Las primeras 200 líneas.
DE LEVER
JOBANNONCER
- Sidste arbejdsplads? - Denver, Colorado.
Jeg arbejdede der i 10 år. Men så tørrede det hele ud.
Fjorten banker lukkede i løbet af en uge.
Vi kan ikke tilbyde Dem noget nu.
Med deres tunger vildleder de os, deres læber har slangens gift.
Og deres munde er fulde af bitterhed og forbandelser.
I deres spor følger ulykke og elendighed.
De ejer ingen gudfrygtighed!
De har frarøvet vore ledere deres sind. De har hvervet de mægtige!
Og gjort os blinde for sandheden!
Den menneskelige sjæl er forfalden.
Hvorfor værdsætter vi grådighed?
Fordi de fortærer os indefra, uden vi kan se det!
De kaster sig over os, fra vi bliver født, til vi dør... vore ejere.
De styrer os, de ejer os, de er vore herskere!
Vågn op. De er overalt!
Sommetider når jeg ser TV, bliver jeg selv stjernen i TV-serien, -
- eller også dukker jeg op i nyhederne, -
- når jeg stiger ud af min limousine.
Bare jeg dog bliver berømt. Så vil folk se på mig -
og elske mig...
Og jeg bliver aldrig gammel, og jeg dør aldrig...
Undskyld. Har I brug for folk?
- Måske. - Jeg har mit eget grej.
Vi er i fagforening.
Må jeg tale med fagforeningsrepræsentanten... sir?
Man må ikke sove her. Så se at let røven.
Undskyld. Hvornår får man løn?
På torsdag.
Mangler du et sted at sove?
Der er et sted på 4. Street. Jeg kan vise dig det, hvis du vil.
Når nogen forfølger mig, vil jeg vide hvorfor.
Når jeg skal følges med nogen, vil jeg se, hvor han skal hen.
De serverer snart middagsmad.
Det er Gilbert. Ham kan du spørge om alt.
Hvad har du der? Værktøj?
Hvis du kan bruge det, kan vi bruge dig. Bruseren er ved at gå i stykker.
Kom, lad os få noget i skrutten.
- Mere? - Ja tak.
Jeg har kone og to børn hjemme i Detroit.
Jeg har ikke set dem i et halvt år.
Stålværket fyrede folk. Til sidst måtte de dreje nøglen om.
Vi gav dem Dem en hånd, og gik ned i løn.
Ved du, hvad De fik? Lønforhøjelser.
Den gyldne regel. Den med guldet laver reglerne.
Hvis de lukker flere fabrikker, burde vi smadre deres forpulede japserbiler.
- Du skulle give livet en chance. - Det har jeg gjort.
Det er som et vanvittigt spil.
Spillet hedder "Kom igennem livet".
Det gælder om at klare sig selv og spænde ben for alle andre.
Gør dit bedste. Men jeg vil gøre mit til at røvrende dig.
- Hvad har du tænkt dig at gøre? - Arbejde hårdt, vente på chancen.
Jeg tror på Amerika. Jeg følger reglerne.
Alle har det hårdt nu om dage.
Troede du, at du ikke kunne have kunstige negle, fordi du er aktiv?
De kunstige negle, der ser naturlige ud og er lette at sætte på -
findes i syv lækre nuancer.
Vore impulser omdirigeres.
Vi lever i en kunstigt skabt bevidsthedssøvn.
Forbandede hacker. Det er anden gang i aften!
Bevægelsen blev grundlagt af en gruppe forskere, der opdagede -
- signalerne, der sendes ud gennem...
Man får jo hovedpine.
Han må have været en måned om at regne det ud.
Underklassen vokser. Menneskerettigheder eksisterer ikke.
De har skabt et undertrykkelses-samfund, -
- og ubevidst er vi deres sammensvorne.
De vil tage magten ved, at ødelægge vores bevidsthed.
Vi er blevet lullet ind i en trance. De har gjort os ligeglade.
Vi tænker kun på egen vinding. Vi...
De kan ikke rammes, så længe de ikke opdages.
De overlever, så længe vi sover, så længe vi er selviske...
- Så længe vi er bedøvede. - Rend mig i røven!
Korprøven trak ud i aftes, hvad?
Vi får lov til at låne kirkens køkken.
- Til klokken fire om natten? - Vi giver mange mennesker mad.
De gør den sovende middelklasse ukampdygtig.
Flere og flere bliver fattige.
Vi er deres kvæg -
- opdrættet til slaveri. Revolutionen...
- Ikke nu igen. Vores sender er ikke stærk nok.
Deres signal skal slukkes ved kilden.
- Jeg har hovedpine! - Også jeg.
- Sig mig, hvad fanden var det? - Det er bare ham kvajpanden igen.
DE LEVER VI SOVER
Og der er intet galt med det.
Vi kom kun i æteren i et par sekunder.
Det er håbløst at sende på deres frekvens!
Så må vi sende varerne på gaden.
Nej, det går ikke. Det ved vi jo.
Vi har intet valg.
