Locked Down

Jeg er altså kun din halvbror.

Hvorfor indleder du en samtale på den måde?

Du vil bede mig om penge. Jeg siger:

"Hvorfor skulle jeg?" Du siger: "Jeg er din bror."

Jeg påpeger aldrig, du er min halvbror.

- Men der er sket ting... - Hej Paxton.

Hvordan går det med de uregelmæssige hovedbevægelser?

Der er styr på dem.

Hvad med...

...cementkunsten?

Hun har lige solgt for 50.000 dollars.

Et frossent vandfald. Det passer til tiden.

Hvordan det?

- Det er lige meget. - Hvordan går det?

- Det er slemt i New York. - Ja.

NBA er blevet aflyst.

London er lukket helt ned.

Jeg er blevet sendt hjem.

- Godt. - Ja.

Nu har mit liv intet formål.

- Hvordan har Linda det? - Hun er her et sted.

Er der noget galt?

Er der noget galt? Lad mig se engang.

Lyv for at undgå snagen i vores forhold, eller sig sandheden?

Okay, jeg lyver.

Der er ikke noget. Vi har det godt.

- Sig, at jeg skyper hende. - Jeg har solgt motorcyklen.

- Hvad har du? - Ja, han betaler,

når vi slipper fri af det her skide fængsel,

den forpulede brændende ensomhed,

hvor man ikke kan skelne sin krop fra møblerne.

Man kan ikke starte den og køre af sted.

Får du en fornemmelse af mit humør?

Hvorfor har du solgt den?

Den motorcykel er dig.

Ja, jeg har solgt mig selv.

Den, jeg var engang.

Jeg havde ondt af den.

Den fortjente en, der kunne yde den retfærdighed.

En, der stadig bryder reglerne.

Hvad med dig og Linda? I skændtes.

Linda sagde, at hun ville gøre det forbi.

Vores forhold, vores...

Vi er vokset fra hinanden.

Hun havde bevæget sig op, og jeg var sunket ned.

Hun ville have gjort det forbi.

Under samtalen sprøjtede der dråber

og fugt, fordi vi råbte.

Vi sagde begge nogle ting,

og nu er fanget her, sammen med de ting, vi sagde,

der genlyder i hele huset, som var det klokker, der ringede.

Vi har været buret inde i to uger.

Men jeg ville faktisk bare høre en anden stemme.

- Og så valgte du os? - Hvorfor ikke?

- Hvad med din ven Mike? - Nej, nej.

Vi taler ikke sammen. Nu kommer min mad.

Han gik over stregen, da han sagde, at covid-19

er et resultat af, at jøder udledte dna fra rumvæsener

i sprinklersystemet i en kinesisk golfklub.

Din mad er kommet, så vi smutter.

Det er bare en sandwich.

Hold ud, brormand.

- Halvbror. - Jeg ringer til Linda.

Jeg lægger en seddel til hende.

Den barske virkelighed i kampen mod corona.

Fra Roundhay Park i Leeds, en af Europas største,

lagt øde, til Trafalgar Square i London, som normalt er meget travl.

Det er beviset på, at der holdes afstand.

I denne afgørende tid har premierminister Boris Johnson,

som selv er smittet, delt...

Hej Maria, er alt vel?

Ja, det går godt. Vi holder modet oppe.

Vi talte med Paxton.

Ja, jeg hørte lidt af det.

Jeg lukkede ørerne.

Du har symptomer?

De er vist væk. Det håber jeg.

En grøn smoothie.

Send mig opskriften.

Det er ikke en opskrift.

Man kommer det bare i og blender det.

Hvordan går det hos jer? Er alt vel?

Det ved du jo godt, at det ikke er.

Og ikke bare det. Faktisk er alt skidt.

Alt er altid skidt. Selv hans navn.

Han siger, at selv hans navn varsler undergang.

Sådan er han nu.

Han har ændret sig meget.

Det gør vi alle. Du har udviklet dig, Linda.

Han har muteret. Jeg læste en artikel...

Han sagde, at enhver mand over 35, der tager bussen, er en fiasko.

...det går skidt.

