Elite (Élite)

Hej, alle sammen! Godaften!

Jeg vil udbringe en skål for dem, der bliver studenter i år.

Lad os skåle på vores frihed til at gøre, hvad fanden vi vil.

Og lad os især skåle på, at vi endelig forlader denne forpulede skole!

Skal du brække dig?

Kom.

Du får mig til at skvatte.

Hvad fanden har du spist? Det er lyserødt.

Er du ikke for gammel til at gå på Las Encinas?

Jeg kunne have hentet din aftrædelsessum og sparet dig for et træls gensyn.

Hvad laver du her?

Ved Baba og mor det?

Ja. Jeg ringede til Baba. Han sagde, du kom.

Da du hader skolen, ville jeg gøre dig selskab.

Og se, om den har forandret sig.

Spoiler. Det har den ikke.

Det kan jeg se.

Det der er nyt.

Jeg aner ikke, hvad det er.

Det er Alumnis logo.

Hvad for noget?

Afgangselever, med Virginias tilladelse

kan I i den næste time lære den nye og forbedrede Alumni at kende,

foreningen for gamle elever.

Deltagelse er ikke obligatorisk, men vil blive værdsat.

Så der bliver navneopråb.

Det er min bror Héctor. Jeg hedder Emilia. Vi venter jer.

- Skynd jer. Ellers kommer I for sent. - Hvad?

Jeg er gammel elev. Hvorfor har jeg ikke hørt om Alumni?

Fordi stipendiater som os ikke må være med.

Hvor kender du den fra?

Lu trak i trådene i New York og fik mig ind.

Som medlem får man et utroligt netværk.

Alumni skaffede mig praktikpladsen i FN.

På trods af de to.

En stipendiat som mig

var ikke den ideelle repræsentant for Las Encinas i udlandet.

De gjorde alt for at boykotte mig.

De er lede.

Hold dig fra dem.

Var det nødvendigt at renovere en hel fløj?

Aftalen var kun at udskifte møblerne.

Alumni behøver et sted, der passer til de nye aktiviteter.

Hvilke aktiviteter?

Du virker modvillig, Virginia.

Jeg forstår ikke, hvorfor I har brug for en klub.

- Jeg styrer Alumni fra en mappe på pc'en… - Det er en af grundene.

Det gør du ikke mere.

Hvabehar?

Desuden er det en donation fra vores forældre til Las Encinas.

Tag det, som du vil, men du har intet at skulle have sagt.

Det har hun aldrig haft.

Vil du sige noget?

Vent. Jeg kan sætte medhør på, så mine forældre kan høre dig.

Det er blevet fedt, ikke?

Superlækkert.

Ikke?

Smukt.

Virginia. Vi beklager, men du er nødt til at gå.

Afgangseleverne kommer for at se stedet.

Hvis du er her, bliver de bare usikre.

Skal jeg vise dig ud?

Det er ikke nødvendigt. Tak.

Hun skal vide, at ingen bare går ind.

Inklusive hende selv.

Jeg er formand for Alumni.

- Totalrenoveret. - Totalrenoveret.

Og det er min søster, viceforkvinden.

Skoleåret er snart forbi.

I består forhåbentligt og forlader Las Encinas.

Vi og skolen ønsker ikke, at I siger endegyldigt farvel,

men derimod: "Hvornår ses vi?"

- Vi har knoklet og brugt en masse penge… - Alumni fortjente det.

Alumni fortjente det.

Vi har investeret meget i at skabe et sted,

hvor vi kan slappe af, være os selv,

og hvor vi kan tilbringe vores fritid med ligesindede og netværke…

Et eksklusivt sted for nogle få udvalgte.

Og lige nu åbner vi for nye medlemmer.

Las Encinas' grundpiller er disciplin, udmærkelse og meritter.

Vores er nydelse, frihed og kontakter.

For at blive medlem skal en af os vejlede jer,

og vi afgør, om I passer ind.

Kun én kandidat per vejleder.

Så find jeres nu.

Og husk, vores ønske er, at Las Encinas…

Héctor?

Vores ønske er, at Las Encinas altid vil være en del af jeres liv.

En del af mit liv?

Det kan hun sgu glemme alt om.

Det sidste, jeg har brug for, er en klub med to arrogante snothvalpe,

når jeg bare vil forlade skolen og aldrig sætte foden her igen.

Det vil vi alle.

Jeg synes, det er trist.

Tristheden forsvinder med det samme. Tro mig.

Dalmar!

Hej!

Hej.

- Hvad så? - Godt, og dig?

Hvad? Hold da kæft! Hvad sker der lige? Er de kærester?

Åbenbart.

