Still Up

KLOKKEN 20.45

Interessant.

Det må være hagen.

- Kan du leve uden en hage? - Sagtens.

Men hvad forhindrer så dine tænder i at falde ud forneden?

Jeg ville klare mig. Det er et meget bedre liv end dit uden knæ.

Bare to stive ben. Åndssvagt.

Hvordan ville du køre gaffeltruck?

- Det angår ikke mig. - Du ville ikke kunne danse breakdance.

Igen. Det ville ikke påvirke mit liv.

Jeg kan sagtens leve uden knæ. Især mine knæ. Jeg hader dem.

- Der er intet galt med dine knæ. - Hvad... De er kolossale.

I leggings ligner det, at jeg smugler et par blomkål.

Interessant. Jeg ville snarere sige mandariner.

Tak.

Veggie.

Vil jeg have noget med fra lufthavnen?

- En stor Toblerone selvfølgelig. - Selvfølgelig.

Jeg glæder mig til, Veg kommer hjem.

- Jeg laver måske mad. - Dig?

Ja. Tak, Daniel. Jeg kan lave mad.

Nå, men det er en stor aften.

Hvornår kommer Amy?

Lidt efter ni. Når hun har haft sin sidste klient.

- Hvad er det nu, hun er? - Personlig træner.

Jeg var på date med sådan en. Han stoppede forspillet for at tage sit fitness-ur på.

Det var lidt af et koldt brusebad.

Nå? Hvad er adgangskoden til dating-siden forresten?

Jeg vil tjekke mine beskeder, så jeg ikke fortæller de samme historier igen.

Ja. Potato123.

Potato... Potato123?

Ja. Potato123.

- Potato123. - Hvordan fik du sagt...

...at du ikke kan lide at gå ud?

Ja. Det vil du kunne lide.

- Det gjorde jeg ikke. - Danny, fortæl hende det. Hun forstår det.

Det er den første date. Jeg siger det, når det bliver mere seriøst.

Når vi bor på plejehjem sammen.

Okay. Fint. Hvad for noget mad laver du?

- Hvor vil du have det, Daniel? - På køkkenbordet. Tak, Adam.

- Laver Adam maden? - Nej, han hentede nogle ting.

Tag mig med.

- Hej, Adam. - Hej, Leese.

Hvordan går slukningsarbejdet?

Ja, det går godt. Eller ikke godt. Ingen brande er gode. Det er hovedreglen.

Jeg gennemgår det.

Jeg fouragerede i morges, så det er friskt.

- Danny, sagde han lige "fouragerede"? - Det tror jeg.

Her er brændenælderne. De er gode lige nu.

- Er brændenælder gode på noget tidspunkt? - Her har du ramsløg og kastanjer.

Nogen spørgsmål?

- Hvor skal jeg begynde? - Okay.

Jeg steger det i olie og spiser vilde ris til. Har du vilde ris?

- Har jeg det? - Nej, du har ej.

Bare rolig. Det har jeg. Jeg kommer om lidt. Bliv der.

Gør Adam ikke nok for dig?

Han vasker dit tøj og køber ind, og nu fouragerer han i skoven.

Han kan lide at hjælpe. Jeg forhindrer ham ikke.

Du udnytter ham.

Værsgo. Vilde ris.

Strålende. Tak. Adam, hør her. Vi talte lige om noget.

Hvilken kropsdel ville du kunne leve uden?

Adam?

Adam?

Adam?

- Adam? - Adam?

Jeg ved ikke, hvilken jeg kunne, men jeg kunne ikke leve uden næsen.

- Hvorfor ikke? - Jeg ville savne den.

Har jeg fortalt jer om dengang,

min onkel Brian var i byggebranchen i 90'erne?

Der stod han med sin ven, Trevor,

da en to meter lang metalplade løsnede sig over dem,

faldt ned, ramte forbi min onkel, men, vusj...

Ramte Trevor og skar næsetippen af.

Min onkel fandt tippen, og uden at tøve...

- Nej! Spis den ikke! - ...kom han den i munden.

Kom han den i munden?

- Det havde I også gjort, ikke? - Nej da.

- Nej. Hvorfor det? - Vel ville vi ej.

- I munden holder man den frisk. - Nej. Det kan ikke passe.

Vent. Din onkel suttede på sin vens næse?

Det er uhygiejnisk. Hvad skete der så?

De kørte Trevor og tippen til lægen og fik den syet på igen.

Nu er min onkel Trevs datters gudfar.

Og hvad angår næsen, kan det fra nogle vinkler ikke ses,

men fra andre lignede det en sprækket pølse.

Nå. Jeg må hellere smutte.

Jeg skal op og hjælpe hr. Shamim i bad. Er der problemer, er jeg lige i nærheden.

- Tak, Adam. - Hej hej, Leese!

Hej hej.

Den fyr er for god af sig. Tænk, at han stadig er single.

Det siger du aldrig om mig.

Men det er svært at forstå,

- at nogen er gået ud med dig. - Fair nok.

Det er gas.

Hende Amy har bare at være god nok til dig.

