Nymphomaniac: Vol. II

Det er jo Zenons paradoks.

Du er Akilles.

- Skildpadden er orgasmen. - Hold nu op.

Nej, hør nu efter. Akilles og skildpadden skal løbe om kap.

Akilles er sejrssikker, så han giver skildpadden et forspring på 100 meter.

Det matematiske problem er, at før Akilles kan overhale skildpadden -

- skal han nå hen, hvor skildpadden begyndte, 100 meter henne.

Men når Akilles når derhen, har skildpadden allerede bevæget sig videre.

Så skal han nå derhen, og så har skildpadden bevæget sig videre igen.

Og så videre.

Ergo kan Akilles aldrig indhente og overhale skildpadden.

Det samme gælder dig. Fordi du jagter den, kan du ikke få tilfredsstillelsen.

- Det er paradokset. - Du tager det altså ikke ret alvorligt.

Jeg fortæller dig om det værste, der er overgået mig.

På få sekunder mistede jeg al seksuel følelse.

Min fisse blev følelsesløs.

Og straks skal vi høre om det latterlige matematiske problem.

Jeg tror slet ikke, du hører efter.

Hvorfor tror du ikke det?

Jeg har ikke fortalt hele historien før -

- men når jeg har fortalt andre mænd om mine seksuelle erfaringer -

bliver de altid ret ophidsede.

Jeg bliver også ophidset.

Af alt det matematiske fis. Ikke af historien.

Hvad er du egentlig for et menneske?

Jeg...

Det aner du ikke.

Nej, men jeg kan gætte.

Hvorfor har jeg ikke regnet det ud før?

Du bliver ikke ophidset af mine frække historier -

- fordi du ikke kan forholde dig til dem.

Du har aldrig været sammen med en kvinde.

Det er temmelig præcist.

Og heller ikke med en mand.

Er du ked af det?

Tja, af nysgerrighed.

Ikke af begær, som man skulle tro.

Jeg betragter mig selv som aseksuel.

Jeg har da eksperimenteret med at onanere som teenager -

- men jeg fik ikke rigtig noget ud af det.

Der er altså ikke noget seksuelt ved mig.

Det er slet ikke så usædvanligt -

- men jeg har da læst en masse om seksuelle emner.

"Canterbury-fortællingerne", "Dekameron", "Tusind og én nat".

Jeg har skam læst dem med stor interesse og fornøjelse.

Men kun litterær fornøjelse.

Jeg tror nu, det gør mig til en bedre tilhører af din historie.

Jeg har ingen forudindfattede meninger eller præferencer.

Jeg er den bedste dommer, du kunne give din historie.

Og om du er et dårligt menneske eller ej -

- har jeg heller ikke svært ved at bedømme.

Jeg ser dig ikke gennem briller -

- farvet af seksualitet eller seksuel erfaring.

Jeg er jomfru.

Jeg er uskyldig.

- Hun ser på mig. - Ja.

Det er en ikon. Er den russisk?

Ja, en god kopi.

Måske i Rubljovs stil.

Ikoner er som regel knyttet til Østkirken.

- Østkirken? - Nu bliver jeg måske lidt teoretisk.

Det må du godt. Jeg vil godt have, du fortæller om dit billede.

Den kristne kirke blev delt i 1054 på grund af en strid -

mellem Østkirken og Vestkirken.

I dag kalder vi dem den ortodokse og den romerskkatolske kirke.

Det her er en typisk ikon fra Østkirken.

De viser som regel Jomfru Maria og Jesusbarnet -

og sjældent korsfæstelsen -

- som var mere fremherskende i Vestkirken.

Man kan sige, at Vestkirken er lidelsens kirke -

og Østkirken er lykkens kirke.

- Hvorfor ser hun direkte på mig? - Hun fortæller en historie.

Oprindeligt var ikoner en slags billedbibel for analfabeter.

Nogle siger, at man læser en ikon eller sågar skriver den.

Der er forskellige slags ikoner. Det her er en Hodegetria.

Retningerne er meget vigtige.

Hun ser på dig, men peger på Jesusbarnet.

Han ser på dig, men peger på hende.

Bemærk, hvor flad den er. Den har intet perspektiv.

Det er, fordi det er et billede på evigheden.

Og evigheden er ikke i 3D.

Du sagde, Østkirken var lykkens kirke.

Østkirken hyldede glæden ved troen -

- mens Vestkirken svælgede i lidelse og død.

Tag på en mental rejse østpå fra Rom.

Mærk, hvordan du fjerner dig fra skyld og smerte mod glæde og lys.

Du sagde, du ikke troede på Gud.

Nej, men hele tanken om religion er interessant.

Ligesom tanken om sex.

Men jeg knæler ikke for nogen af delene.

Lad os kalde det her kapitel:

"Østkirken og Vestkirken."

Det bliver ikke en historie om at rejse østpå fra Rom mod lyset.

Snarere det modsatte.

Så for ikke at gøre det alt for trist -

- har jeg peppet næste kapitel op med en ekstra overskrift.

KAPITEL SEKS ØSTKIRKEN OG VESTKIRKEN

Jeg må springe lidt tilbage.

Jeg var 12 år og på skoleudflugt i bjergene.

