Following

Det følgende er min forklaring.

Eller snarere en redegørelse for, hvad der skete.

Jeg havde været alene et stykke tid

og følte mig ensom og kedede mig.

Jeg lavede intet hele dagen. Det var på det tidspunkt, jeg begyndte at skygge.

At skygge?

- Jeg begyndte at følge efter folk. - Hvem?

I starten var det hvem som helst. Det var ligesom hele idéen.

Bare en tilfældig, som ikke vidste, hvem jeg var.

Og så?

- Og så, ingenting. - Ingenting?

Jeg så, hvor de gik hen, og hvad de lavede.

- Derefter gik jeg hjem. - Hvorfor gjorde du det?

For at finde ud af hvor de skulle hen.

Hvem som helst. Jeg mener...

Hvordan skal jeg forklare det? Har du nogensinde...

været til en fodboldkamp og ladet blikket...

glide hen over menneskemængden?

Du stopper og fokuserer på én person.

Personen er nu ikke længere en del af menneskemængden, men et individ.

Bare sådan.

Det blev uimodståeligt.

- Så du fulgte efter kvinder? - Nej.

Det handlede ikke om sex. Jeg fulgte efter hvem som helst for at se, hvad de skulle.

Du legede hemmelig agent?

Nej, jeg er forfatter. Eller jeg vil være forfatter.

Jeg samlede inspiration til mine karakterer.

I starten.

Efter et stykke tid blev jeg opmærksom på faresignalerne.

Jeg var blevet afhængig og havde brug for regler

for ikke at miste kontrollen.

Følg aldrig efter personer for længe. Følg ikke efter kvinder ind i mørke gyder.

Sådan nogle ting.

Det var meningen, det skulle være helt tilfældigt.

Da det stoppede med at være det, begyndte det at gå skævt.

Da jeg begyndte at følge efter personer,

specifikke personer, som jeg valgte ud.

Der startede problemerne.

Andre mennesker er interessante. Har du aldrig...

lyttet til andre menneskers samtaler i bussen eller i undergrundsbanen

eller set nogen på gaden, der ser interessante ud, eller som opfører sig

lidt underligt eller sådan,

og undret dig over, hvordan deres liv er, hvor de kommer fra, og hvor de skal hen?

Man observerer en persons opførsel, og man har hundrede tusinde spørgsmål.

Og jeg ville stille de spørgsmål. Jeg ville kende svarene.

Jeg fulgte efter dem for at finde svar.

Den vigtigste regel var...

at selv om jeg fandt ud af, hvor nogen arbejdede eller boede,

måtte jeg ikke følge efter personen igen. Det var den vigtigste regel.

Det var den, jeg brød først.

- Ja? - En kaffe, tak.

- Kom nu. Det er frokost. - Også en grillet ostesandwich.

Må jeg sætte mig?

Hvem og hvorfor?

Jeg tager en sort kaffe, og... hvad er det her?

En sort kaffe mere.

Du er ikke fra politiet, så hvorfor følger du efter mig?

- Jeg ved ikke, hvad du taler om. - Bare lad være. Hvem fanden er du?

Mange tak. Sukker?

Jeg fulgte ikke efter dig. Jeg så dig og syntes, du virkede interessant.

- Er du bøsse? - Nej.

Jeg troede, du var en gammel klassekammerat.

Jeg så dig gå herind og fulgte efter for at se, om du var ham.

- Men... - Hvorfor spurgte du ikke?

- Det havde været pinligt at tage fejl. - Ikke lige så pinligt, som det er nu.

Nej, det er sandt.

- Hvad hedder du? - Bill.

Så Bill, hvilket arbejde har du?

- I øjeblikket... - Er du imellem jobs.

- Ja, lige præcis. - Hvad ville du gerne lave?

- Det ved jeg ikke. - Kom nu, Bill. Vær ikke så beskeden.

Du har vel store ambitioner?

- Du er lidt af en boheme, ikke? - Nej.

- Er du kunstner? Fotograf? Forfatter? - Nej.

- Så forfatter. - Nej.

- Men du skriver? - Ikke meget.

- Men nogle gange? - Ja, hvem gør ikke det?

Jeg.

- Så du er forfatter? - Det sagde jeg ikke.

Hvorfor tror du, jeg er det?

En arbejdsløs i tyverne, som drømmer om at være forfatter.

- Noget af et spring ud i det ukendte. - Jeg er ikke forfatter.

Men du er interesseret i mennesker? Den her person?

- Måske. - Du har ikke spurgt, hvad jeg hedder.

- Hvad hedder du? - Eller hvad der er i min taske.

- Hvilken taske? - Den, du har stirret på hele morgen.

- Hvad hedder du, og hvad er der i tasken? - Jeg hedder Cobb.

Se selv efter.

Forventede du at finde stoffer?

Hvorfor stjæler du gamle cd'er?

Lette at snuppe. Lette at sælge. Og kan ikke spores.

Det andet er mere vanskeligt.

- Du ligner ikke en tyv. - Sikke en kompliment.

Er du interesseret nu?

Handsker.

- Det gør folk vel ikke? - Du ville blive overrasket.

- Virker det? - Vent og se.

Begynderheld.

Der kan du se. Ingen hjemme.

Vi har brug for en taske.

- En taske? - At bære tingene i. Hvorfor hvisker du?

- Har du ikke én selv? - Jo da. Der står tyvekoster på den.

Bingo!

Hvad vil du have?

- Her er intet af værdi. - Du virker ikke bekymret.

