Wonder Woman: Bloodlines

FOR FEM ÅR SIDEN

Dette er kaptajn Trevor på koordinat 509.

Vi følger efter flere UFOer, der bevæger sig hurtigt.

Hvad helvede?

Løjtnant, ser du, hvad jeg ser?

Ja. Angreb på vej.

De er lige over...

Er jeg død?

Selvfølgelig ikke.

Det her ligner himlen.

Og du er en engel.

Du er bare lidt svimmel på grund af dine skader.

Jeg hedder Diana.

Diana...

Pis.

Tag det roligt. Du skal nok klare den.

Du er i sikkerhed her på Themyscira.

Thema-hvad?

Themyscira.

Amazonernes hjem.

Et paradis under gudernes beskyttelse,

skjult i århundreder for menneskeverdens blikke.

Dronning Hippolyta, min mor, hersker her.

Så det betyder, at du er en prinsesse?

Sådan noget lignende.

Reddet af en prinsesse?

Er det et problem?

Niks. Jeg kan lide lidt drama.

Så er vi to.

Sådan, så er alt helet.

Hvad er det for en ting?

Den violette healerstråle.

Ja, men hvad hedder den?

Den violette healerstråle.

Virkelig? Okay.

Tak, fordi du reddede mig, prinsesse,

men jeg må afsted.

En slags rumvæsner... Dæmoner invaderer Jorden.

Jeg så kampen.

I fortsatte med at angribe trods håbløse odds.

Ja, det er jo opgaven.

Ingen kender til disse væsner, og jeg må advare dem.

Du må forstå, kaptajn Trevor.

Du er den første mand, den første udenforstående,

der nogensinde er kommet til Themyscira.

Du skal forblive i retfærdighedscellerne,

indtil min mor og senatet beslutter, hvad din skæbne bliver.

Sætter I mig i fængsel?

Jeg har ikke gjort noget.

Men det kan I ikke. Jeg må tilbage.

Jeg må advare dem.

Disse uhyrer kunne invadere Jorden nu.

Diana!

Diana, nogen må gøre noget.

Har I nogensinde tænkt på at lave et feriested?

For jeg har en ven, der hedder Etta,

som ville gøre alt for en ø fyldt med smukke, kvindelige bodybuildere.

Jeg mener, at min mor har bevist, at gæstfrihed ikke er hendes prioritet.

Prinsesse, hvad bringer dig hertil?

Det her, desværre.

Tilgiv mig, søster.

Så er overvejelserne vel forbi.

Det gik ikke godt.

Steven Trevor fra menneskeverdenen. Jeg er her for at føre dig hjem.

Tak, engel, men er det ikke den forkerte vej?

Ikke, hvis vi flygter.

Hvis du siger det på den måde...

Når vi kommer til båden,

fører jeg dig over grænsen og tilbage til dit folk.

Diana.

Din mor bliver ikke glad for det her.

Peg i retning af båden, og så klarer jeg det selv.

Jeg så dæmonen, der dræbte dine venner og ødelagde dit skib.

Du har brug for min hjælp.

Guderne har forudsagt, at denne dag skal komme,

hvor en kriger fra Themyscira vil blive påkaldt

for at beskytte menneskeverdenen mod ufortalte rædsler.

Min mor lærte mig, at en amazone gør det, som er rigtigt

uanset omkostningerne.

Så det er hvad, jeg har til hensigt at gøre.

Diana.

Må jeg bede om en forklaring?

Forsøg ikke at standse mig, mor.

Jeg er din dronning.

Og derfor lægger du den hellige rustning tilbage på plads.

Du bringer fangen tilbage til sin celle.

Du takker mig for min barmhjertighed.

Og vi taler aldrig om det igen.

Hans navn er Steven.

Jeg har svoret at hjælpe ham med at vende hjem,

og jeg har til hensigt at tage med ham.

Hvis du ønsker at stjæle fra amazonerne,

så må du gå gennem deres beskytter.

Er det det, du ønsker?

Nej.

Det er det, som du har lært mig.

Så lad det være sådan.