- Laver du grin med mig? - Hvad mener du?

- Du får en spontan orgasme. - Ja, det var en orgasme.

Selv om lægen kaldte det et epileptisk anfald.

Og under orgasmen havde du et syn.

To kvinder på hver side af dig.

Kvinden til højre for mig var klædt i purpur og rødt -

med en masse guld og perler.

Hun havde et guldbæger i hånden.

Hun sad på et underligt dyr.

Den anden kvinde var klædt i romerske gevandter.

Hun havde et barn på armen og bølgende hår under sløret.

Holdt hun i sløret med to fingre sådan her?

Og sad den anden på et dyr med syv hoveder og ti horn?

Dyret havde kun ét hoved. Det var en slags tyr.

Hvad er der?

- Det er noget, du finder på. - Nej.

Jeg fortæller dig om min første orgasme, som kom uden nogen berøring -

på besynderlig vis oppe i bjergene.

Jeg havde aldrig fået orgasme før -

- selv om jeg onanerede som besat i den periode.

Din historie er en slags blasfemisk genfortælling -

af forklarelsen af Jesus på bjerget.

En af Østkirkens helligste passager.

Hvor Kristi menneskelige natur gennemskinnes -

af evighedens guddommelige lys.

Jesus, Peter og to disciple havde besteget et bjerg.

Pludselig så disciplene et lys stråle ud fra Jesu hoved.

Moses og Elias viser sig ved hans side.

De hører Guds stemme, og han kalder ham sin søn.

Forholdet mellem de to kvinder og dig er det samme -

- som det mellem Moses, Elias og Jesus.

- Og derfor er det blasfemisk. - Javel.

Du aner ikke, hvem de kvinder var, vel?

Nej, men den ene lignede Jomfru Maria. Nu du siger det.

Det var sandelig ikke Jomfru Maria.

Det lyder som Valeria Messalina, kejser Claudius' hustru.

Historiens mest berygtede nymfoman.

Jeg synes, hun lignede din ikon.

Vi har det billede fra en statue på Louvre.

Det ligner en Hodegetria, men det er så langtfra en religiøs person.

Den anden kvinde, der red på dyret -

- var ingen ringere end Babylons store skøge -

der red på Nimrod i form af en tyr.

Hvis nogen anden havde fortalt den historie -

- havde jeg betragtet den som en blasfemisk spøg -

- peppet op med et bibelsk lys fra intet mindre -

end en spontan orgasme.

Du godeste. Du kræver meget af din tilhører.

Jeg kan love dig, at jeg er lige så uskyldig med hensyn til religion -

som du er med hensyn til sex.

Transfigurationen på venusbjerget.

Og senere mistede du så din orgasme helt.

Wagner, "Rheingold", nedstigningen til Nibelungen.

Var det så slemt?

Forestil dig, at du med ét mistede lysten til at læse.

Hele din lidenskab for bøger og bogstaver.

Det kan jeg slet ikke forestille mig.

Ja, hvad er der?

Men som så ofte før i mit liv -

- udsprang der et glimt af håb af en mystisk hændelse.

- Og det var? - Tre visne blades mærkelige ballet.

Hvad gav det dig håb om?

- Om at genvinde min seksualitet. - Hvordan?

Jeg ville genoplive den ved tvang.

Trods min utrættelige indsats reagerede min fisse slet ikke.

Men det, at initiativet skiftede, ansporede Jerôme.

Jeg må indrømme, at vi begyndte at more os sammen.

Du får £5 -

hvis du kan få den -

op i fissen.

- £5? - Ja.

Hold da kæft.

- Tak. - Selv tak.

- Fik De ingen skeer? - Nej.

Kan vi deraf udlede, at kærlighed og sex ikke har noget med hinanden at gøre -

- eller at de decideret modarbejder hinanden?

Det mest groteske var, at det var i den periode -

blottet for seksuelle følelser -

- en tid fuld af tryghed og hjemlig hygge -

fordi vi var flyttet sammen -

- at jeg blev gravid, fordi jeg sjuskede med p-pillerne.

Bevidst eller ubevidst var det vigtigt for mig at få kejsersnit.

Jeg håbede jo, at min fisse ville begynde at virke igen -

- og noget sagde mig, at en hård fødsel ikke ville gavne det.

Måske var det indbildning, men da jeg lå der -

- lød lyden fra instrumenterne som akkorden fra "Den lille flok".

Ja. Og det var ikke frygt.

Mere en slags væmmelse.

Jeg kunne have svoret på, at jeg så ham grine.

Den grinende søn. I "Dr. Faustus" skriver Thomas Mann -

- at Noas søn Ham grinede, da han blev født.

Endnu et satanisk tegn.

Det uskyldige barn blev døbt Marcel efter Mars, den romerske krigsgud.

Og moderskabet?

Moderkærligheden levede vel ikke helt op til forventningerne.

Jeg havde ingen forventninger. Moderkærligheden var ikke problematisk.

Men hver gang jeg så barnet i øjnene -

- fik jeg en foruroligende fornemmelse af, at jeg var blevet gennemskuet.

Det er sikkert noget underligt noget at sige om et barn.

At min kærlighed ikke var gengældt.

Men det følte jeg.