The Space Between Us

"Jeg vil rejse til Mars."

"Ikke kun på besøg, men for at bo der."

"For så ville jeg bevise, at det er muligt at leve på Mars."

"At hvis det bliver nødvendigt, kan mennesket begynde forfra."

"Vi er i knibe, det er vores egen skyld, og tiden er knap."

"Moder Jord forhandler ikke."

"Vi kan ikke give op. Ikke nu."

"Mars er en planet, som er parat til at huse liv."

"Jordens ressourcer er måske udtømte, men vi har en ressource tilbage."

"Den mest værdifulde, den, der ikke har nogen grænse."

"Mod."

Det skrev jeg...

Det skrev jeg, da jeg var 12 år.

Mit brev til Det Hvide Hus. Jeg forestillede mig ikke -

- at præsidenten ville oplæse det til minde om endnu en astronautbesætning.

Jeg drømte ikke om at blive kaldt "et billede på tapperheden".

"En ung mand med en enestående vision."

Og resten er... Det er ikke historie.

Det er kun begyndelsen.

Her er vi nu. Takket være Genesis Space Technologies -

- vil Magellan 61 om 20 timer føre seks astronauter til Mars.

Ikke på besøg, men for at bo der. De første sande Marsborgere!

Fra en barndomsvision til det største rumeventyr nogensinde:

Bosættelsen East Texas på Mars!

Lad os sige det sammen: "Bare tilsæt vand!"

Hvad jeg end er -

- kan jeg slet ikke måle mig med disse seks helte.

De er levende eksempler på et mod uden grænser.

Og med de ord vil jeg overlade scenen til den, der har kommandoen -

over denne historiske ekspedition.

Ledende astronaut Sarah Elliot.

Vi har desværre kun tid til et par spørgsmål.

I ved, hvordan det er aftenen før en rejse.

Scott Hubbard fra Aerospace Times.

Hvordan føles det at ofre fire år på Mars?

Det er ikke et offer, men en mulighed.

Jeg er ydmyg og taknemmelig for at få chancen for at blive nybygger.

Ms Elliot, er I ikke bange, i betragtning af farerne?

Selvfølgelig.

Jeg er bange for ikke at slå til.

Jeg har lært, at de, der tager chancer uden frygt, er modige -

- men at det er modigere at tage chancer trods sin frygt.

"Mod er frygt, der har sagt en bøn."

Magellan 61 er lettet.

Forbereder docking med Marsraketten.

Magellan har god hastighed. Pas på afdriften.

- Kontakt. - Vi er ikke sikre endnu!

Docking fuldført.

Vi skal til Mars! Vi skal til Mars!

TO MÅNEDER SENERE

- Er du okay? - Jeg har det fint.

- Kan vi snakke, Sarah? - Hvad er der?

Vis mig det.

De kan ikke vende om, vel?

- Hvordan har hun det? - Bortset fra skammen?

Det her er en katastrofe. Hun føder kort efter ankomsten.

Vi må tage hånd om det.

Nasa tager en beslutning, så snart barnet er født.

- En beslutning om hvad? - Om, hvornår de skal hjem.

Tom... Spørgsmålet er større end det.

Et foster, der vokser uden tyngdekraft i hele graviditeten...

Det er ukendt territorium.

Ikke et ord til pressen. Vi må have mere information først.

- Hvad mener du? - Dr. Loh klarer fødslen på Mars.

Vi holder det hemmeligt. Vi venter.

Sarah har været uansvarlig -

- men hun er ikke kun astronaut nu, og det er ikke kun vores beslutning.

Hun er -

mor nu.

Det er også hendes beslutning.

Tag en dyb indånding. Og pres!

Træk vejret dybt.

Pres!

Træk vejret. Du klarer det fint.

En sidste gang!

Er han okay?

Han ser fin ud.

Sarah...?

- Pulsen falder. - Giv hende 2 mg lorazepam.

- Hun går i krampe. - Tag barnet.

Giv hende to milligram mere.

Iltflaske.

- Ingen reaktion. - Giv hende 20 milligram.

Hurtigt! Hun har hjertestop.

- Hvor længe? - 30 minutter uden puls.

Stop, stop...

Hun er død. Hun er død.

Mr Shepherd. Er du der?

Vi har mistet hende.

Okay... Det her er det, vi ved.

I den lave tyngdekraft forandres organerne.

Hjertet bliver ikke stærkt nok til at pumpe i Jordens tyngdekraft.

- Skelettet bliver skrøbeligt. - Han overlever aldrig rejsen hertil.

Men i Verdens øjne er hele East Texas vel et eksperiment?

- Ville folk ikke tilgive... - "Eksperiment"? Tom!

Det er ikke en mus eller en abe, det er et menneske!

Missionens ledende astronaut blev ikke bare gravid.

Hun døde og overlod sit barn til en moderløs tilværelse i det ydre rum.

