The Putin Interviews

PUTIN IFØLGE OLIVER STONE - DEL 1

Denne film bygger på samtaler optaget mellem juli 2015 og februar 2017.

Mystikken breder sig her til morgen, hvor embedsmænd oplyser -

- at Putin var direkte involveret i hackerangrebet på Demokraterne.

Vi har de sidste to måneder gentagne gange understreget -

- at vores kilde ikke er den russiske regering.

Vladimir Putin gav personligt ordre til de skjulte cyberangreb.

Respekterer De Putin? Hvorfor egentlig? Putin er jo morder.

Dem er der mange af. Tror du, vores land er uskyldsrent?

- Goddag. - Godt at se Dem igen, hr. præsident.

De kunne måske sidde derovre? Jeg sætter mig her -

og så tager vi det, som det kommer.

Vi improviserer bare. Der er ingen regler.

Yes!

I over 40 år har USA ført an i Vestens kamp mod kommunismen -

- og den trussel, den har udgjort. Denne kamp har påvirket os alle.

Verden har levet i skyggen af truslen om atomkrig.

Men ikke længere.

For første gang i Ruslands historie bliver landets øverste magt -

- videregivet på den mest demokratiske og enkle vis:

I overensstemmelse med folkets vilje. Legitimt og fredeligt.

Mange i Vesten ved ikke meget om Dem.

Vi vil gerne vide noget om Deres baggrund.

Jeg ved, at De blev født i oktober 1952 efter krigen.

Deres mor var fabriksarbejder, og Deres far havde deltaget i krigen.

Jeg ved, De voksede op i en fælleslejlighed med andre familier.

Min mor arbejdede ikke på en fabrik. Det gjorde min far til gengæld.

- Som hvad? - Han var maskiningeniør.

Han var teknisk uddannet og arbejdede som maskiningeniør.

- Han blev såret under krigen, ikke? - Jo.

I begyndelsen af krigen gjorde han tjeneste i en specialenhed.

Senere blev han overført til de væbnede styrker -

- i et af de farligste områder ved Leningrad-fronten.

Jeg var efternøler.

De havde mistet to børn før mig.

Det ene af dem omkom under belejringen af Leningrad.

Jeg har hørt, han var lidt småkriminel som helt ung.

Han var lidt af en rod, indtil han begyndte til judo som 12-årig.

Jeg havde temmelig frie rammer som barn -

og tilbragte meget tid på gaden.

Men da jeg begyndte at dyrke judo -

ændrede det mit liv til det bedre.

Straks efter gymnasiet begyndte De at læse jura.

- Var det sådan, det foregik? - Jeg gik på grundskole i Leningrad.

Derefter blev jeg optaget på jurastudiet på Leningrads universitet.

Hvor De mødte Deres første hustru?

- Deres eneste hustru, mener jeg. - Det var først senere.

Det var cirka syv år senere.

Og De kom ind i KGB i 1975?

Ja, i 1975 i Leningrad.

Der var et fordelingssystem på de sovjetiske videregående uddannelser.

Når man var færdig med sin uddannelse -

- skulle man arbejde der, hvor man blev sendt hen.

- Så De havde intet valg? - Man havde pligt til at tage jobbet.

Men jeg ville det gerne.

Jeg læste jura, netop fordi jeg gerne ville ind i KGB.

Og De nærede romantiske forestillinger om KGB fra sovjetiske film.

Ja, netop. Jeg havde læst bøger og set film om det.

- Det har De helt ret i. - I 1985-90 arbejdede De i Dresden.

Men de første ti år var De mest i Leningrad.

Jeg gik på specialskoler i Leningrad og Moskva.

Østtyskland i den periode var vel en trist affære.

Jeg vil ikke sige, at det var trist -

- men samfundet havde stået stille siden 50'erne.

Det var en sær tid. Tog De tilbage til Moskva og oplevede perestrojka?

Ser De ...

