200 ensimmäistä riviä.
Stop det!
Mand, hvor var det sygt!
Vi dør!
Mor!
24 TIMER TIDLIGERE
Aflever bolden!
Venner, kom så.
- Kom her. Saml jer. - Slap af! Vi kommer.
Vi har et minut tilbage. Vi er på uafgjort.
- Lucas, hvor er du? - Lige her, far.
Kom så, Lucas!
- Kom her. Du er på holdet. - Han stinker.
Ingen dækkede ham i anden periode. Jeg bliver blokeret af tre.
- Ved I hvad? - Har du egentlig spillet lacrosse?
- Sig nu taktikken, taber. - Fint.
Det gør vi. Få bolden til Lucas.
- Er du skæv? - Det er planen.
Lucas, du skyder. Vi vinder.
- Hvad siger I? - At vi taber.
Fint. Lad os vinde som et hold.
- Sikke noget pis. - Kom så. Vi er helte.
Far, er du sikker på det her?
Alle bliver sure, hvis jeg dummer mig.
- Måske burde jeg sidde på bænken. - På bænken?
Du er klar til helteøjeblikket.
Når vi ser de her sportsfilm,
og det afhænger af de sidste sekunder,
og alt bliver slowmotion,
det er der, helten dukker op.
Alt går langsommere,
han skyder, og det er sejr,
han ryger op på skuldrene,
og de går amok. Pigerne råber: "Lucas!"
- Sådan vinder vi. - Vi gør det.
Vi får det til at ske.
- Elsker dig, far. - Okay. Hey.
Det er sport. Det er antaget.
Det er antaget.
Lucas!
Kom nu.
Gud, jeg beder dig.
- Ja! - Åh gud!
Lucas, løb!
Fuld koncentration!
Kom så! Tag den!
Hvad laver han?
- Hvorfor i slowmotion? - Det sagde jeg vist.
Nej! Det havde han ikke ret til!
- Nej! - Du stinker, Lucas!
Du er okay. Han er okay.
Kan ikke få vejret.
Han mistede pusten. Han kommer hurtigt tilbage.
Hjælp mig.
Måske ikke lacrosse så?
Måske er han slet ikke til sport.
Det er vigtigt at dyrke sport, Em. Det er alt, jeg ved.
Det gjorde jeg. Jeg var knyttet til min far gennem sport.
Jeg ved, det ikke er nemt at være stedfar.
Jeg elsker, at du prøver at knytte bånd.
Det gør jeg.
Du og Lucas finder jeres ting, men giv det nu tid.
Fremtving det ikke.
- Jeg elsker dig. - Jeg elsker dig.
- Vi får dem næste gang, mester. - Kald mig ikke det, makker.
Kald mig ikke det, knægt.
- Sig ikke det, kælling. - Kælling.
Hold så op.
- Er du okay? - Ja, jeg har det fint.
Hvor længe tager det at tisse?
Gider du tjekke? Han bliver genert.
Ja.
Hey, det er Brækas. Hvad så, Brækas?
Hør. Undskyld, hvis jeg gjorde jer vrede.
Jeg vil bare have, at det er godt mellem os...
- Pis. - Lad ham være!
Far er her.
Kom så, Lucas.
Hør her.
Rører I ham igen, får I røvfuld.
Hver og en af jer får smæk. Forstår I det?
Lad os gå, Lucas. Kom så.
Forstår I, hvad I næsten gik ind til?
Ved I, hvilken udslettelse der ville være sket?
Hvad? Vil I? Føler I jer kåde?
Ved du hvad? Jeg vil gerne. Vil du? Kom så.
Hvor gammel er du?
- Kom så. - Jeg siger ikke, jeg vil.
Men at vi kan.
Hold op med det pis, gamle mand. Slå mig.
Sænk stemmen. Her er meget akustik.
- Du kunne jo tæve os. - Jeg har ikke spist.
Vi har bord på Benihana.
Hvor de laver den rygende vulkan med løg.
Det er fint. Kom så, Lucas.
Pas hellere på næste gang.
- Hvad hedder knægten? - Kurt.
Skide Kurt.
Ved du, hvordan udfaldet havde været?
- Ja. - Jeg havde smadret dem.
- Ja, helt klart. - Ja.
Jeg må hellere gå tilbage.
