Night of the Living Deb

- Fuck den her lorte helligdag. - Den 4. juli? Hader du den 4. juli?

- Det er jo USAs fødselsdag! - Når røgen har lagt sig i overmorgen...

...kommer alle og køber billige juledekorationer af mig. Sådan er det.

Det ved jeg nu ikke rigtig.

Hvem kigger du på? Hold da op. "Fifty Shades of Ham-vil-jeg-have."

- Gå over og snak med ham. - Han har travlt.

Han burde have travlt med dig.

Jeg kan ikke gå derover. Tænk, hvis han stikker mig en flad.

Tænk, hvis Washington ikke havde skrevet uafhængighedserklæringen-

- men bare havde lidt i stilhed med en smertende stådreng.

Tænk, hvis Lincoln i stedet for at befri slaverne sagde: "Du må ikke passere!"

Det var Gandalf, men jeg er med.

- Gå over og snak med ham. - Han er jo en engel fra det ydre rum.

- Så bed ham om at undersøge dig. - Jeg kan ikke.

Så har han lagt på. Kom så, gør det.

- Har du drukket mange? Er du fuld? - Jeg er fuld. Jeg har ikke spist endnu.

Deb! Deb! Deb!

- Okay. Så gør vi det. - Gør det!

- Undskyld. - Deb! Gør det! Af sted!

Vi ses. For helvede.

Hvad i...

Jeg ved det ikke. Jeg så kun, at hun var rødhåret, det var det.

Stacy og jeg havde skændtes. Så jeg drak og snakkede med hende her.

Og drak. Resten står ret utydeligt.

Nej, hun er her endnu, Jeg ved ikke, hvordan jeg slipper af med hende.

Nej, jeg kan ikke bare smide hende ud.

Nej, ikke brandalarmen.

- En White Russian og en whisky. - Hvor ved du fra, hvad jeg drikker?

Skål for den lange klods i Tetris. Klir!

Så hvad laver du her?

Han ser ud til at være fuld og klar til at forklare sig. Vi snakkes ved.

Det var din far. Hvorfor bad du ham stikke jobbet skråt op?

Jeg har overvejet det, men takker nej. Jeg ville fortælle det i aften.

Jeg er din forlovede. Du siger det til mig, før du træffer dumme beslutninger.

Hvad kan vi gøre for dig, fraggel?

Han købte en drink til mig, og vi var midt i en samtale.

Drikker du hans White Russian? - Jeg sagde jo, at det er en tøsedrink.

- Er det din drink? - Det var det.

Undskyld, jeg drikker dem også. Jeg troede bare, at du var utrolig intuitiv.

Tillykke. Behold den bare.

En Russian til!

- Ring til din far. Du kan stadig få det. - Jeg vil ikke arbejde i min fars firma.

Vi har planlagt alt. Vi gifter os, din far bliver gammel og vi tager over.

Hvad sker der? Vil du stadig bare hjælpe andre mennesker?

Det er afdiskuteret. Som hun sagde, så stod vi og snakkede.

- Okay, hvad hedder hun? - Deborah.

- Kender du mit navn? - Nej, du lignede en Deborah.

Jeg hedder Deborah. Du har ret. Jeg sagde Estelle for at hjælpe dig.

- Hvordan skulle det hjælpe? - Ved I hvad? Hyg jer.

- Hav en dejlig dag. Det er slut. - Stacy, det behøver ikke betyde...

Det her er en pakkeløsning. Sig farvel til dem her.

Trixie og Mayberry. Jeg elsker de katte.

Du skal nok få dem at se igen. Hun virker sød.

Hjælp mig, Kev. Det er en god plan.

Nej, det gør jeg ikke... Sådan gør du. Det kan alle ikke slippe af sted med.

Kev, du forsvinder. Sig det igen...

Kev, er du der?

Undskyld.

- Godmorgen. Jeg sov vist længe. - Ja, det gjorde du virkelig.

- Hvordan lyder planen? Brunch? - Nej.

En sort kaffe-fyr, sødt. "Jeg er John Wayne, jeg behøver ikke morgenmad."

Jeg har faktisk allerede drukket kaffe.

Det er den 4. juli. Jeg skal over til min familie. Det skal du vel også?

Jeg ser skidt ud, og det går lidt stærkt, men jeg kan da godt møde din familie.

