Outlander

Folk forsvinder hele tiden.

Unge piger løber hjemmefra.

Børn kommer bort fra deres forældre og findes aldrig igen.

Husmødre tager madpengene og en taxa til togstationen.

De fleste findes til sidst.

Forsvinding har, trods alt, en forklaring.

Oftest.

Man husker mærkelige ting.

Visse billeder og følelser bliver hos en år efter år.

Som det øjeblik da jeg indså, at jeg aldrig havde ejet en vase.

At jeg aldrig havde boet længe nok samme sted til at eje en.

I det øjeblik ville jeg mere end noget andet eje en vase som var min egen.

Det var en tirsdag eftermiddag. Seks måneder efter krigens slutning.

- Åh gud! - Hold ham. Hører I?

Stopper jeg ikke blødningen, dør han.

Du klarer det, Jackie.

Pas på.

Vi tager over nu.

Skalpel.

Hørte du, Claire? Det er endelig forbi.

På en måde blegnede 8. maj 1945-

- som betød slutningen på den blodigste og værste krig i historien-

- mere og mere i mit sind som dagene gik.

Men jeg husker stadig alle detaljer fra den dag, jeg så mit ønskeliv i vinduet.

Sommetider tænker jeg på hvad der var sket, hvis jeg havde købt vasen.

Ville det have forandret tingene? Ville jeg have været lykkelig?

Hvem ved?

Men så meget ved jeg: Trods al smerten, død og hjertesorg-

ville jeg have truffet samme valg.

Vi var i Skotland på vores anden bryllupsrejse.

Det var hvad Frank kaldte det.

Vi fejrede at krigsårene var forbi og begyndelsen på vores nye liv.

Men det var mere end det. Vi følte nok begge to, at en ferie-

- var en belejlig måde at lære hinanden at kende igen efter fem år adskilt.

- Hvad tror du, det er? - Du godeste. Det er blod.

- Er du sikker? - Jeg har vist set rigeligt med blod.

Der er tilsvarende stænk på huset ved siden af.

Der er to mere derovre.

Vi er omringet af huse, som er mærket med blod.

Farao har måske fornægtet Moses og døden hærger i Inverness' gader.

- Kun dem med lammeblod på døren skånes. - Måske tager du ikke helt fejl.

Det kan være en form for ritual, men jeg tror det er hedensk.

Jeg vidste ikke, at den slags fandtes her.

Intet sted er så præget af magi og overtro som det skotske højland.

- Skal vi? - Efter dig.

Blodet kommer fra en sort hanekylling.

Det er en gammel sædvane, at hædre Sankt Odhran på denne tid.

- Han blev helgen i 700-tallet? - De kan Deres historie.

Min mand er historiker og kan holde foredrag i timevis, hvis han opmuntres.

Næppe. Højlandsfolklore er ikke min specialitet.

Findes der ikke en talemåde, som forbindes med Sankt Odhran?

"Jorden kom over Odhrans øjne."

- Han begravedes levende, frivilligt. - Dejligt.

- Er De professor, mr. Randall? - Snart.

Han begynder på Oxford om to uger.

Så det her er sidste feriedage inden arbejdet begynder?

De har valgt en god tid at komme. Snart er det Samhain.

- Er det gælisk for Halloween? - Halloween kommer fra Samhain.

Kirken tog ofte hedenske højtider og omdøbte dem.

Samhain blev Halloween og Yule blev jul, og så videre.

De er begge velkomne til festivalen. Spøgelser slippes løs i festdagene.

De vil vandre omkring. Frie til at gøre godt eller ondt.

Klart. Hvad ville Halloween, Samhain, være uden gode spøgelseshistorier?

Dem har vi masser af. Jeg skal vise Dem værelset.

Før krigen var vi uadskillelige-

- men i de følgende fem år så vi hinanden i sammenlagt 10 dage.

Det er ikke uden charme.

Bedre end et militærtelt og en feltseng i mudderet.

Da krigen sluttede, troede vi, at alting ville blive som før-

men det blev det ikke.

Du godeste. Ikke meget ægteskabeligt privatliv.

- Tror du det kan høres? - Mrs. Baird vil nok...

kunne tage bestik af forsøg på at starte familie.

Dovenkrop.

Dit slægtstræ får ikke flere grene, hvis du ikke anstrenger dig.

Siger du det?

- Hvad laver du? - Kom nu.

Hvad skal jeg stille op med Dem, mrs. Randall?

En af de ting jeg prøvede at huske på, da jeg lå i min feltseng-

var lyden af min mands latter.

Det lykkedes aldrig.

Jeg hørte den ikke, selv om jeg havde hørt den millioner af gange før.

- Underligt. - Jeg ved det.

Jeg plejede at tegne det her.

- Min hånd? - Linjerne.

Jeg ved ikke hvorfor, men jeg husker tydeligt dette mønster.

Jeg tegnede kruseduller overalt.

En brigadegeneral skældte mig ud-

- fordi jeg tegnede på en rapport til ministeren.

Claire.

- Lykkelig? - Ja.

Franks historieinteresse var endnu en grund til, at vi valgte højlandet.

Ser du deroppe? Det er Cocknammon Rock.

I 1600- og 1700-tallet patruljerede den britiske hær der-

og ventede på skotske rebeller.

Man har kontrol over alt i alle retninger. Perfekt til et baghold.

Det var fint med mig. Jeg voksede op hos min onkel efter mine forældes død.

Onkel Lamb var arkæolog. Jeg tilbragte mange ungdomsår-

- i støvede ruiner og ved udgravninger rundt om i verden.

Jeg lærte at grave latriner og koge vand-

- og andre upassende ting for en fornem, ung dame.

