Homeland

Tidligere i Homeland...

Jeg destruerer dokumenter, og så jeg ser den.

En gammel pakke af Nafisis cigaretter.

Mossad må have orienteret ham i rummet, Da jeg kom.

Du tror, det hele var en komedie?

- Vi afventer bekræftelse. - Hvad for en slags bekræftelse?

Javadi.

- Du vil have mig til... at babysitte? - Vil du gøre det?

Mor! Jeg vil have min mor.

Her er ikke sikkert. Vi må nedenunder, så vi ikke kan ses.

- Vi er sikre på, positionen er bekræftet. - Lad os starte.

Nej, I kan ikke gøre det her. Hørte I mig? Min datter er derinde.

Stop!

Ned!

Du sagde...

- ...beskyt Frannie. - Ja.

Og så nedlagde du mig, da jeg havde ryggen til.

- Hvad er det her? - Det tog fire timer

før eksplosionen. Genkender du den vogn?

Hvem er det?

Jeg sporede den blå jeep.

Som så forsvandt, da jeg var et meget mærkeligt sted.

Mærkeligt, hvordan?

Jeg tror, vi skal diskutere det personligt.

- Kan du komme ud til mit hus? - Selvfølgelig.

Hvor er min datter?

- Fr. Mathison. - Hvor er hun?

Hej, skatter.

Og de tapres hjemland

Den første revolution er, når man ændrer mening om,

hvordan man ser tingene.

Og indser, at der nok er en anden måde

at se tingene, som man ikke har fået vist.

Brutaliteten mod demonstranterne,

den paramilitære retshåndhævelse.

Så skal man blive ved med at forsøge.

Vi har ikke brug for en politistat i landet for at bekæmpe terorisme.

Vi har brug for en ny strategi.

Revolutionen vil ikke blive tv-transmitteret.

Systemet med tilbageholdelse på ubestemt tid...

FBI og CIA, der vil ramme det muslimske samfund.

Sikkerhed, jeg har en ophidset, usamarbejdsvillig patient...

- Gå væk fra mig! - Hvem sagde du?

- Peter Quinn. - Peter Quinn.

Du får ikke mulighed for at blive hjemme, bror.

Du får ikke mulighed for at tilslutte dig, tænde og finde på dårlige undskyldninger.

Det er en alarmerende beskyldning.

Russerne har hacket vores komiteer.

Denne situation af endeløs krig.

Kan du ikke få det ind i hovedet?

Revolutionen vil sætte dig i førersædet.

USA fortsætter med at angribe

i en hemmelig krig med høj risiko.

Jeg lovede noget, men holdt det ikke.

Denne krig startede lige efter 9/11.

Revolutionen vil ikke blive TV-transmitteret.

Ingen genudsendelser, brødre og søstre.

Revolutionen er live.

Hvilket bureau?

Det kan jeg ikke sige i en offentlig høring.

Du reddede mig.

- Ja. - Hvorfor?

Peter, er du okay?

Det er mig, Astrid.

Hvad laver du oppe?

De sagde, du ville sove i minimum 12 timer.

Hvor er jeg?

Det er et godt spørgsmål.

Midt i ingenting er svaret.

Et sted, der hedder... Jeg ved ikke engang, hvordan man udtaler det.

Astrid?

Ja, det er mig.

- Du er... - Jeg er her.

Alt går i orden.

Hvad sker der?

Ingenting.

Du mærker bare effekten af bedøvelsen, doktoren gav dig.

Hvilken doktor?

Ham på hospitalet.

Lad mig ikke glemme det.

Hvilket, Peter? Hvilket?

Carrie sagde...

Hvad? Hvad sagde Carrie?

Hvad?

Modtager du det her, Carrie?

Det er fint. Hvad med baghaven?

Bare tryk stjerne.

Ja, det er også godt.

Godt, jeg kommer ind straks.

- Kan du se noget derovre? - Nej.

Heller ikke mig.

Jeg holdt øje med bygningen hele natten.

Fik du sovet?

Nej.

Carrie, jeg sætter gerne alarmer og kameraer op.

Jeg står endda vagt ved døren, men jeg...

Jeg har jo sagt, jeg ikke kan ringe til politiet.

En bombe er smuglet ind, en FBI agent er død.

Jeg ved ikke, hvem disse mennesker er, med de mener det seriøst.

Og de har et netværk.

Jeg er bekymret for dig.

Det er Frannies skole.

- Jeg skal nok arbejde på alarmen. - Hallo?

