Inception

Han talte i vildelse, men spurgte efter Dem.

Før ham frem.

Han havde kun den her på sig...

Og den her.

Er du kommet for at slå mig ihjel?

Jeg ved godt, hvad det er.

Jeg har set den før for mange, mange år siden.

Den tilhørte en mand, jeg mødte i en fjern drøm.

En mand besat af markante ideer.

Hvilken parasit er mest hårdfør?

En bakterie? En virus?

En bændelorm?

- Mr. Cobb taler om... - En idé.

Hårdfør og yderst smitsom.

Når først en idé har indtaget hjernen, er den svær at udrydde.

En klar og tydelig idé hænger ved derinde.

Så folk som jer kan stjæle den?

Ja, i drømmefasen er ens tanker sårbare over for tyveri.

Det kaldes udtrækning.

Vi kan lære dig at forsvare dig mod selv den bedste udtrækker.

- Hvordan det? - Fordi jeg er den bedste udtrækker.

Jeg ved, hvordan man finder hemmelighederne i sindet.

Jeg kan lære dig at have paraderne oppe, selv når du sover.

Hvis du vil have min hjælp, skal du være helt åben.

Jeg må lære dine tanker at kende bedre end din kone og din terapeut.

Hvis du i drømmen har et pengeskab, må jeg vide, hvad det indeholder.

Hvis det skal fungere, må du lukke mig ind.

Godaften, d'herrer. Jeg vil overveje tilbuddet.

Han ved det.

Hvad sker der deroppe?

Saito ved besked. Det er en fælde.

Det gør ikke noget. Jeg kan skaffe varen.

Oplysningerne er i pengeskabet. Han så direkte på det.

Hvad laver hun her?

- Jeg tager mig af det. - Ja tak. Vi er kommet for at arbejde.

Ville jeg overleve, hvis jeg sprang?

Måske med et flot udspring. Mal, hvad laver du her?

Jeg tænkte, at du savnede mig.

Det gør jeg. Men jeg kan ikke stole på dig mere.

Og hvad så?

Det ligner Arthurs smag.

Offeret er glad for britiske efterkrigstidsmalere.

Sid ned.

Savner børnene mig?

Du skulle bare vide.

- Hvad laver du? - Trækker lidt frisk luft. Bliv der.

Kom nu, for pokker.

- Vend dig om. - Pistolen, Dom.

Tak.

Og nu kuverten, mr. Cobb.

Har hun fortalt det? Eller har du hele tiden vidst det?

At du er kommet for at stjæle, eller at vi sover?

Jeg vil vide, hvem der har hyret jer.

Det nytter ikke at true ham i en drøm, Mal.

Det kommer an på, hvad man truer.

Dræber jeg ham, vågner han bare. Men smerten...

Smerten findes i sindet.

Og at dømme efter indretningen er vi vist i dit hoved, Arthur.

- Det er for tidligt! - Ja, men drømmen kollapser.

Jeg prøver at holde Saito bedøvet. Vi er der næsten.

Det var tæt på.

Stop ham!

Det dur ikke. Væk ham.

Han vil ikke vågne!

Giv ham skubbet! Giv ham en dukkert.

Han er slået ud.

Du var godt forberedt.

Mine vagter kender ikke engang lejligheden. Hvordan fandt I den?

Det er svært at holde en kærlighedsrede hemmelig, -

- når der er en gift kvinde involveret.

- Hun ville aldrig... - Men her sidder vi.

- Og vi har et dilemma. - De nærmer sig.

- I har fået, hvad I kom efter. - Nej, du udelod en vigtig detalje.

Du vidste, hvad vi pønsede på.

- Hvorfor lod du os komme ind? - Det var en prøve.

- En prøve i hvad? - Underordnet. Du dumpede.

- Vi trak alle oplysninger ud. - Jeres fupnummer var tydeligt.

- Så I må gerne gå. - Du er vist ikke med, mr. Saito.

Firmaet, der hyrede os, finder sig ikke i fiasko.

Vi holder ikke to dage.

- Cobb? - Jeg må vist gå håndfast til værks.

Fortæl os, hvad du ved! Nu!

Jeg har altid hadet det tæppe.

Det er plettet og slidt på sin helt egen måde.

Men det er i hvert fald lavet af uld.

Lige nu ligger jeg på polyester.

Med andre ord ligger jeg ikke på mit tæppe i min lejlighed.

Du har levet op til dit omdømme, mr. Cobb.

Jeg drømmer stadig.

- Hvordan gik det? - Ikke så godt.

En drøm inde i drømmen. Jeg er imponeret.

Men i mine drømme følger vi mine spilleregler.

- Men der er lige en detalje. - Vi er ikke i din drøm.

Vi er i min.

- Hvordan kunne du kludre i tæppet? - Det var ikke min skyld.

- Du er arkitekten. - Han skulle ikke gnide sig op ad det.

Hold så op.

Og hvad skete der for dig?

- Jeg har styr på det. - Det ser ikke sådan ud.

Vi har ikke tid til det her. Jeg stiger af i Kyoto.

Han gennemgår jo ikke hver kupé.

Nå, men jeg bryder mig ikke om tog. I må klare jer selv.

