Generationer

Goddag, fru Nielsen. Beklager, men vi kommer fra kriminalpolitiet.

I må gerne kalde mig Martha.

Bliv ikke forskrækket. Der er sket en forbrydelse i ejendommen.

Må vi låne nøglen til Deres loftsrum?

- Til mit loftsrum? - Ja.

Vi kan ikke sige noget mere lige nu, men De nok skal blive informeret.

Jeg håber da ikke, I har fundet en død?

Der er tale om en gammel sag, så der er ikke noget at være urolig for.

Nå.

Ja, det lyder da ikke så godt.

Det er mange år siden, jeg har været oppe på det loft.

Hvor længe har De boet her?

- Hvaba? - Hvor længe har De boet her?

Det ved jeg ikke.

Hvor gammel er De?

Mig? Det ved jeg ikke. Det kan jeg ikke lige huske.

- Jamen hvornår er De født? - Jeg er født i 77.

Så er De 42, og 43, hvis De lige har haft fødselsdag.

- Det skal nok passe. - De er hurtig.

Jeg er uddannet bankassistent.

Ja, og mit ældste barnebarn er også 42.

- Nå. - Hun hedder Rikke.

Dejligt.

Men skal vi så ikke sige, at vi kommer igen senere?

- Farvel, fru Nielsen. - Farvel, farvel.

Vi ses.

Den frygtede coronavirus har nu kostet en patient livet i Europa.

Det drejer sig om en tunesisk turist -

- der i aftes døde på et hospital i den franske hovedstad Paris.

Frankrig har konstateret 11 tilfælde af coronavirus.

Også datteren til den afdøde er indlagt til behandling...

- Hej igen. - Tak for lån.

Jeg har lavet kaffe, så kan vi lige snakke lidt.

Det havde De ikke behøvet, fru Nielsen.

Jeg hedder Martha. Det må De gerne kalde mig.

Det er jo ikke hver dag, man har besøg af en efterforskning.

- Jeg forstår godt, det forstyrrer. - I forstyrrer skam ikke.

Det var godt nok en lille sag, de kom gående med, jeres folk.

Mm.

Det var vel retsmedicinerne?

Ja, det er rigtigt.

Var det et barn?

Vi har pligt til at tilbageholde detaljerne lidt endnu -

- men De har ret i, det var en meget lille sag.

- De har mange gode krimier i reolen. - Ja. Jeg kan godt lide at læse.

Jeg synes, det er dejligt at blive revet med af et mysterie.

Min mand læste også meget, men han var mere til det psykologiske.

Han døde i... 94.

Det var ikke nemt for min datter, Tina. Det hedder min datter.

Og så har jeg to oldebørn og fire børnebørn. To er en slags bonus.

Det er dejligt med oldebørn.

Ja.

Ja...

Var der så noget spændende oppe på mit loftsrum?

Der var ikke meget at komme efter, men fint, vi kunne kigge os omkring.

Jamen jeg er egentlig ikke så... så bange for at komme i fængsel.

Hvorfor tænker De på at komme i fængsel?

Jeg har slået et barn ihjel.

Det lyder meget alvorligt.

Det er det skam også. Det er meget alvorligt.

Hvis det er en tilståelse, så kommer vi til at tage Dem med på stationen.

Jeg kan vel pakke nogle ting sammen først.

- Ingen stress. - Fru Nielsen...

- Bare Martha. - Vi tager det helt stille og roligt.

- Jeg er helt rolig. - De har ret til ikke at udtale Dem.

- Politiet sørger for en advokat. - Jeg klarer mig selv.

Det har jeg altid gjort.

- Er du med på, det er en afhøring? - Jeg skal bare på toilettet først.

Ja. Det er så fint.

Tog du tøjet af hende, eller gjorde hun selv det?

- Jeg hjalp hende, vil jeg sige. - Hvordan hjalp hende?

Hun bad mig om det.

- Kan du huske, hvad hun sagde? - Det var noget med...

Nej, jeg tror ikke, hun sagde noget. Det var mere noget, hun gjorde.

Så hun lagde op til det.

Så hun lagde op til, du skulle hjælpe hende af med tøjet?

Ja.

Undskyld. Et øjeblik. Det er Rikke.

Nej, jeg sidder midt i et møde, men hvad for en sag drejer det sig om?

Ja?

Ja, det er min mormor. Er der sket noget?

Hvad er hun sigtet for?

- Undskyld? - Øjeblik.

- Er det okay, jeg låner toilettet? - Ja. Ja, selvfølgelig.

Altså, øhm... jeg skal lige være med.

Siger du til mig, at min mormor på 87 er sigtet for drab?

- Sikker på, du ikke skal have noget? - Jeg er sikker.

Lidt mere vand?

- Hej. - Hej.

- Rikke. - Signe.

Hej, mormor.

De ville jo gerne have, at jeg blev hentet af en pårørende.

Ja, det kan jeg forstå.

Tina bor i Jylland. Det har jeg fortalt.

Det er fint, du ringede efter mig.

Ja... Altså, jeg forstår godt, hvis det lyder lidt uvirkeligt -

- men man har fundet et lig i Marthas ejendom.

Hun fortæller os, at hun har dræbt vedkommende.

Sammen med anklagemyndigheden er vi nødsaget til at sigte hende for drab.

Vi vurderer dog, at det ikke er nødvendigt at varetægtsfængsle.