Carrie, det er Beth fra St. Marthas.

- Er Frannie okay? - Hun har det fint.

- Men jeg synes, du skal komme. - Hvad er der galt?

Ingenting, men der er nogen her fra børneværnet.

- Hvad? - De taler med hende om, hvad der skete

ved dit hus for to dage siden.

- Politiopbuddet. - Du godeste.

Jeg tænkte, du skulle vide det.

Okay, jeg er på vej.

Sig til Frannie, jeg kommer.

Carrie, det er Christine Lonas.

Hej. Jeg er fra børneværnet.

- Hej. - Jeg skal tale

med fr. Mathison alene.

Selvfølgelig.

Jeg har talt med Frannie.

Jeg vil se min datter.

Sæt dig ned.

Vores afdeling er påbudt af loven

at undersøge alle situationer, hvor et barn måske er gjort fortræd.

- Hun kom ikke til skade. - Måske ikke fysisk.

Hun var oprevet. Naturligvis, enhver ville blive det. Jeg blev det.

Men vi har talt det igennem. Hun skal bare...

Hun vil bare have sit normale liv tilbage.

Det er ikke, hvad jeg fik ud af samtalen med hende.

Virkelig?

Jeg så en klog, sensitiv lille pige, der er blevet traumatiseret

af en skræmmende oplevelse.

Traumatiseret er et stærkt ord.

Og hendes traume satte sig dybere,

da du returnerede hende til gerningsstedet blot en dag efter det skete.

Vi talte om at tage hjem, og hun havde det fint med det.

Det er ikke sikkert for hende at være der psykologisk.

Jeg er ikke enig med dig, men jeg...

...jeg kan tage hende med på hotel i et par dage.

Hvis du mener, det er bedst.

Hvor længe?

Efter min snak med Frannie

vurderede jeg, at hun er i overhængende fare for yderligere skade.

Hvad?

Hun er taget ud af skolen

og placeret i et statsregistreret ungdomshjem.

Mener du, hun ikke er her?

Hun er min datter. Du har ikke ret til at gøre det her.

Tag det roligt, fr. Mathison.

Det er kun midlertidigt,

indtil mit kontor kan vurdere situationen yderligere.

Nej, situationen er, at jeg skal se min datter med det samme.

Der er skridt, der må tages.

I kan ikke bare placere hende på en institution.

Jeg er enig i, det ikke er ideelt.

Er der et familiemedlem, der kan tage hende i mellemtiden?

- Min søster. - Godt.

- Hvordan kan jeg få fat i hende? - Det kan du ikke.

Hvad mener du?

Hendes mand er professor. De er i Rom på sabbatår.

- Det her er noget ævl. - Åh...

Undskyld.

Hør, dette...

...er ikke et passende sted til at have denne samtale.

Mit kontor er ti minutter herfra.

Hvad siger du til, vi fortsætter diskussionen der?

- Okay. - Godt.

Demonstranter hilser på en delegation af iranske finansministre

på en diplomatisk opgave, for at fremskynde

mindskningen af sanktioner under den kontroversielle

atomvåbentraktat.

Iran har insisteret på, at de har afviklet deres atomprogram,

mens de hævder, at USA

trækker den lovede økonomiske hjælp i langdrag.

De herrer. Jeg har jeres pas.

- Hr. Aliabadi. - Tak.

- Hr. Khazan, det er til dig. - Tak.

- Hr. Cavory. - Det er mig.

- Velkommen til New York. - Tak.

- Hr. Falhadi. - Her.

Og til sidst hr. Mahada.

Min kollega vil eskortere jer til jeres biler. Nyd opholdet.

Ingen aftaler med terrorister.

TAG HJEM TIL TERROR-RAN!

Du har aldrig talt offentligt om din søn.

Hvorfor har du ændret mening?

Jeg har erfaret, at jeg nok har givet folk den forkerte opfattelse.

Hvilken opfattelse er det?

Jo, at jeg på en måde ikke var stolt af ham,

eller den opofrelse, som han og mange andre gjorde i denne krig.

Du var stolt af ham?

Ja, meget.

Han elskede sit land. Han troede på missionen.

Han var mit livs lys.

Jeg savner ham hvert eneste sekund af hver eneste dag.

Hvordan var han? Hvad kan du fortælle om ham?

Han drømte aldrig om at blive soldat. Det kan jeg sige jer.

- Nej? - Nej.

Fysik var hans passion.

Rumfartsudvikling, for at være eksakt.

9/11 ændrede det hele.