- Hallo? - Hej, far.

Hej, unger. Hvordan går det?

- Godt. - Fint nok.

Kun fint nok? Er det dig, der synes det, James?

Ja. Hvornår kommer du hjem, far?

- Du ved, at der går noget tid, skat. - Hvorfor?

I ved jo, at jeg er på arbejde, ikke?

Mormor siger, at du aldrig kommer hjem.

Phillipa, er det dig?

- Må jeg snakke med mormor? - Hun ryster på hovedet.

Så må vi håbe, at hun tager fejl.

- Far? - Ja, James?

Er mor hos dig?

James, det har vi jo snakket om.

Mor er her ikke mere.

Hvor så?

Nå, unger. Kan I sige farvel?

Jeg sender nogle gaver med morfar. Opfør jer nu ordentligt...

Helikopteren venter på taget.

- Har du styr på det? - Ja, hvorfor?

Mal dukkede op i drømmen.

- Du må undskylde det med benet. - Det bliver værre, ikke?

Du må nøjes med én undskyldning, Arthur. Hvor er Nash?

Han er ikke kommet endnu.

Cobol skulle have haft Saitos udvidelsesplaner for to timer siden.

De ved, at vi har svigtet. Vi må væk.

- Hvor tager du hen? - Buenos Aires.

Jeg holder lav profil, til tingene er kølet ned. Hvad med dig?

- Jeg skal hjem til USA. - Du må hilse.

Han forrådte jer. Han kom og bad for sit liv.

Vi| du have æren?

Sådan ordner jeg ikke den slags.

Hvad vil du gøre ved ham?

Ingenting. Men jeg kan ikke tale på Cobol Engineerings vegne.

- Hvad vil du have fra os? - Inception.

- Er det muligt? - Selvfølgelig ikke.

Hvis man kan stjæle en idé, kan man vel også plante en.

Nu skal jeg plante en idé.

Lad være med at tænke på elefanter. Hvad tænker du på?

- Elefanter. - Men du ved, at jeg gav dig ideen.

Personen ved altid, hvor ideen stammer fra.

- Man kan ikke forfalske inspiration. - Det passer ikke.

- Kan du gøre det? - Giver du mig et valg?

Jeg skal nok selv håndtere Cobol.

- Så har du et valg. - Og jeg vælger at gå.

Fortæl besætningen, hvor I vil hen.

Mr. Cobb!

Kunne du tænke dig at komme hjem?

Til Amerika? Til dine børn?

Det kan du ikke ordne. Det kan ingen.

- Ligesom inception. - Kom så, Cobb.

- Hvor avanceret er ideen? - Den er enkel.

Det er ikke enkelt at plante en idé hos andre.

Min hovedkonkurrent er en gammel mand.

Hans søn vil snart overtage ledelsen af firmaet.

Han skal beslutte at opløse faderens forretningsimperium.

- Cobb, det er en dårlig idé. - Vent lidt.

Hvis det overhovedet er muligt, skal jeg bruge en garanti.

- Hvordan ved jeg, at du kan levere? - Det ved du ikke.

Men det kan jeg.

Er du klar til at tage et trosspring?

Eller vil du være en gammel mand, fuld af savn, der venter på døden?

Saml et hold, mr. Cobb. Og vælg dine folk med større omhu.

Jeg ved godt, at du gerne vil hjem.

Men det er ikke muligt.

- Jo. Man skal bare langt nok ind. - Det ved du jo ikke.

Jeg har gjort det før.

Hvem har du gjort det med?

Hvorfor skal vi til Paris?

Vi har brug for en ny arkitekt.

Du har aldrig været glad for dit kontor, vel?

Der er ikke plads til tanker i det kosteskab.

Er du i sikkerhed her?

Udleveringer mellem Frankrig og USA er jo et bureaukratisk mareridt.

De kan nok nå til enighed i dit tilfælde.

Du kan give børnene dem her, når du ser dem.

De har brug for mere end tøjdyr for at føle, at de har en far.

- Jeg gør bare, hvad du har lært mig. - Jeg har ikke lært dig at stjæle.

Nej, du lærte mig at navigere i folks sind.

Men der var ikke mange måder at udnytte evnerne på.

Hvad laver du her, Dom?

Jeg har fundet en vej hjem.

Det er en opgave for nogle magtfulde mennesker.

De kan fjerne anklagerne mod mig.

Men jeg har brug for din hjælp.

Så du er kommet for at fordærve et af mine kvikkeste hoveder.

Du kender tilbuddet. Det handler ikke bare om penge.

De får chancen for at bygge katedraler, hele byer, -

- bygninger, der ikke kan eksistere i virkelighedens verden.

Så jeg skal sende nogen ind i din fantasi?

De er ikke med i drømmen.

De designer niveauerne og overlader dem til drømmerne.

Det kan du selv gøre.

Det må jeg ikke for Mal.

- Kom tilbage til virkeligheden, Dom. - Virkeligheden...

Dine børnebørn venter på, at deres far vender hjem.

Det er virkeligheden for dem. Den her sidste opgave gør det muligt.

Jeg ville ikke være her, hvis der var et alternativ.