Gorbatjov og hans folk havde jo indset, at landet måtte reformeres.

Men i dag kan jeg med vished sige -

- at de ikke forstod, hvilke reformer der skulle til.

Men det var jo Gorbatjovs idéer. Han må have inspireret Dem.

Idéerne kom ikke fra ham, men fra de franske socialister og utopister.

De havde intet med Gorbatjov at gøre. Men hans fortjeneste bestod i -

- at han indså behovet for forandring. Og han forsøgte at ændre systemet.

Problemet var bare, at systemet var ineffektivt.

Men hvordan kunne man ændre systemet -

- og samtidig bevare unionen? Det vidste Gorbatjov heller ikke dengang.

Og det førte til, at landet gik i opløsning.

USSR brød sammen, og Den Russiske Føderation opstod med Jeltsin.

Men i samme periode brød det sociale system fuldstændig sammen.

Store dele af økonomien blev lammet.

Sundhedsvæsenet lå i ruiner. Hæren var i en sørgelig forfatning.

Og millioner af mennesker røg under fattigdomsgrænsen. Det skal man huske.

De flyttede til Moskva i 1996 og var chef for FSB i 13 måneder.

Nej, ikke lige med det samme.

Jeg flyttede til Moskva -

- og blev leder på det juridiske område.

Først derefter blev jeg overført til administrationen -

som leder af Kontroldirektoratet.

Derefter blev jeg chef for FSB.

I den egenskab må De have oplevet, hvor kaotisk alting var.

Ja, det gjorde jeg naturligvis. Jeg bliver ofte kritiseret for -

- at jeg skulle have ærgret mig over Sovjetunionens sammenbrud.

Det vigtigste, der skete var, at efter Sovjetunionens sammenbrud -

- befandt 25 mio. russere sig lige pludselig uden for landets grænser.

Det var reelt set en af de største katastrofer i det 20. århundrede.

Folk havde jo levet i ét land.

De havde slægtninge, arbejde og bolig.

De havde lige rettigheder. Men nu befandt de sig pludselig i udlandet.

Først opstod der tegn på borgerkrig, og siden brød den ud i landet.

I oktober 1993 var Rusland på randen af borgerkrig -

- med parlamentsmedlemmer på én side og Jeltsins støtter på den anden.

Jeltsin gav ordre til direkte at beskyde parlamentsbygningen -

- hvor formanden for Den Øverste Sovjet og vicepræsidenten holdt til.

Efter to dages gadekampe var der hundredvis af dræbte og sårede.

Alt det var jeg selvfølgelig vidne til -

især da jeg blev chef for FSB.

USA står fortsat last og brast med præsident Jeltsin -

- som Ruslands demokratisk valgte leder.

I 1999 blev De premierminister. Jeltsin gik af i 2000.

Når man ser pressekonferencer og optagelser med Jeltsin -

- er det tydeligt, at alkohol og sygdom havde påvirket hans hjerne.

I hans måde at tale og stirre på virkede han helt lammet.

Jeg synes ikke, jeg har ret til -

- at sidde og vurdere Gorbatjovs handlinger og Jeltsins personlighed.

Ligesom alle andre havde han sine problemer.

Han havde også sine styrker. En af dem var -

- at han aldrig var bange for at tage ansvar.

Han tog gerne ansvaret på sine skuldre.

Og det andet, De nævner, ja, det var også en del af ham.

Jeg ...

... går af.

Jeg går af før tid -

inden min periode udløber.

Jeg har indset, at det er nødvendigt.

Rusland bør gå ind i det nye årtusinde -

- med nye politikere, nye ansigter.

Med nye, kløgtige -

stærke og energiske folk.

Der sad De så. Premierministre kommer og går, og lige pludselig -

- er De konstitueret premierminister. Hvad så?

Ser De, det er en interessant historie.

Jeg var kommet til Moskva fra Sankt Petersborg -

- og i Moskva havde jeg ingen støtter af betydning -

ej heller magtfulde forbindelser.

