最初の200行です。
I midterringen afgør mr. Blake nu, hvilken hund der er "Best in show".
- En fin hund. - Ja. Køb ham.
- Hvor meget må jeg byde? - Højst fem.
- 500 dollars er ikke... - 5000 dollars.
Sådan ja. Forsigtigt. Jeg skal nok hjælpe dig.
Forsigtigt... Sådan!
Lad mig se poten.
Det går nok.
Stop!
Røde? Hvordan er han dog sluppet ud?
Tag ham. Kom tilbage!
- Hunden! Hvor er hunden? - Hvabehar?
Hvor løb den røde hund hen? Der er han!
Kom nu her!
Hvorfor løb du?
Tilbage til buret.
Hallo!
Hvor tror du, du skal hen med den hund?
Tøv en kende, sønnike. Emile, spørg, hvad han laver med Røde.
- Jeg taler engelsk, men... - Men hvad?
Han taler engelsk, men når det skal gå stærkt, kan han ikke finde ordene.
Det går alt for stærkt. Du prøvede ikke at stjæle ham, vel?
- Stjæle. - Nej. Jeg søger bare arbejde.
- Det er herren, som bestemmer. - Nå, for søren.
Jeg hedder René Jean-Paul Dumond. Jeg er stærk og bliver ikke træt.
Jeg har boet hos min onkel, som er død, så jeg er nødt til at arbejde.
Jeg lærer engelsk ved hjælp af en bog. Og jeg holder meget af dyr.
Javel ja. Var det derfor, du lukkede hunden ud?
Jeg lukkede ham ikke ud. Hans pote sad fast i hegnet.
- Hvad siger han? - At Rødes pote sad fast i hegnet.
- Der er ikke sket noget. - Godt.
Du søger altså arbejde.
Ja. Jeg er stærk og bliver ikke træt.
- Jeg har boet hos min onkel... - Og lært engelsk i en bog.
- Udmærket, sønnike. Du er hyret. - Tak, hr. chef.
Vis ham til rette, Emile. Kom så, Røde.
For det første skal du...
... tage bæltet på igen, så du ikke taber bukserne.
"Sove, jeg sov, har sovet."
"Jeg sover. Jeg sov. Jeg har sovet."
Det her er den nye seng, som jeg sover i.
Det her er vinduet i det nye værelse, som jeg sover i.
Det her er en stol. Det her er et skrivebord. Det her er et gulv.
Det her er et bord.
"Godmorgen, hr. Jones."
"God eftermiddag, fru Brown."
"Godaften, hr. Smith. Spadserede De til stationen?"
"Spadserede han til stationen?"
"Spadserede vi til stationen? Spadserede De til stationen?"
Merci. "Jeg er, du er, han er, vi er, I er, De er."
Jeg er, du er, og de er trætte. Ikke sandt?
Godaften, hr. Emile.
- Har du fået mad? - Ja.
- Deres kone laver god mad. - Godt.
- Har du det godt? - Ja.
For i morgen begynder du at arbejde. Kom... Du skal passe alle hundene.
De skal passes og plejes, også når de er syge.
Men i særdeleshed denne her.
Ved du, hvor meget den her hund er værd?
- Hvor meget hunden koster. - Hvad den koster?
Den koster 5000 dollars.
- Spøger De? - Nej, jeg spøger ikke.
5000 dollars for en hund?
Ved du, hvad en hundeudstilling er? Jeg viser dig nogle billeder.
Der er en hundeudstilling i New York i næste måned.
Hvis han vinder, bliver han Amerikas fineste hund.
Måske verdens fineste.
Det er det, hr. Haggin ønsker mest af alt. Forstår du det?
Det håber jeg også, for det er meget vigtigt.
Kryb nu til køjs. Du begynder at arbejde klokken seks.
- Godnat. - Sov godt.
Godnat, hr. Jones. Godnat, fru Brown.
5000 dollars?!
Det er en ære at dele værelse med så fin en hund.
Godnat, hr. Smith.
- Forsigtigt... sådan her. - Emile!
- Kom herud med Røde. - Ja.
Herren vil se Røde.
Skynd dig ud. Nej, nej! Ikke den vej!
Undskyld, men drengen vidste ikke...
Pyt med det. Skal vi komme i gang?
Vær hård mod ham. Der er ikke så længe til udstillingen.
- Jeg skal nok være en hård dommer. - Bliv her, Røde!
- Er De klar? Begynd! - Gå!
Monsieur... Hovedet.
Op med hovedet!
Gå!
- Op med hovedet! - Nej...
- Hvad siger han? - Han ved ikke, hvad han taler om.
- Gå ind og arbejde. - Tøv en kende. Kom her.
Tror du, at du kan få hunden til at makke ret?
Hvad sagde du?
Jeg sagde, at hvis herren måske talte med hunden...
- I et venligt tonefald. - Det var bare det, jeg sagde.
Javel ja. Kærligheden overvinder alt, hvad?
En hund er et dyr. Den er styret af betingede reflekser.
Hunde har ikke menneskelige følelser.
De skal styres med fast stemme og hård hånd.
Vi prøver igen i morgen.
- Man siger ikke herren imod, vel? - Kun hvis man vil være arbejdsløs.
Her. Løb en tur med ham.
Men du må under ingen omstændigheder slippe ham løs.