Begå bankrøveri. Fremstille linser.
Vi når ikke ud til nok!
Vi skal have fat i nye, stærke folk.
Jeg var på vej ud. Døren stod åben. Jeg ville bare lukke den.
- Jeg går på vagt. - Lad mig mærke dit ansigt. Fint.
Og dine hænder.
Du er arbejder. Revolutionen...
- Lad mig vise dig det. - Jeg må smutte. En anden gang.
Verden har gjort mig blind, men Herren har åbnet mine øjne.
Du kommer tilbage.
Jeg har hørt nogle rygter de sidste uger. Underlige ting.
Noget med en bølge af vold.
Jeg sludrede med en fra San Anselmo.
Han sagde, de har en sekt deroppe. Noget med verdens undergang.
- Hvad laver de? - Skyder folk, plyndrer banker.
Den samme gamle historie.
En flok tåber går amok over en eller anden drøm.
Men i slutningen af hvert århundrede sker den slags lort.
Fremtidsudsigterne gør folk pissebange.
Hvad sker der?
Jeg var derinde.
Der var en masse kasser og et slags laboratorium.
- Hvad mener du? - De synger ikke. Det er et bånd.
Glem det. Det rager hverken mig eller dig.
Men vores ven Gilbert hjælper dem.
Jeg har et job, som jeg vil beholde. Jeg holder mig på stregen.
Jeg generer ingen, og ingen generer mig. Du burde gøre det samme.
Stregen løber midt på vejen. Det er det værste sted at køre.
- Vi snakkes. - Ja.
Pas på. Den vej!
Så går vi over vejen. Der er mudret.
Kom!
Frank!
Lad os være! Vi ved, hvem I er!
Jeg vandrer i dødskyggens dal, men jeg frygter intet ondt.
- Velkommen. - Bliv hos dem.
Er 3. verdenskrig brudt ud?
Oman foretrækker lidenskab frem for mode.
Glitter er yt. Yderligheder er in.
Kollektionen repræsenterer det frie udtryk, -
- så russerne kan gå de vilde 90ere i møde.
ADLYD
ADLYD
GIFT JER OG FORM…R JER
T∆NK IKKE
KONSUM…R. SE TV. SOV
KÿB
ADLYD
TVIVL IKKE P≈ MYNDIGHEDERNE
Hvad er der i vejen?
Hvad er der i vejen, sagde jeg?
Hvordan går det i dag?
Sig mig, vil du betale for det, eller ej?
Betal, eller sæt det tilbage.
Sov...
Hun gik ikke til fødselsforberedelse.
Jeg sagde, gør det for din egen skyld. Gør det for barnets skyld.
Tog Bob dig med hen til Mary Ellen i går?
Tænk engang, hun serverede tortillas.
- Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. - Sats dog på det.
Det kan du sagtens sige. Du er jo allerede blevet forfremmet.
Følelsen er der.
Det er en ny morgen for Amerika.
Den gamle kynisme er væk. Vi tror på vores ledere.
Vi ser optimistisk på fremtiden.
Det gælder om at kunne acceptere. Vi har ikke brug for pessimisme.
- Der er ingen grænser... - Ja, selvfølgelig.
Undskyld mig.
Du ser ud, som om dit hoved blev dyppet i ostedip i 1957.
Du er okay. Men hun er kraftstejleme grim.
Uden brillerne på ligner hun en normal person.
- Men når jeg tager dem på. Føj! - Ud, eller jeg tilkalder politiet.
Politiet? I har brug for en plastikkirurg.
Jeg har mødt en, der kan se.
Høj, hvid mand. Tilsyneladende ubevæbnet. Bærer solbriller.
Det her er sgu ikke fedt.
Ikke en fis.
Som at hælde parfume på et svin!
Slap så lige af! Hvor har du solbrillerne fra?
- Fra tandfeen. - Den er god med dig.
- Vi har ham. - Smuttede barberhøvlen for dig?
Du er lige så grim for os, som vi er for dig.
- Det er umuligt. - Vi vil nødig smadre dit kranium.
Rolig...
Det er bedst for alle, hvis vi får rettet den her misforståelse.
Lad os finde et roligt sted og sludre om det.
Nå, I røvhuller er altså også dødelige.
Jeg er kommet for at tygge tyggegummi og uddele øretæver.
Og jeg har ikke mere tyggegummi.
Nær udgangen... bevæbnet...
Hvid mand i 30-års alderen. Langhåret.
- Mor kan ikke lide sladrehanke. - Han har solbriller på.
Og hvem er du så, kammerat?
Vil du vise dem, hvor jeg er? Det er ikke sødt gjort.
Smid den!
Smid den, sagde jeg!
Smut!
Tag det roligt. Jeg vil bare køres ud herfra.
Luk døren.
Kør.
Ikke for hurtigt.
De er væk.
- Kør. - Hvorhen?
- Er du gift? - Ja.
- Du skal ikke lyve for mig. - Nej.
Bor du alene?
- Kør hjem til dig. - Det er jeg helst fri for.
No comments yet. Be the first to leave one.