Smilla's Sense of Snow

FRØKEN SMILLAS FORNEMMELSE FOR SNE

ÅR 1859 GELA ALTA, GRØNLAND

I DAG KØBENHAVN, DANMARK

Smilla. Min lille skat...

Esajas.

Han legede oppe på taget, da han faldt ned.

Der er ikke noget at se her. Gå videre.

Jeg skal bare have et par fra den her vinkel.

Jeg... fandt ham.

Hvad fik ham til at løbe?

- Hvem er De? - Jeg er hans overbo.

- Ham der bor nedenunder. - I må ikke være her.

Kun afdødes spor.

Hvad lavede han også heroppe uden opsyn?

Underlig måde at lege på, ikke?

Sporene går direkte mod kanten. Sådan ville et barn ikke lege.

Gå nu bare ned.

Hvorfor så mange ulykker, Smilla?

Først min mand og så min lille dreng.

- Hvorfor? - Jeg ved det ikke.

Hvordan skal jeg kunne tage på lighuset i morgen?

Hvis de tror, det er en ulykke, hvorfor obducerer de ham så?

De bad mig komme og underskrive nogle papirer og hente hans ting.

Jeg tager derned, Juliane. Lad mig hjælpe dig.

Jeg håbede, han ville få et langt liv.

Det håber alle forældre for deres børn.

Jeg har selv børn. Jeg ved, hvordan De har det.

Må jeg kondolere?

Jeg er ikke hans mor. Vi var venner.

Skrid, din lille lort.

- Peerit. - Vil du læse for mig?

Gu vil jeg ej.

Du giver ikke op, hvad?

Jeg kan ikke være venner med dig. Gå nu bare.

Det her kan ikke blive til noget.

"Et punkt er det, der ikke kan deles. En linje er en længde uden bredde."

Det her kan umuligt interessere dig.

"En halvcirkel er en figur, som indesluttes af en diameter -

og den af diameteren afskårne periferi."

Du lugter dårligt.

Det er ikke for at såre dig, men du stinker virkelig.

Hvad interesserer du dig for?

Kender du noget til Grønland?

Du bør vide noget om, hvor du kommer fra.

- Hvorfor det? - Det siger noget om, hvem du er.

Det er vigtigt at vide.

- Ved du, hvem du er? - Nej.

- Læste din mor for dig? - Hun fortalte mig historier.

- Om hvad? - Om Grønland. Om sine jagtture.

- Kan vi ikke tage hjem, Smilla? - Er du træt?

- Nej. Hjem til Grønland. - Skal jeg lyve for dig?

Fortælle dig, vi tager af sted, og så kommer vi ingen vegne?

Hvis inuitter lå i en fejde og ville forsones, -

rørte de hinandens bryst og sagde ilaqa.

Ilaqa.

- Ilaqa. - Det betyder ven.

Ilaqa.

Når et barn dør, er det altid forfærdeligt. Sikken ulykke.

Det var ikke en ulykke.

- Nå? - Hvem foretog obduktionen?

- Det var rutinemæssigt. - Det var ikke det, jeg spurgte om.

- Dr. Loyen. - Johannes Loyen?

Er han ikke leder af Institut for Arktisk Medicin?

- Hvorfor gør en så berømt mand det? - Det var en rutinemæssig obduktion.

Det siger de jo.

Må jeg kondolere?

Tror du, han frøs om tæerne? Han havde altid kondisko på.

Da jeg så ham ligge der i sneen, så jeg, hvor slidte hans såler var.

Han må have frosset om tæerne.

Vil du have en drink?

Nok er jeg fra Grønland, men jeg drikker ikke.

- Er du sulten? - Jeg vil ikke dele noget med dig.

Måske kan du sove.

- Godnat. - Stammer du altid?

- Nej. - Gør jeg dig nervøs?

Jeg har set, hvordan du stirrer på mig.

Troede du, at vi kunne drikke os fulde og kneppe sorgen væk?

- Er det det, du troede? - Det er okay, Smilla.

- Jeg elskede ham også. - Ja.

Selvfølgelig gjorde du det.

Dr. Loyen.

- De er af grønlandsk afstamning. - Min mor var grønlænder.

- Undersøgte De Esajas? - Ja.

Jeg vil gerne vide, hvad han døde af.

Han faldt fra femte sals højde. Hele hans organisme brød sammen.

- Var der tegn på vold? - Overhovedet ikke.

- Må jeg se ligsynsrapporten? - De ville ikke kunne forstå den.

Både politiet og vi er interesseret i en grundig redegørelse.

Hvis der er den mindste tvivl, leder vi efter alt, og vi finder alt.

Når et barn forsvarer sig, er der hudceller under neglene.

Det var der ikke.

Vi så politiets rapport. Fodsporene viser, at han var alene på taget.

Intet tyder på, at det her ikke var en ulykke.

Det er naturligvis en tragedie, men sagen er afsluttet.

De er velkommen til at kigge forbi en anden gang, lille frue.

Jeg klager til chefanklageren.

- Hvad kommer det her Dem ved? - En seksårig dreng blev myrdet.

- Det kommer mig ved. - Der er ingen beviser på vold.

Jeg er ligeglad med Deres beviser. Jeg kendte ham. Det er mit bevis.

Vi har alle sammen fobier. Ved De, hvad Esajas' var?

- Højder. - Ikke desto mindre var han deroppe.

Det, der undrer mig, -

som holder mig vågen om natten, er, hvad der fik ham derop.

Må jeg ikke nok sove her?

