The Operative

- Hallo? - Min far er død. Igen.

- Det er ambassaden. - Adgangskode 22...

- Den var 22454. Virker den stadig? - Ja.

Jeg skal have sporet et opkald, jeg lige har fået på min mobil.

- Hallo? - Hun har lige ringet.

- Hvad foregår der? - Du skal til Tel Aviv.

- Sig nu bare, hvad der foregår. - Ikke i telefonen. Du må komme.

Glem det. Vi kan mødes her.

- Thomas, det er Joe. - Har de sat dig på sagen?

- Hvordan går det? Hvad med Netta? - Hun har det fint.

- Situationen er ... - Jeg flyver ingen steder.

Det behøver du ikke. Du kan få detaljerne i Köln. Jeg er på vej.

- Tak, fordi du er kommet. Daniel. - Thomas.

Hej. Vi har mødtes engang, da du var hendes kontaktperson.

Hvorfor ringede hun til dig? Hun ved, du er ude.

- Jeg ved det ikke. Hvad foregår der? - Hvad snakkede I om?

Hun sagde: "Min far er død. Igen." Og lagde på.

- Hvad betyder det? - Det var hendes flugtkode fra Iran.

- Er hendes far virkelig død? - Hvorfor ville hun bruge koden nu?

Hendes far er død nær London. Hun tog til hans begravelse og forsvandt.

- Forsvandt? - Via Kanalen uden paskontrol.

- Hun kan være hvor som helst. - Kan hun være blevet dobbeltagent?

- Jeg vil kun snakke med Joe. - Hun har en meget sær historie.

- Han er på vej. - Jeg vil kun snakke med ham.

Operation DAGLIG DRIFT

RACHEL CURRIN Fundet i Israel. Base i Tyskland.

RACHEL CURRIN Base i Teheran.

Vurdering nr. 11: Negativ opførsel. Kontakt Thomas Hirsch presser på.

- Trækker I mig ud, Thomas? - Nej.

- Trækker I mig ud? - Nej.

- I har altid villet have fat i ham. - Du fik fat i ham. Hvordan gik det?

Fuck dig.

- Er det ikke rart at være nødvendig? - Jeg har ventet på det opkald længe.

I kan være herinde. Hvis I har brug for noget, er vi lige herude.

- Hun har ikke kontaktet mig i et år. - Ingen beskylder dig for noget.

Vi skal vurdere hendes motiver. Du var hendes nærmeste. Du er vigtig.

Vi gennemgår det skridt for skridt. Vi skal ind i hendes tankegang.

Vi har en fordel. Du kender hende, og jeg kender dig.

Opfatter du dig selv som jøde?

- Min far var halvt jøde. - Jeg læste, at du er adopteret.

- Er det relevant? - Kender du dine biologiske forældre?

- Blev du opdraget i den kristne tro? - Til en vis grad.

Det skal vi uddybe.

Da jeg fik hende tildelt, løste hun enkle opgaver med base i Leipzig.

Det var min ide at få hende ind i atomafdelingen i Teheran.

Det var ikke nemt. Hun havde en usædvanlig profil som Mossad-agent.

Født i London. Engelsk far og tysk mor.

Hendes mor var baptist og døde, da Rachel var 12.

Jeg kan ikke huske meget fra London. Minderne stammer sikkert fra fotos.

Vi flyttede til Canada, da jeg var 12 år, og min mor begyndte på kemo.

Hvor kommer du så fra?

Det eneste sted, jeg har følt mig hjemme, er Israel.

- Hvorfor? - Min mor snakkede altid om det.

Hun arbejdede i en kibbutz i 70'erne. Det gjorde mange tyskere dengang.

Har du nogensinde boet der?

Hun var kæreste med en israelsk lægestuderende.

Det var hendes første besøg i landet, og hun blev.

Hun havde ingen planer.

Da hun forlængede sit arbejdsvisum, blev det bemærket.

Hun vakte opmærksomhed.

Hendes pas, sprogkundskaber og rodløshed.

Hververen fornemmede, at hun gerne ville gøre noget betydningsfuldt.