Nej, jeg mente din familie. Men jeg bliver nødt til at gå nu.

Okay. Gør, hvad du skal.

Jeg har en bog. Jeg bliver bare her.

- Vi ses om et par timer. - Hør her...

- Jeg kan ikke huske, hvad der skete. - Vil du have den i slowmotion?

Det var arvegods.

Det gør ingenting.

Okay, som du vil.

Vi kan vel godt blive enige om, at det her var en fejltagelse?

Ja, selvfølgelig var det en fejltagelse. Godt, at du sagde det først.

Jeg skulle lige til at sige det. Sikken lettelse.

Godt, kan vi så komme af sted nu.

Nu er endda for sent for mig.

Jeg vil rejse ti minutter tilbage i en tidsmaskine og tage af sted der.

- Men vi har ingen, så vi må bare gå. - Er der ingen, der har en Delorean?

"Hallo, McFly? Er der nogen hjemme?"

- Okay, sådan. - Mange tak.

Hvis vi mødes i byen, behøver det ikke være pinligt. Vi kan altid hilse.

Sikken morgen. Helligdage er så fredfyldte, synes du ikke?

"Hør efter, børn, så vil I høre Paul Reveres midnatsridt."

"En stemme i mørket, et bank på døren og et ord, der vil genlyde i evigheder."

Det var faktisk rigtig fint. Hav det godt.

- Longfellow var fra Portland i Maine. - Ja, jeg ved, hvor vi bor.

Jeg reciterede den for mor hvert år den 4. juli. Hun er et bedre sted nu.

- Det gør mig ondt. - Virginia Beach. Hun hygger sig.

Jeg forsøger at kigge forbi, men har så travlt med arbejdet på TV-stationen.

- Derfor er jeg alene på helligdagene. - Okay. Gud velsigne Amerika.

Gud velsigne dig!

Hvem end du er.

Deb, det er Rubes. Ring, når du har forladt sengen, din luder.

Ved du, at du er min helt? Der kommer en ind i butikken.

Han ser fuld ud, og jeg er smadret. - Du skal betale for det, du smadrer!

Shit!

Velkommen til julebutikken, vi har åbent til 12 den 4. og 5. juli.

Vi har røgelse og myrr-iader af julepynt. Fik I den?

Hej, jeg er vist ikke din helt alligevel. Han vil ikke se mig igen efter i går.

Jeg ligner sikkert et monster i dagslys.

Du må fortælle, hvad der skete i går. Jeg husker intet. Var jeg et røvhul?

- Gå nu bare. - Hallo?

Forbandede telefon.

Helt ærligt?

Hallo?

Joe? Er der nogen?

Nej! Tving mig ikke til at gøre det!

Det er en ussel parade i år.

Joe, jeg snupper en stor Casco Bay-kaffe.

Joe! Okay.

Der er du jo. Hvad sker der?

Hvorfor spiser du en fod?

Joe!

Herregud!

Hvad sker der dog? Det er jo forfærdeligt!

Joe!

Undskyld, Joe.

- Kom! - Vent, hjem til mig!

- Hvad foregår der her? - Det ligner en zombieapokalypse.

Det er ikke alle, der løber. Den der ligner nærmest en spastiker.

- Det er Manny, han er spastiker. - Undskyld, jeg prøvede bare at...

Okay, så løber vi.

- Undskyld. - Hvad gør vi nu?

- Jeg har ingen erfaring med det her! - Hvorfor tager du skoene af?

- Fordi der er beskidt udenfor! - Okay, slap helt af nu.

Okay, vi har brug for information. Vi må finde ud af om alle er ramt af det.

TV.

- Hvor er CNN? - Jeg har opsagt abonnementet.

Fedt. Det er befriende, men det hjælper os ikke lige nu.

Jeg kan stadig tage de lokale kanaler.

Et event, der lokkede madentusiaster til den årlige pandekagespisning.

- Det har ikke spredt sig til hele byen. - Udsendelsen er fra i går.

- Det ved du, for du filmede det jo. - Er du sarkastisk? Hvor ved du det fra?

Du sagde, at du arbejder på stationen. Hvorfor genudsende nyhederne?

Det forstår jeg heller ikke. Har du en radio?

- Bliv indendørs og vent på hjælp. - Kunne vi ikke have taget den ud af...

