Esimesed 200 rida.
Ret ryggen.
Husk at være stille.
Liam! – Mæh!
Mæh. – Hvad laver du?
Indtag jeres pladser. Jeg mangler et får –
– og en engel. Har nogen...?
Nå, der er I, Liam og Lacey.
Har I lyst til at komme herop? – Ikke rigtig.
Vi har brug for jer. – Hvad er der?
Vi går jo kun i kirke én gang om året.
Har I lyst til at gå hver søndag? – Nej!
Så skal vi gøre en indsats i aften.
Gør mig nu stolt.
Hold mund!
Mor! – Er du slet ikke i julestemning, Liam?
Hold mund!
Det er min! – Unger?
Artige børn får bedre gaver.
Det kort trak du bare ikke. – Jo da. Det virker nemlig.
Det brugte du aldrig mod mig. – Det virkede på dig i årevis.
Så er vi hjemme.
Hvad er der? – Hvad i...?
Gud nej.
Mor ... mor, lad nu være.
Det kan ikke passe!
Hej, mor. – Lad mig se. Er det virkelig dig?
Er det Ben?
Kom og se.
Det er Ben. Giv slip. Ben!
Gud, hvor har jeg gået og håbet på det.
Ben! – Du må ikke give slip.
Min sambo, Timmy, har været clean i to år og er klinikkens rockstjerne.
Han tilbød mig et gratis lift, og jeg slog til –
– men regnede ikke med, at min sponsor gik med til det.
Men det gjorde han. – Ja, for så godt går det nemlig.
Flot, skat.
Timmys forældre og lillebror hentede os, og jeg klemte mig ind i midten.
De er meget kristne og supersunde. De drikker ikke engang koffein.
Mor, Ben fodrer Ponce. – Slemme mig.
Brød er dårligt for hans tænder. – Lidt brød går nok.
Fortæl videre. – Vi kører af sted.
Pludselig lugter der bare rigtig grimt.
Lige da stanken er forsvundet, kommer der en ny dunst.
Kom den fra et menneske? – Ja.
En af de der dræbende snigere. – Det er de værste!
Hvor er det her bare dejligt.
Ponce og alle os andre samlet i køkkenet. Du er glad.
Gider du lyne op? – Har du fået en på? Flot.
Behold dem på, ikke? – Hej, hej.
Hyg jer.
Hvad skete der så? – Vi er fanget, og nogen prutter løs.
Jeg tænker, at nu må nogen da snart sige undskyld –
– eller i det mindste rulle vinduet ned, men alle lader som ingenting.
Så sagde jeg: "Bare sæt mig af her."
Mor, så er det heller ikke sjovere. – Jo.
Så blaffede jeg resten af vejen hjem. – Nej!
Nu gjorde de det igen. – Det kommer I til at fortryde!
Giv dem tørt på.
Nu kommer storebror!
Mor.
Kan du se, han har taget på? Han har også fået gnisten tilbage i øjnene.
Han har det bedre. – Hvorfor gemmer du så alting?
Det ved du godt. – Det er trist.
Jeg ville gøre det samme for dig. – Det bliver aldrig nødvendigt.
Skat, jeg tror på det her. – Det gør jeg ikke.
Denne gang bliver det anderledes. Vent og se.
Mor, hvad laver han her? Skulle vi ikke besøge ham i morgen?
Godt. Gå ned og hold øje med ham. – Nej. Så føler han sig bare overvåget.
Jamen så film ham med mobilen.
Mener du det? – Ja, Ivy. Nu.
Hvad laver du? – Laver en lille julefilm.
Skynd dig!
Da Ben var ti
var Lacy en baby.
Da Ben var ti
var Liam ikke færdig.
Nu er vi her alle sammen.
Så nu går vi amok.
Nu går vi amok.
Hvem går amok?
Neil.
Jeg har styr på det.
Ivy har ringet og skrevet. Hvorfor har du ikke det?
Hej, Neil.
Hej, Ben.
I får et kvarters ekstra skærmtid fra nu af.
Jeg er forvirret.
Jeg troede, vi var enige.
Terapeuterne, lægerne og alle os andre.
Selv du var enig i, at du er bedst tjent med ikke at komme hjem endnu.
Ja. – Der er alt for mange triggere her.
Det er flere måneder siden. – Og din sponsor har sagt...
Lad nu Ben selv fortælle det. – Jeg ved...
Jeg ved godt, jeg ødelagde sidste jul. – Og forrige jul.
Det passer da.
Jeg har dummet mig rigtig mange gange.
Men...
Det går rigtig godt for mig nu, og jeg får masser af støtte...
Og jeg har min sponsor.
Jeg troede ikke, jeg nogensinde ville få det så godt igen.
Tror I ikke på mig? – Jo, skat.
