Vi må nøjes med sofaen i stuen.
Hvad er der galt med den?
Den er let at falde ned fra.
Det skal nok gå.
Ja, det skal det nok.
Når du vil hjem, så bare sig til.
Hvad med lige nu?
Hvad tænker du på?
Gud.
Jesus, korsfæstelser.
Tænker du som regel på
Kristus og korsfæstelser, når du er seksuelt ophidset?
Da jeg var ni år gammel, havde jeg visioner,
visioner af helgener og engle, endda Kristus.
Det har jeg naturligvis ikke længere...
Det stoppede, da jeg var 16.
Var dine forældre religiøse?
Overhovedet ikke.
Min far var flyingeniør. Min mor var klinisk psykolog.
Hvad skete der?
Hvordan kan et lille barn, der har visioner af Kristus, blive fysiolog
og undervise på Cornell Medical College?
Jeg holdt op med at tro.
Det var meget dramatisk.
Min far døde efter en meget langvarig og smertefuld form for kræft.
Jeg var 16 år gammel og meget glad for min far.
Jeg løb normalt til hospitalet hver dag efter skole...
...og sad hos ham, mens jeg lavede lektier.
Han fik kraftige beroligende midler.
De sidste uger lå han i koma.
En dag syntes jeg, jeg hørte ham sige noget.
Jeg rejste mig og lænede mig frem,
mit øre var få centimeter fra hans læber.
"Sagde du noget, far?"
Så hørte jeg det ord, han så desperat prøvede at sige, blot en blød hvislen.
Han sagde:
"Forfærdeligt."
"Forfærdeligt."
Slutningen var forfærdelig, selv for gode mennesker som min far.
Meningen med alle vore lidelser var blot flere lidelser.
Ved aftensmadstid havde jeg frasagt mig Gud. Jeg havde aldrig flere visioner.
Dette har jeg ikke fortalt nogen om i ti år.
Jeg siger det nu, fordi du skal vide,
hvilken tosse, du involverer dig med.
Arthur havde ret.
Du er en fascinerende skid.
Bibelen
RYGNING FORBUDT
Så er det afgjort.
Metcalfe har talt med Spencer, og jobbet er mit.
Jeg skal til Nairobi i juli og august og afslutte afhandlingen,
og i september underviser jeg på Harvard.
Fremragende.
Så underviser vi begge på Harvard til september.
Det ser sådan ud.
Det kan da ikke blive mere oplagt, kan det?
Vi er begge i Boston, så jeg synes, vi skal gifte os.
Jeg er jo faktisk en smule skør.
En smule.
Du er rablende vanvittig!
Du behøver ikke fortælle mig, hvor sær du er. Det ved jeg.
Vi har delt seng de sidste to måneder.
Selv sex er en mystisk oplevelse for dig.
Du opfører dig som en flagellant, og det er da rart,
men af og til tænker jeg, om det er mig, du elsker med.
Jeg føler, jeg bliver harpuneret af en gal munk, der er ved at modtage Gud.
Og du er en Faust-freak, Eddie.
Du ville sælge din sjæl for at finde sandheden.
Menneskeligt liv indeholder ingen store sandheder.
Vi fødes i tvivl. Vi bruger livet på at overbevise os selv om, vi lever.
For eksempel ved at elske hinanden, som jeg elsker dig.
Jeg kan ikke leve uden dig.
Lad os blive gift,
og hvis det er en katastrofe, så er det det.
Vi giver hånd og siger farvel.
Han giver hende dimethyltryptamin.
Det virker om et minuts tid, og så hallucinerer hun i halvanden time.
Føler du dig anderledes nu?
Ja.
Mindre nervøs?
Meget mindre.
Har du nogle særlige følelser?
Jeg føler...
...at mit hjerte berøres af Kristus.
Der er ofte religiøse vrangforestillinger blandt de akut skizofrene.
Nogle mennesker siger, skizofrene er fysisk anderledes.
No comments yet. Be the first to leave one.