Og hun må ikke drille dig med dine særheder.

Som du lige gjorde?

Ja. Men det er anderledes. Jeg må godt.

Ja. Okay. Jeg er faktisk ret rædselsslagen.

Alt det med at snakke

og sms'e med hende på 35 kvadratkilometers afstand er skræmmende nok.

Men at have hende her i lejligheden, tæt på min undertøjsskuffe,

og at hun forventer, jeg siger noget interessant...

Det er grufuldt. Hvordan gør folk det?

Jeg har intet at fortælle. Jeg er altid hjemme, så jeg har ingen anekdoter.

Jeg har for meget aftershave på, for det er rødt der og svier i næseborene.

Seriøst. Har Amy overhovedet lyst til brændenælder?

- Brændenælder, en hund har tisset på? - Det bliver verdens værste date.

Nej. Det bliver godt.

Og jeg har allerede været på verdens værste date.

Fortæl. Er historien god, bruger jeg den selv.

Han valgte stedet.

Vi drak et par øl. Snakken gik godt.

Så foreslog han, vi tog et andet sted hen. Jeg sagde...

Ja, fint.

Og så indså jeg, at vores bord ikke bare var et bord.

Hvad sker der?

FÆLLES OM EN SKÅL I LONDON

Det var også en cykel.

Jeg skulle cykle ti kilometer.

Og i en uge gik jeg omkring som en cowboy uden hest.

Ja. Nej, det er ret slemt.

Hør. Det her har naget mig hele ugen.

Jeg har fundet på noget,

der skal gøre hende mere tryg.

- Det har du vel. Lad os høre det. - For det første.

Skal jeg fjerne alle skabsdøre,

så hun ved, jeg ikke skjuler våben eller optageudstyr?

- Nej. - Okay. Hvad med det her?

Skal jeg tage to par bukser på?

Hvad med at sætte en hængelås på lynlåsen?

Så føler hun sig tryg.

Fordi... Hvad mener du? Skal jeg?

Nej! En mand uden skabsdøre og med to par bukser på ville skræmme mig.

Ved du, hvad du er ude på?

- Hvad? - At sabotere det for dig selv.

Jeg kender dig. Du er selvdestruktiv.

Du vil være ulykkelig og bo alene resten af livet.

Det lyder ikke som mig.

Jeg er indbegrebet af lykke.

Nå, indbegrebet af lykke, hvad med at prøve at have det sjovt blot én aften?

Jeg hader at prøve at have det sjovt. Det gør ondt i maven.

- Det er hende. - Det ved jeg. Jeg kan høre.

- Okay. - Slap af.

- Og... Det er for meget. - Okay.

- Nej, lad dem være. De er pæne. - Jeg er okay. Ssh.

- Vær rolig. - Det er jeg.

Sig ikke det, for så er jeg ikke rolig. Ingen panik.

Du har styr på det.

- Hej. - Hej.

Ikke den stemme.

Ja ja. Hold mund.

Vent. Ja.

- To sekunder. - Okay.

Bedre.

Hun er her nu.

- Så jeg skal... Ja. - Ja, hun er her.

- Jeg holder dig informeret. - Du har styr på det.

- Vær normal, ikke? - Lad være med at sige det.

Undskyld mig, hr. Hr.?

Gør det.

Amy.

Danny.

- Hej. - Hej.

- Undskyld. Er det... - Hænder.

Er et på hver kind bedre?

Hvem er hun?

- Jeg troede, jeg kendte alle dine venner. - Kom ind. Hurtigt. Ignorer ham.

Det er hårdt, men det er bedst sådan.

- Eller skal den stå åben? - Hvorfor skulle den det?

Det ved jeg ikke. Hvis du ville... Hvis du følte dig... Hvis...

Hvis hvad?

Hvis du frygter for dit liv. Apropos...

Adam.

- Ja? - Det er Adam.

- Han er brandmand. - Hej.

Høj og stærk. Han kan hurtigt overmande mig, så der skal du løbe hen,

- hvis der er fare på færde. - Danny?

- Ja? - Hvad laver du?

Du skal føle dig tryg.

Danny. Slap af. Skænk mig for guds skyld en drink.

Er det... Okay.

Tro mig. Hvis du prøvede på noget suspekt, kunne jeg selv tæske dig.

Okay. Strålende. Godt at vide.

Skal jeg bare vente her eller...

...jeg stak ham i halsen. Som De sagde. Det har jeg fortalt Dem.

Men De fortalte os ikke, at De også kvalte ham tidligere.

De slog ham ihjel to gange.

Altså...

- Beskyt mig. - Okay.

Hej, Leese. Er alt okay?

Hej. Ja. Jeg vil høre, om du landede fint.

- Vi er ikke lettet endnu. - Hvad?

Flyet blev forsinket. Piloten har vist tabt sin hat.

- Klokken tre! - Hvad?

Skyd ham lige i fjæset!

Hvad laver du?

Undskyld. Rob og jeg spiller Dead Zone Seven for at slå tiden ihjel.

- Og zombier. - Ja, og også zombier.