Og derfor har hun gemt alle pillerne og smykkerne.
Jeg fjernede bare fristelserne.
Pis. Jeg skræmmer jer stadigvæk.
Og det vil jeg ikke.
Du må hellere køre mig tilbage.
Mor, kør mig tilbage.
Mor... – Du burde have vidst bedre.
Det er ikke hans skyld. Det er min.
Da han spurgte, hvad jeg ønskede mig, sagde jeg at få ham hjem.
Sagde du det? – Han skulle vide, at jeg savnede ham.
Jeg havde ikke drømt om, at han ville dukke op.
Sidder han ude i bilen? – Ja.
Han kom jo ikke hjem for at blive. Det kan han selvfølgelig ikke endnu.
Han skal tilbage. – Jeg er enig.
Bare det ikke var jul. – Det er det bedste, skat.
Ja, mor. – Det håber vi, men vi ved det ikke.
Jeg er skidesur på jer begge to. - Hvad har jeg gjort?
I har begge to opgivet ham. – Det her er ikke at give op.
Det er at give ham en chance, for vi vil bare hans eget bedste.
Og dit bedste. – Du har det svært med ham, Neil.
Jeg støtter ham, men han er heldig, og vi giver ham alt for lang line.
Hvis han var sort, ville han være i fængsel.
Ikke nu, vel? – Vi svor, det her ikke skulle ske igen.
Kan du huske det?
Ja.
Holly.
Her er listen. Jeg er ligeglad med, hvem der får hvad. Bare få det gjort.
For helvede!
For helvede!
Så er vi klar.
Det er det bedste, mor.
Tag sele på.
Mor... mor!
Pis!
Hvad er der?
Jeg tænker.
Du fryser. Lad mig nu bare få det overstået.
Kom så...
Her er vilkårene, og de er ikke til diskussion.
Du får én dag.
Er du sikker? – Såfremt du klarer narkotesten om lidt.
Du holder dig clean her, og i morgen tager du tilbage til klinikken.
Okay. – Jeg er ikke færdig.
Jeg vil skide på, om du hader reglerne –
men du forlader aldrig mit synsfelt.
Du lukker ikke døren til dit værelse, hvor jeg i øvrigt sover på gulvet –
– og hvis du prøver at liste ud, får du med mig at bestille –
– for det næste døgn ejer jeg dig med hud og hår. Forstået?
Forstået.
Godt. Nu skal du tage den test.
Mor... – Rolig. Jeg kigger ikke på din diller.
Men jeg holder øje med dig.
Det her er bare så ufedt. – Intet af det her er fedt, Ben.
Kom så med den tissetår. – Klap i.
Skal jeg tænde for vandhanen? – Hold op.
Ja, ja! – Nogle gange hjælper det.
Hvad laver du? – Jeg har en overraskelse til jer.
Stoler I på mig? – Ja.
Fedt! Det er jeg glad for at høre.
Luk øjnene.
Kan I se noget? Ikke noget med at smugkigge.
Jeg kan høre noget. – Da jeg var lille, elskede jeg det her.
Klamt. – Ivy, slap af.
Liam kan ikke lide skorper.
Der er en skorpeløs udgave på vej.
Er der?
Er I klar? – Ja.
Luk så øjnene op og guf løs.
Mums. – Ja, ikke?
Lækkert. – Hvad har du dog gjort?
Ja, og nu sidder de i saksen.
En til!
Ashleys vinger har glimmer på. – Vi skal nok overglimre dem her.
De er vildt flotte. – Jeg vil nødig prale.
Men jo, de bliver flotte.
Ben.
Hej, moar. – Jeg vidste det.
Det var Ponce, du ville hjem til. – Afsløret.
Næ.
Nu skal vi feste.
Holly. Hvad sagde testen så? – Negativ.
Dejligt. – Ja.
Han går og hjælper til. – Gør han virkelig?
Jeg har givet klinikken besked. – Okay.
Det gør ondt at tænke på alt det lort, jeg har lavet.
På klinikken lærer jeg, at jeg ikke kan gøre det om, men jeg kan gøre det bedre.
Vi har nok nu. – Vent lidt, Ivy.
Jeg skal være nærværende.
Det handler om det her stykke brænde og det her stykke.
Der er nok nu. – Jeg skal lægge det forsigtigt her.
Jeg skal tage et stykke ad gangen... – Stop... Ben, stop!
Åh nej! – Rolig. Du har den.
Lad det ligge. Vi har ikke brug for mere. Altid rydder man op efter dig.
Flot.
Nu går den i hvert fald ikke ud.
Hvor er al den gamle julepynt blevet af? – Den er gået af mode.
Noget galt?
Ben savner vores gamle julepynt. – Har du smidt det hele ud?
Kom.
No comments yet. Be the first to leave one.