- Onkel. - Åh ja, godt tænkt.

Franks nye passion var slægtsforskning. Hans egen slægt.

Min var botanik. Jeg var interesseret i planteanvendelse til medicinske formål.

Slottet Leoch var Mackenzieklanens hjem-

frem til midten af 1800-tallet.

Vi tager et kig.

Ved at begrave sig i den fjerne fortid-

- kunne Frank flygte fra det, som lige var sket.

Mens jeg var i hæren var Frank i efterretningstjenesten i London-

- og styrede spioner og hemmelige missioner.

- Det her kan have været køkkenet. - Virkelig?

Det var sikkert et arnested.

Ja.

Mærkeligt. Jeg har ingen beviser for, at min forfader var her-

men han opererede heromkring.

Det er muligt, at han gik i disse rum.

Han havde sendt dusinvis af mænd bag fjendens linjer på missioner.

De fleste kom aldrig tilbage.

Han talte ikke ofte om det, men jeg vidste, at det tyngede ham.

Den kan ikke åbnes.

Kom så. Tre, to, en.

Hvad kan det have været brugt til?

Uden ordentligt lys og ventilation var det nok slotseremittens rum.

Måske en trold eller to.

Jeg tror ikke, at trolde bor i par. De er ensomme væsener.

Synd.

Alt det her uden nogen at dele det med.

- Du bliver beskidt. - Du kan vaske mig.

Så, mrs. Randall, har De efterladt undertøjet hjemme?

- Jeg har fundet ham. - Lad mig se.

- Er det Walter? - Nej, Jonathan Wolverton Randall.

Kaptajn ved dragonregimentet i den britiske hær og din forfader.

Også kendt som Black Jack.

Et øgenavn han nok fik, da han var udstationeret her omkring 1740.

Pastoren har fundet nogle breve, hvor kaptajnens navn nævnes.

Spændende. Godt at se, at dit detektivarbejde giver resultat.

Jeg var begyndt at undre mig.

Black Jack var kommandør for garnisonen på Fort William i fire år.

Han har vist brugt en del tid på, at chikanere landsbyboerne i kronens navn.

Det var han næppe ene om.

Englændere var meget upopulære i højlandet i 1700-tallet.

Åbenbart også i 1900-tallet. Bartenderen kaldte os "Sassenachs".

Håber, I ikke tog det ilde op.

Det betyder bare "englænder" eller i værste fald "fremmed".

Jeg kommer med forfriskninger. Jeg tog kun to kopper med.

Mrs. Randall vil måske gøre mig selskab i køkkenet.

Selvfølgelig. Tak.

Vi ses.

Det er længe siden, jeg har fået en god kopp oolong-te.

Jeg kunne ikke få den under krigen.

Det er bedst at spå i. Det var svært med Earl Grey.

Bladene falder fra hinanden så hurtigt, at det var svært at tyde.

- Så De spår i teblade? - Som min bedstemor lærte mig.

Og hendes bedstemor lærte hende. Drik op, så må vi se hvad vi har.

Nå? Vil jeg møde en høj, mørk fremmed og rejse over havet?

Måske. Eller måske ikke.

Alt er modsigelsesfyldt. Et buet blad tyder på en rejse-

- men det krydses af et ødelagt blad, som betyder at De bliver.

Der er fremmede der, flere af dem.

Og en er Deres mand, hvis jeg tyder bladene rigtigt.

Må jeg se Deres hånd?

Mærkeligt. De fleste håndflader ligner hinanden. Der er et mønster.

Men dette mønster har jeg aldrig set før.

Men den stærke tommel tyder på, at De er stædig og har en stærk vilje.

Det her er Deres venusbjerg.

Hos en mand betyder det, at han kan lide piger-

- men det er anderledes hos en kvinde. Deres mand vil ikke forlade Deres seng.

Deres livslinje er brudt og inddelt i små dele.

Ægteskabslinjen er delt, hvilket betyder to ægteskaber.

De fleste delte linjer er brudte.

Deres er... forgrenet.

Jeg tror, at Deres forfader havde en beskytter.

En magtfuld mand som kunne beskytte ham mod sine overordnede.

Det må have været en, som var højt oppe i hierarkiet.

- Hertugen af Sandringham. - Hertugen af Sandringham?

Var Sandringham ikke selv mistænkt for at være jakobit?

Jeg tror, De har ret. Og hertugen døde under mystiske omstændigheder...

Ikke sådan. Flyt dig, inden du forvolder skade.

- Endelig sker der noget. - Godt, men jeg vil gå nu.

- Allerede? - Jeg vil tage et bad.

Jeg håber, at De gør os selskab til Samhain i morgen aften.

Den hedenske festival? De forbløffer mig.

Jeg kan godt lide spøgelseshistorier lige så meget som alle andre.

Tag dig god tid, men kom hjem før stormen bryder løs.

Jeg har aldrig været overtroisk og jeg var kun katolik af navn.

Men følelsen af at mrs. Grahams ord var en profeti blev hos mig.

Krigen havde lært mig at nyde nuet eftersom morgendagen var uvis.

Det jeg ikke vidste dengang-

- var at morgendagen skulle vise sig at være mindre vigtig end gårsdagen.

For guds skyld.

Undskyld, behøver De hjælp?

Jeg havde tænkt mig at tænde alle lys inden du kom tilbage.

Hvad er der, skat?

Frank?

Du ser ud som om du har set et spøgelse.

Jeg er ikke så sikker på, at jeg ikke har det.

Da han gik forbi burde jeg have mærket, at han strejfede mig-

men det gjorde jeg ikke.

Da jeg vendte mig om for at sige noget, var han væk. Han forsvandt bare.