Conan the Barbarian

DET, DER IKKE SLÅR OS IHJEL, GØR OS STÆRKERE

I tiden mellem Atlantis undergang -

og sønnerne af Aryus storhed -

fandtes en ukendt tidsalder.

Og hertil kom Conan. Dømt af skæbnen -

- til at bære Aquilonias krone i svære tider.

Kun jeg, hans krønikeskriver, kan indvie dig i hans saga.

Lad mig berette om tider med eventyrlige oplevelser.

Ild og luft kom fra himmelens guder.

Men du skal ære Crom. Og Crom holder til inde ijorden.

Før boede kæmperne der, Conan.

Og i forvirringens mørke narrede de Crom.

Og berøvede ham stålets gåde.

Crom blev rasende, og jorden rystede.

Ild og luft fældede kæmperne, og de blev forstødt til havet.

Men guderne glemte stålets gåde, og efterlod det på slagmarken.

Og vi, der fandt det, er blot mennesker.

Ikke guder, ikke kæmper... blot mennesker.

Stålets hemmelighed har altid været gådefuldt.

Du må lære dets gåde, Conan. Du må lære dets disciplin.

Men du kan ikke stole på nogen som helst.

Ikke mænd, ikke kvinder, ikke dyr.

Men dette svigter dig aldrig.

Asken blev trådt ned fjorden. Og blod forvandledes til sne.

Ingen kendte til deres ærinde.

Måske var det at stjæle våben, måske at myrde.

Det blev aldrig kendt, thi anføreren red mod syd, -

- mens børnene blev bragt mod nord af Vantren.

Min herres folk ville gå i glemmebogen, ukendt af alle.

Dette var sørgelige tider.

Sæt dig her.

Sæt dig her!

Intet havde mere nogen betydning.

Livet og døden... Det kom ud på ét.

Men hoben mødte op og hilste ham velkommen -

med begærlige og hadefulde tilråb.

Han begyndte at indse sit eget værd.

Han var en mand af betydning.

Med tiden var hans sejre mange.

Man bragte ham til Østen. En stor belønning.

Her ville krigsmestrene indvie ham i deres hemmeligheder.

Tale og skrift blev ham åbenbaret.

Kitais poesi og Sungs lære.

Han lærte også glæderne ved kvinder, -

- hvor han avlede med de fineste af racen.

Men vigtigst af alt var stålets disciplin.

Jeg frygter, at mine sønner aldrig lærer at forstå mig.

Vi vandt igen!

Ikke dårligt. Men hvad er bedst her i livet?

Den åbne steppe, en hurtig hest, -

- falke ved din hånd og vinden i dit hår.

Nej! Conan, hvad er det bedste i livet?

At knuse dine fjender. At genne dem af sted -

og høre deres kvinders skrig.

Det er godt.

Det er godt.

Gå. Du er fri.

Man har ment, at min herre var som et vildt dyr, -

- der havde været holdt fangen for længe. Det er muligt.

Men friheden... længe en glemt drøm... var blevet ham skænket.

Crom.

Her finder du varme og ild.

Ønsker du ikke at varme dig ved min ild?

De sagde, du ville dukke op.

Fra det høje nord ville en mand af stor styrke komme...

For at erobre.

En mand, der en dag ville blive konge ved egen hjælp.

En mand, der ville knuse jordens slanger.

Sagde du slanger?

- Hvad søger du? - En standart, et tegn.

Måske findes det på et skjold. To slanger der støder sammen.

De stirrer på hinanden. Men de er ét.

Med solen og månen nedenunder.

Sort sol... sort måne.

Det har en pris.

I Zamora...

Ved verdens skillevej...

Du finder...

hvad du ønsker...

i Zamora.

Crom.

Mad, mad.

Jeg har ikke spist i dagevis.

Hvorfor tror du, du får noget nu?

Giv mig mad, så jeg har kræfter til at møde ulvene.

Lad mig ikke dø af sult. Lad mig dø i kamp.

Hvem er du?

Jeg hedder Subotai. Tyv og bueskytte.

Jeg er Hyrkanier. Medlem af Kerlaits sekt.

Hvad laver du her?

Jeg er middag for ulvene.

Hvilke guder tilbeder du?

Jeg tilbeder de fire vinde. Og du?

Crom.

Men jeg beder sjældent. Han lytter aldrig.

Hvad nytte har du da af ham? Det er, som jeg altid har sagt.

