Grave of the Fireflies (Hotaru no haka) (火垂るの墓)

Jeg døde om aftenen den 21. september, 1945.

Beskidt!

Pas på!

- Beskidt! - Er han død?

Amerikanerne kommer snart. Vi må have udskuddet væk fra stationen.

Mor?

Hvad dag er det i dag?

Setsuko...

Nu igen.

- Hvad er det her? - Pyt med det. Smid den ud.

Ham her er også snart død. Det kan man se i hans øjne.

ILDFLUERNES GRAV

Oversættelse: Mogens Hansen PrimeText International, 2005

Flyangreb!

- Sakamaki! - Der er hundredvis af bombefly!

Beskyttelsesrummet bag brandstationen er nok sikrest.

Vil de bombe os igen?

- For varmt! - Vær en dygtig pige. Vær tålmodig.

Jeg tager til beskyttelsesrummet.

Kom så hurtigt, I kan.

Setsuko, adlyd din bror.

- Gå nu, mor! - Ja.

- Har du din medicin? - Ja.

- Jeg synes ikke om beskyttelsesrummet - Vil du hellere bombes?

Min dukke!

Nu kommer de!

Storebror!

Duk dig!

Storebror!

Kejseren længe leve!

Tag det roligt. Her er vi sikre.

- Hvor er mor? - I beskyttelsesrummet.

Det kan klare en fuldtræffer på 250 kilo. Tag det roligt.

Hun kommer nok til fyrretræerne. Vi møder hende der.

Hvil dig lidt mere, så går vi bagefter.

- Er du uskadt, Setsuko? - Jeg har mistet den ene sko.

Jeg køber nogle nye og bedre.

Jeg har også penge.

Åbn den.

Du er jo rig, Setsuko.

Det sorte regn, der følger bomberne.

Alle huse er brændt ned.

Se. Det der var rådhuset. Vi spiste der engang.

Er vores hus væk?

- Det ser sådan ud. - Hvad skal vi gøre?

Far hævner os.

Mor!

Mit hus er brændt, og dermed fortiden.

Nu starter vi helt forfra.

I er heldige at være uskadte.

To bomber ramte os. Der er så mange lig.

Vi kunne ikke gøre noget.

Nej. Det er ikke vores tante.

Storebror, jeg skal tisse.

Overlevende fra Kaminoko, Kaminishi og Ichirizuka!

Samles i skolen til ly og behandling.

- Hvad er der? - Jeg har ondt i øjnene.

- Vi må vaske dem på skolen. - Hvor er mor?

Hun er sikkert på skolen. Kom, nu går vi.

Seita.

Seita, har du set din mor?

Hun er såret. Gå over til hende.

Må jeg se?

Du må have været bange.

Din bror skal gøre en ting. Vent her med mig.

Seita, jeg har ledt efter dig. Er alt i orden?

- Hvor er min mor? - Denne vej.

Den her er din mors.

Denne vej.

Hun sover endelig.

Hun skulle på et sygehus, men der er næsten ingen tilbage.

Kaisei-sygehuset i Nishinomiya står åbenbart stadig.

Mor har problemer med hjertet. Er der medicin?

Jeg spørger.

Jeg kommer tilbage.

Mor...

Så du hende?

Jeg er ked af det.

Jeg er tørstig.

Kan jeg gøre noget for jer?

Har I fået jeres rationer?

Jeg henter dem.

Jeg lægger denne ring i din pung. Tab den nu ikke.

Mor har det ikke så godt. Men hun får det bedre.

- Hvor er hun? - På sygehuset i Nishinomiya.

I nat bliver vi på skolen. I morgen finder vi vores tante i Nishinomiya.

Vi er i et klasseværelse ovenpå. Kom I med.

- Vi kommer lidt senere. - Så ses vi, Setsuko.

- Vil du spise? - Jeg vil besøge mor.

Det gør vi i morgen. Det er sent.

Se, hvad jeg kan!

- Du skal ikke se på ligene. - Denne forbandede hede.

Vi skal brug en lastbil.

- Hvor er din lillesøster? - Jeg sendte hende til vores tante.

- Hun tager sig sikkert af os. - Det var godt.

Jeg har meget at lave. Held og lykke.

Mor! Hvor er mor? Er hun stadig syg?

- Ja, hun blev såret. - Velkommen.

Hvordan havde jeres mor det på sygehuset?

Flåden sendte jeres bagage hertil med lastbil.

Der er madrasser og lagener på Deres værelse.

