Dr. Pimple Popper

Knuden sidder over kravebenet. Den vokser.

Der kan være helbredsproblemer.

Jeg er vred over, at du ikke har gjort noget ved det.

Mennesker dør under operationer.

Jeg forsøger at være forsigtig, for der er små blodkar der.

Der er noget galt med mine fødder.

Har du været hos lægen? Kan der gøres noget?

De ved ikke, hvad det er.

Det er aldrig let at være sikker på, hvad det er.

Jeg troede, det ville blive perfekt, men frygter, at det ikke sker.

Jeg har flere hundrede svulster.

Det er svært for mig at date.

Det værste, nogen har sagt, var:

"Du ville være pænere, uden det i ansigtet."

Jeg vidste, at det var sandt.

- Hvad er din type? - Jeg har ingen type.

- De skal trække vejret? - Ja.

Tre eller fire?

Vi tager tre og fortsætter. Vi kan fylde på.

Jeg hedder Gabe. Jeg er 45 år og kommer fra Meza i Arizona.

Det her er min ven.

Min ven sidder oven på mit kraveben.

Jeg har haft knuden i ni år.

Jeg arbejder på en planteskole.

Første gang, jeg mærkede den, var, da jeg stablede paller.

Den dukkede bare op.

Dagen efter fik jeg den undersøgt, og diagnosen var et lipom.

Lægen sagde, at jeg skulle konsultere en kirurg.

Jeg er bange for operationer.

Jeg vil ikke bedøves. Det skræmmer mig.

Det er nok frygten for, hvad en læge kan gøre.

Jeg får smerter, som stråler ud, når jeg rammer den.

Det gør, at jeg taber ting.

Jeg kan tage det meste, men det bliver tungt.

Det skyldes den store ballon, der stikker ud af halsen.

Jeg har en familie at forsørge. Hvis jeg ikke kan udføre mit arbejde -

ville det være katastrofalt.

Jeg kører meget hver dag.

Når jeg skal køre, plejer den at ramme bilen.

Jeg skal være forsigtig.

Jeg skal dukke mig, når jeg går ind.

Gør jeg det ikke, rammer den, og så gør det ondt i armen.

Jeg skal altid sørge for at være under.

Jeg kører altid med venstre hånd.

Den blinde vinkel til højre kan være begrænset eller helt død.

Den er i vejen, når jeg kører.

Og det gør jeg meget.

Jeg overdriver bevægelsen, så jeg føler mig tryg.

Det kan påvirke min kørsel, og det ville ikke være godt.

I de sidste ni år har jeg måttet gøre tingene anderledes.

Jeg har svært ved at nå højt, for jeg kan ikke række over hovedet.

Jeg henter min taburet og stiller den.

Nu kan jeg nå... ikke de øverste hylder -

- men hylderne i armhøjde, så jeg kan tage suppeskålen ud.

At jeg ikke kunne gøre de ting, jeg kunne gøre -

- gør, at jeg nogle gange får det lidt værre.

Jeg har ingen selvtillid. Jeg har mistet den.

Det kan være svært at klæde sig på.

Når man bor i Arizona og bruger tanktop, stikker den ud.

Jeg kan ikke gøre det, for jeg vil skjule det.

Jeg tager ikke skjorten af eller bader.

Jeg har skjorte på på stranden, for det er pinligt.

Jeg tager undertrøjen på og så min skjorte.

Når jeg har en skjorte på, går det galt.

Knapperne sidder ikke altid rigtigt.

Jeg knapper skjorten helt op, så den ikke stikker ud.

Jeg kan ikke knappe den helt på grund af materialet.

Den havner forkert hele tiden, og så skal jeg trække den op.

Den forhindrer mig i at styrketræne.

Jeg kan ikke lave armbøjninger.

Min krop falder mere sammen, end jeg bryder mig om.

Sådan klæder jeg mig.

Jeg ville også stirre, hvis jeg så en med sådan en gevækst.

Jeg vil ikke skræmme andre.

Jeg vil heller ikke have, at de betragter mig som et monster.

Må jeg kaste?

Du godeste.

Det var hurtigere, end jeg troede.

Mason er mit barnebarn. Allerede fra han blev født...

...har vi haft stærke bånd.

Han kommer efter skole.

Vi har et forhold, der næsten er som far og søn.

Vi må holde pause. Jeg begynder at blive træt i armen.

Med den her, og den vokser, kan jeg gøre færre ting med ham.

Jeg vil ikke gå glip af noget i hans liv.

Jeg har tænkt mig at flytte stolen derover.

Brenda er min kæreste. Vi har været sammen i 12 år.

Hun er en fantastisk partner.

Kan du hjælpe mig med at løfte den?

- Kan vi ikke trække den? - Nej.

- Jeg kan ikke. - Jeg vil ikke trække den.

- Du kan ikke. - Nej.

Min hånd føles anderledes. Jeg vil ikke tabe den på dig.

Vi må tale om din ting.

Jeg bliver vred over, at du ikke har gjort noget ved den.

Det er ikke så slemt, som du tror.

Der er læger, som kan hjælpe dig. Det er ikke farligt at besøge en.

- Jeg vil hjælpe dig. - Folk dør under operationer.

Derfor skriver man under på erklæringer.

Jeg arbejder på et hospital. Folk dør ikke under operationer.

Jeg er sygeplejerske og hjælper læger hele tiden.

Jeg ville ønske, at han forstod, at en operation ikke er så slem.

Jeg prøver at forklare ham det, men han vil ikke lytte.