Han er stærk. Hvis jeg dør, bliver jeg stillet for ham.

Han vil spørge mig: "Hvad er stålets gåde?".

Kan jeg ikke svare, vil han grine mig ud af Valhalla. Sådan er Crom.

Stærk på sit bjerg.

- Min gud er mægtigere. - Crom griner af dine fire vinde.

- Oppe fra sit bjerg. - Min gud er stærkere.

Han er den evige himmel.

Din gud lever under den.

Civilisation... gammel og syndig. Har du været her før?

Nej, lad os ile derind.

- Lækkert. - Ved du, hvor gammelt det er?

Lugter der altid så meget? Hvordan kommer vinden ind?

Har du set to slanger, der mødes over en sort sol? En flot standart.

Jeg kender kun til Sets slanger og de forbandede tårne.

Før var det blot en slangekult, men nu er de overalt.

Man siger, at de myrder folk om natten. Jeg ved intet.

Sort lotus. Bedste kvalitet.

- Jeg håber ikke, det er Haga. - Jeg sælger ikke Haga til jer.

En almisse for at redde jer fra djævlen.

- Jeg er djævlen. - Horer!

Han er allerede død.

Hvad mener du?!

Du er for stor til at være tyv.

Kom, lad os forsvinde herfra.

Leder du efter slanger? De lever i "Slangens Tårn".

Der findes ufattelige skatte og den største juvel af alle:

"Slangens øje"... Tyg langsomt. Det er god kvalitet.

- Du er ikke vagt. - Det er du heller ikke.

Vi er tyve... Ligesom du selv. Vi vil klatre op ad tårnet.

I har ikke engang et reb. To fjolser, der griner af døden.

Ved I, hvilke rædsler der gemmer sig bag den mur?

Så kan I klatre først.

Hvad i alverden kan lugte så forfærdeligt?

Vil du leve for evigt?

Det er ypperstepræsten. Kun Thulsa Doom er mægtigere.

Man siger, at Thulsa Doom er 1000 år gammel.

Jeg undersøger stedet her. I undersøger nedenunder.

Dræb dem!

Vil I leve for evigt?

Man gav efter for alle glæder og adspredelser.

Rigdom kan være skøn.

Men medgang kan være lige så stor en test for ens mandsmod -

som den stærkeste modstander.

De blev ført til Kong Osrics hof Tronraneren.

Engang en mægtig nordbo som min herre, men nu -

gammel og fordrukken.

Her er de tyve, de ønskede, herre.

- Jeg troede, der var tre. - Vores partner døde i haverne.

Løverne åd ham.

Så løverne åd ham.

Ved I, hvad I har gjort?

Selv Rexor har truet mig, en konge.

Hvilket mod! Hvilken frækhed! Uforskammethed og arrogance.

Jeg hilser jer.

Thulsa Doom, denne halvgud har generet mig i årevis.

Slanger i min skønne stad.

Vestpå: Nemedia, Aquilonia. Sydpå: Koth, Stygia... Slanger!

Overalt findes disse onde tårne.

Kun I har budt disse guder modstand. Og hvad er I?

Tyve!

Kan I se den her?

Den kaldes "Slangens Gifttand".

Den blev stødt ind i en faders hjerte af dennes egen søn.

Og min egen datter er blevet forhekset af Thulsa Doom.

Bærer hun på en lignende daggert beregnet til mig?

Hun følger ham som en slave og søger sin sjæls sandhed.

Som om jeg ikke kunne give hende den.

I dette øjeblik rejser min datter østpå -

- til Thulsa Doom på "Trolddommens Bjerg".

Hun skal vies til ham!

Stjæl min datter tilbage. Tag, alt hvad I kan bære.

Der er meget mere. Nok til at gøre jer selv til konger.

Der kommer et tidspunkt, hvor juveler ophører med at glimte, -

guld taber dets værdi -

og tronsalen bliver et fængsel.

Tilbage er kun en faders kærlighed til sit barn.

Til helvede med Thulsa Doom. En ond troldmand, -

der kan fremkalde dæmoner.

Hans tilhængere ønsker kun at dø for ham.

De er tusinder.

"Trolddommens Bjerg" er uindtageligt.

Jeg har talt med Subotai, og han er enig.

Lad os tage, hvad vi har, mens vi lever.

Jeg har aldrig haft så meget, som jeg har nu.

Jeg har været alene hele livet.