Det er forstået.
For resten...
Næste gang herren kalder, så brug døren, ikke?
Javel.
5000 dollars, men du kan ikke gå, som chefen vil have, du går.
Det burde da ikke være så svært for en hund som dig.
En så værdifuld hund som dig. Kom. Så prøver vi.
Gå!
Kom her! Vil du være jagthund?
Så kunne du gøre nytte for herren.
Så har du meget at lære.
Man bliver ikke jagthund fra den ene dag til den anden.
Kom her!
Kom her! På plads!
Kaninen, nej! Fasanen, ja!
Forstår du det?
- Tak for fjerene, Therese. - Smag.
Det smager... vidunderligt, Therese.
- Ja. Nu skal du få en skål suppe. - Nej tak.
Du bliver alt for mager, når du løber rundt med den røde hund.
Det er den røde hund, ikke? Og det der er vel også til ham.
- Det hedder lokkemad. - Jeg har ikke tid til den slags.
Jeg vil lære ham at jage. Han venter på mig.
- Det tager fem minutter at spise. - Det lyder dejligt, men...
Jamen så gå. Som La Rochefoucauld sagde:
"En mand, som har noget på sinde, vil ikke have noget i maven."
- Suppen smager ellers godt. - Løb nu ud til hunden.
Du kan få suppe, når du kommer tilbage.
Så er det nok. Vi har løbet nok for i dag.
Sit! Jeg har noget, du skal se.
Det her er en fugl.
Lad gå. Det er ingen fugl, men det skal forestille en fugl.
Fuglen gemmer sig altid i en busk. Sådan her.
Men du ved ikke i hvilken busk, så... du skal snuse til luften.
Nu har du fundet den.
Du nærmer dig ganske langsomt.
Og så peger du... sådan her.
Forstår du det?
Jeg giver op.
Du bliver aldrig en jagthund. Gå med dig.
Gå rundt på hundeudstillinger resten af livet.
Men du skal ikke bede mig om hjælp.
Så lad gå. Jeg tager imod din undskyldning.
Vi prøver igen i morgen. Nu går vi hjem.
Den sang er så smuk og så sørgelig.
Sommetider er det rart at være sørgmodig.
Ja, men nu skal vi more os.
- Sikke en larm! Jeg kan intet høre. - Skeerne er jo musikken.
- Hør på min begavede mand. - Hvad er han uden skeerne?
- En dreng, som kan spille mundharpe. - Jeg er en mand, som spiller på ske.
Kom så her.
- Bliv ved, René. Det lød godt. - Det var ikke noget særligt.
- Forstyrrer vi? - Slet ikke. Jeg gik bare en tur.
- Røde er ikke i hundegården. - Han er her.
- Det var min idé. - Det var ikke for at...
Rolig. Jeg spekulerede bare på, hvor han var.
Det var min skyld. Jeg tog hunden ind. Han var...
- Han var ensom. - Netop. Han var ensom.
Det var mig, der tog ham med ind. Jeg sætter ham tilbage.
Kom, Røde! Therese, herren vil måske have en kop... kaffe.
- Det skal du da ikke gøre. - Pjat. Jeg skulle selv have en kop.
Jamen så siger jeg ja tak. Det var venligt af dig.
Hunden var altså ensom?
Ja, jeg tror, at Store Røde godt kunne lide musikken.
- Fik han bedre pels? - Ja, måske.
Sagde Montaigne ikke: "Et lykkeligt indre kan ses på det ydre"?
Han kan ikke have sagt noget så dumt.
Det er ikke dumt at tale om lykken.
Det er godt, at drengen og hunden har hinanden.
Man skal aldrig være ensom.
Ikke engang når man har store rigdomme, et stort hus...
- Therese... - Man skal lægge fortiden bag sig.
- Man må videre. - Det er en vældig god kaffe.
Hvad skal man med alverdens rigdomme...?
Therese...
Jeg skulle have fyret dig for fem år siden, før du lærte at lave mad.
Røde, vent! Jeg har tabt min støvle!
Røde, kom tilbage!
Røde, hvor er du?!
Røde, din...
Det var min skyld. Undskyld.
Hvis De vil, så stopper jeg nu, og De behøver ikke give mig løn.
- Det er ikke retfærdigt. - Man skal aldrig stoppe.
Man skal bare brokke sig og bede om lønforhøjelse. Tag forbenene.
- Det er ikke godt for pelsen, vel? - Nemlig.
- Er udstillingen nu ødelagt? - Nej, han skal nok nå at blive fin.
Men fremover må du være mere forsigtig.
Han er ikke som andre hunde. Han er en såkaldt udstillingshund.
Det vil sige, at man ikke bruger dem til noget praktisk.
Engang i tiden var de nogle prægtige jagthunde.
Men de er så smukke, at jagtinstinktet er blevet avlet bort.
De har mistet deres vigtigste egenskab... ansvarsfølelsen.
Er Røde alligevel så meget værd? 5000 dollars?
Ja, og hvis han vinder om en måned, er han 10.000 dollars værd.
Nu skal jeg vise dig noget.
- Hvad synes du? - Hun er smuk.
Med hende og ham opretter vi Wintapi Kennel, når han har vundet.
Hun er ikke værst, vel?
No comments yet. Be the first to leave one.