Det synes David ikke...

Han tager den for at pine sig selv.

Jeg hørte, at han har solgt motorcyklen.

Det er voldsomt.

Han har brug for tid,

så han ville rejse til Kasakhstan og tænke over tingene.

Hvorfor Kasakhstan?

Vi var der for ti år siden.

For ti år siden?

Det er en evighed nu.

Men nu er vi begge to spærret inde her.

Er der en anden?

Nej, kun mig og ham.

Nej, har du en anden mand?

Nej.

En kvinde?

Hvad?

Jeg tænkte bare på den aften i London, hvor vi to gik lidt for langt.

Det var bare på grund af pot og nysgerrighed.

Vi kom ligesom begge to.

Den her type opkald er ikke så sikker.

Jeg tænker nu og da på det.

- Gør du? - Gør du ikke det?

Maria, jeg har været på hele dagen.

Kontoret er lukket, og nu skal jeg sove.

- Okay, hej. - Hej hej.

Jeg elsker dig.

Hvad?

For pokker...

Paxton? Skal du ud at køre?

Hvorhen?

Skal slangen sidde i udstødningen?

Jeg...

Jeg ville tage en selfie.

En kollega ville høre, hvordan det går.

Så jeg ville sende et billede med slangen for at vise ham det.

Det kunne være sjovt.

Et morsomt udtryk for modløshed.

Ville du bare tage en selfie?

- Jeg sad med mobilen. - Du ville ikke starte den?

Hvor skulle jeg køre hen?

Jeg kom herud og...

Jeg kunne lugte garagen og motorcyklen.

Det gjorde mig ked af det.

Der er olie der.

Du får olie på røven.

For pokker, en dag.

En møgdag?

Det er bare arbejdet, men det er vand i forhold til... det hele.

Jeg ville bare tage en selfie.

Hvis du nu skulle være urolig.

Det er bare et lille spil.

Eller en prøve.

Jeg er ikke...

Jeg er ikke ude på noget.

Maria ringede og sagde, at hun elsker mig.

- Hvad? - Ja. Hemmelighederne vælter frem.

Har du nøgle med?

- Nej. - Jeg låser ikke.

Hvad er der?

Du leger med slanger og udstødning, og vi lader som om alt er normalt.

Jeg er ikke normal for tiden.

Jeg har ikke sovet.

Overhovedet.

Jeg har aldrig været normal.

Jeg var stolt af det, men nu...

Hvad?

Nu er jeg bare bevidst om, hvor forstyrrende det er.

Jeg analyserer hver lille detalje.

Hvert ord.

Nedlukningen gør det værre.

Vi må komme igennem det her hver for sig.

Vi er kun sammen, fordi vi er her.

Vi kan undgå hinanden, indtil vi igen er fri.

- Hvad? - Ikke noget.

Godnat.

Der er lidt julepynt.

Det har været der siden jul.

Min psykolog siger, at jeg skal prøve at acceptere det.

Jeg har levet med det for at bevise mine fremskridt.

Skide være med det. Tag det ned.

- Det... - Min psykolog...

- Fuck ham. - Det gjorde du næsten.

Tag det nu bare ned, hvis det generer dig.

Julen er ikke ligefrem et godt minde.

Det er jeg enig med dig i.

Det var begyndelsen til enden.

Det skete længe før for mig.

Undskyld.

Hvorfor tror alle, at ærlighed er godt?

Hvordan går det med terapien?

Det er på Zoom.

Min psykolog har gevirer på væggen.

Det er usædvanligt, Paxton.

Du kan ikke bo sammen med hende og med lametta på loftet.

- Skal vi nu bare grine ad det? - Der er ikke andet at lave.

- En stol? - Ja tak.

Bravo.

- Pis! - Vent lidt.

Da jeg så dig i garagen, tænkte jeg...

Var det virkelig mig, der sad på den engang?

Det var det.

Du holdt fast og skreg.

Det gør jeg også nu, men du kan ikke høre mig.

Det kan ingen. Godnat.

Hvad skriger du?

Hvorfor skriger du?

Det er mig, der skriger!