- Han er der nok ikke, vel? - Det er fint, far.
Jeg burde stoppe det. Det er vanvittigt.
- Jeg vil... - Nej, far. Jeg er vant til det.
Hvad mener du med det?
Det burde du ikke være.
Hvor ofte sker det?
Hver dag.
Han kan ikke flygte fra det. Vidste du, det var så slemt?
Nej. Hvad gør vi?
Intet nu, for jeg lukkede ned for det.
Jeg tog mig af det.
Vi må ringe til skoleinspektøren.
Det kan du ikke gøre. Så er han en stikker.
- Du så "The Departed". Han bliver dræbt. - Brian,
du er hans far nu.
Det er noget, en far må klare.
Du har ret. Jeg...
Se på mig.
Jeg lover dig, at der aldrig vil ske ham noget, okay?
- Okay. - Jeg skal på arbejde.
Når jeg kommer tilbage, tager vi os af det.
Ikke flere bøller.
- Kom så! - Giv ham en røvfuld!
Tag ham.
- Tag ham, din lille kælling. - Jeg har 5.000 på dig.
Undskyld mig. Claire sagde, du ville se mig?
Hej, makker. Kom ind.
- Spark den! - Sid ned.
- Kom så! - Du kan godt! Tro på dig selv!
Ja!
- Betal! - Ja!
Hør her, det med Pfizer.
Vil du rette op på tallene?
Tallene er, hvad tallene er.
- Råb ikke ad mig. - Det gjorde jeg ikke.
Det lød som råb.
Tallene er lidt stramme. Gør dem lidt løsere.
- Hvis vi løsner dem... - Rolig nu.
Hvis vi løsner dem,
vil du dybest set...
- Du beder mig begå svindel. - Hvad?
Far flipper ud, hvis han ser de tal.
- Du kan ikke lade far flippe ud. - Gør ikke det.
Han er jo ikke min far.
- Hvad? - Jeg...
- Hvor vover du? - Hold din kæft!
Lad mig spørge om noget. Hvordan synes du, det går?
- At det gik bedre... - Ikke et spørgsmål.
Her er svaret.
- Du er fyret! - Ja.
- Og far hadede dig altid! - Ja.
Ryst den, tøs.
Så de kaldte dig en tøsedreng?
- Gør de det tit? - Nej. Det er lige meget.
Uanset hvad, så måtte jeg sige fra.
Men der er jo standarder.
Jeg er jo bare af en højere standard,
hvis det giver mening. Jeg ved ikke, men...
Du forstår mig, ikke?
Nej, du har ret. Ja.
Hvad?
Du er så sej.
Du er ikke en tøsedreng.
Vi må skære ned på nogle ting, indtil du finder noget.
Måske stopper vi hans dansetimer.
- Betaler vi for det? - Meget.
Jeg har stadig tilbuddet fra mit gamle firma.
Ville du ikke gå hjemme?
Jo. Men vi har også brug for en indkomst.
Så måske bytter vi,
og du bliver hjemmegående far?
Skal jeg blive hjemme med ham hele dagen? Bare mig og ham?
Bare midlertidigt. Det vil være godt for jer.
Det ville give jer tid til at knytte bånd.
Var det godt?
Så godt, skat. Rigtig godt.
Det er ingen måde at sige det på.
Jeg elsker ferie!
Hej, min ven.
Burde du ikke være i skole?
- Nej, det er lærerudviklingsdag. - Og det er?
Når lærere lærer nye teknikker til deres undervisning.
Får I så fri? Hvorfor gør de det ikke i deres fritid?
Jeg ved det ikke, men det er godt for os.
Hvad skal vi så lave i dag?
"Vi"?
Bum. Værsgo. Et puslespil.
Det er 25.000 brikker.
Ja, det er til flere uger... Og måske endda en måned. Hvem ved?
Jeg er faktisk lidt sulten.
Skal jeg lave noget så?
- Ja. - Ville din mor gøre det?
Okay. Lad os komme i gang.
Har du prøvet at faste?
- Faste? - Faste, ja.
Det er godt for din tarm.
Lad os begge gøre det. Skal vi?
Okay... Undskyld, jeg er bare virkelig sulten.
- Okay. - Beklager.
No comments yet. Be the first to leave one.