Der må gøres noget, for jeg frygter, at knuden -

- vil påvirke hans velbefindende og helbred.

Jeg er bange for, at der vil ske noget.

Jeg frygter, at du holder op med at trække vejret.

- Ja... - Og det gør mig bange.

Kan vi ikke lede efter nogen?

Jeg er kommet til en skillevej med familien og vil ikke svigte dem.

Men jeg er bange for det uvisse.

Det, jeg er mest bange for, er narkose.

Det skræmmer mig.

Jeg frygter, at lægen siger, at jeg skal bedøves.

Det gør mig meget nervøs.

Så ville jeg blive skrækslagen.

Jeg fik et panikanfald, da jeg blev scannet.

Frygten er over ti på en skala fra et til ti.

- Hvordan går det? - Hyggeligt at møde dig. Godt.

Sødt sagt. Velkommen. Jeg er dr. Lee.

Jeg kan se, at du har noget dér, som også vil møde os.

- Er du Gabriel? - Ja. Du kan sige Gabe.

Rart at møde dig, Gabe.

Du har den gevækst, og den må påvirke dit liv.

Ja, helt klart.

Den dukkede bare op en dag på jobbet.

Jeg fik den undersøgt, og det var et lipom.

Det er en masse med fedt. Et lipom -

som sidder fast i flere muskler.

Har du talt med nogen om at få den fjernet?

Jeg besøgte en hudlæge. Med den position -

- mente hun, at en operation var den bedste metode.

Og jeg er bange for at blive bedøvet.

Jeg er aldrig blevet bedøvet. Jeg er bange for læger. Punktum.

- Du ser ud til at klare det godt nu. - Du ved ikke, hvordan jeg har det.

Jeg beklager.

Jeg forstår det. Jeg tror, at folk føler, at de mister kontrollen.

- Må jeg se den? - Helt sikkert.

Jeg forstår frygten for at blive bedøvet.

Mange kan ikke lide tanken om ikke at være ved bevidsthed.

Jeg håber, at lokalbedøvelse er nok.

Men scanningen viser, at væksten sidder fast i muskler.

Den er fin og blød. Jeg mærker, hvor langt den går.

Kan du mærke, at den går den vej? Den er som en lille bold.

- Man kan ikke skjule den. - Nej.

Det er ikke usædvanligt at se blodkar.

Jeg håber, at lipomet ikke er vokset sammen med musklen.

Det er noget, jeg ikke vil gøre noget ved -

- og noget, der ikke kan ordnes med lokalbedøvelse.

Det føles som et lipom. Det er stort.

Det er større, end man kan se. Det ville være godt at fjerne det.

Jeg forstår, hvorfor du ikke vil have det gjort under bedøvelse.

Men vi gør det med lokalbedøvelse.

Så får du det bedre. Det er det vigtigste for mig.

Jeg ville aldrig gøre noget, hvor du er i fare.

Ser jeg noget, jeg ikke kan lide, vil jeg ikke fortsætte.

- Vi må tage os af det. - Det lyder godt.

Jeg blev glad, da Lee sagde, at hun kan hjælpe mig uden at bedøve mig.

- Er du klar? - Mere end nogen sinde.

Der er en lille stemme i hovedet, som er lidt nervøs.

Min angst er overvældende. Jeg prøver at være rolig.

Er alt i orden? Døren er rundt om hjørnet.

Jeg begynder med at tegne på dig.

Det vigtigste for mig er, at du føler, at du har kontrollen.

Jeg skal tænke på den tekniske del af operationen -

men også det følelsesmæssige aspekt.

Snakkenarkose er en måde at bedøve nogen på med snak.

Det er en måde at distrahere folk på.

Hvis jeg kan holde Gabe rolig, kan jeg fokusere på opgaven -

- hvilket er at fjerne lipomet i ét stykke.

Jeg sprøjter bedøvelse ind, så blodkarrene trækker sig sammen.

Det føles stramt. Det er det værste.

Den lokalbedøvelse, jeg giver Gabe -

- løfter lipomet fra dele, som sidder dybere, og som jeg ikke vil røre.

Så skal han bedøves, og det er det sidste, han ønsker.

Jeg kan mærke trykket over brystet. Jeg er ikke rolig.

Jeg er ikke så rolig, som jeg ser ud. Jeg tænker på vejrtrækningen.

Jeg sørger for, at det ikke gør ondt.

Ja, fjern den.

Jeg kan mærke med fingrene, hvor knuden sidder.

Den sidder herunder.

Gabe er en nervøs patient. Jeg prøver at berolige ham.

Jeg tror, at det er en perfekt lipomkugle.

Forhåbentlig kan jeg bare trykke den ud.

Jeg prøver at være forsigtig, for der er små kar, der siger:

"Vil du virkelig skændes med mig?" Jeg vil ikke provokere dem.

Det er som folie.

Alle lipomer er forskellige. Det her har interessante træk.

Det er næsten som indpakket. Det holder lipomet sammen.

Der er også et stort blodkar.

Jeg prøver at undgå at skære i dem, hvis jeg kan.

Jeg prøver at pille cellofanlagene af.

Han kan lide dig. Du er en fin fyr, så jeg kan forstå det.

- Imponerende. - Ja, virkelig.

Har du købt noget, der er vakuumpakket?

Det er pakket ind i cellofan. Sådan er lipomet.

Når man skærer i det, udvider det sig.

Det er et meget større lipom, end det så ud til at være.

Har du købt en sækkestol fra Kina, som er proppet ind i en pose?

Når man åbner den, bliver den større.