Jeg kom i 1996 -

- og den 1. januar 2000 blev jeg konstitueret præsident.

Jeg ved ikke, hvorfor Jeltsin udpegede mig.

Første gang, Jeltsin foreslog det, takkede jeg nej.

- Hvorfor det? - Han bød mig ind på sit kontor.

Han sagde, jeg skulle være premierminister og gerne præsident.

Jeg sagde til ham, at det var et meget stort ansvar.

Jeg ville være nødt til at ændre hele mit liv -

- og det var jeg muligvis ikke klar til.

Hvordan ville det ændre hans liv? Han var jo en erfaren bureaukrat i styret.

Jo, men det er noget helt andet.

Én ting er at være en højtstående embedsmand.

Man kan leve et fuldstændig normalt liv.

Man kan rejse, gå i biografen og teatret, ses med vennerne -

- og man slipper for at tage ansvar for millioner af menneskers liv.

Det var ikke nogen let sag at tage ansvaret for Rusland på det tidspunkt.

Ærlig talt vidste jeg ikke på det tidspunkt -

- hvilke planer Jeltsin havde for mig på længere sigt.

Jeg vidste ikke, hvor længe jeg skulle sidde -

- for præsidenten kunne når som helst sige: "Du er fyret."

Jeg tænkte kun på én ting: Hvor skulle jeg skjule mine børn?

Er det rigtigt? Hvorfor?

Forestil Dem, at jeg gik hen og blev fyret fra posten.

Jeg ville stå uden livvagter. Hvad skulle man gøre fremover?

Og hvordan skulle jeg garantere min families sikkerhed?

Så dengang besluttede jeg, at hvis det var min skæbne -

skulle det føres til ende.

Jeg vidste jo ikke, om jeg ville blive valgt til præsident.

Det var der ingen som helst garanti for.

Så han noget til sine børn og sin hustru i den periode?

Nej. Jeg kom sent hjem og gik tidligt om morgenen -

så jeg så dem, men ikke meget.

- Stod De op kl. 4 om morgenen? - Nej, det gjorde jeg ikke.

Jeg gik i seng et sted -

- mellem midnat og halv to og stod op klokken 7.

- Jeg har altid sovet seks-syv timer. - Ingen mareridt?

Stammer Deres disciplin fra militæret, fra KGB?

Den stammer nok fra judoen, men også fra militæret.

Det siges, at Deres livsfilosofi er inspireret af judo?

Nu ikke for langhåret.

Grundtanken i judo er 'den milde vej'.

Man skal være mild, og nogle gange kan man gå andre veje -

men kun hvis den vej fører til sejr.

De er meget disciplineret.

Hvis man ikke er det, er det svært at få arbejde fra hånden.

Så har man ikke overskud til dagens mange opgaver -

- for slet ikke at tale om de strategiske.

Man skal holde sig i form.

Nu skriver vi år 2000. De bliver præsident med 53% af stemmerne.

De forventes ikke at holde længe. Det er mørke tider for landet.

Krigen i Tjetjenien raser, og det ser sort ud.

Ja, i august 1999 -

var 2. Tjetjenske Krig brudt ud.

Det tærede hårdt på landet.

Jeg måtte selv tage ansvar for den situation.

Den ene part bekæmper terror, den anden part kæmper for frihed.

Alt imens flyder det med lig i gaderne. Det er ikke Mellemøsten -

- men oprørsrepublikken Tjetjenien. En overset, men forfærdelig krig.

I overensstemmelse med skikken i Rusland -

- og i Dagestan, hvor vi befinder os i dag -

- vil jeg hæve glasset til ære for de faldne.

Vent lidt.

Derfor foreslår jeg følgende.

Vi vil uden tvivl hæve glasset for dem. Ingen tvivl om det.

Men vi drikker først senere -

- når denne særdeles vigtige opgave er udført.