Wolf

Lov mig, du prøver...

at få det bedre.

Det skal nok gå.

Jeg lover det.

Jeg klandrer dig ikke. Det ved du.

Men prøv. Jeg beder dig.

Det skal jeg nok.

Vi elsker dig så højt.

Er det ikke rart? Er det ikke betryggende?

Byens lyde.

Menneskehedens ebbe og flod.

Og nu, for vores nye ven Jacobs skyld...

Lad os alle præsentere os selv.

Jeg begynder.

Velkommen, Jacob.

Jeg hedder dr. Angeli. Jeg er psykolog.

Lyden af dette bybillede er måden, jeg ynder at begynde møderne.

Det er noget, der fører os tilbage til livet uden for klinikken,

hvor I alle hører til.

Så, Rufus... Kunne du tænke dig at fortsætte?

Ja.

Velkommen, Jacob. Jeg hedder Rufus.

Jeg er en dreng, jeg plejede at tro, jeg var en schæfer,

og min livret er sprængt oksekød.

Strålende.

Judith.

Judith, vær så venlig at præsentere dig selv.

Vær så venlig at præsentere dig selv.

Skal jeg inddrage dine rekvisitprivilegier?

Godt. Lad os komme videre.

Jeremy.

Haj. Jeg hedder Jeremy, og jeg er ikke et egern.

Nej, det er du ikke.

Godt.

Jeg beder dig...

Lad mig nu bare være et egern.

Har du husket at skrive dagbog?

Alle sammen... Det er rigtig vigtigt.

Det er vigtigt for at lægge afstand til jeres projicering.

Jeg gør det.

Og du har gjort store fremskridt, Rufus.

At skrive er et mægtigt redskab til forandring.

JACOB

Hej, makker.

Vi er i familie, ikke?

Jeg så det omgående. Første blik.

- Familie? - Klart.

Canidae Caninae. Vi er ens, du og jeg.

Vi er flokdyr.

Det tror jeg ikke.

Jo. Jeg har kendt en ulv.

Jeg har kendt et par ulve. De er populære online.

Jeg valgte at være schæfer på grund af min schæfer.

Jeg havde min egen flok. Nej. Ikke min flok. Jeg var en del af en.

Så sendte min mor mig herhen.

Hun hader systemer. Jeg blev undervist hjemme.

- Godt. - Ja.

Han er en "Næsten Ude". Det er næste trin.

Man opnår det med god opførsel. De rejser snart.

Nej, lad være. Undskyld.

Man griber ikke ind i de tilfælde.

Hvilke tilfælde?

En Næsten Ude viser, han agerer forkert.

Han har accepteret barndommen. Han er en model.

- Kig på mig. - Hey!

Nej. Hvis du vil få det bedre, skal du følge reglerne.

Har du et problem?

Det tænkte jeg nok.

Polly have en kiks?

Hvad vil du være?

Et uhyre drevet af behov?

Eller et menneske drevet af venlighed?

Alting ligger foran dig.

Dit sande jeg. Tilbage til dit sande jeg.

Hvilket dyr er du? Angående din mad.

Ulv.

Du behøver ikke bruge det der. Du kan bruge skålene.

De nye har ret til skåle. Kan du klappe mig på hovedet?

Rufus. Nej.

Rufus. Rejs dig op.

Hvorfor gør du det?

Du har klaret dig så flot. Sæt dig. Jeg henter en tallerken.

Troede, det var min græsningsdag. Nej. Ikke i dag.

Du skal også have noget rigtig mad. Så får du dine frø.

Ingen frø, så.

Sådan.

Værsgo.

Flot, Judith. Der kan du se. Du bliver stærkere.

Du skal sætte stolen tættere på bordet, tak.

Er du færdig?

Okay...

Judith.

Nu.

Skynd dig.

Lige der. Sæt dig ned.

Du fik lige 100 point.

Det bliver din uges højdepunkt.

Hvorfor skal vi bruge de ting?

Teknologi forbinder os til vor menneskelighed.

Eller sådan noget.

Tror du, det virker?

Gør du?

Jeremy, gør dig klar. Det er din tur.

Nu.

