Legion

Øjensynligt i Legion:

- Du kan ikke tvinge mig til at tale. - Hvor er Switch?

Hun er på luftskibet.

Livsformer opdaget.

Syd, jeg ændrer fortiden.

- Nej! - Intet af dette vil ske.

Vi starter alle på en frisk.

Hvis vi gør det, kommer monstrene, og de stopper ikke.

Vi skynder os. En lille ændring, og så bliver alt anderledes.

Tidsdøren er stadig åben. Jeg skal ind.

Hvor længe?

Dage?

Uger?

Jeg kommer tilbage.

David?

Jeg har fundet en.

Som mig.

Jeg er ikke alene.

Billet?

Du skulle aldrig være kommet.

Hvabehar?

Jeg sagde "velkommen til Marokko".

Man skal undgå at lande på tre hjul.

Spænd venligst sikkerhedsbæltet.

- Ønsker I en taxa? - Meget gerne.

Følg mig.

Undskyld mig, er der… Jeg skal bruge en…

taxa.

Herovre!

Er det…

Undskyld, men skal du hente mig?

Det er en stor ære.

Jeg forventede ikke at blive modtaget sådan her.

Undskyld, men hvem er du?

- Jeg er en undersåt. - En undersåt?

Min konge ser frem til at møde Dem.

Tak.

Han er et utroligt væsen.

Det siges, at han er forældreløs, og at selve landet fødte ham fra mudderet.

Han vidste, jeg kom.

Han har ikke talt om andet.

TRE ÅR

Hvor langt er der endnu?

FEM ÅR

Er svimmelhed normalt?

Jeg bliver ved med at tænke, hvis vi rejser frem i tiden, om de gror ud igen?

Hvad forårsager det?

Evolutionen.

Jeg kan rejse i tiden, men min krop er ikke stærk nok.

Jeg har kun brug for denne ene ting, og så beder jeg dig aldrig om andet igen.

Hvorfor gør den det? Hvad er det?

Tiden er ustabil. Vi må gå tilbage.

Nej, jeg må finde min familie.

Vent.

David!

Nej, nej, nej.

Se dig lige.

SPÅMAND

Sikke et trist ansigt.

Du bestemmer, hvad der er ægte, og hvad der ikke er.

Dig.

Din vilje.

Imens i tiden mellem tiden…

Amahl Farouk, telepat, omegamutant,

bosat i tiden, som vi kalder nuet, er fanget i den uendelige nutid.

Han kan ikke komme fri,

og han er dømt til evig stilstand, medmindre…

Velkommen.

Velkommen. Han venter.

Han venter.

Charles.

Min ven, velkommen.

Velkommen. Kom, kom.

Åh, Charles.

Jeg er Amahl Farouk, og det er Habiba.

Hun er genert.

Fortæl mig, kunne du lide portrættet?

Jeg har selv malet det. Du er også kunstner, ikke sandt?

Dine lette streger er tegn på disciplin.

Jeg sysler med kunst af og til.

Blandt andet.

Du er videnskabsmand, soldat, far.

- Kender du min familie? - Lille David? Smukke Gabrielle?

Selvfølgelig gør jeg det.

Enhver partikel i din krop nærmest synger om dem.

Du må have så mange spørgsmål, men først…

Du er sulten. Vi skal have noget at spise.

Kom.

Dæmoner, det er spisetid.

Så er David her?

Det burde han være.

Cary?

Vi må være forsigtige. Han kan gå til angreb.

Hej.

Er det dit værk?

Om vi har flyttet dine døre?

Nej.

Men kan du se dem?

Så jeg er ikke skør?

Du er ikke skør.

Jeg må gå.

Hvad skal vi gøre?

De er vanvittige.

Små børn.

Alle sammen?

Deres hjerner. De har ingen logisk sans.

Hvis de ser noget, eksisterer det, og når det er væk…

Det er ikke babyer, der gør mig urolig, men de mænd, de ender med at blive.

Som en brand,

at blive forelsket i en brand.

Vi forsøger at kvæle dem,

slukke dem, men vi brænder os på dem.

Det generer dig, fordi du tror, at du betyder noget. At mennesker gør.

Er det ikke meningen med livet?

Har du set en massegrav?

Mennesker med navne og familie,

er nu blot en bunke.

Hvad er meningen med det?

Men du er her.

- Du har et barn. - Alle dyr kæmper for at overleve.

Om de vil eller ej.

Det er okay.

Undskyld.

Jeg begik en fejl. Jeg burde ikke være her.

Min smukke dreng, min David.

Hvad sagde du?

Mor passer på dig.

Alle børnene er…

Stumme.

Det er tragisk.

Hvordan er de endt her?

De var forældreløse.

Da jeg blev konge af underverdenen, åbnede jeg mit palads for dem.

Hvordan kunne jeg andet?

Det er meget ædelt gjort.

Det er ikke ædelt, det er anstændigt.

Stakkels dyr.

Lad dem dog more sig.

Vi to har vigtigere emner at diskutere.

Hvor…

Er det ikke utroligt?

En enorm dimension, som kun fantasien kan begrænse.

Jeg kalder det astralplanet.

- Sig ikke, at du aldrig har været der. - Nej.

Du aner ikke, hvilke kræfter du har.

Mærk efter.

Dette sted.

Det eksisterer mellem tid og rum.

Et land…

i sindet.

Ja.

Alt, hvad du kan forestille dig, kan du realisere.

Fantastisk.

Kan du se det? Du har magten til at skabe virkeligheden.

Jeg har været ensom, Charles.

Meget længe. Det har du også været.

Jeg er ikke ensom, blot…

Alene?

I meget lang tid

troede jeg, at jeg var syg.

Jeg rendte rundt og skabte mig tosset.

Men jeg voksede. Jeg blomstrede op.

Og så kontaktede du mig.

Du så mig.

Og jeg så dig.

Min bror.

Sikke et privilegium det er at se og blive set.

Hr. Farouk…

Amahl. Vær venlig at kalde mig Amahl.

- Amahl. - Ja?

Hvordan er du blevet sådan?

Kom med.

Efter middagen venter underholdning.

Børnene elsker det.

De kalder mig Skyggekongen.

Der var engang

en tyran…

der herskede over landet. Han mæskede sig,

mens hans rige sultede.

Men så

fra den yderste afkrog

rejste der sig en helt.

Med intet

andet end kløgt og en trylleremse

kæmpede han imod bæstet.

Trylleremsen lød:

Du skulle aldrig være kommet.

Han besejrede tyrannen!

Han tog hans rigdomme og kongerige

og skabte en periode med fremgang

og blev hyldet af alle.

Løgne.

Se, det er kongen af løgne.

David!

Jeg beder dig, du må hjælpe mig.

Jeg var konge. Forstår du det?

Jeg var konge!

Vær ikke bange.

Jeg er kommet for at hjælpe. Jeg er her for at hjælpe.

Drømmer jeg?