Hans ankomst er et tegn.

Menneskeverdenen har brug for vores hjælp.

Det er for sent for menneskeverdenen.

Det er ikke noget, du kan bestemme.

Hvis du rejser, bliver du aldrig dronning.

Du vil aldrig kunne vende tilbage hertil.

Er du villig til at risikere alt, du er,

bare for at hjælpe dem?

Spørg mig igen, mor.

Det er sært, at du er min datter,

og dog en, jeg ikke genkender mere.

Themysciras grænse.

Når vi krydser den,

kan vi aldrig komme tilbage.

Jeg vil være alene.

Nej, Diana, det vil du ikke være.

Vi er sammen om det her.

Okay?

Etta Candy.

Er du sikker på, at det er okay med dr. Kapatelis?

Diana, Julia Kapatelis er ekspert på oldtidskulturer,

og du er en oldtidskultur.

Der går omkring i fantastiske sko.

At du skal bo hos hende?

Jeg troede, jeg ville blive nødt til at samle hende op fra gulvet.

Det er noget godt.

Og det er derfor, at vi gør det her.

De vil elske dig, Di.

Du skal bare slappe af.

Okay, støvsuget tæppet, køkkenet er rent,

toilettet er skrubbet, to gange.

Hvorfor hører jeg ikke fejelyde?

Fordi hvis jeg fejer mere, falder mine arme af.

Hun skal jo ikke slikke gulvet.

Vanessa Kapatelis, en rigtig

prinsesse kommer på besøg.

Det betyder ret ryggen, ikke tygge med åben mund,

og hvis dine arme falder af, er det en lille pris at betale.

Åh gud, tjekkede jeg udløbsdatoen på potpourrien?

En prinsesse.

Ja, men du kan kalde mig Vanessa.

Jeg mener "Diana."

Du er Vanessa selvfølgelig.

Ikke?

Gør I rent?

Lad mig hjælpe.

Det behøver du altså ikke...

Vanessa, var det dørklokken?

Ret ryggen.

Prinsesse Diana,

velkommen til vores hjem.

Det er også en ære at møde dig, dr. Kapatelis.

Jer begge to.

Lad mig vise dig resten af huset.

Jeg har omarrangeret værelserne.

Dit får vidunderligt solskin om morgenen.

Det her er så spændende.

Jeg ved, hvordan du har det.

Jeg har også en stærk mor.

Jeg har så meget at lære dig,

og så meget at lære af dig selvfølgelig.

Kan du lide potpourri?

Må jeg være herinde?

Selvfølgelig. Hvorfor ikke?

Dit soveværelse ligner mit værelse

i det kongelige palads på Themyscira,

omend lidt mindre

og uden tjenerinderne selvfølgelig.

Jeg er ked af, at jeg gav dig problemer i går.

Det er okay.

Du betyder så enormt meget for mor.

"Levende historie" og alt det der.

Savner du det?

Dit hjem?

Lidt.

Men jeg kom for at gøre din verden til et bedre sted.

Og når din mor har lært mig mere om jeres kultur,

så er det, hvad jeg vil gøre.

Kan du bare beslutte det?

At gøre verden til et bedre sted?

Alle kan beslutte, hvad de vil gøre med deres liv.

Jeg opnår det måske ikke,

men det er det, som jeg vælger at gøre.

Men ikke alle behøver vælge det samme.

Hvad med dig, Vanessa?

Hvad vil du dedikere dit liv til?

Det ved jeg ikke, dræbe teenagevampyrer?

Vær ikke bekymret.

Vampyrer findes ikke.

Jeg var ikke bekymret.

Og jo de gør.

Men det er lige meget, hvad jeg vil.

Min mor er arkæolog.

Hendes far var arkæolog.

Bla, bla, bla.

Og hvis du selv skulle vælge?

Det ved jeg ikke.

Jeg kan lide kampsport.

Jeg kan lide matematik.

Jeg plejede at spille trommer, indtil naboerne klagede.

Jeg formoder... Jeg bare vil være noget andet.

Hvad som helst andet.

Har du fortalt det til din mor?