- Nu kommer det. - Nationalgarden er blevet indkaldt.

Symptomerne er: Utydelig tale, vild gestik og appetit på menneskekød.

Hvis nærtstående udviser symptomer, skal de isoleres...

Nærtstående. Jeg bliver nødt til at ringe til Stacy.

Vent, slog I ikke op?

- Jeg glemte nok telefonen på caféen. - Tog du på café?

Du havde jo allerede drukket kaffe. Interessant.

- Må jeg låne din? - Jeg bør nok spare på batteriet.

- Kom nu. - Okay, men skynd dig.

- Ringer du med den her? - Hvis du ikke vil bruge den, så...

Nej, det er okay, det er bare...

- Du kan ikke hendes nummer. - Jeg tænker lige.

- Det ser skidt ud for jeres forhold. - Jeg bruger jo altid hurtigkald.

Ingen dømmer dig, men jeg lærer altid mine kæres numre udenad.

Som min mors. Jøsses, mor.

Giv mig den.

- Mor, er der zombier der? - Der fik jeg dig, det er svareren.

- Jeg hader den joke. - Jeg laver bare gas, det er mig.

- Mor, er det virkelig dig? - Selvfølgelig. Glædelig 4. juli.

- Har du været udenfor i dag? - Ja, jeg var nede og handle ind.

- Spiste folk hinanden? - Jeg er i Virginia Beach, ikke Florida.

Mor, folk her er smittede med et eller andet.

Jeg forsøger at nå ned til dig, men klarer jeg det ikke, så pas på dig selv.

- Deb, er du der? Kan du høre mig? - Mor?

- Bruger du den der gamle tele... - Fandens også.

Okay, lad os gennemgå, hvad vi har og...

...blokere vinduerne. Vi tisser derovre.

Det var en del af et sæt. Vi kan tisse på toilettet. Ved du hvad? Vi smutter.

- De reagerer på lyd, vi må være stille. - Hørte du ikke radioen?

Vi skal jo vente på nationalgarden.

Vi bør lære hinanden at kende, hvis vi skal genbefolke verden.

- Jeg tænker bare højt. - Min forlovede, bror og far er derude.

- De venter på mig. - Folk lægger nye planer i øjeblikket.

- Du er ikke til hjælp, hvis du smittes. - Jeg vil være hos dem, jeg holder af.

- Gør, som du vil, jeg bliver her. - Men jeg har brug for dig.

Det er mærkeligt. Vi har ikke kendt hinanden så længe, men jeg føler...

- Du har en bil. - Hvad med din? Er den på værkstedet?

- Jeg har ingen. Jeg cykler altid. - Undtagen i en zombieapokalypse.

Er det undtagelsen?

Vi henter min familie, forlader byen og tager ned til din mor i Virginia.

Jeg kan ikke være vred på dig. Vi får brug for proviant.

- Jeg troede, du havde mad herinde. - Vi overlever på det her.

I en time, hvis vi var kaniner. Hvorfor har du kokosvand? Er vi på en øde ø?

Det genopretter væskebalancen.

Når vi sidder i bilen, standser jeg først i Virginia. Der må være mad et sted.

- Jeg køber ind for fru Jones nu og da. - Åh, hvor sødt.

Åh, nej.

Gud, er hun...

Hvor trist at dø alene den 4. juli.

"Skyggerne falder, mit hjerte sørger Og klemter som en begravelsesklokke."

Hvil i fred, fru Jones.

- Hvad laver du? - Reciterer Longfellow, det er sødt...

- Nej, hvorfor åbnede du hendes øjne? - Det gør man, når nogen dør.

- Så deres sjæl kan stige til himmels. - Hvad? Nej, man lukker deres øjne.

- Stol nu på mig. - Nej, stol på mig. Det gør man ikke.

Du kommer til at føle dig til grin, når internettet fungerer igen.

Hun var en sød gammel dame. Vær nu ikke så mærkelig.

Lad hende hvile i fred. Stop så.

Okay, du tager styringen. Det kan jeg lide.

- Jeg må gøre det rigtige for hende. - Nu er du latterlig.

Nej, du er latterlig. Slip mit håndled, det gør ondt.

Jeg rører dig ikke.

- Hjælp mig! - Jeg er på sagen! Undskyld, fru Jones.