Har mor ikke brug for ringen længere?

Har hun givet mig den?

Den er vigtig. Læg den væk.

Mor...

Når mor får det bedre, besøger vi hende.

Det er sent. Sov nu.

Sild, tørret tunfisk, tørrede kartofler, æg og blommer.

Og smør!

Der er stadig god mad, trods alt. Flådens familier har det godt.

Tog du til sygehuset, Seita?

Jeg vil tale med din mor. Jeg tager dertil med Setsuko.

- Har hun fået det værre? - Hun døde allerede på skolen.

Er hun død?

Hvorfor sagde du ikke det straks? Skjul ikke den slags for mig.

Setsuko må ikke vide noget.

Så hun er død...

Det er frygteligt. Du må skrive til din far.

Storebror! Hun købte nye sko til mig.

- Det var godt, Setsuko. - Velkommen hjem.

- I klarer jer, I to. - Mange tak.

- Hvad er det for en lyd? - Det er bare frøer. Vær ikke bange.

En ildflue!

Her, fang den.

- Du knuste den. - Det lugter grimt.

Du klemte for hårdt.

Her er mange ildfluer!

- Setsuko, luk øjnene og åbn munden. - Hvorfor det?

Vent og se. Åbn munden.

En karamel!

Jeg var ved at sluge den.

- Vi er hjemme. - Hvor blev I af?

- Takkede I tanten rigtigt? - Ja.

Det der så godt ud...

Seita, har du tænkt på skolen? Skal du ikke snart derover?

Stålværket blev ødelagt, så der er ikke mere arbejde.

Skolen brændte også. Der er ingen steder at tage hen.

- Så skriv til din far. - Jeg skrev til flådens kontor.

- Hvornår? - Da vi kom hertil. For ti dage siden.

Mærkeligt... Du burde have fået svar nu.

Aflever saksen, når du er færdig, Setsuko.

- Hvordan går krigen? - Vi har snart tabt.

Vi skal også lave de nedbrændte fabrikkers arbejde.

Snart kommer det afgørende slag.

Det er vel derfor, vi får mindre og mindre mad.

Alle har det svært, ikke kun soldaterne.

Du arbejder også for landet, skat.

Spis ordentligt, så du kan blive stærk.

Nu igen.

Er de forældreløse? Stakler, de er så unge.

- Hvad er der? Kløer det? - Varmen. Jeg hader beskyttelsesrum.

Vær tålmodig. Jeg er her hos dig.

- Skal vi gå ned til havet? - Ja, lad os det!

Alle dyrker grøntsager.

Hvad laver de?

De samler salt fra havvandet. Alt er rationeret.

Klæd dig af, Setsuko.

- Det er måske lidt koldt. - Lad være, jeg fryser!

Det er da dejligt at slippe af med sveden.

Et stort badekar.

Pas på!

Vent!

Snip snap, snip snap.

Der er nogle, der sover her.

Der er intet at se på.

Når det bliver lidt varmere, skal vi bade.

Hvis vi bader, bliver vi sultne.

Hvis vi bader, bliver vi sultne.

Seita, Setsuko, kom...

I må være sultne. Der er også koldt saftevand.

Mor, har du ventet længe? Jeg er så glad for at se dig!

- Hvordan har du haft det? - Godt. Alle er flinke.

Jeg er sulten.

Vi går hjem, inden næste flyangreb.

Jeg er træt, storebror. Bær mig.

De kommer!

Du har ikke brug for din mors kimono. Skal vi bytte den for ris?

Det gjorde jeg med min. Penge hjælper ingen nu.

- Vi bytter den for 15 kilo ris. - 15 kilo?!

Seita, du skal have næring, så du kan blive en stærk soldat.

- Hele 15 kilo? - Din mor havde gjort det samme.

Jeg ordner det.

- Nej! - Er du vågen?

Det er mors kimono!

Slip, Setsuko!

Setsuko!

Det er fin ris.

Setsuko, vi skal have hvide ris til middag.

Det her skal I beholde.

Hvide ris, Setsuko!

Begge de andre arbejder sent og går glip af dette festmåltid.

Hvide ris smager rigtig godt.

- Mere! - Ja da.

- I aften spiste du godt, Setsuko. - Det er lækkert!

- Hvad er der? - Jeg synes ikke om grød.

Er der ikke flere blommer?

Dem spiste vi for længe siden.

- Her er din frokost. - Tak.

Arbejd hårdt.

- Farvel. - Pas godt på dig selv.