Forestil dig et ramaskrig!

East Texas drives af penge, forskning og god vilje.

Og frem for alt: god PR.

Desuden har vi mørkelagt det.

Virksomheden vil gå under.

- Medmindre... - Hvad?

Vi mørklægger ingenting, men tager det fulde ansvar.

Tom...

- Jeg vil med på næste mission. - Som passager? Helt ærligt...

Han har ret. Det ville virkelig vise vores støtte.

- Tænk på, hvordan de har det nu. - Det kommer ikke på tale, Nathaniel.

- Hvad er det, jeg ikke ved? - Doktor, vil du forklare det?

Hydrocefalus. Mr Shepherd har en medfødt misdannelse i hjernen.

- Det er godartet. - Hvis man ikke vil ud i rummet, ja.

- Og hvis jeg vil løbe risikoen? - Beklager. Det er udelukket.

Så barnet bliver på Mars?

Jeg har ikke...

Vi har intet valg.

Selv hvis vi går ud med det og mister finansieringen -

- selv hvis vi opgiver alt, vi har kæmpet for -

- og henter dem hjem, vil barnet ikke overleve rejsen.

Hvis vi holder det hemmeligt, redder vi virksomheden.

Det redder bosættelsen, og så redder vi barnet.

Altså forbliver barnet en hemmelighed?

Ja.

Beklager, men ja.

Skal jeg hente Deres bil?

Vi når nu stratosfæren.

Vi når nu stratosfæren.

Vi når nu exosfæren.

Højdegrænsen er nået.

Vi nærmer os det ydre rum.

Sænk hastigheden. Fare!

Sænk hastigheden. Fare!

FARTØJET ØDELAGT ALLE OMKOMMER

"Alle omkommer"...

16 ÅR SENERE

Der er du jo!

- Kan du lave et kort, Centaur? - Over hvad, Gardner Elliot?

En vej gennem ventilationssystemet fra mit værelse til lagerlokalerne.

- Hvorfor? - Det vedrører ikke dig.

Jo. Jeg er din bedste ven.

Nej, du er en maskine, som jeg var med til at bygge.

- Nu blev jeg såret. - Du har ikke følelser.

Jo. Jeg er din ven og din lærer. Din makker. Giv mig et kram.

- Giv mig et kort over ventilationen. - Hemmelig information. Beklager.

Nej... det er mig, der beklager.

Hemmelig information. Lad være, Gardner. Jeg er din ven.

Engang, dybt inde i skoven -

- sad Uglen på Frøs dørtrin. Oversvømmelsen havde ødelagt...

Se, hvem der lige kom forbi hele East Texas' firewall.

"Missionsnummer."

Tiden er knap.

"Moder Jord forhandler ikke."

Brev til Det Hvide Hus, tolv år gammel, bla bla...

Hej, mor.

HVOR ER DU?

Fortsættelse følger.

Kolonimedlem 52B, kom til luftslusen.

Du kommer for sent.

Hej, Kendra! Hvordan går det?

Har du set det her?

- Det er så cool. - Tænd for den, så virker den bedre.

Vandingsrøret på nr. 23 er stoppet.

Jeg kan ikke få kontakt til Centaur. Hvad har du nu gjort?

- Holder du øje med mig? - Nej, jeg holder øje med Centaur.

Som holder øje med mig.

Mig narrer du ikke, Gardner Elliot.

Nu burde nr. 23 være renset.

Er det rigtigt?

- Mange tak. - Her.

Tag nummer 17 nu. Vi kan stadig gøre dig uundværlig.

Hvordan kan jeg være det, når ingen ved, at jeg findes?

VENTILATION

BRUG KUN DE MUSKLER, DU VIL BEHOLDE

Luk op.

Afspil.

Virtuelt besøg.

Vil du have det? Så kom!

Kom og tag det!

Hent det!

Hvad ville du gøre uden mig?

Jeg kommer til at savne dig.

Jeg vil også savne dig. Kom nu.

Afspil igen.

MEMO

Memo...?

Et minde. Et hus. Det venter på dig. Og det gør jeg også.

Udskriv.

- Centaur, lad mig være alene. - Det er alt, du beder om for tiden.

Jeg kan huske, da du og jeg var...

Hvor er koden...?

Hej, Tulsa.

Åh! Suk med mig. Så føler jeg mig mindre alene.

- Hvorfor er du trist? - Det er bare alle typerne i skolen.

Der er ingen, der er ægte.

- Min bedste ven er ikke engang ægte. - Jeg kender det.

Når jeg fylder 18, skrider jeg. Frihed...

"Frihed, bevægelighed, musik."

- Laver du sjov med mig, Gardner? - Nej. Jeg ville bare gerne tage med.

- Det siger du altid. Og det kan du. - Nej, det kan jeg ikke.

- Nej, du må jo ikke forlade huset. - Det er en lejlighed på Park Avenue.