- Jeg gør det ikke for pengene. - Hvorfor så?

Adrenalinkicket. Og jeg er interesseret i mennesker.

Folks ting fortæller meget om, hvem de er. Hvor gamle er de?

- Det ved jeg ikke. - Unge mennesker har futoner.

Folk i 40'erne har ikke en futon.

De har én vasketøjskurv, så de kender hinanden godt. De er nok over 25.

- Eller 20 og har boet sammen længe. - Nej.

Se på bøgerne. De er universitetsuddannede og blev færdige i starten af 20'erne.

Flyttede sammen det sidste år. Det kan man se på musikken.

Her er æsken.

- Hvilken æske? - Alle har en æske.

Mænd har ofte en skotøjsæske.

- Er der værdier i den? - Nej. Det er mere personlige ting.

Som fotos, breve eller nipsting fra juleknallerter.

Se her.

Kuverter, fotos, visitkort, notater.

- En ubevidst samling. En udstilling. - Hvad mener du?

Hver ting fortæller noget intimt om andre mennesker.

Det er et privilegie at se det.

Hey! Hvorfor gør du det?

Det er som en dagbog. De gemmer den. Men de ønsker, nogen skal se den.

Det er to sider af samme sag.

På den her måde ved de, at nogen har set den.

En afbrydelse i nogens liv. De ser det, som de har taget for givet.

Når de skal købe ting til hylderne for forsikringspengene,

bliver de tvunget til at tænke over, hvorfor de vil have dem.

Man tager det fra dem for at vise dem, hvad de havde.

Sexede, ikke? Fandt dem i den sidste lejlighed.

Jeg vil give dem noget at tale om.

- Hvorfor gør du det? - Hun finder dem og udspørger ham.

Hvorfor vil du ødelægge deres forhold?

Hør nu efter. Man tager noget og viser dem, hvad de havde.

- Vil du have noget at drikke? - Joker du?

Lad dig ikke narre af etiketten. Det er faktisk rigtig godt.

Med dine handsker var det ikke gået.

- Tager vi faktisk noget? - Hvad du ønsker.

Men det er jo ikke pointen. Jeg mener, det er bare et job.

Det er vel pointen med et indbrud?

Det her er pointen. At bryde ind i nogens liv.

At finde ud af, hvem de er. Kan du ikke føle det?

At stå her og drikke deres vin. Mennesker, vi aldrig har mødt.

Vil du have noget? Jeg har vin.

Du forskrækkede os. Er du fra ejendomsmægleren?

- Hvad laver I her? - Sagde mægleren ikke det?

- Men vi skal ikke flytte. - Du må være manden i huset. Tillykke.

- Men vi skal ikke flytte. - Jaså?

Så må I hellere tale med ejendomsmægleren.

Vi skulle ikke være gået herop. Nu må vi vente.

Der er en vej op her.

- For fanden! Tror du, de troede på dig? - Nej, det tror jeg ikke.

- Men hvad havde du gang i? - Vi overraskede dem.

- Hvad mener du? - Fyren var ikke hendes kæreste.

- Hun var vist ude på sjov. - Tror du?

Hvorfor er hun ellers hjemme om eftermiddagen?

Vi var uheldige. Det kommer ikke til at ske igen.

- Det er jeg ikke så sikker på. - Jaså?

Næste gang kan du forberede det..

- Nej... - Nej, jeg mener det.

Udvælg et sted, overvåg det i flere dage, måneder eller år.

- Der slår vi til næste gang. - Okay.

Jeg har det dårligt over at bringe fyren i knibe med trusserne.

Hun vil skælde ham ud, og så er det hende, der er utro.

En øl, tak.

- Må jeg give dig en drink? - Ja.

- Men du kommer ikke i seng med mig. - Hvorfor ikke?

Jeg er sammen med ham der.

- Den skaldede fyr? - Du må give en drink, men ingen sex.

- Vil du stadig give en drink? - Nej.

- Så hvad laver en sød pige... - ...her?

...med en gammel fyr som ham?

Tal ikke så højt. Han ejer faktisk det her sted.

Jeg prøver at få din opmærksomhed.

- Jeg er Daniel Lloyd. Bliver kaldt Danny. - Jaså?

Du har haft en dårlig dag. Måske fordi alle kræver så meget.

Ja, jeg har haft mange af de dage.

- Sig noget til mig. - Som hvad?

Vi ses udenfor om ti minutter.

- Undskyld. - Den faldt fra hinanden.

- Det gjorde den faktisk. - Ja, den er i stykker.

Nogen tabte den. Jeg har villet lave den, men...

...det sker nok aldrig.

Sæt dig ned. Føl dig bare hjemme.

- Hvad så med dig og den skaldede? - Hvad er der med ham?

- Dater I? - Ikke rigtigt.

- Men I har noget kørende? - Nej, vi havde, men det er slut.

- Du sagde, du var med ham? - Jeg ville bare slippe af med dig.

- Hvorfor er vi så her? - Han bliver stadig jaloux.

- Jeg ville ikke hjem. - Hvorfor ikke?

Jeg havde indbrud i går.

- Hvordan føles det? - De fleste spørger, hvad de tog.

Jeg er nysgerrig efter at vide, hvordan det føles. Jeg er forfatter.

- Jøsses. - Så?

- Så? - Hvordan føles det?

- Fantastisk. - Undskyld.

- Så den skaldede er farlig? - Hold fast, hvor er du nysgerrig.