- Har du drukket vand i dag? - I har travlt med det vand.

- Har du ondt nogen steder? - Næh. Ikke mere end normalt.

- Men hvor har du ondt? - Jeg har jo altid lidt ondt bagtil.

- Bagtil? - Ja, det er, når jeg sidder meget.

Hvad er det for en person, du mener at have dræbt?

Ja, det er mit barn.

Dit... dit barn?

De har fundet det oppe på loftet.

Martha har ikke villet udtale sig siden.

- Hvor er hendes advokat? - Hun ville ikke tage imod en.

I skal ikke tale, som om jeg ikke var her. Jeg sidder lige her!

Hvad med en undersøgelse af hendes helbred?

Hun bliver indstillet til en mentalundersøgelse.

Det hjælper, hvis Martha vil udtale sig om...

Jeg har sagt, hvad jeg har gjort. Hvorfor skal I tvære rundt i det?

- Kan vi lige få to minutter? - Jo. Selvfølgelig.

- Du skal have en advokat. - Kan du køre mig hjem?

- Du har brug for rådgivning. - Jeg skal tisse.

Hvad nu hvis jeg tager sagen? Vil det gøre dig tryg?

- Det har du da ikke tid til. - Nej!

Men jeg overlader dig ikke til en tilfældig.

- Jeg vil gerne finde et toilet. - Jeg skal nok hjælpe dig, men...

Kan vi sige, at du samtykker til en beskikket advokat, hvis det er mig?

- Hvis du synes, det er vigtigt. - Det synes jeg bestemt, det er.

Kom.

Tak.

Der er en samtykkeerklæring, når I er klar.

- Og dna? - Ja, da hun kom ind.

Og hun var ikke informeret om fundet, før hun tilstod?

Nej, men som du kan læse, så hun retsmedicineren bære kassen ud.

- Var den ikke overdækket? - Jo.

Som Martha påpegede, var der tydeligvis tale om "en lille sag."

Hvorfor er hun ikke sigtet efter paragraf 238?

- Vent på anklageskriftet. - Tror du, hun har gjort det?

Det ved du, jeg ikke kan svare på.

Det er spændende, om I kommer frem til et, mens hun er i live.

Jeg forsøger at skubbe hende frem i køen til mentalundersøgelse.

Undskyld, men jeg har boet i et hus med skimmelsvamp.

Det er helt fint. Så længe du ikke har været i Kina. Corona.

- Nej. Jeg må hellere blive her. - I kommer bare ned.

Mormor? Er du okay derinde?

Hvorfor skal du jage sådan med mig?

Jeg skulle bare høre, om alt er okay.

Nå... jeg venter herude så.

Hej, Anso. Jeg kan ikke få fat i mor.

- Hej, Rikke. Her går det godt. - Hvorfor tager hun ikke telefonen?

Altså, hun sidder jo ikke bare og venter på, at telefonen ringer.

- Kan du ikke køre ud til hende? - Kan du ikke fange hende senere?

- Kan du række mig mine briller? - Er du sammen med mormor?

- Anso, jeg skal tale med mor. - Er der sket noget?

- Det er bare en lille situation... - Du gør altid det der!

- Hvad? - Har hemmeligheder!

Det er da ikke hemmeligheder.

Sig det nu bare! Rikke?

Mor?

Villy?

Villy?

- Hej, Villy. - Hej, Tina.

- Der er kommet en formation mere. - Nå? Har du et billede?

Min telefon ligger derhjemme. Floden tager den inden for et par timer.

- Villy, kom nu. - Ja, ja.

- Det var ligegodt satans. - Skal vi ringe til nogen?

Ringe til hvem og sige hvad?

Det er jo mit arbejde at indberette den slags.

Forandringer. Eller hvad man skal kalde det?

Det er ikke en forandring.

Det er sprog.

Tror du, der er nogen, der gerne vil sige noget?

Halløj, du.

- Hej. - Jeg troede først, du kom i morgen.

- Rikke har ringet. - Det kan jeg se. Kommer hun over?

Nej. Det er mormor.

- Er hun død? - Nej.

Nå. Hvad er det så?

Det er bare...

Du skal nok lige ringe til Rikke.

Sig det dog, hvis du ved det.

Mormor siger, hun har dræbt et barn.

De har fundet et spædbarnslig på hendes loft.

Hun siger, hun har gjort det. Rikke vil gerne have, vi kommer.

Hvorfor?

Hvorfor tror du? Vores mormor har tilstået et drab.

Hun har vel styr på det.

Det er din mor! Hun kan da være syg og alt muligt.

- Har hun sagt noget om hvorfor? - Nej. Rikke tror, hun digter.

- Nej tak. - Skal du ikke have kaffe?

Det er også alle de krimier, hun læser.

Rikke vil have hende undersøgt for demens.

- Hvad nu hvis hun er ensom? - Vi besøger hende i tide og utide.

Sidst vi var der, var til jul.

Hvordan ville du have det med besøg hver anden måned?

- Det ville jeg have det fint med. - Årh.

Godaften, Anders Korsgaard, forsker hos Statens Serum Institut.

Jeg bliver nødt til at spørge dig og svar mig ærligt.

Er det her noget, du finder på?

Sørg for, jeg får min straf. Det er det eneste rigtige.

Så forklar mig, hvad det handler om.

Jeg har sagt, jeg ikke kan tale om det.

Hvorfor?

Ja, fordi det... det kan jeg bare ikke.