Navnet er Rachel Currin.

Vi gav hende et australsk pas og opbyggede en ny identitet.

Født nær Sydney og opvokset i Canada.

Hun etablerede identiteten i løbet af et år i Leipzig.

Hendes dække var som engelsk- og fransklærer.

- Hej. - Din anbefaling er færdig.

- Jeg beklager det korte varsel. - Du er altid velkommen hos os.

Hun skulle få en arbejdstilladelse i Teheran på en lokal sprogskole.

Det var tidligt at tage til Teheran som Mossad-agent, -

men jeg havde tiltro til hende.

TAMPONER

Gør det dig ilde til mode?

Første tjek tager 30 sekunder. En anden kan tage timevis.

Det kan udløses af nervøsitet eller uoverensstemmelser.

Så bagage, varighed, erhverv, billettype. Alt skal passe sammen.

Du må ikke se ud, som om du kommer lige fra indkøbscentret.

- Hvor tætte er du og din far? - Hvorfor? Hvad mener du?

Du skal altid aftale et dække med nære familiemedlemmer inden fravær.

- Nej, vi er ikke tætte. - Men alligevel.

- Hvad? - Det skal jeg nok gøre.

- Du bor alene, ikke? - Gør jeg det?

Det ved jeg ikke. Du aftaler altid møder i weekenden ulig din forgænger.

Hvis du arbejder døgnet rundt, bør jeg også gøre det.

Så selv hvis du var gift, ville du mødes med mig i weekenden?

- Jeg kan nok ikke sove i nat. - Du skal nok klare det.

- Du er den bedste til opgaven. - Tak, fordi du siger det.

Nu skal vi vente igen.

- Goddag. - Goddag.

- Kender De nogen i Teheran? - Nej.

Jeg har skrevet med den, der har ansat mig.

- Hvor skal De bo? - På Hotel Esteghlal.

Hallo!

- Hvabehar? - Er det nyt?

Noget af det. Jeg mistede min bagage på vej til Berlin.

- Hallo? - Goddag. Vores spa er åbent.

Vi har også alle slags drikkevarer. Ikke kun dem på menuen. Alle slags.

Jeg kunne ikke sove.

Jeg forestillede mig, at de slæbte mig ud, og at jeg blev hængt.

Jeg tænkte: "Jeg er helt alene. Der er kun mig og alle andre."

"Alle må vide, hvem jeg er. Hvordan skulle de ikke vide det?"

Men så gik det op for mig, at jeg ikke havde noget at skjule.

Jeg var en, der var kommet for at undervise. Ikke andet.

Jeg besluttede, at jeg ikke ville være bange.

Det er en midlertidig arbejdstilladelse.

Indsend dine kvitteringer, så skriver jeg rapporterne. Tag et par fridage.

- Du har klaret det godt. - Okay.

- Hvad er det for en parfume? - Hvad mener du?

Det er ikke den, du gik med før.

Stod det klart, at hun skulle være i Iran længe?

Nej. Hun fik kontakter og var vellidt på sprogskolen.

Hun skulle først være med i en af de store operationer.

De overordnede skulle lægge mærke til hende.

Angela, det er Stefan.

I overnatter i Düsseldorf, mens I venter på et fly.

Værelsesnummeret er 507. I er allerede tjekket ind.

- Taler du virkelig ikke hebraisk? - Hvorfor spørger du?

Stefan er elendig, så lad ham ikke åbne munden.

Der er overvågningskameraer her, her, her og der.

Det viser, hvornår vi kan få adgang.

Hvis I sidder her i lobbyen, har I det bedste overblik.

Godaften. En Jack Daniels og et glas rødvin, tak.

- Hvor længe skal vi blive på baren? - Indtil folk har bemærket jer.

Skal vi ikke snakke sammen? Bare en smule?

Anton Röska har hjulpet Iran med uranberigelse siden 90'erne.

Det er det eneste billede, vi har. Identifikation er meget vigtigt.

Hvis han er på baren, er I tættest på ham.

Et andet hold krydsvaliderer med telelinser.