Nu fortryder du, at du lod hende gå, ikke?

Hvis du ikke havde leget og kørt rundt med hende…

- Du skulle nødig snakke. Især… - Især hvad?

- Lad os lige snakke sammen. - Om hvad? Sonia?

- Jøsses, Nico. Lad det nu ligge. - Jeg låner hende lige.

- Kan du undvære hende? - Nej.

- Jeg tvivler. - Også mig.

- Jo. Kom nu. - Nej…

Bekymr dig ikke om opholdstilladelsen.

Siger den rige, hvide, spanske pige.

Jeg er ikke ligeglad.

Men hold op med at bekymre dig om det hele dagen.

Det tryller ikke opholdstilladelsen frem, og du ender med at få mavesår.

- Og hvis vi gifter os? - Hvad?

For opholdstilladelsen. Jeg er ikke dum.

Det er ikke som på film, hvor man skriver under og bliver spansk.

Nej.

Undskyld. Jeg ville ikke afbryde dig i det, du er ved.

Det er rigtigt.

Du går på skolen.

Kender vi hinanden?

Jeg kender dig.

Fra Instagram.

Jeg havde ikke forbundet dig med Las Encinas.

- Da jeg så dig i Alumni, gik jeg bagover. - Ja, okay.

- Rart at møde dig. Hvad vil du? - Vær ikke defensiv. Jeg er bare flink.

Flink og halvnøgen, ikke? Jeg er ikke sikker.

Bogstavelig talt halvnøgen.

Herfra…

…og hertil.

Helt alvorligt. Jeg vil være din vejleder i Alumni.

Hvabehar?

Alle kandidater har brug for en, der siger god for dem.

Hvem bedre end formanden?

Ja. Okay.

- Men jeg skal vel være interesseret, ikke? - Og det er du selvfølgelig.

- Jeg har ikke overvejet det. - Ikke en eneste grund taler imod.

Nævn en grund.

- Det er ikke et sted for folk som mig. - Folk som dig.

Det er ikke et sted for mig.

Jeg synes, du virker helt perfekt.

Et brusebad?

Med den varme…

Hvad laver du?

Du må gerne se på.

Jeg kan lide det.

Hvad betyder tatoveringen?

En universitetsting.

Kom forbi klubben, okay?

Så kan du lære os at kende og beslutte dig.

VIDEOOPKALD

INDGÅENDE VIDEOOPKALD

Det er utroligt.

- Hører… - Seriøst, Chloe. Tænk over det.

Hører du dig selv? Hvilken tjeneste?

Nej, jeg forlader ikke Eric.

- Hvorfor, når vi har det skidegodt? - Du kan ikke give ham stabilitet.

- Undskyld, hvad ved du om det? - Chloe…

De vil have os med på stationen.

Vi tales ved.

Mor?

Undskyld, men din mobil var slukket.

Hun må ikke have overbevist politiet, når de hele tiden afhører hende.

HVAD SKETE DER MON?

JA, HVAD SKETE DER?

Hvad der skete? Jeg ved, hvad der skete.

Chloe skubbede Raúl ud over kanten.

Bogstaveligt eller psykologisk. Det var hende.

Om jeg har beviser? Nej, søde.

Så ville hun jo være spærret inde.

Jeg er sikker, men har ingen beviser.

Men jeg ved, nogen må have set noget.

Så hvis du ser denne video, og du så noget,

hvad det end måtte være, så vær sød at stå frem.

Hvor tit skal vi svare på det samme?

- De er efter os. - Vi forlader landet.

Nej, ikke igen.

Andre forslag?

- Forlader vi bare Iván? - Han vil ikke have med os at gøre.

Desuden lovede jeg ham at rejse, så…

- Hvornår lovede du ham det? - Før han tog af sted.

- Til gengæld for hvad? - Hvad?

- Du lover ikke bare. Til gengæld for hvad? - Ingenting, skat.

Hvis min søn ikke vil se mig, rejser jeg bare.

- Til Buenos Aires. - Hvorfor er du ikke rejst?

Jeg ville vente, til han kom tilbage, og så ville jeg tale med ham igen.

Det er faktisk sandt.

"Til gengæld for ingenting" er ikke sandt. Vel?

Altså…

Jeg ved ikke, hvorfor jeg spørger.

Skat, hør på mig.

Har du ikke overvejet, at alt det med din psykopatiske eks

og hans rekord i frit fald måske er et tegn på, at vi bør rejse?

Hør her, mor.

Jeg er endelig ved at falde til. Det går skidegodt med en fyr.

Vi to bor sammen igen og tåler hinanden.

Jeg rejser ikke.

Tal med Iváns fars advokat.

- José Luis? - Ja.