TIL CHEFANKLAGEREN

JEG ØNSKER AT KLAGE

- Hej. - Hej.

Vi kommer for sent i biografen. Jeg har ringet til bureauet to gange.

Det er ikke babysitteren. Kom indenfor.

Vi har tusind sager hvert år. Jeg kan ikke huske hver eneste en.

Let Deres samvittighed, Lagermann, så får De det bedre.

Vi havde travlt den nat. Spritbilister, julefrokoster.

- De er ikke sart, vel? - Nej.

Jeg har et lille trick. Alle professioner har små tricks.

Jeg holder en elpære inden i hans bukser.

Et af buksebenene var perforeret.

Jeg undersøgte drengen igen og fandt et hul i hans lår.

Det blødte ikke, og vævet havde ikke trukket sig sammen.

Det betyder, at det skete, efter hans hjerte holdt op med at slå.

Jeg kiggede nærmere på hans bukser. Der var en fordybning ved hullet.

Det fik en klokke til at ringe.

Jeg finder en biopsi-nål frem. En slags sprøjte med en stor nål.

Man stikker den ind i vævet for at tage en prøve.

Hullet i bukserne viste, at nålen var blevet stukket i hurtigt og hårdt.

Nogen tog en muskelbiopsi af ham, efter han døde.

- Ambulancefolkene? - Jeg talte med dem.

Og portørerne. Alle svor, at de ikke havde gjort det.

Hvorfor fortalte Loyen mig ikke det her?

Jeg var lige gået i gang, da Loyen kom ind.

Han var overrasket over, at jeg var gået i gang.

Han overtog obduktionen. Hvad tror De, var efter ham oppe på taget?

Det ved jeg ikke. Men jeg kommer ikke i julestemning, før jeg ved det.

Vær venlig ikke at opsøge mig igen.

En ting til. Den nat han døde, var ikke den første gang, jeg så ham.

Han kom en gang om måneden. Loyen undersøgte ham. Alene.

- Og der er vel ingen journaler? - Jeg har allerede ledt. Nej.

Hvem var manden til begravelsen? Hvad ville han give dig?

Jeg vil ikke længere have hans beskidte penge.

- Hvorfor giver han dig penge? - De prøver altid at bestikke mig.

Først med min mand og nu med min søn.

Hvem er "de"?

"Vi skal meddele Dem, at Greenland Mining -

har tilkendt Dem en enkepension efter Deres mand -

Norsaq Christiansen."

Det er underskrevet af Elsa Lübing. Hvem er hun?

Hvem er Elsa Lübing? Må jeg tage det her med?

Jeg optog det her, da du kom hjem fra jagt med din mor.

I for vild i tågen, og alle havde opgivet håbet om at komme hjem.

Din mor sagde, at du pludselig udpegede vejen hjem.

Det var uforklarligt.

Fra da af satte de dig altid forrest på slæden, når de tog på jagt.

- Du ved, hvordan man finder hjem. - Ja, far.

- Hvordan forklarer man den slags? - Jeg vidste det bare.

Du var en rigtig spejdertøs.

En polarfinke.

- Stop så, Benja. - Prøv med noget Brentan.

- Brentan. Mod svamp mellem tæerne. - Det er ikke svamp.

- Det får man først i din alder. - Jo, hvis man træner meget.

Og det breder sig nemt til skridtet.

Hvad ved du om Johannes Loyen?

Han er meget dygtig. Han skabte Institut for Arktisk Medicin.

Hvorfor interesserer han sig for ligsyn?

- Han begyndte som patolog. - Han obducerede en seksårig dreng.

Det må have været godt for hans karriere.

Siden vi læste sammen, har Loyen altid villet være den bedste.

Ikke bare i Danmark, men i universet. Han brænder ikke for det, -

han er omspændt af flammer. Det her er hans doktorafhandling.

"Mesozoiske parasitter". Hvad er det?

Forhistoriske orme.

- Skriv mig en recept. - Er du syg, Smilla?

Du kan redde mit liv og alligevel holde lægeløftet.

Det skal være femcifret.

Jeg har svigtet en.

Et barn. Det kræver penge at gøre noget ved det.

Den her check vil ikke tilnærmelsesvist række.

Han giver dig kun penge, fordi du giver ham dårlig samvittighed.

Og han giver kun dig penge, fordi du er så sjov at kneppe.

Men en dag vil dine bryster begynde at hænge -

og din lille røv blive slap. Hvad så, Benja?

Til den tid vil du være død, og jeg vil være ligeglad.

Kommer du til jul?

Jeg fejrer ikke jul. Det siger mig ikke noget.

De jagede sæler ved deres igloer.

De sneg sig ind på dem bag deres skærme.

De ventede på dem og skød dem med harpuner fra kajakkerne.

De jagede dem i den blå, mørke vinternat.

For inuitterne var sælerne lig med overlevelse. Hvad har jeg lige sagt?

Esajas, fortæl mig, hvad jeg lige har sagt.

Sig det. Hvad har jeg lige sagt?

Åh gud.

Juliane, Esajas er blevet døv.

Han er blevet døv af sine ubehandlede øreinfektioner.

- Lægerne sagde, han havde det fint. - Hvad for læger?

- Han har det ikke fint. - Der var intet at bekymre sig om.

- Ilaqa. - Jeg er ikke vred på dig.

- Ilaqa. - Hold op.

- Ilaqa. Ilaqa. - Ja, du er min ven.

Ilaqa, Esajas.

Bare rolig. De skal ikke være bange.

Jeg kommer fra anklagemyndigheden.