- Naturen er menneskeskabt. - Hurtigere.

Dr. Mann fortæller dig det. Hans plastikteorier.

Gør dig klar.

Vi kalder ham The Zookeeper. Hold dig væk fra ham.

- Dr. Angeli er bedre. - Skynd dig.

Men hun tror på hans metoder, så...

Nu.

Hun siger, det er en helbredelig sygdom.

Hvad er det så?

Gud.

Kom nu.

Halløj. Kom her.

Kom, Jeremy. Det er ikke svært.

Skal jeg hjælpe dig?

Kom nu. Lad os se dig gøre det.

Sådan.

Vær dig selv. Det er den, du er.

Sådan, ja. Værsgo. Bliv ikke genert foran vores nye ven.

Kravl op i dette træ. Kom nu. Det bør være let for dig.

Sådan.

Nej.

Nej. Som et egern. Ikke som en dreng.

Ved du ikke, hvordan de klatrer? Det bør du, da du er et.

Nej. Egern klatrer vertikalt.

De bruger deres puder og kløer til at komme op, op, op.

Så, kom nu. Brug de puder og kløer.

Ja.

Hægt dig fast, ja.

Kom nu, Jeremy.

Kom nu. Det er det, du er.

Kom nu, Jeremy.

Kom nu!

Du er fri.

Kom nu. Du kan gøre det.

Netop. Fortsæt med at prøve. Brug dine egernkløer.

Hvad er der galt?

Hvad er der galt?

Hvad er der galt?

Hvad har du gjort?

Hold nu op. Det er da ikke noget.

Forstår du, at du ikke er en gnaver?

Nej?

Vi skal nok få dig i mål. Man prøver sig frem.

Hjælp ham.

Du er viklet ind i snoren. Han fik en lille rift på fingeren.

Anja tager sig af dig.

Jacob.

Ulven Jacob.

Hvis du er en ulv, så kom ned på alle fire.

Kom nu.

Sådan.

Og hvis du er en ulv, så hyl. Angrib mig, hvis du er en ulv.

Du har angrebet mennesker før.

- Det sagde mor. - Jeg vil ikke være en ulv.

Lyv ikke for mig.

Andre drenge troede, de var ulve, og døde på grund af det.

Hyl så.

- Jeg beder dig. - Hyl!

Dygtig dreng.

Så I det? Han modstod det.

MENNESKE - DYR

Vi kan fastslå med disse hænder,

disse læber og denne næse,

at dette er en dreng.

Ikke sandt?

Du siger, du ikke vil være en ulv. Ikke, Jacob?

Jacob, er det ikke sandt? Du vil ikke være en ulv?

Sæt dig ned.

Tag den her, Annalisa.

Læs fra den afmærkede side. Gør det nu, tak.

"Disse øjne begrænser mit syn. De fokuserer kun på de største ting.

Min næse er ikke lang nok. Lugte kommer ikke ind, som de burde.

Jeg er derfor en uduelig jæger.

Jeg får vabler på hænderne af at kravle.

Mine knoglede knoer bliver ømme på den hårde jord.

De er ikke poter, som de burde være."

Fortsæt.

- Jeg kan ikke. - Hvorfor ikke?

Er det, eller er det ikke et menneske, der beskriver sig selv som en ulv?

Det er bare nogens måde at beskrive en på.

Hun er en sort pige. Han er en hvid dreng.

Hun har en hudsygdom. Han har spiseforstyrrelser.

Godt, du siger altså, hvis man åndeligt set er et dyr,

så er man det? Så er man et dyr?

Ja?

Godt. Så skal du leve som dit dyr i den næste uge.

Så kan du beskrive livet som en kinesisk bjørn, når du tygger på bambus.

"Mine knogler gør ondt, hvis jeg sætter mig der, hvor den burde være.

Der mangler altid noget.

Min manglende hale.

Og min penis hænger og dingler, klam og slap,

når den burde være et foret hylster på min mave.

Min bagdel er uduelige klumper kød, der ikke passer til min krop.

Der er for meget af den, og musklerne er nytteløse.

Nede på alle fire virker muskler anderledes.

Jeg synker altid mellem mine skuldre.