- Hvordan gik træningen? - Godt.

Folk plejede at stå her. Jeg kunne nemt komme hen til panelet.

- Og jeg var ikke engang gravid. - Elevatorer A, B, C og D.

Skriv til Stefan, hvilken elevator du tager.

Hvad hvis Stefan skal afblæse aktionen?

Så siger jeg: "Nå, der er du." Jeg går ud til højre.

Han er min mand og ventede på mig.

Hvis det går godt, går jeg ud til venstre.

Vi fuldfører ikke for enhver pris. I har ret til at aflyse aktionen.

- Udgang? - Brandtrappen.

Vi venter her og afhenter jer her.

Undskyld?

- Vi kører op. - Det er fint. Jeg kører bare med.

Vil De trykke på L? Tak.

Nå, der er du.

Nej!

- Goddag. Jeg hedder Rachel. - Rosita. Hej.

- Mig en fornøjelse. Ronnie. - Vi har mødtes til træning.

- Det er Dan. - Rart at møde dig.

Ham kan du ikke have mødt før.

Sikke en smuk dag. Jeg har savnet det israelske vejr.

Dejligt at møde dig.

- Du har ikke været i Israel. - Jeg har base i Tyskland.

Du kom ikke engang på besøg.

Du burde komme på besøg og få en forbindelse til landet og folket.

Du er en af os nu.

- Rachel har været i Teheran. - Jeg er misundelig.

Jeg voksede op der. Jeg savner Teheran meget.

Der findes ingen by som Teheran. Menneskene, gaderne, det hele.

Ja, det er noget særligt.

Der er ikke så mange fremmede, så alle prøver at hjælpe dig.

For at bevise, at iranere ikke er, som vesterlændingene tror.

De kan være så venlige, at de driver dig til vanvid.

- Gjorde det din dækrolle sværere? - Ikke rigtigt.

Man skal bare lære det. Fokusere på arbejdet og eleverne.

Være den, man er.

Du er meget dygtig. Det er ikke let at udmærke sig i vores organisation.

Hvad ville du sige til en langvarig opgave i Teheran?

Han ville bare se dig i øjnene, når han spurgte dig. Tak.

- Han har først lige hørt dit navn. - Vil du stadig være min kontakt?

- Selvfølgelig. Har du svaret ham? - Jeg var mundlam af spænding.

Jeg kan ikke fatte, jeg er her.

Her?

At jeg gør det her.

Det føles anderledes, når man ved, man skal være der længe.

Jeg går meget rundt for at få en fornemmelse af byen.

Hvor tingene ligger, og hvordan man opfører sig.

Hvordan man undgår opmærksomhed. Jeg holder mig for mig selv.

Jeg bestræber mig på at lære sædvanen her.

Det bliver nemmere.

Lejligheden i Pasdaran er perfekt. Den er praktisk og behagelig.

Det giver mening, at en enlig, vestlig kvinde ville bo der.

Der er mange caféer, jeg sidder på. Butikker, hvor jeg handler.

Jo mere jeg er ude blandt folk, jo mere føler jeg mig hjemme.

Rachel.

Mahshid vil spørge om noget.

- Vil du spise middag med os? - Det vil jeg meget gerne.

Jeg kan godt lide Teheran.

Jeg er alene, men føler mig ikke ensom. Jeg kan ikke forklare det.

Hver gang jeg tager til Tyskland, føler jeg mig stadig mere fremmed.

Og glæder mig til at komme tilbage til Iran.

- Bukser. - Bukser.

I starten var det kedeligt efter alt det, vi har lavet her.

Men mit arbejde er så detaljeret og fragmenteret.

Det gik op for mig, at det får mig til at fokusere og beskæftiger mig.

Fire stykker Besked sendt

Tak.

Jeg er engelsklærer. Er det i orden, jeg arbejder her?

- Jeg vil gerne lidt ud af huset. - Det er helt fint.

Se engang. Det er flere ugers overvågning af Reza Vahidis færden.

Forsvarsministeren. Vidste hun, hvem hun overvågede?